Årene havde givet Deavás en del erfaring og hvis der var noget det modsatte køn nød, så var det at blive værdsat og beundret. Han kunne sagtens spille efter de regler uden at lægge for meget i det, og det lod også til at have den rette effekt på Koda. Kysset var velkommen, som han tog imod det og kyssede hende tilbage, før deres læber skilles og hun atter talte til ham. Glimtet i øjnene spejlede næsten hendes sultne blik, som han ikke holdt sig tilbage. ”Har De ikke lyst til at tage del i morskaben?” spurgte han roligt, da han var overbevist om at hendes evner kunne være meget nyttig, hvis først Hauru kæmpede imod lige som sidste gang. Denne gang var der ikke tale om nydelse i hvert fald ikke af samme art, som sidst.

Deavás lod hende gå, som han dog ikke slap hende med øjnene, men flittigt fulgte med i hendes bevægelser, som hun trak kjolen over kroppen igen. Han fulgte med hvordan kjolen smurte sig om hendes kurver og langsomt skjulte huden for hans blik. Alligevel var det sultne blik ikke helt forsvundet. Dog havde de andre planer for aftenen, ikke at det betød at han ikke kunne nyde hendes selskab eller nærmere hendes krop, som hun var så villig til at overgive sig til ham.

Ordene bragte et skummelt smil frem på hans læber, som han gik helt hen til hende igen og strøg en finger under hendes hage. ”Jeg glæder mig til at lære dig dem.” der var en le undertone af noget andet end hvad de egentlig talte om. Det var forholdsvis åbenlyst, som Deavás strøg hende ned over brystet med en negl.

Oh jo Koda havde bestemt tænkt sig at deltage i morskaben, det ville blive den rene fornøjelse, og trods hun var nybegyndermover den her lille hobby mente Koda selv hun havde haft en god start med Hauru og behandling af ham. Selvfølgelig skulle Hauru dog belønnes hvis han blot tog imod, men Koda regnede med Hauru kun ville gøre modstand denne gang som Kos ville have Deavs med.
"Selvfølgelig vil jeg lege med min kære" sagde Koda blidt og havde et par gode ideer til hvordan hun kunne pine den stakkels mand til Hauru.

Et gisp undslap Kodas læber da hendes bryst blev rørt endnu engang og Deavas fik kun et lystigt blik fra hende. Trods de nu havde andre planer, så ændrede det ikke på at Deavas formåede at holde hendes lyst ved lige. Hvis hun blot lige kunne hive slip på det et øjeblik og fokusere på hvad de skulle nu, men Deavas gjorde det just ikke nemt.
"Mmmhh jeg er sikker på du kan et strik eller to min kære" sagde Koda blidt og lod blot sine lystige øjne hvile på ham og havde mest lyst til at sige Hauru kunne vente måske bare en dag eller to.

Der var intet i vejen med at dele fornøjelse med hende, da han ikke så noget problem i det. Hvis hun kunne bruge sin evne til hvad han troede, så kunne det kun blive underholdende. Deavás havde dog studeret torturteknikker i årtier, hvis ikke der snart var tale om et årtusind, det var svært at sige hvornår han var startet. Så han følte selv, at han havde styr på det. Så havde hun en chance for at lære lidt ekstra til en anden gang. Han smilte til hendes svar, som han strøg hende blidt under hagen.

Det lystige smil fik ham til at smile tilbage til hende, som han dog roligt gav slip i hende for at finde sine bukser og trække dem på. Han vidste godt at de havde andre planer, men kunne ikke helt lade vær med at pirre hende bare en anelse. Deavás vendte blikket mod hende, som han stod med skjorten og endnu ikke havde knappet den foran. ”Jeg lærer gerne fra mig” svarede han med et glimt i øjet, som han strøg fingrene ned af stoffet og langsomt lukkede skjorten for atter at indtage rollen som den ’fine’ herre han skulle fremstå til at være.

Koda bed sig lidt i underlæben for at lade tankerne glide hen på noget andet en blot hvad de ellers kunne lave sammen af aktiviteter end st gå på jagt efter Hauru, og som Deavas lige rettede på hendes ansigt ved st have fingeren under hendes hage, så Koda blot kærligt på Deavas. Og sultent kiggede Koda blot som Deavas tog sit tøj på igen hvilket han formåede at gøre på en yderst forførende måde.
Men det var jo helt som han skiftede lidt person som han havde klædt sig fint endnu engang og Koda rettede blot lidt på sin kjole og sagde "skal vi min kære... eller skal jeg forlade kroen først?"
Trods det måske var underligt at indrømme kunne det godt være at Deavas helst ville være fri for at kendes ved hende i offentligheden og deres stunder kun ville være på lukkede værelser væk fra andre. Selvfølgelig sådan det måtte være hvis han ønskede det.

"Jeg er sikker på Hauru vil være glad for at se os" sagde Koda og trods glæden i hendes stemme vidste man udemærket st hun var ironisk, og Koda forventede næsten Hauru blot stikke af som han så dem, men overraskelser var jo en dejlig ting st få.

Noget kunne tyde på, at det var nemt at distrahere hende med andre tanker, noget som Deavás blot nød godt af, som han uhindret kunne liste hen og tage tøjet på. De havde jo også en aftale og det ville være dumt at lade Hauru vente alt for længe på dem. Det var sjældent at han fik fornøjelsen af en kvindes selskab så længe, men han nød alligevel blikkene, som han blot pirrede hende yderligere ved at gøre det langsomt, som han lukkede knapperne roligt.

Deavás greb roligt ud efter hendes hånd igen, som han så noget så forundret på hende, hvordan kunne hun spørge sådan? Han havde ikke rigtig noget at skamme sig over. ”Vi skal” forsikrede han hende med et smil, som han fulgte hende hen til døren og låste den op for derefter at åbne den for hende. Bogen lagde han tilbage i inderlommen og rettede blikket mod gangen, som han lod hende gå først.

”Det håber jeg” kom det lystigt fra ham, som han placerede en hånd mod hendes lænd og viste vejen til døren, han lod svagt hånden dale mod hendes røv, men flyttede den roligt, som de passerede nogle andre gæster. Han forsøgte ikke at skjule det, men morede sig over tanken.


Fortsættes her: Let's not do that again