☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.02.2021 17:05

Selmy bekræftede sine evner som skribent og det lagde låg på orienteringen af arbejdet det lå foran ham. Det var trods alt ikke en specielt svær opgave, men det krævede kompetencer, som kvinden af huset ikke virkede til selv at have. Elverinden trådte da væk fra Selmy for at give ham en smule plads til at skrive. Hun samlede samtidig en keramisk kande op for at få i gang med at servicere planterne, som boede indenfor; Mindre urter af den skrøbelige slags, som ikke havde godt af den konstante brændende sol og konkurrencen med de andre frembrusende sorter, som Asith sikkert var i gang med at maltraktere. Uden et ord vandede hun dem, tilklippede dem og blev en diskret baggrundsstøj under Selmy’s grundige optælling. Denne ufuldendte stilhed fortsatte i et par minutter, men den kom til en ende som ham ville kunne mærke elverens blik på sig samt en tøven i hendes bevægelser.

“De mørkelvere der kommer her er oftest indblandet i slaveri fra norden.” Sagde hun uprovokeret. Det var nok noget der havde lagt hende på sinde siden de ankom. “Enten som slaver selv eller som slavernes hyrder…” Der var en speciel tone i hendes stemme, som fastholdt en faktisk og kølig stemning. Den samme, som hun havde brugt da hun havde citeret reglerne for deres logi. Hun tog en rummelig pause, forhåbentlig for at give sine ord vægt inden hun kom til sagen. “Tilfangetagede fra norden er før blevet hjulpet her og sendt på deres vej hjem, gemt i karavaner.” Selmy havde egentligt givet udtryk for at Asith var en person han stolede på, men det havde Narissa ikke taget for gode varer. I hvert fald ikke endnu.

“De skulle bare bede om det.” Tilføjede hun endeligt og indirekte gav Selmy den håndsrækning, som hun angiveligt havde givet før. Da tiltede hun atter sin keramiske kande for at hælde vand ned til en af de sidste af sine tørstende planter og fortsatte hvor hun slap. Hendes elegante, men minimalistiske kropssprog uændret til trods for at hun lige havde lukket noget så kontroversielt ud som slave-frigørelse. De var jo alligevel i en region hvor køb og salg var lov og hvor hun angiveligt selv kunne få hænderne kappet af for at forlægge en andens ejendel.       


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.02.2021 17:36

Selmy nød godt af arbejdsroen, og lod sig ikke forstyrre af Narissa, der passede de mange planter omkring dem. Det var faktisk rart at kunne se op fra sit arbejde og holde øje med hende, og vide, at hun ikke var ved at plotte onde planer for dem, mens hun havde dem adskilt. Han blev mere og mere overbevist om, at han var i sikkerhed her.

Narissa slog ham ikke som en person der gjorde sig i særlig meget i sludder, så når hun endelig sagde noget, kiggede han op og placerede fjerpennen i blækhuset, for at kunne lytte til hende i respekt. ”Åh…” Selmy var overrasket over at høre hende fortælle hvordan hun tidligere havde hjulpet mørkelvere på flugt. Selmy havde skam været overrasket over at blive mødt med nådefuldhed, da han hentede Asith lige efter. ”Jeg tror nu ikke at Asith har været slave…” Det havde han i hvert fald ikke nævnt noget om, og Selmys blik måtte skue til siden, for at rode sin hukommelse igennem. Han ville da have sagt det, hvis det var, ikke? Mon Narissa begyndte at tale om mørkelvere, for at få information om Asith? ”Og jeg er heller ikke hans ejer, på nogen måde. Han følger efter mig helt frivilligt... Jeg vidste i øvrigt ikke, at vi holdt mørkelverslaver i norden. Men med en mørkelver som rejsepartner, så lærer man hurtigt…”

Han tog fjerpennen igen og begyndte at arbejde videre. Han lyttede stadig til Narissa, men med blikket rettet mod papiret, der inden længe ville være færdigt, hvis blot han fortsatte flittigt. Han sukkede koncentreret, som pennens dansen hen over papiret efterlod streger og symboler så smukt han havde lært det. Havde det ikke været for hans talent for at skrive og tegne, havde Asith nok aldrig forsøgt at gøre krav på hans bog.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.02.2021 18:27

Selmy misforstod helhåndet rollerne, som Narissa havde udtænkt til dem, men i sidste ende fik hun vel svar på det hun gerne ville have. Enten det eller Selmy spillede et velfungerende, men forvirrende bluff. Elverinden tøvede en smule i sin færden, lagde et undrende blik på sin menneskelige logerende og stillede kanden fra sig.

“Jeg mente nu dig.” Noterede hun, men hendes stemme virkede afklaret nok til at hun ikke ligefrem fiskede efter flere forklaringer. “Der er større bud efter folk af nordlig herkomst, specielt ung og finhudet.” Hvilket Asith hverken var det ene eller det andet af… Og havde Selmy været en del af en slavehandlers familie, var det alt for ukarakteristisk at han ville rejse alene med en vare, som ikke alene var større end ham, men også ubundet og med chakra egenskaber. Det ville i hvert fald være et dumt første fejltrin.

“Men jeg indser nu at jeg var forudindtaget. Du kan vel forstå min skepticisme.” Hun vendte sig om, med fronten imod Selmy og ryggen imod det store afrundede vindue hvor den tætte oases flora vejede i vinden. Hendes blonde hår vejede med, som var hun selv en af planterne.

“Men det forekommer mig besynderligt at i begge er her af egen fri vilje og uledsaget. Dette er ingenmandsland medmindre du er slavehandler, ørkenelver eller antikvar.” Hun lagde hovedet på skrå og hendes blik blev en smule hårdere i hendes forvirring. “Så hvorfor er i her?” Det måtte vel ske før eller siden at hun ville have en eller anden form for forklaring - de var trods alt et umage syn og ikke bare i Dianthos. De var langt fra det behagelige centrale klima og mulighederne for lystrejser var begrænsede. Specielt i midten af ørkenen hvor den nærmeste handels central var fyldt til bristepunktet med lovløse, som både handlede med mønt og mennesker. 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 06.02.2021 19:28
Mig? Selmy så atter op, og var lidt i chok et splitsekund, som om hun havde knækket hans værdighed lidt, ved at den tanke overhoved havde slået hende. Men han bebrejdede hende ikke. I sidste ende havde han vel, på en måde, været Asiths tilfangetagende i et halvt døgns tid, hvis ikke mindre. Men det var noget han lykkeligt forsøgte at glemme. Asith var i hvert fald tilgivet for længst.

Umiddelbart reagerede han ikke nær så overrasket til hendes forklaring, eftersom at han udmærket godt klar over, at han havde attraktive gener, i forhold til mange års skønhedsidealer… ideen om den rene, Isari-religiøse i Isaris billede, som man ofte malede lys og blondt. Det var et under, at hans storesøster endnu var ugift…

”Jeg forstår,” Selmys grå øjne fulgte kvinden hele vejen hen til vinduet, og håbede inderligt at hun blot nød den nattelige udsigt, og ikke forsøgte at spejde efter mørkelveren, der havde det med at opføre sig upassende i tide og utide. Han drejede sit hoved, for at gøre op med sig selv hvor meget han skulle fortælle Narissa. For selvom hun havde været gæstfri og havde reddet deres liv, så var det vel ikke alt man skulle dele? ”Turen var ikke planlagt. Det hele eskalerede… ” Endte han alligevel med at indlede ”Oprindeligt var jeg på vej hjem efter at have været i skovene udenfor Dianthos i nogle uger, så jeg var løbet tør for rationer og penge. Jeg stødte ind Asith en aften, og han var mildest talt uvenlig og mobbende, og jeg tilbød ham min hjælp, så jeg kunne indlevere ham til landsbyvagterne i Medanien, og slippe af med ham på den måde… Men… Asith var ikke så fæl indeni, som udenpå, når det kom til stykket. Jeg ønsker ikke at se ham dø.”

De sidste ridser i papiret blev gjort, og nu skulle blækken blot tørre, inden det kunne komme i Narissas samlede oversigt. Nu manglede han blot at nedskrive hvad end Narissa havde af tanker. Forhåbentligt ville det ikke tage hele natten. Hun var trods alt rimelig kontant.

Han vendte sig fra brevet og over mod Narissa i stedet, for at indikere at han var færdig med den primære opgave. ”Asith er en virkelig dygtig alkemist. Og jeg er søn af en ikke-magisk healerfamilie. Vi er ikke her for at skade nogen, tværtimod. Men det vi leder efter er ikke lovligt… Hverken i norden eller syden.”


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.02.2021 22:12

Narissa lyttede til Selmy’s korte version af deres gøren i Rubinien og hvordan deres rejse startede ud… Hvordan mørkelveren var et generelt fælt individ, men at den fælhed kun var overfladisk og Selmy trods alt ikke ønskede ham dræbt. Til sidst lavede hun alligevel et forstående nik da han nævnte deres ikke-helt-lovlige grund til at være i regionen. Hendes mistanke var tilsyneladende kørt i sænk og for nu var det vel tilstrækkeligt. Noget der ikke er lovligt, huh? Det stemte overens med de fleste besøgende, men var noget mere harmløst.

“Jeg forstår.” Kommenterede hun og bevægede sig tilbage til skrivepulten for at få et overblik over Selmy’s arbejde. Måske kunne hun ikke læse det i sin helhed, men hun kunne sammenligne det med de ældre papirer og med endnu et nik rettede hun sig op. “En Alkymist og en Healer…” Mumlede hun lavmælt og lod blikket dvæle på papiret. “Taget vores første møde i betragtning antager jeg at i er her for planteliv?” Hun havde trods alt fanget ham med armene fulde af sine slyngplanter. “Jeg har ingen skrupler i at lade jer tage aflæggere af mine planter, så længe i ikke over-høster.” Tilføjede hun, uvidende om deres interesse lå i hendes have eller andetsteds. Kort efter kunne man høre bare fødder over stengulvet.

Asith dukkede op i indgangens udmunding - endelig klædt på igen, men kun på benene siden hans tunika udgjorde en improviseret sæk til hvad han havde samlet. Hans hår, nu tørt var blevet til en rodet hvid fuglerede, stadig sat op i en knude med resterne af lotusblomsterne stadigt dryssende. Han lignede stadig en, som kunne væltes af en sommerfugls luftstrøm, men i det mindste var han langt mere kompetent på benene end han havde været den morgen. 

Asith stoppede brat op da han så at de begge var i rummet og skar en akavet grimasse. Narissas blik blev en smule hårdere over ironien. Selvfølgelig blev han fanget med hænderne fulde lige det sekund hun havde tilladt hans hamstring. Hun lod det passere og kiggede igen ned på Selmy’s arbejde. Asiths eget, stikkende røde blik forblev for ørkenelveren i et sekund inden han tiltalte Selmy. Han tøvede et øjeblik, for hvad han havde tænkt sig at sige var ikke noget, han havde sagt før… og det kom ud mærkeligt falsk.

“Jeg… trækker mig tilbage.” Noterede han som om han ikke var sikker på det var hvad han gjorde. De røde øjne flakkede en enkelt gang fra deres værtinde og tilbage til Selmy og under hendes manglende åsyn mimede han så åbenlyst at man kunne mundaflæse ham fra 100 meters afstand; ‘Alt i orden?’ 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 07.02.2021 08:17
Asith kunne ikke dukke op på et mere uheldigt tidspunkt. Selmy havde slet ikke nået at fortælle Narissa, at han havde bedt Asith om at forberede sig til rejsen, og nu vendte han blikket fra den slemt tilredte Asith til Narissa, for at forsøge at aflæse hendes maske. Men det var ikke til at vide, hvad der foregik inde bag hendes kønne, dog hårde ydre.

Selmy kiggede atter tilbage på Asith. Hvor havde han gjort af sine sandaler? Han havde virkelig fundet noget brugbart, siden han havde så meget af det, hvilket jo var godt, trods Narissa sikkert tænkte sit om dem lige nu. Tyveknægte. Selmy kunne se at der var nogle brugbare, grønne ting der stak ud af hans robe. Men der var dog også en del af planterne, som han ikke anede, at en alkymist kunne bruge til noget, og det vækkede hans nysgerrighed. Han så tilbage i hans blik, og som altid lignede Selmy mest af alt et byttedyr, som slet ikke burde være et sted som dette. Men der var intet alarmerende, i hans blik. Den smule nervøsitet, der havde været i hans grå øjne dæmpedes og han virkede straks ganske rolig og næsten varm.

”Sov godt min ven,” Svarede han skamløst kærligt tilbage. Han havde ikke sagt sådan, hvis ikke alt var i orden, så forhåbentligt ville Asith ikke ligge søvnløs. Det var jo meningen, at han skulle hvile, så han kunne klare sig til den ukendte rejse foran dem.

Selmy vendte sig fra Asith, for at tage sig af elverkvinden igen, som forhåbentligt kunne godkendte det arbejde han allerede havde gjort, så han kunne finde tilbage til sovekammeret inden længe. ”Rejsen har taget hårdt på os. Vi prøver kun at overleve,” Undskyldte Selmy lidt lavt, efter at Asith burde være langt nok væk. ”Det er ikke for at lyde utaknemmelig for din beværtning. Men hvis vi tager afsted allerede i morgen, tror jeg ikke vi begge overlever.” Som Selmy før havde nævnt, så han helst ikke Asith dø, og da slet ikke under hans navigation! Men drømmen om at komme helskindet hjem sammen med Asith, virkede snart bare som det var... En drøm.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 07.02.2021 20:30

Det meget hjertevarme svar fra Selmy fik Asith til at skære en grimasse. Ikke den decideret sure slags som man var vant til at modtage fra ham, men nærmere den slags et rebelsk drengebarn ville lave over at blive kaldt nuttet. Det hele blev måske en smule for ægte når Selmy lagde den slags ømhed i sin tone i stedet for at småforbande ham, som mørkelveren efterhånden forventede og var komfortabel med. Han sagde dog ikke noget, men i stedet - med et mindre olmt udtryk - gav knægten et nik og passerede det åbne rum med hurtige skridt. Han forsvandt igen ned ad gangen hvor deres lånte bolig var og lyden af deres dør gik og markerede at de igen var helt alene. Narissa gav ham blot et hævet øjenbryn alt imens han forsvandt og færdiggjorde sit overblik over Selmy’s arbejde inden han besluttede sig for at bede om en udskydelse af deres rejse.

Hun rettede sig atter op og betragtede sin langt mere høflige gæst og lyttede til hans bøn om endnu en dag i skyggen. Hendes svar kom ikke omgående, men der var ikke specielt meget omtanke i hendes gyldne blik, som i den røde, nedgående sols lys blot glinsede om kap med hendes samme-farvede ædelsten om halsen. Det var nu heller ikke fordi hun virkede synderligt berørt af ideen om deres endeligt i sandet.

“I kan blive endnu en dag.” Tillod hun endelig. “Men jeg kommer ikke til at behøve mere skrivearbejde efter dette, så du må tage fat i haven i morgen i stedet.” Det var ikke så meget et spørgsmål som det var en konstatering. Det var blot prisen på deres ophold i hendes fjerne, frodige paradis. “Men du havde vel tænkt dig at plukke planter alligevel, så det gør dig vel intet.” Var det skyggen af humor man kunne høre? Det var svært at sige ud fra hendes minimale arsenal af udtryk.


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 07.02.2021 21:06

Asiths grimasse fra tidligere rørte ikke Selmy, men mest fordi han ikke rigtig forstod hvordan det påvirkede Asiths uelskede sjæl. 

Hvor chokerende pinligt det end var, at Narissa ikke var bleg for at sige højt, at Selmys lange tyvefingre sikkert ville plukke af hendes have, så kunne Selmys mundviger ikke holde sig fra at smile til det. Uden helt at vide om hun faktisk forsøgte at få ham til at le, eller om det blev sagt med en passiv kvindespydighed. Men den tøvende, beskedne smilen skyldtes nu mest, at han var utroligt lettet over at han og Asith ville overleve endnu en dag. Det var ikke til at tage fejl af, at der var taknemmelighed I den unge mands øjne. I Selmys optik slap han også for mere skrivearbejde, som nu aldrig havde været favoritten, selvom han nok var så dygtig en skribent. At arbejde alene med Narissa var ikke så skræmmende mere, når nu man havde prøvet det.

Selmy tog en hånd for munden, for at dække over smilet, og i stedet sænke sit blik ned til pulten, hvor det næste stykke arbejde ventede ham. Pergamentet var allerede klar, så Selmy rakte ud efter pennen og dryppede den af, så den atter havde den rette mængde. “Tal frit. Jeg vil forsøge at følge med, så godt jeg kan,” Selmy skulle nok kunne følge med, så længe Narissa talte lige så roligt som hun plejede. Han var noget nysgerrig over hvem hun ville skrive til, og hvilke tanker hun mon ville have ham til at skrive ned.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 01.03.2021 16:37

Ørkenelveren virkede ikke til at tage Selmys underholdte udtryk ilde op. Om han morede sig eller ej var sådan set ligegyldigt. Dog forblev hendes blik imod gangen hvor Asith var forsvundet, som om hun gjorde sig en lille bitter notits. Da opfordrede Selmy atter til at færdiggøre deres arbejde og hun vendte sig igen imod skrivepulten for at overvære processen. Hun tøvede for en stund imens hun samlede tankerne omkring det næste stykke tekst.

Narissa begyndte da at opsummere hvad Selmy skulle koge ned til en værdig tekst. Det var mest af alt bare trivielle kommentarer på denne måneds eksport - specifikt omkring dens mangler i sammenligning med den sidste rapport og selvfølgelig også de ekstra uforventede varer. Dernæst kom der en antagelse af hvordan næste måneds høst ville se ud i forhold til umodne planter, som snart kom i sæson - Hvad end det betød siden vejret aldrig ændrede sig i dette ingenmandsland. Liv og død havde vel stadig noget at sige i ørkenens planteliv, ligegyldigt hvor ensartede sæsonerne var.

Ind imellem holdt hun små pauser for at overveje det næste citat og efter et par stykker af slagsen, kom der endelig en ende på dem. Solen havde taget endnu et skridt imod horizonten og det varede ikke længe før de genstridige røde glimt igennem træerne blev slukket af en kold og overvældende blå skygge. Narissa blev stående bag Selmy med hånden på hans stoleryg - hendes ravfarvede blik fastlagt på det ark papir de sidste notater var nedskrevet på.

“Det konkluderer den hjælp jeg har brug for.” Noterede hun endelig og lænede sig atter ind over pulten for at rykke en lille skuffe ud fra dens ryg. Den gemte på en stak små hvide konvolutter.

“Der er et dueslag i oasen.” Hun tog et par af konvolutterne ud og lagde dem foran Selmy. “Du og din ven kan skrive til jeres kære. Jeg lægger et ord ind for min kompagnon så han kan bringe jeres breve og få dem behandlet uden at komme i klammeri med vagterne.”


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.03.2021 17:30

I forhold til hvilke tanker Selmy havde gjort sig, siden hun afslørede for ham, at han skulle skrive noget ned for hende, var indholdet af brevet rimelig upersonligt og tørt. På en måde var det skam en lettelse, at Narissa ikke havde nogle grufulde overraskelser i ærmet. Lige nu var det sidste han havde lyst til, at kende til andres hemmeligheder, der kunne få ham dræbt. Eller endnu værre, at han skulle indblandes i hendes eventuelle kærlighedsskriverier! Men efter at være ved at nå ved vejs ende med den sidste opgave for i aften, var han så småt overbevist om, at Narissas liv var viet til hendes paradishave, og at tallene og frugterne virkelig var det eneste hun gik op i.

Han så straks op fra sit veludførte skrivearbejde, og ryddede op samtidigt med at hans øjne fulgte hendes målrettede gang hen til skuffen. Han vidste ikke at konvolutterne fra til ham, før de blev lagt foran ham. Han tog dem påpasseligt til sig, som om han sad med noget yderst værdifuldt, men selvom det ikke var andet end foldet pergament, så var han netop blevet opmærksom på, at han kunne skrive hjem! Sæt han ikke havde tænkt tanken om at skrive hjem, siden han og Asith forlod byen i Medanien. Han havde nok haft en forventning om, at turen ville være mindre smertefri, men der havde han så sandelig taget fejl.

”T-tak, endnu engang.” Hendes venlighed blev ved med at overvælde ham, og han vidste dårligt hvad han skulle sige, for at udtrykke hvor meget det faktisk betød for ham. Han havde egentlig kun brug for én konvolut for nu – for han regnede ikke med at Asith havde nogen at skrive hjem til – men han valgte at tage begge med. ”Jeg ønsker dig en god nattesøvn,” Takkede han af og hilste med et respektfuldt buk med hovedet. Han havde efterladt skrivepulten pænt, så man næsten skulle tro at han aldrig havde været der.

På vejen ud opdagede han det kort Narissa havde talt om, hvor man kunne se hvor den cirkulere ruinbygnings placering i forhold til den berømte oase. Fyrsten og hans flok havde virkelig ledt dem på afveje, så det ud til. Men hvis han og Asith kunne nå at restorere og pakke hesten fornuftigt, kunne de forhåbentligt klare det sidste stykke, uden at ryge ud i problemer. Han memorerede deres placering og begyndte at gå tilbage mod værelset og Asith.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 07.03.2021 23:10

Narissa lod Selmy tage de to konvolutter inden han ønskede hende en behagelig nat og indirekte undskyldte sig selv. Hun gav ham blot et køligt nik som svar og satte sig ned hvor han før havde siddet - grangiveligt for at samle de relevante papirer sammen så de var klar til arkivering og eventuelt rejsen igennem sandet med hendes kompagnon… Hvornår så end det var. Hun havde ikke mere at sige til ham for nu og Selmy kunne med god samvittighed træde tilbage for lidt hvile.

… I hvert fald den mængde hvile man kunne få med menneskets rejsemakker.

Da Selmy trådte tilbage ind i deres kammer og åbnede den knagende og tynde trædør dertil, formåede han at overvære den sidste del af en omrokering af møblementet. Asith havde taget den opgave på sig at flytte på sengene - eller mere specifikt, hans egen - og havde gjort deres to enmands til én to-mands. Han var i færd med at lægge Selmy’s myggenet over begge senge alt imens hans eget ødelagte net hang skamfuldt og itu-revet over pladsen der før havde været hans - Et pinligt minde fra morgenens styrt på usikre ben og endnu et spor af mindre ødelæggelse, som havde for vane at dukke op hvorend han befandt sig. Forhåbentligt havde Narissa flere af slagsen eller også måtte Asith gøre sig ferm med en synål når morgendagen kom.

“Ah… Er den iskolde ørken dronning allerede færdig med at torturere dig med papirarbejde?” Spurgte han små-kækt, stadig med øjnene på hvad han lavede. Fraværende greb han en håndfuld lindrende urter fra en skål på natbordet, som Narissa sikkert havde lagt derind imens de havde nydt godt af haven. Man måtte jo gøre sit bedste for at forblive smertedækkende og hvis der var noget, som Asith var god til som en opiums-nyder, så var det at holde komforten kørende så længe man kunne. Han skyllede det ned med en stor tår fra et keramik krus, tørrede ufint sin mund of vendte sig endeligt for at kigge på knægten. Alt imens lod han sig dumpe ned at sidde på den yderste af deres nu delte senge. De lange lemmers bevægelser virkede lidt mere dovne og flydende end morgendagens stankelbenede mangel på elegance. Han så konvolutterne i Selmy’s yndige fingre, lagde hovedet på skrå skar en underholdt grimasse.

“Hvad er det? Har man også fået lektier for?” Noterede han med en tone, som virkede tæt på beruset.     


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 08.03.2021 11:20

Selmy lukkede hurtigt af for lyden af omrokereringen af de tunge møbler, ved at lukke døren bag sig med det samme, og hans øjne scannede Asith og de rodede gæsteværelse, inden han målløst bevægede sig en stor bue udenom, for at komme hen til et sted i rummet, hvor der ikke flød med iturevede myggenet på gulvet. Han havde jo haft sine anelser om at noget var gået i stykker herinde, men scenen så nærmest drabelig ud. Selvom han havde mærket på eget håndled hvad Asiths kløer kunne præstere, kom det alligevel som et chok, at han kunne være så… altødelæggende. Og så helt uden at handle bevidst.

”Ja…” Svarede han, stadig mens blikket overværede situationen en smule kritisk. Han havde ikke noget imod at sove sammen med Asith, for det havde han det meget godt med. Men han ville ikke unde ham en urolig nat med summen og bid. ”Ikke at jeg vil sammenligne det med tortur. Det var mere ligetil end først antaget.” Tilføjede han dernæst. Han lød udmattet, selvom det ikke havde været fysisk hårdt. Det mest udmattende havde været intensiteten ved at være tosomhed med en kvinde som Narissa. Hun kunne godt virke iskold, men det var hun slet ikke, når det kom til stykket.

Han lod Asith selvmedicere sig med urterne, og vendte ryggen til ham, for at knæle ved Asiths samling af grønne plantearter, som han havde samlet ind. Han flyttede lidt på det, for at sortere det overfladisk. Overordnet var han mere end tilfreds med hvad Asith havde formået at samle ind på den korte tid, men det var bare ærgerligt, at Narissa lige skulle opdage det, som hun netop havde givet dem tilladelse. Selmy brød sig ikke om hvilken gemen tyv han var blevet til, men han var måske begyndt at forstå hvorfor andre følte sig nødsaget til at stjæle fra de rige i Dianthos, hvor han før troede det var noget man gjorde fordi man ikke havde Isaris lys med sig, eller fordi man var for doven til at få sig et ærligt arbejde…

”Huh?” Han drejede sig for at se om på Asith igen, og så han kiggede på hans hånd, hvor han stadig holdt de to konvolutter fra Narissa. ”Nå... Det er ikke mere arbejde. Narissa gav mig dem- gav os dem, så vi kan sende en due hjem til Dianthos.” Nåede han lige at rette. Den ene var jo til Asith, hvis han ønskede det. ”Det kan være at du har en eh… udlejer, eller et eller andet…?” Det var lidt akavet at spørge, for han ville ikke rive op i, at Asith ikke havde nogen derhjemme, der var bekymret for ham. Der var hverken familie, venner eller en pige, så vidt Selmy vidste af.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 25.03.2021 19:50

Bunken med planter var af både velkendte sorter, men også en del af den mere lokale flora, som Asith ikke selv kendte, men havde interesse i at undersøge senere. Af de genkendelige planter var der blandt andet den klassiske Elverrod samt blomstrende stiklinger fra mange af de modne frugt-træer. Hellere lidt for meget end lidt for lidt. Meget af det var dog så trivielt at selv dem uden alkymi-kunnen ville være i stand til at lave brugbare remedier af dem.

Asith skar en grimasse, som om han var blevet taget med fingrene i kagedåsen da Selmy nævnte at han havde muligheden for at skrive hjem til sin ‘udlejer’. Det gav ham altid et sug i maven når han overvejede hvilken situation der ventede ham når han engang kom tilbage til Dianthos og selv i hans lettere forvildelse, formåede han stadig at mærke dets klamme greb i ham. Han rømmede sig lettere akavet og bundede sin kop med et overvejende udtryk. Det havde nok været det klogere valg at prioritere at sende bud tilbage til byen, men det løb var nok kørt nu og han kunne kun forestille sig at han måtte krybe i nogle skræmmende skygger når han atter viste sit grålilla fjæs i Skumringskvarteret. For ikke at nævne de klienter, som han havde måtte tage hånden af uden ord.. Og for hvad? Søgen på en legendarisk rod, som han ikke havde en specifik slagplan for endnu. Ved Zaladin der skulle kysses fødder, hvis ikke værre.

“Eh… Jeg tror hellere jeg tager den konfrontation når jeg er tilbage i byen.” Mumlede han med et tvunget smil der gerne skulle ligne afslappet ligegyldighed, men i den grad fejlede. I stedet videregav det nærmere en følelse af; Jeg får røven på komedie uanset hvad.

“Nej tag du gerne min. Du har vel sagtens flere folk der undrer sig over hvor du er end jeg har.” Og dem, som rent faktisk undrede sig, havde han ikke lyst til at kontakte alligevel. Hans blik faldt på bunken af planter, som Selmy havde påtaget sig sorteringen af. “Noget af det kan jeg bruge som pulver, og skal bogpresses. Resten skal jeg bruge kogende vand til.” Noterede han og lagde hovedet en smule på skrå. “Jeg kunne gøre brug af hendes ildsted i løbet af natten, hvis vi alligevel skal afsted ved daggry.” Hans røde blik landede afventende på Selmy, siden han før havde nævnt at ville forlænge deres ophold.. Sikkert med mere trivielt arbejde som bekostning. Det sad ikke rigtigt i ham - at blive forplejet på den måde.   


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 25.03.2021 21:37

Asiths mimik var ikke svær at aflæse, selvom Selmy aldrig nogensinde ville stå i den situation at skulle gå fra hus og hjem fordi lejen ikke var blevet betalt. Der var jo styr på Kieferøkonomien, så vidt Selmy vidste af. Men han kunne i den grad relatere til det med, at der ventede ham en ubehagelig konfrontation, og han slog armene ud til siden og lod dem dumpe opgivende ned igen, for at udtrykke et; Jeg ved præcis hvad du mener. Selmy skulle nok høre for en del, når han endelig vendte hjem. Hvordan skulle han forklare sin pludselige forsvinden? Hvis han fortalte at han var blevet kidnappet af en mørkelver og havde været i konstant livsfare lige siden, ville alle omkring ham forsøge at binde ham til sine pligter i healerhuset og i Isaritemplet. Eller værre. De ville helt sikkert arrangere et ugennemtænkt, forhastet ægteskab – også selvom Selmy var familiens stolthed og eneste arvetager. Selmy gøs ved tanken, og måtte flytte sig på stedet for at komme over det.

Han trådte nærmere Asith og fjernede myggenettet til siden, for at han kunne tage plads og spænde sine sandaler op, hvilket naturligvis blev gjort på den pæne og omhyggelige måde, så skoene kunne blive placeret nydeligt ved sengen, og lige til at træde i den følgende morgen. ”Åh, nej, lad være med at gøre mere nu. Det var jo meningen du skulle samle kræfter, ikke?” Det slog ham at Asith selvfølgelig ikke vidste til noget af det som Selmy havde forhandlet sig frem til. Han vidste ikke om han havde glemt at spørge Narissa om noget, men han var rimelig stolt af at han var overlevet og nu kunne fortælle Asith at hans opgavefordeling også var klaret. ”Jeg tilbød at hjælpe til med det praktiske i morgen, mod på at vi kunne blive endnu en dag. Så nu vil jeg gerne have, at du faktisk får hvilet dig og får samlet dine kræfter. Dine illusioner og dine eliksirer har reddet vores skind op til flere gange.” Ja, faktisk havde Selmy snart ikke tal på det. Bjørne, hunde, mennesker og ulve, og selv Selmy, havde gang på gang ladet sig narre af de virkelighedstro, imaginære billeder og forvandlinger, som opstod ud af det blå. Så selvfølgelig ville de få brug for hans illusioner igen.

Selmy sendte Asith et venligt smil, der tydeligvis var træt og udkørt ovenpå rejsens hårde behandling af ham, inden han rykkede ind inderst at ligge, hvor nettet omfavnede den kombinerede dobbeltseng med sin beskyttelse for de små ubetydelige, men irriterende fjender. Han huskede dårligt hvordan han faldt i søvn sidste nat. Han havde uden tvivl været bekymret for om han ville overleve, men han havde samtidigt været for træt til at holde sig vågen. Og han havde derfor ikke opdaget, hvor smukt vævet nettet var, og hvor hyggelig en atmosfære han havde ligget under. Det var lige før man kunne sige, at han så frem til at Asith skulle lægge sig ned og opdage det selv samme. Stearinlysene, der fik nettets skygger til at danse, og den skyfrie nattehimmel, med stjerner der glimtede hilsende i det fjerne. I et øjeblik glemte han helt at være bange.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.04.2021 19:00

Asith skævede til Selmy alt imens han omhyggeligt tog sine sandaler af og placerede dem foran sengen som et par dyrebare lammefutter. Mørkelveren vidste alt om at passe på sit fodtøj når han ikke vidste hvor det næste par ville komme fra, men det eneste der var mere mølædt end deres fodtøj var da efterhånden deres fødder. Da gik det pludseligt op for Asith at han nok var kommet til at efterlade sine egne et eller andet sted ude i den lille lokale jungle. Ironisk.

Asith var bedt om at tage det roligt og det var efterhånden en gammel sang, som var sunget for ofte - dog gik det ham ikke rigtigt på. Han vidste ikke helt hvorfor, men Selmy’s mor-agtige kommentarer havde ikke rigtigt været lige så irriterende på det sidste som det engang havde været. Måske var han blevet immun eller også var han bare udmattet nok til at få tudet ørene fulde og stadig være ligeglad.

“Fint fiiint.” Brægede han i en lidt for teenage-agtig facon og lyttede fortsat som Selmy forklarede at de havde fået en dag mere - denne gang med fysisk arbejde som betaling. Til det kom Asiths lettere berusede smil lidt tilbage og han kunne ikke lade være med at læne sig drilagtigt imod knægten imens han gjorde sig det behageligt i deres improviserede dobbeltseng. “Se seee.. ‘Det praktiske’? Lad os da håbe det betyder at du kan lege den glade gartner for en stund.” Efter Selmy havde kravlet inderst, lukkede Asith nettet og svingede sine egne ben op og smed sig i samme bevægelse. Oddsene for at han ville smadre endnu et myggenet var forholdsvist højt, men han formåede at holde sig på sengen denne gang. Med et gab strakte han sig og kylede sit dovne blik op i loftet hvor nettet hang fast i en krog. Det huede ham ikke fuldkommen - at blive her - men det ville ha’ været fandens upraktisk hvis de skulle pakke op allerede ved daggry, så Asith brokkede sig ikke. Han ville helst undgå at brygge til den lyse morgen alligevel. Hans lunger tømtes i et dybt suk og lysten til drilleri var forsvundet fra hans fjæs igen som dug fra solen. Diskret lagde han blikket til siden, så de røde øjne landede på Selmy på tankefuld vis.

“Hvad med dine kræfter?” Spurgte han efter et hult øjeblik. “Hvor længe kan du holde optimismen i gang?” Det havde undret ham efter deres sære nedbrud efter ulvene. Kontrasten til hans virkelyst nu var åbenlys og selv en social-idiot som Asith fandt det en smule suspekt. Han kiggede op igen. “Bare fordi jeg er til hundene betyder det ikke at du ikke må være det.” Bleh. Han kunne ikke lide lyden af sig selv når han prøvede at udtrykke bekymring. 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.04.2021 19:55
Selmy kunne ikke lade være med at lade sig opmuntre af Asiths drillerier, der tilsyneladende ikke lod til at fejle noget, på trods af deres situation. Han kunne ikke helt forstå humoren bag at Selmy skulle lege gartner. Han kunne sikkert være en dygtig gartner af alverdens ting man kunne uddanne sig til! Han lagde sin hånd på Asiths skulder og puffede ham vejledende hen til sin egen pude. ”Få så dit lange ansigt over på din egen side,” Lo han, en smule hæst fra dagens anstrengelser, hvorefter han sukkede dybt og lod sig falde til ro i den meget magelige seng.

Han ventede lidt på at Asith fandt sig til rette, og skævede til skyggen af ham på væggen, der gengav alt hvad Asith gjorde, blot en smule mere… flimrende. Han lagde hovedet til siden og kiggede på Asith, så snart han talte igen. Hans kræfter? Også Selmy fandt det lidt underligt, når Asith viste bekymring. Også selvom han vidste at Asith ikke var andet end bekymret for ham hele tiden. Det gav bare ikke rigtig mening for ham at bruge så meget krudt på at bekymre sig om ham, når han var uskadt. ”Min optimisme er vel det eneste jeg kan bidrage med.” Svarede han, hvor dystert det end måtte lyde. Selvfølgelig havde han da mere at byde på, men ved siden af mørkelviske kræfter, var hans evner meget få. ”Så… så længe jeg stadig trækker vejret, tror jeg.”

Blikket søgte lidt akavet væk igen, nærmest i det modsatte hjørne, hvor han fokuserede på den dekorerede væg. Hans ene hånd, der hvilede på sit eget bryst, pillede ved amuletten under det tynde stof. ”Der er ingen grund til at opsøge den slags følelser. Jeg gør mit bedste for at holde dem inde… Lige nu, Asith” Der skulle ikke så meget til, og han ville blive mindet om samtlige af de rædsler han havde været igennem. Lige nu var det ellers så stille i hans hoved.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 28.04.2021 21:53

Det huede ham ikke. Selvfølgelig gjorde det ikke det. Asith lagde sig tilbage på sin egen side, men de røde øjne forblev på Selmy med en syrnet, tankesom mine. Han kunne ikke rigtigt blive gal over det heller. Enten fordi han var smertedækket så meget at han ikke helt var sig selv, eller også var det bare endnu et eksempel på hvordan mørkelverens kant havde sløvet sig overfor knægten. Måske var det respekt der gjorde det? I sin tid havde der været en ide om at han bare var en impulsiv rigmandsunge, som ikke anede en kæft om det han talte om, men det var svært at minde sig selv om den arketype i disse dage. Selmy syntes ikke han kunne bruges til noget herude - det var åbenlyst - og Asith var ikke 100% imod den idé, men det handlede i bund og grund i at hvad denne rejse krævede af Selmy var for meget. Han kunne bruges til noget, men prisen for hans brugbarhed var høj. For høj. I hvert fald i Asiths optik - også selvom de kunne forbedre hans mors tilredelse, når de vendte tilbage til Dianthos.

“Hnm…” Asith drog et opgivende suk og lænede sig med blikket i den anden retning på en måde der nemt kunne virke afvisende. Det vil sige, det ville den, hvis det ikke var fordi han i den samme bevægelse strakte sin arm ud og lagde den på Selmy’s pande. Hans hud var kølig efter at have holdt om den nedkølede karaffel og hans lange fingernegle prikkede harmløst imod knægtens hovedbund. Han gav det nyklippede pandehår et enkelt ryk med en lukket hånd og trods kontakten virkede lettere akavet, var der noget forsigtigt og hengivent der stod bag. “Okay..” Sagde han, stadig med hånden i Selmy’s hår. Der var noget afmægtigt i hans stemme. Måske endda blødt - så meget som han nu kunne formå. Uanset hvad var der en forståelse, som han sjældent gav lyd for. “Så lader jeg dig gøre det… For nu.” For nu. Accepten af Selmy’s besynderlige optimisme var på lånt tid, men Asith kunne håbe at når den tid var ovre, ville Selmy slippe den af sig selv. Han tog sin hånd tilbage og vendte sig om på siden - hans benede ryg blottet hvor små bakker markerede hans rygsøjle idet han hev benene op under sig. Han forstod det jo nok godt… Der var jo mere til overlevelse end blot mad, drikke og skygge. Asith af alle folk burde sympatisere, men i det bratte øjeblik var han for dum til selvbevidsthed. 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 03.05.2021 17:51
Selmys blik forblev væk i den modsatte retning mens han kun kunne spekulere sig til, hvad det opgivende suk fra Asith skulle betyde. Det virkede ikke som et irritabelt suk, blot et meget udmattet et. Men i det mindste betød det, at der ikke var stemning til at diskutere det yderligere, kunne man håbe. Men man vidste jo aldrig hvornår Asiths kampgejst vendte tilbage.

Han opdagede ikke at Asiths hånd fandt frem til hans hoved, før en enkel finger og dens massive negl landede på hans hovedbund og flyttede på de blonde hvirvler. Som altid, når Asith rørte ham så pludseligt, uden den mindste form for advarsel, gik Selmys krop fuldstændig i baglås. Hans private tanker stoppede brat og ligeledes gjorde hans vejrtrækning, som om det mindste ryk med hovedet ville få Asith til at stoppe med hvad end han gjorde ved ham. Det var i den grad en overreaktion. Det var han bevidst om. Men spørgsmålet var om Asith overhoved var opmærksom lige nu? Selmy skælvede sig til et suk, der var stærkt påvirket af at han havde glemt at trække vejret i det ellers korte øjeblik det faktisk havde varet, og endelig kunne han skæve blikket efter hånden der blev trukket tilbage til ejeren.

Asith havde ikke øjnene rettet på ham… Tværtimod kunne Selmy kun se ryggen af ham. Der var noget besynderligt over den måde Asith sov på hver nat. Det var bare en sovestilling. En præference, måske. Men Selmy kunne ikke få det ud af hovedet, at det fik Asith til at virke utroligt sårbar og alene. Og nu havde han dårlig samvittighed over, at han ikke ville tale med Asith om sine bekymringer, når nu han endelig havde samlet sig om at spørge ind til ham. Men Selmys bekymringer måtte da veje utroligt lidt ved siden af Asiths. Det kunne Selmy jo se, blot ved at nærstudere den mørke ryg, der var så markeret af slid og historiske ar…

Det var underligt. Normalt havde han jo ikke problemer med at læne sig ind over sin rejsemakker og sige et par opløftende ord, men lige nu kunne han hverken få sig selv til at sige noget eller røre ved ham. Han vendte sig om, så han selv lå med ryggen til. Dog uden at trække sig sammen som et jordhuledyr, ligesom Asith havde gjort. Hans ene hånd dækkede for lyset, så det ikke skulle genere hans søvn, og den anden hånd trak i et af tæpperne og fik det næsten op at dække skulderen. Først lidt efter kunne han slippe for endnu et tungt suk, der vidnede om, at han ville forsøge at falde ordentligt til ro.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Forvirret

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 19.05.2021 22:48
Stilhed herskede og dagen fandt endelig sin konklusion. Asith lå der i en rum tid og gjorde sig tanker om hvorvidt der var mere at sige eller om han kunne få knægten til at ændre sin mening, men i sidste ende lod han være. Han huskede at han ikke havde et reelt krav på Selmy's følelser og hvad ved Zaladin skulle han også bruge dem til, hvis hans rejsekammerat rent faktisk lod alt usikkerheden hænge ud? Nej, det var vel bedre sådan... Og Selmy's ønske blev respekteret for nu. 

Den sidste solstråle over den kantede ørkenhorisont markerede nattens fremtræden og hvis man ikke var overbevist af den manglende varme og den hede røde farve fra den nedgående sol, så lod oasens talrige beboere berette det. Cikaderne, som havde fyldt haven med en konstant summen stoppede brat ved det sidste lys og tilbage var der blot lyden af den kølende ørkenvind. Man kunne endnu engang huske hvilket ingenmandsland de befandt sig i til trods for de høje vægge af tæt buskads, der gerne lod én tænke sig til en uendelig jungle i stedet.

En fjern lyd, som Asith havde bemærket natten forinden bragte mørkelveren de sidste skeptiske tanker inden han faldt hen og søvnen føltes så tung at han sagtens kunne ligge der i dagevis. Havde han virkelig været så træt igennem hele dagen? Utvivlsomt...

Cikaderne summede igen ved daggry og agtede at fortsætte til den nye dag også gik på hæld. Asith lagde ikke mærke til det, for hans søvn havde været dyb som en brønd.

Men stendød i sin søvn havde han alligevel ikke været. Nattekulden havde formået at drive den søvndrukne mørkelver om på sin anden side og alt efter hvor tungt Selmy ligeså sov, ville han finde sig selv rørt i de kølige morgentimer og med noget små-skarpt prikkende til hans øvre ryg. Hvad end der gav Asith al sin nattelige paranoia var enten forsvundet under hans medicinering eller blot havde mistet sin kant i Selmy's selskab. Han lå stadig som en underlig, ranglet gadekat, men denne gang med panden imod Selmy's ryg - den røde sten forklarede nemt de forbistrede små prik - og med sine arme foldet foran sig som havde nogen krøllet et lig fra en sarkofag sammen og vedlagt det. Hans ånde slog roligt og tungt og dannede en varm plet lige under juvelens prikken.

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 19.05.2021 23:50

Selmy havde ingen problemer med at falde I søvn, selvom insekterne larmede omkring dem og det gradvist blev koldere I rummet. De var beskyttet af nettet, og han var – eller følte sig – beskyttet af Asith, der lå inden for en håndsudrækning. Sengen var desuden umådelig behagelig, ved siden af hvad de ellers havde udsat deres rygge for på deres rejse indtil videre, så sovende Selmy beklagede sig ikke.

Selv havde Selmy ladet sig rykke på under sin søvn. Han havde altid haft en tendens til at søge ind mod væggen, hvor mørket ville beskytte ham fra de tidligeste morgenstråler. Ved væggen og vinduet var der dog så koldt, så selv en mand af nordisk blod fandt det ulideligt at ligge i. Han krøb sig mere sammen under tæppet, men sov vel videre på trods af kulden, indtil han i drømmene blev afbrudt endnu engang. Han kunne mærke en behagelig varme bag sig, som han egentlig ikke ville rykke sig fra, men hvad end der var begyndt at stikke til ham I ryggen, skulle stoppes.

Sløvt vendte han sig, halvt vågen og halvt drømmende endnu, om mod Asith. Hans øjne var for tunge til at åbne sig og kigge, men hans hænder gik på opdagelse på den mærkelige, sammenkrøllede krop. Han identificerede hans ribben og skulder meget let, hvorefter han fandt frem til hvad det var, der havde stukket til ham. Panderubinen gjorde ham pludselig bevidst nok til at det var Asith der lå der – han virkede mere sølle end han plejede, når han også kunne mærke hvor kold han var, der hvor det korte tæppe ikke kunne forsyne den meget lange mand. Slangeagtigt viklede Selmy sine arme om Asith, den ene over ham og den anden blev gravet ind under ham, indtil hans hænder mødtes omme på Asiths ryg et sted, og Asith blev trykket ind til Selmys bryst med et enkelt klem, hvorefter Selmy slap et tungt suk, hvor luften fik lov at passere ud af næsen. Han havde kun været tilnærmelsesvist vågen I et øjebliks tid, hvor han lige akkurat kunne udvise omsorg for sin sengepartner, også selvom han ikke havde delt seng med nogen før, og aldrig havde holdt om nogen på den måde før. Så skulle det da lige være da han selv var lille, og hans mor og far holdt om ham, indtil han faldt I søvn I deres arme og vågnede op den følgende morgen på sit værelse. Et eller andet sted kunne han mærke en tryghed lige nu, der var tilnærmelsesvis den som han havde følt dengang.

0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13