"Din søster er en klog kvinde" Grinede Lily småt og lod koppen med teen møde hendes læber og smagte på den varme drik, "Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg endnu intet mødt noget som har trukket mid ud i en farlig situation eller lignenden, Severin. Det er selvfølgelig noget andet end livet herude, som er så fredsfyldt" Det var virkelig to forskellige verdener, men de havde begge deres ting som gjorde dem attraktive på hver deres måde. Der var måske mere kriminalitet og lignende i en by som Dianthos, men det var ikke noget som Lily havde set eller mærket.
"Jeg skal nok sørge for at du kommer hjem, kære. Det er her du hører til, og så vil jeg ikke holde dig væk herfra. Desuden så ved vi alle at gården har brug for dig" Det var hans hjem og den havde lige så meget brug for ham, som omvendt.

Det bragte ham en ro at vide at hun ikke var havnet i nogle ubehagelige og farlige situationer. Selvfølgelig tænkte Severin det værste om de store byer, for han havde modtaget disset fordomme med modersmælken. Det var svært at tænke ret meget andet end at storbyerne var fyldt med kriminalitet og uærlige mennesker der ikke ønskede hinanden noget godt. Men som han blev ældre vidste han også godt at dette ikke var sandt. Der boede også gode folk som Lily, der ikke gjorde nogen fortræd og som blot levede deres liv stille og roligt. "Nåh ja, det er nu nok mest dyrerne. Og de nye frugttræer. Druerne skal selvfølgelig også bindes op..." listen var faktisk lang som han begyndte at nævne det, selvom han havde forsøgt at overbevise hende om at det ikke var fordi han var så behøvet. I sidste ende var det nok ham som havde aller mest brug for den, men den florerede også bedst når han var der til at holde styr over det hele.

Selvom Dianthos var en større og mere urolig by end hele Medanien var, så havde hun endnu intet oplevet som var ubehageligt. Hun havde stiftet mange nye bekendtskaber, som havde rykket hendes grænser på så mange måder at hun ikke helt selv var sikker på hvor meget hun havde ændret sig, men når man kiggede på Severin, så virkede det ikke til at hun havde ændert sig meget. Hun håbede det bestemt heller ikke. Måske blevet mere sikker i sig selv som person.
"Severin.." Startede hun roligt ud og kiggede over på ham med et smil, "Der vil altid være et eller andet på gården, som har dit navn på, det kommer vi nok aldrig udenom. Men det vil være sundt for dig at slappe lidt af og komme lidt væk hjemmefra, og lade en anden passe det i mens." Severin var et af de mennesker i hendes verden som arbjedede og lavede mest, han fortjente mere end det. Selvom han elskede det.