Med et hurtigt blik ned på hånden på hendes bare skulder slog hun næsten hånden væk fra sig. Hvilket fik en kvindelig gæst til at vende blikket hurtigt væk i frygt for at blande sig plus et par andre til at begynde at små snakke en byrdes. Florence skævede tilbage på Galavant med et hævet øjebryn. For at undgå flere mistænksomme blikke tog hun ham under armen og første ham længere ind i lokalet, væk fra de dømmende blikke, med hen til en lille gang der første til tjeneres kamre og slottets køkken. Efter hun næsten havde skubbet han derind, lukkede hun døren efter sig diskret hvor hun havde gjordt sig sikker på at ingen havde lagt mærke til dem.
"Det er meget muligt det er en del af jeres kultur. Har du absolut ingen ide om hvad du går og foretager dig i andre folks selvskab? Har din herre ikke lært dig hvad sådanne handlinger kan føre med sig?" vrissede hun med armene over kors. Med deres nærmest præcis samme højde gjorde stirrede hun han direkte i øjnene hvor hendes i det dæmpede lys fik et næsten selvlysende skær. "Og nej... jeg ejer ikke nogle silkebånd" afsluttede hun med et suk for at dæmpe sig selv en smugle.

Hans indvendige banden blev kun endnu større da hun reagerede så voldsomt, noget han bestemt ikke havde forventet fra den lille dame. Det var med en større kraftanstrengelse han ikke straks begyndte at lange ud efter hende, hive fat i hendes hår eller snerre af hende. Selvom en dæmpet klikken kunne høres fra den ophidsede hale, selv under illusionsamuletten. Det direkte dirrede i hele hans krop for at komme til at gøre hende fortræd på den ene eller anden måde. Men den dirren blev snart stilnet en smule som hun tog ham ved armen over imod tjenerfløjen, alt imens han forsøgte at sikre sig at der ikke blev lagt yderligere mærke til dem. En frustreret sukken forlod ham som han rastløst begyndte at skifte vægten mellem fødderne. " Se det bare som en forhastet sag, men jeg vil ikke have papirer på hvad vi har gennemgået. Det var kun et kys. Ja et kys kan lede til misforståelser om forelskelse blandt folk af forskellig statur, ja, det kan lede til rygter om forlovelser, i sidste ende med et bryllup forventet af familien eller de nærmest, eller endnu værre; et afkom! Men det var for en i Zaladin kun et kys, det var jo ikke fordi jeg tog din mødom eller lignende!" Bandede han, en smule mere snerrende end forventet. Mens han forsøgte sit bedste for at holde sit humør i ro, det indre fremmede væsen begyndte igen at røre på sig, mens han igen og igen måtte minde sig selv om deres aftale, om info for sprog. Hvis han lagde hånd på hende ville Ra uden tvivl finde ud af det, og uden kendskab til Ras dygtighed i kamp og des lige var det ikke noget han ville vove sig ud i, uanset hvor stor fristelsen var.

" Jeg kan skaffe silkebåndene, Quinns søster plejer altid at have nogen med sig.. '' Han var den af dem der, for den ene gangs skyld brød øjenkontakten, så til siden ind i en plet på den kolde mur. Han orkede ikke at blive ved at se på hende. Hun emmede alt for meget af de følelser han til enhver anden tid ville have elsket at se sive ud fra hende, de negative energier han ville svægle sig i, optage og ernære sig af. Men som det var nu, med det magineutraliserende halssmykke, var det ikke en mulighed, og derfor noget der gjorde ham ekstra tvær.

Florence holdt sit blik på ham, men hendes knyttede hænder løsnede sig. "Kun" gentog hun efter ham imens hun rystede langsomt på hovedet. Han havde ret i at det nu var ganske harmløst når der ikke var nogen der havde set det. Eller der ville i hvert fald falde brænde ned hvis der var nogen der havde. Alligevel havde det efterladt hende
"Du har virkelig ikke nogen ide om hvad det er du har taget fra mig. Det er meget muligt jeg er meget ung af min race, men i alt den tid jeg har levet havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig jeg skulle gennemgå sådanne handlinger. Og nu hvor min frihed er blevet taget fra mig var det den sidste ting jeg havde tilbage" prøvede hun at forklare uden at begynde at græde, at gøre det overfor ham var det aller sidste hun havde lyst til. "Og nu har du taget det fra mig som en måde at sikre en almindelig aftale" afsluttede hun imens hun også fjernede blikket fra ham. Mest af alt for at skjule hendes øjne der var ved at flyde over i tårer, men også fordi hun ikke kunne holde ud at se på ham mere. At blive revet ud af sit fredelige liv i klosteret havde været slemt nok, men hun havde vitterligt aldrig følt sig så sårbar og værdiløs som nu. 

"Ja, kun. " Konstanterede han, med armene lagt stædigt over kors.
En handling der dog blev neutraliseret som hun forklarede sig. Et øjenbryn hævede sig, mens han så over skulderen på hende, forsøgende ikke at fnyse. Havde hun virkelig ikke kysset i al sin levetid? Ikke engang som barn? Hvor måtte hun dog have misset en masse af livet. Ikke at det ragede ham synderligt, men noget der til gengæld ragede ham, var lyden som hendes stemme begyndte at skælve, lyden af gråd i hendes stemme. Fandens!
Han kunne jo ikke bare lade hende gå ud sådan her, hvis nogen i familien, eller af krigerne for den sags skyld så hende komme ud, med tegn på tårer af den ene eller anden art, eller ophidselse, kunne han godt vinke farvel til sin egen seng og se sig selv blive smidt tilbage til Castillo familiens kolde lille 'dæmonskab.'

" Det er vel kke den helt sidste ting du har tilbage..?" Forsøgte han sig stille, mens han drejede sig om på hælen og lænede sig op af muren, skævende mod gangen, derefter imod døren. " ... Hvis du aldrig har prøvet noget så simpelt og uskyldigt som et kys.. Hvilket jeg kan forsikre dig om, ikke er helt normalt, alle min herres døtre samt hans søstre har haft kysse stadiet, fremmede eller deres familie der blev kysset det var lige meget.. " Han rømmede sig let, som han forsøgte at komme tilbage på ret linje igen.
"... Men du har vel stadig din jomfruelighed, om end vampyrer ikke kan skabe liv af hvad jeg ved.." Fuck havde han nu trådt i spinaten igen...? " Jeg mener.. Det er vel en god ting at vente med til du har fundet den rette..? " Han vovede ikke at røre hende efter hendes sidste reaktion på hans hånd.
" ... Men hvis det kan tilfredsstile dig at vide det, var min herre derude og så det hele.. Om han også hørte det hele er jeg ikke sikker på, men jeg kommer nok ikke til at få halsbåndet af lige foreløbig hvis jeg kender ham ret... " Han tog sig i at pille fraværende ved sit halsbånd.

Florence tørrede øjnene med sin bagside af hånden stadig med blikket væk nede i gulvet. "Hans døtre har nok heller ikke været opdraget til at det ikke skulle være den del af deres liv. Og jeg ved det faktisk ikke, altså om vi kan formere sig os på.. den måde. Jeg har ikke rigtigt haft andre at få den information fra" sagde hun imens hun strøg sit hår om bag øret. Hun havde aldrig været introduceret til andre vampyrer. Eller hun havde i hvert fald ikke haft behovet for at opsøge dem før, ja før nu. Hvordan hun overlevede og alt om vampyrer var ting hun havde hørt fra de andre i klosteret som historier og meget typiske forestillinger. Hvidløg og kors havde åbenlyst ikke haft nogen effekt på hende, men det med solen var meget tydeligt sandt. Viden om hendes føde var meget åbenlys, men det at kunne få børn havde aldrig været noget der havde været nødvendigt at finde ud af så det var sådan lidt lagt bag hende.
"men jeg går stærkt ud fra du ikke forstår det fra min side af. Men du har sådan set taget noget fra mig jeg ikke ville dele med DIG" sagde hun med tryk på at han nok var en af de sidste i verden hun ville have følelser for. Hvilket gjorde hende mere sur på sig selv end ham lige nu. Hun bed sig ikke engang mærke i at han sagde at de faktisk var blevet opdaget derude. 

Stadig lænende mod væggen, drejede han blikket tilbage imod Florence " Tjae, de er opdraget i Isaris tro, men 5-årige tænker ikke så meget på hvem de kysser og sådan.  Min herres ældste datter er dog stoppet med det for længst, især efter hun er blevet forlovet med Castillo familiens ældste søn.. " Han trak let på skuldrene. Kærlighed havde han ikke så megen forstand på, nej kaos og  vrede var langt mere noget han kunne have med at gøre. 
" Angående at formere, vil jeg gå ud fra at det ikke er muligt, I er jo teknisk set døde og det eneste der holder jeres organer i gang er blodet i drikker... Får du din periode? Kan du få børn. Gør du ikke, ingen børn fra dig.. Medmindre du gør en anden til vampyr, og kalder ham eller hende for barn... " Han tiltede sit hoved let, det var jo ren logik for burhøns.

 " Så du ser et som en personlig krænkelse? Er det der du vil hen? For I så fald kan jeg sagtens følge dig. At være dæmon betyder at beskytte sit navn medmindre man vil ende I usynlige lænker og blive tvunget af en herre til at gøre alle mulige tin, selv imod ens vilje, de bånd kan forhindre en i at tale over sig, hvilket du jo selv så ude i haven. At Lyset fik fat i mit navn var ren og skær dumhed fra en ung dæmon.. Ja jeg er stadig ung, men jeg var yngre dengang. Ved ikke hvor lang tid jeg var i den forbandede kælder. " Han snerrede en anelse. Tydeligvis var han forarget over at være blevet fanget dengang, lige så meget som han var over at have endt I at skulle tjene lyset. Hvis det stod til ham ville han ikke tjene nogen som helst og istedet skabe sit eget imperie.
" Så du ville dele et kys med mig lige så lidt som jeg ville dele mit sande og fulde navn med dig. Så har vi da det på det rene, men et kys kan ikke tages tilbage. " Han så på hende med et nærmest farligt glimt i øjnene. "Du ville måske have foretrukket at jeg beseglede aftalen med en voldtægt?  For der må jeg skuffe dig; jeg har nok pli til at vide at min herre og vagterne langtfra ville værdsætte det hvis jeg gjorde det og jeg ville nok få lov at kukkelure i fangekælderen endnu engang indtil han ville få brug for mig." En tung sukken forlod dæmonen.

Florences ansigts udtryk blev mere en frastødt mine jo mere han snakkede om at formere sig, døtrenes omgang med andre og hvad pokker var den perode han snakkede om? En form for adgangspass til at på børn?
Det var helt sikkert at Galavant ikke holdt sin personlighed tilbage her bag lukkede døre. Da han så begyndte at bringe voldtægt på banen kunne hun ikke dy sig i at vade de få skridt hen til igen og holde ham for munden. "Shh, bare være stille et øjeblik!" forlangte hun inden hun fjernede hænderne igen hurtigere end hun havde egentlig tænkt sig. Men at røre ham fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende. "Nej, det ikke muligt at tage det tilbage, hvilket vil sige du teknisk set har stjålet det fra mig. Du skylder mig nu!" sagde hun, men kunne godt høre hvor dumt det lød.
Dog ikke få sekunder efter blev hun 100% overbevist om at han skulle give hende det han lige havde sagt var tilsvarende. Om så han ville give hende det selv eller ej ville hun have fat i hans navn, på den ene eller den anden måde. Hvordan havde hun ikke den fjerneste anelse om, men det ville der heller ikke være noget sjovt i.

Hånden der skød ud og holdt ham for munden, fik ham til kortvarigt at åbne munden mere og ånde tungt og klamt ind i håndfladen, indtil hun fjernede den. Provokerende så han tilbage på hende, som hun stod der foran ham.  Et øjenbryn skød arrogant i vejret ved hendes ord.
Stod hun virkelig og forventede at han bare lige sådan fragav sig sit navn? Hun, der var slave for en dæmon som ville skade den familie han tjente? Hun, hvis herre var villig til at dræbe familien; noget han nægtede a lade denne gøre så længe båndet påbød ham at beskytte sin herre. Javist, ville hendes kendskab til navnet ikke have nogen effekt, indtil hans herre døde. Og han havde i løbet af aftenen givet hende mere end rigeligt godbidder til at der med lidt graven rundt hist og her hurtigt kunne blive opdaget hvilken familie han tjente. De ville kunne skade dem, og det var alt samme hans skyld.
Og hvis herren døde, hvem ville så ende som hans herre. Quinn? en af døtrene? Måske en anden i Lyset? Castillo eller Florence.?
Ingen af mulighederne var behagelige at tænke på, overhovedet!
Han fornemmede en ubehagelig knude snørre sig sammen i hans hals, mens blikket der før havde haft en varm, munter undertone, nu blev isnende kold. En kulde man ellers ikke ville forbinde med den varme grønne farve illusionsamuletten gav ham.

Lige nu ville han langt hellere foretrække sin herres vrede. Den ville være ham fortjent.

"Så du vil have mig? Og hvad ville en som dig, gøre med en som mig? Underlægge mig dig og din herre som en anden hund? " Ordene blev næsten spyttet ud af ham i ren og skær foragt der bundede i sårbar vrede.
" Mit navn gives ikke sådan væk lille 'dame'.  Held og lykke med din 'mission' Men mig får du det ikke fra, bestemt ikke frivilligt. " 
Han greb ud efter døren tilbage til salen. Urolig for børnene, såvel som hele Sherraene-familiens sikkerhed.

Rystende på hovedet over at han stadig snakkede videre, og næsten kunne læse hendes tanker lagde Florence armende over kors og bare ventede på at han var færdig. Et lille smil bredte sig kort på hendes læber inden hu igen åbnede munden "Jeg har aldrig sagt de var det jeg ville have.. men nu hvor du selv nævner det".
Hun gik hen til ham og holdt for døren så han ikke kunne åbne den endnu. "Galavant, hvis jeg nogensinde skulle få fat i dit navn så ville nok være meget tilfredsstillende at vide at jeg havde fået noget tilsvarende. Men jeg ville aldrig give min herre den fornøjelse og jeg selv får en dårlig smag i munden af tanken om alt det med underkastelser som alle går og bliver så grådige over." forklarede hun lettere alvorligt, men hendes mere normale venlige undertone havde efterhånden banet sig vej frem igen. "Min herre har sikkert tilbudt dig noget lignende fra hans side af. Men jeg vil tro at mit tilbud ville være lidt bedre end hans." afsluttede hun med et kort smil inde hun selv åbnede døren og trådte ind i salen igen. Hun rakte armen tilbage til ham for at de kunne følges som om intet var hent. "og med hensyn til silkebåndende kan du godt betro dem til Bella. Bare bed hende om ikke at stille spørgsmål ved det" 
Det var ikke fordi fristelsen om han navn var på nogen måde væk, men det var ikke det at han ville være under hendes kontrol der fik hende til at længes efter den viden. Det var nok bare den form for tilbagebetaling hun ville have sig. Plus så var hun jo nok også bare lidt almindeligt nysgerrig.

Det rykkede lidt i ham da hun gik ind foran ham og spærrede for døren. Alle mulige, og knapt så mulige, slags teorier om Florence og den fremmede dæmon gik igennem hovedet på ham, mens han nu mere end nogensinde bandede sig selv langt væk for den aftale han havde lavet med hende.
Han havde været for ivrig af sig, gik det op for ham.
'' Jeg stoler ikke på dig." Lød det lige ud, lige så snart hun havde nævnt at han skyldte hende noget tilsvarende hvad et åndssvagt kys betød for hende. Må hun blive syg af mit blod, gå ud i solen og dø!
Tænkte han aggressivt. '' Med hvad der ligger i en dæmons sande navn kan du få dem til alt. Og hvis det lykkedes din herre at dræbe min, vil han nok blive høj i hatten af at tænke på at hans lille slave havde muligheden for at påkalde mig, underlægge mig i båndene så jeg hele tiden vil være nær ham. Nej, jeg giver ikke frivilligt mit navn væk. Underlæg mig al den tortur du vil, men navnet er der nok der allerede ved. "
Lød det bestemt, som han betragtede hende åbne døren og gå ud. " Din herres 'tilbud' er at dræbe hele den familie jeg tjener for at jeg kan blive en fri dæmon igen. Mon han vil dræbe sin lille slave for at gøre mig fri også..? "
Han stirrede mod den udrakte hånd. Skulende til hende, og kroppen dirrende af indestængt vrede så meget som energi der ikke kunne bruges. Det ville være direkte dumt at forsøge at slide sit halsbånd af her, eller løbe tværs gennem salen for at få ungerne samlet så de kunne komme sikkert hjem. 
Altså måtte han gøre hvad han kunne i denne åndssvage maskerade, tog hendes hånd og fulgte hende, en smule klodset grundet den indestængte energi, og fulgte hende hvorend hun ville gå hen, mens hans blik vagtsomt så sig omkring for at finde velkendte ansigter.
Bella? oh... Yea..Dumme silkebånd..  Han nikkede kort. " Skal jeg nok. Hun stiller i forvejen sjældent spørgsmål. "

"mhm, lige præcis" svarede hun ham kort. Hun viste godt hun havde mistet besindelsen lidt for meget og havde vist forspildt sin chance for at have ham til at stole på hende. Det var godt nok ikke noget hun søgte, men det gav hende en tarvelig mavefornemmelse da hun ikke rigtigt havde prøvet noget lignende før.
"og som sagt, ville jeg ikke give ham den fornøjelse at skulle vide hvem jeg ville have i min... magt?" hun skar et kort ansigt imens de gik igennem menneskemængden. "han har nok smådæmoner og alskens væsener han kan koste rundt med". Hun gav slip på hans arm da hun fik øje på en lettere svegende Quinn der stod bøjet hen over en letter ukomfortabel kvinde. Florence rakte hånden ud som for at vise ham vej væk fra sig hen til sin unge herre. Eller i hvert fald fremtidige.
"Oh og jo han ville dræbe mig for at fuldføre en aftale til hver en tid, uden tvivl" sagde hun med et lidt bittert smil. Hun bukkede hovedet kort som et farvel for denne gang inden hun vendte ryggen til ham og forvandt iblandt gæsterne igen. 

Hun gik lidt rundt imens hun ledte efter Ra's folk hvilke ikke var så svære at finde igen. Da hun stillede sig ved siden af en af dem fik hun et slesk næsten gustent blik. "Nå? der er nok nogen der har taget for sig af retterne her til aften" fnøs hånlangeren af hende og hun gengældte hans blik med sine rose øjne der stadig tydeligt røbede hende i at hun lige havde spist. "Gahmock, jeg vil så nødigt minde dig om konsekvenserne det fik sidste gang du var næsvis" sagde hun lavmælt hvilket fik manden til at fnyse, men ytrede ikke sin yderligere mening.

//out

Et dæmpet fnys forlod ham dom hans øjne fik øje på den ældste datter på dansegulvet, den anden sad allerede og småsov i en stol nær væggen. Han blev distraheret da Florence udpegede Quinn. Han undertrykte en snerren af hendes udpegen, hvis håndlangerne eller den fremmede selv så det, ville det kunne betyde udslættelsen af hele familien han tjente. " Ja det har jeg bemærket. Han forstår virkelig at gøre sig bemærket med sit konstante følge. " Brummede han, mens blikket hvilede på den lidt mere end snalrede Quinn. "For pokker da knægt.. " Lød det opgivende, utålmodigt inden han bukkede kort for hende, for at traske hen og redde den fremmede kvinde fra knægtens hæslige flirten. 

" Qui... Unge Herre.. Jeg ser gerne at De begynder at gøre Dem klar til at tage hjem." Lød det mens han stadig kæmpede mod vreden nonnen havde givet ham. "Hjem? Men jeg er først lige kommet?" Lød det indvendende fra Quinn. " For knapt 6 timer siden..? Pak Deres ting og sig Deres farvel, det er for Deres egen sikkerhedsskyld. " Lød det mere dæmpet, hvilket lod til at sive igennem som Quinn lydigt begyndt at finde sine ting og sige farvel, mens Galavant hentede Isabel fra stolen. Heldigvis ville folk ikke skæve alt for meget til en tjener der gik rundt med et sovende barn på armen... Derefter fik han skaffet øjenkontakt med Charlot der nølede fra dansegulvet, mens Galavant så sig om og skævede over mod den rødklædte Florence, bidende sig mærke i hvem hun stod nær inden de endelig kunne vende snuden hjem til husets frue der var blevet hjemme for aftenen.. Derefter ville planen for ham være at tage tilbage til sin herre før det hele gik helt galt.

//out