Nemesis var helt sikkert ikke en person, som gemte en mand i hendes skab - slet ikke når hun boede hos en person som Hecate. Hun ville helt sikkert kunne opdage det, lige så snart hun trådte inden for. Han forstod godt at hun gerne ville have ham af vejen, eller måske mere var nød til at få ham af vejen, på grund af fasteren.
Han forventede ikke at hun ville hjælpe med at få rustningen på, for det var bare et træls arbejdet at få sådan en på, men bare det at hun gik med ud, så han fik muligheden for at sige farvel til hende på den helt rigtige måde, betød meget for ham. 
At de en sidste aften for denne gang stod tæt, føltes virkelig dejligt og glæden brusede i hans krop. "Jeg skal nok være der, kære" Lød det smilende fra ham, som han søgte hendes øjne. 
Det næste kys føltes virkeligt og behageligt, det var en hel perfekt måde at slutte en virkelig dejlig aften af på. Hun havde lænet sig ind til ham, for at mærke hans krop og hånden havde igen søgt hans nakke. 

Han fik sagt farvel til hende inden han forlod hjemmet og gik ned ad gaden. Hvis han mødte Hecate på hans vej, ville det være for afslørende hvis han gik og vendte sig om, for at holde øje med om hun stadigvæk stod i døren og kiggede efter ham. 
Det var næsten som at være teenager igen, sådan som de skulle passe på og sådan som følelserne langsomt viste sig. 

Han nåede da heller ikke langt ned ad gaden, før fasteren dukkede op og han kunne ikke lade være med at smile inden, han kiggede på hende som hun gik forbi. "Godaften, Frue" Nao nikkede venligt til Hecate som de passerede hinanden.  

Hecate havde lange timer oppe ved Krystalpaladset. Selv om hun for længst var pensioneret, blev tidligere krigere ofte taget med på råd - noget der fik den aldrende kvinde til at føle, at hun stadig havde en eller anden form for vigtighed. På vej hjem havde hun samlet nogle friske varer op fra markedspladsen, og gik nu ad gaderne mod sit hus i et adstadigt tempo.
Med efterhånden flere unge piger i huset, var det vigtigt at sørge for, at de fik noget godt og sundt at spise. Hun kunne godt bekymre sig ved ikke at holde dem under opsyn i længere tid - det var jo en alder, hvor der kunne ske alt muligt!

På vej mod huset, passerede hun en mand, der hilste venligt på hende på gaden. Hecate snagede i mange ting, og derfor var hun også klar over, at han tilhørte hæren, hvilket fik hende venligt til at hilse igen.

Som han var gået forbi tøvede hun et øjeblik, kiggende mod huset. Der var et eller andet der nagede hende - som om hun kunne lugte at noget uanstændigt nær var fundet sted, men var ude af stand til at finde ud af, hvad og hvor det var. Hr Nao var vel blot ude på en gåtur .. ikke sandt? Det lille øjeblik var nok til at give en ung kvinde tiden til at sikre sig at der ikke stod mistænkelige tekopper, hvor de ikke burde være.
Der kom fart under fødderne, som hun skyndte sig mod huset, nærmest som var alle Kzar Moras dæmoner i hælene på hende - men inden for døren fandt hun heller ikke noget, der vækkede hendes mistanke. Nemesis var hjemme .. og den unge kvinde kunne vel umuligt finde på at invitere en mand hjem under Hecates eget tag? Hun lod blikket glide rundt i entréen - udvidende om de lidenskabelige kys, der havde fundet sted for ganske kort tid siden.

Hun satte Nemesis i gang med at forberede madvarerne, mens hun selv lavede sig en kop te at styrke sig på. Det måtte være al den uanstændighed, der foregik i byen, der var begyndt at gå hende på nerverne..