Hun overvejede det han sagde, måske han havde ret. Måske var det byvagter. Det var ikke til at vide. Hun kunne egentlig heller ikke bruge det til ret meget. Når hun endelig var i Zicrons by og nede ved marked, så var det kun fordi hun skulle handle ind. Det var jo ikke lige rem små ting at hun handlede ind når det kom til stykket. Så hun nikkede til hans ord. "Måske De har ret min gode mand" muligheden var der i hvert fald for at det var byvagter. Ikke at hun ledte efter dem, hun kunne sagtens klare sig selv.

Da han sagde at han ventede på at hun havde sat sig ned kiggede hun lidt på ham. "Som De ønsker" svarede hun og satte sig ned på stolen overfor ham. Hun nippede lidt til sin vin og nød den søde men alligevel lidt sure smag i det. Det var jo en gammel vin men hun elskede ældre vine de havde altid sådan en god smag, især når det kom til rødvin.

Han nikke bare til det hun sagde, det kun godt være at han havde rart i det, han ved det ikke men havde heller ikke mere af sige til det og det virker heller ikke til at hun havde mere af sige til det, han begynde rolig af spise da hun havde sat sig, det dufte godt og det smager også godt, så det havde hun gjorte meget godt, så var det bare det hun hvis ikke havde lavet nok.

Han sagde ikke så meget mens han rolig spise, engang imellem nippe han også til vin, ikke lige den bedst til mad men ellers var vin god, han lad gafle og kniv fra sig på tallerken og skubbe tallerken lidt ind på bordet, "tak for mad" sagde han og kiggede på hende og smiler, han havde stadig vin tilbage i sit glas, så meget havde han heller ikke drukket mens han havde spist.

"Hvor mange år har de så haft gjorte det her i" spurgte han og kiggede på hende, bare for at snakke om noget andet inden om ham og hendes dyr, han læner sig rolig tilbage indtil og nippe kort til vin, ja den var nu bedre ude mad til efter hans hoved.

Hun smilt til ham som han spiste mens hun nippede til sin vin. Hun elskede vin, det  var det eneste rigtige at drikke. Alt de der øl og mjød var ikke hende, nej vin det vidste hun hvad var! Selvom hun selvfølgelig drømte om at smage elvervin en dag, den fornøjelse havde hun ikke haft endnu. Der var jo ikke lige frem nogen der havde fornøjelsen af at komme i elverly hvis ikke man var Elver eller halvdyr. Så den drøm måtte nok komme til hende en dag. Hvis hun formåede at møde en elver der havde noget med sig.

"Er De mere sulten? Lidt brød med hjemmelavet smør måske?" kom det fra hende og tænkte sig lidt om. Hvorfor havde hun ikke tilbudt ham brød og smør til maden?! Det var da en skandale! Det kunne ikke være have været værre. Der skulle brød til maden, og Marie var en fremragende kok, det var tydeligt at se Marie var hjemmevandt i et køkken sådan som hun bagte. Selv den dejlige dut af nybagt brød kunne få Aliana's mave til at vende sig i sult. Det var bare en sult hun ikke kunne bistå i at spise. Hun ville ønske hun kunne spise rigtig mad.

Da han spurgte om hvor længe hun havde gjort det tænkte hun sig lidt om. Kløede sig i hovedbunden og lod en hånd køre ned langs halsen for at tænke sig ekstra godt om. "Små... 1200.... Måske 1300år. Jeg er ikke så sikker" en dag tog jo bare den anden, og det var jo med stor respekt at hun stadig gjorde det. Hun ville gerne mindes den gamle urtekræmmerske på den bedste måde. Det var derfor hun stadig brugte de gamle opskrifter fra hende og ikke havde fundet nye opskriter.

Han spist i ro da han ikke sagde noget og det sammen gjorte hun heller ikke, ikke fordi han havde et problem i at snakke mens han spise men hvis han selv måtte bestemme var det ude snak, han kiggede på hende da hun snakke til ham og smiler svagt af det, "ja har stadig lidt sulte lg brød vil ikke gør noget" sagde han og kiggede på hende, at der var smør med til brødet gjorte det kun bedre.

Han lytte til hende hvor længe hun havde gjorte det her, udfra hvor længe hun havde gjorte det her var hun gammel i forholdet til ham selv og udover det var det ikke sikker at vide om han selv bliver så gammel, han var jo kun halv elver, da hun rejse sig for at hente noget brød og smør til ham blev han bare sidder, der var faldet mere ro over dyre efter de havde fået mad, men det var jo lidt ligesom dem selv, at man bliver træt efter han de spist 

"Det er også i noget tid de har gjorte det her" sagde han da hun kom tilbage efter hun havde hente brød og smør til ham, han tog rolig noget brød og tog lidt smør på det inden han rolig begynde af spise af det.

Som han nævnte at han stadig var lidt sulten rejste hun sig straks op. Hun bevægede sig ud i køkkenet og skar noget brød ud ra det frisklavede brød fra morgenstunden, og  puttede en ordentligt klat smør op i en skål. Der skulle jo ikke mangle noget! Nej nej hun havde alt hvad man kunne tænke sig, det var bare at spørge efter det! Hun kunne ikke tænke tanken om at mangle noget, selv fuglene udenfor skulle også have noget at spise. Hvis man lige så bort fra de reder der stod øverst oppe på hendes skabe. Heldigvis havde hun ikke hørt noget til de fugle, men de var også snart klar til at komme ud i naturen igen.

Da hun kom tilbage med brødet og smørret kiggede hun på ham og smilte inden hun satte sig ned på sin stol hvor hendes vinglas stod. "Åh ja... Før i tiden var jeg vred og arrig på alt og alle. Jeg prøvede endda at slåmin skaber ihjel, men det gik mest ud over mig selv, jeg mistede en arm og et ben. Det tog sin tid at komme helt på benene igen og sikke en smerte!" kom det fra hende og gyste lidt ved tanken om at møde ham igen. Nej nej det kunne hun ikke tænke sig. Det var bare ikke hende mere at komme ned på det stadie. "Jeg mødte en urtekræmmerske som lærte mig om gamle opskriter og helbrede dyr. Hun gav mig endda denne halskæde..." hun rørte ved halskæden som hang rundt om hendes nakke. "...den kan foremme såret dyr i nærheden, og dyrene har givet mig lykke"  hun smilte lidt for sig selv ved tanken om alt det hun havde opnået her i livet. Det var kun en god ting, hun var vældig tilfreds med sit liv som det var nu. "Hvad med Dem, hvor gammel er De"?

Han blev sidder mens hun henter noget brød og smør til ham, han smiler da hun kom tilbage med det, der var nok til at han kun bliver mæt og nok også mere inden bare det, han tog et stykke af brødet og smøre derefter noget smør på og begynde af spise af det, han rette dog sin opmærksomhed på hende, da hun snakke til ham, han nikke svagt til det da hun var færdig med af snakke, "det er sikker også en forandring efter forvandle til vampyr, selvfølgelig an på hvilke race de var før og det lyder ikke rart at mister et ben og en arm" sagde han og kiggede på hende, men det var da en god ting at hun kun heler sit ben og arm ud igen, der var sikker magi der kun gør det sammen men det var sikker ikke billige.

Han lytte til det næste hun sagde mens han rolig spise videre af brødet, det var et godt brød og smørret gjorte det kun bedre, han skulle lige til af sige noget, da hun begynde af snakke videre, han kiggede på hendes halskæde, så det var magiske, det havde han ikke noget af og hvis han skulle havde noget der var magiske, vidste han ikke lige hvad det skulle være, "det er godt at de fandt noget her i livet som de holder af og gør dem glad" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig.

Han kun ikke lad være med at smiler, da hun spurgte hvor gammel han selv var, "jeg er bare et barn ved side af dem, er 230år" sagde han og kiggede på hende og tog et stykke brød mere og smøre noget smør på det og begynde af spise af det, hun kun nok gætte nu at han ikke var et menneske, men han vidste heller ikke om hun havde gætte hvad han var, men nu vidste hun at han ikke er et menneske ud for hans alder.

Havde hun sagt hun var vampyr? Nok ikke men det kunne også være lige meget, det lå lidt til højre benet nu når hun havde røde øjne som hun havde glemt at aktivere i si evne. Så de røde øjne var fulgt fremme Hun nikkede dog lid til hans ord og sukkede så kort tid efter. "De har så evig ret mig kære Faust. Før hen var jeg menneske datter af en Lord. Jeg er den eneste nulevende Lord fra Bellamy slægten, men jeg bruger ikke min titel længere. Nu har jeg en fond til alle mine krystaller. Har dem i aktier og den slags." svarede hun og kiggede på ham. Hun havde aldrig tjent en enste krystal i hele sit liv. Hun gjorde sine gerninger af egen fri vilje. Heller hjælpe andre hvor de kunne få brug for det frem for at tjene på det. Desuden var hun ikke en der helbredte mennesker. Hun var ikke engang sikker på at hendes urter kunne klare at hele et menneske. Hun havde da prøvet, men om det virkede vidste hun ikke noget om. "Det ligger bare til en vampyr at helbrede sine sår. Mister man en arm eller et ben er det et ved Kzar Mora's vilde heste en smerte at gå igennem. Det tager tid, men det skal nok vokse ud igen" hun hadet inderligt at være vampyr. Men i det mindste havde hun et mål her i livet nu om dage.

Hun nippede til sin vin og nikkede til ham. Hun var vældig glad for de gerninger hun gjorde nu om dage. Heller helbrede et sygt dyr end at leve i vrede resten af sit liv. Indtil nogen skar hovedet af hende. Men til den tid havde hun nok levet længe nok til at kunne se sig ri for sin vampyrisme. Så hellere dø med manere, også selvom ingen kunne få hendes fond med mindre hun skrev testamente i domhuset i Dianthos. Og der var ikke rigtig nogen arvinger desværre.

Så han var alligevel gammel, om end yngre end hende. Men alligevel voksen. Spørgsmålet var bare hvilken race han var. "Så De har alligevel nogle år på bagen. Må man spørge om hvilken race De er?" spurgte hun eftersom hun ikke havde lagt mærke til hans øre. Hvorfor skulle hun? Det handlede jo ikke om udseendet, og hun havde kun kigget ham i øjnene, om end at sulten var ved at opstå hos hende.

Han nikke svagt til det hun sagde, navnet Ballamy sagde ham et eller andet men han kun ikke lige huske hvor det var fra, men at hun havde været et menneske før hendes forvandle, det må havde været noget af en forandre hun har gået igennem,  "ja okay og det lyder som en god ting at de har gjorte det med deres krystaller, det er ikke alle som har den mulighed for det" sagde han og smiler rolig, han vidste ikke lige hvordan det virker med at havde en fond som kørt, så hun altid har penge, han vil nok gør det sammen hvis han fik mulighed for det, "det er da en god til at kun helbrede en arm eller et ben ud, ulemper er så lige smerte ved det" sagde han og kiggede på hende, han vil også godt kun helbrede en arm eller et ben ud, men det kan han ikke.

Han havde også godt ladt mærke til at hun ikke rigtig brugt sin evne mere omkring hendes øjne da de var rød og ikke brun, så set synes han mere at de rød øjne klæder hende mere inden de brune gør, han smiler af det næste hun sagde, "ja det har jeg dog ikke lige så mange år som dem" sagde han og kiggede på hende"selvfølgelig må de det, jeg er menneske på min mor side og elv på min far side og jeg synes jeg har hørt dit Ballamy navnet før, kan man ikke huske hvor fra" sagde han og kiggede på hende, han vidste godt at der var flere menneske race og det sammen med elver racer, men munde ikke at hun også kom mere ind på hvilke menneske hun havde været, om hun var fra nord eller syd.

Han spist lidt videre og læner sig tilbage i stol lidt tid efter, "tak for madet, det var godt" sagde han og kiggede på hende og nippe til vin, han kun stadig ikke rigtig huske hvor han havde hørt hendes navn fra før, der var mulighed for at han kun huske det når/hvis hun sige hvilke menneske race hun havde været før hun blev vampyr.

Hun nikkede lidt til hans ord. Faktisk havde hun håbet lidt på at det hele bare ville være overstået med hendes liv en dag. Men for nu levede hun i bedste velgående og var end ikke sur længere. Det havde virkelig hjulpet noget at møde den gamle ældre dame. "Det er okey, jeg lever uden at være sur længere" svarede hun og kiggede på ham med et smil. Faktisk nød hun godt af at være den hun var, og alligevel have krystaller ved hånden. Hun hævede et godt beløb i banken i Dianthos for at slippe for at mangle urter og mad til dyrene. Hun var altid ude og lede efter de gamle urter som havde skiftet navn efterhånden i hendes mange år hun havde levet. Men det gik nok alt sammen på den ene eller den anden måde. "Det ligger bare til at være vampyr tror jeg, men det er yderst smertefuldt" svarede hun og trak lidt på skuldrende. Hun ønskede ikke at det skulle ske igen. Forhåbentlig kom der andre ting at tænke på med tiden.

"Åh så De er halvelver" svarede hun og kiggede på ham og hans øre. Tæk at hun ikke havde lagt mærke til dem noget før! "Min fader døde i 615 og så sad jeg som Lord i nogle år i Nordlandet inden jeg brændte det hele ned" kom det fra hende og smilte svagt. Hun fortrød ikke et milesekund af at have brændt det ned. Hun fortrød det aldrig og ville aldrig komme til det. Det var ikke en tid hun ville mindes, så meget smerte der havde fulgt med hende det sted. Nu levede hun i udkanten af Zicron og nød godt af det.

"Velbekomme, håber det smagte" hun nippede lidt mere til sin vin og satte glasset fra sig inden hun kiggede på ham og så på dyrene der så småt var på vej til ro.

Han nikke bare kort til det hun sagde med at hun ikke var sur mere, det var kun godt at hun ikke var det, det vil også være et lang liv og især når hun ikke vil død af alderdom som vampyr, "synes stadig at det er en god ting at kun heler sig selv men tror gerne at det er smertefuld" sagde han og kiggede på hende, der var vel også ulemper ved at kun heler en arm eller et ben ud eller noget hele tre, vampyr som hende selv skulle bruge blod for at kun lever, han nikke kort til det næste hun sagde med at han var halvelver, det kun han ikke løbe fra men han prøvet nu heller, han lytte til det næste hun sagde omkring hendes far og hvor hun havde været lord i et stykke tids efter hendes far, det var der han havde hørt navnet før det var fra nordlandet.

"Det gjorte det" sagde han på nordkrystalisians, det var han moder sprog og så bjergelviske, det var ikke tit at han snakke nordkrystalisians ud fra norden, men han tænke at hun nok stadig kun det, ellers måtte han bare slå over i det normal krystalisiansm, han som havde snakke med hende indtil nu, "men det er så også noget af en rejse fra norden og her til, også noget andet natur at bo i" sagde han og kiggede på hende, han vidste ikke hvor han vil bo sætte sig hvis han skulle være et sted resten af sit liv eller store set sammen sted, der var mange stede rundt omkring han godt kun ser sig selv i men om han kun være der i område resten af sit liv vidste han så ikke lige.

Han tog sig ikke af at hun så på hans øre, ja de var lang men ikke lige så meget som en elv men der hen af, han havde også godt ladt mærke til at dyre omkring dem var faldt til ro, så var det bare hvad de så skulle laver resten af aften inden han vil smut i seng, ikke fordi han var så træt igen men han vidste at han vil havde godt af noget søvn.

Hun smilte til ham og nikkede. Egentlig var det meget smart, men sikke en smerte, en smerte hun ikke ønskede for nogen. Derfor omvendte hun aldrig nogen. Hun ville ikke have det bånd til en anden person. Hun ville ikke have vrede rettet imod sig. Ej heller gøre en ulykkelig resten af livet bare fordi de ønskede evigt liv. Det var et ensomt liv hvis ikke man var fyldt med vrede over at være vampyr. "Jeg klager i hvert fald ikke" kom det fra hende og fastholdte sit smil til ham. Forhåbentlig kunne hun med nød og næppe advare andre om at tage imod så stor en forvandling som det var at blive vampyr. Hun havde ondt af de yngre vampyrer der havde taget imod den "gave" som nogen mente at det var.

Da han slog over i det nordlige sprog blev hun forbløffet. Aldrig i sit liv havde hun troet at hun skulle høre det igen. Alligevel blinkede hun nogle gange med øjnene og lagde hovedet lidt på skrå. "Det er længe siden jeg har hørt nogen tale i det sprog" svarede hun tilbage på det nordlige sprog og klappede lidt i hænderne. "Det klarede De vældig godt" kom det fra hende og og tog fat i sit glas for at løfte det op til munden. "Åh ja det kan jeg ikke benægte. Men jeg var træt af det kolde nord, det var ikke mig. Så fandt jeg en urtekræmmerske i Amazonits skoven og boede hos hende i nogle år. Det var hende der lærte mig alt hvad jeg ved i dag" kom det fra hende og satte glasset fra sig.

Han svar ikke på det første hun sagde, da han ikke synes at der var mere at sige til det emme, han smiler over at hun blev overrasker at høre det nordlige sprog, "så var det måske på tid at de høre det igen" sagde han på det nordlige sprog, og kiggede på hende, han smiler kort af det næste, "det skulle jeg meget gerne også gør, min første 30år af mit liv, rejse jeg rundt som nomade i nord, min mor var af nordfolk" sagde han på det nordlige sprog, nu var han begynde at snakke i det og det var unormal at snakke det herned, så set snakke han kun det nordlige sprog oppe i nord.

Han lytte til det næste hun sagde og smiler og nikke svagt, "det var godt at de mødet hende og at de fandt vej for dit liv" sagde han stadig på nordlige sprog, det var så set rart at snakke det med nogle ude fra nord, han nippe til sit glas med vin og kiggede kort rundt på dyr, "hvad plejer de så at bruge dine aften på, efter dyre har fået mad og behandling" spurgte han på det nordlige sprog, han synes at en aften gik bedst hvis man laver noget og det virker ikke til at der var mere arbejde i dyre her til aften men hvad vidste han om det, om hun skulle skifte forbinder på nogen af dyre, han nippe til sit glas igen og læner sig rolig tilbage i stol, om hun plejer af læser eller spiller kort, bare et eller andet.

Det var virkelig rart at høre det nordlige sprog igen. Det var ikke så tit at hun hørte det, og hun orkede ikke at tage til Nordlandet for at møde sproget. Der var for koldt, og der var ikke noget for hende der længere. Hun havde allerede brændt palæet ned inden hun rejste væk fra Nordlandet i vrede over at være den hun var i dag. "Det varmer et gammelt Nordboers hjerte" svarede hun tilbage på det Nordlige Krystaliansk og smilte til ham. Hvor længe siden var det hun havde snakket i det sprog?! Det måtte være århundrede siden sidst. Hun havde ikke sat sine ben i Nordlandet i evigheder, og hun tog kun der op hvis det gjaldt liv og død! Hvilket det sjældent gjorde efter som hun allerede var en uddød! "Nomade siger De. Det lyder da som et spændende liv. De måtte have set lidt af hvert på Deres færd rundt omkring Nordlandet. Bjergene, klipperne, sneen, isen, havet. Der er så mange ting at se hvis bare man ser efter de rigtige steder" kom det fra hende stadig i det nordlige sprog. Gud hvor havde hun savnet det!

Hun nikkede lidt til hans ord. Hvis det ikke havde været for hende havde hun stadig været fyldt med vrede og afmagt af at være en der skulle leve i tusindvis af år uden så meget som at få en eneste sygdom. Tænk at leve så længe i vrede og ikke have et mål i livet. Nej det var ikke hende længere, nu havde hun et mål med livet og det satte hun pris på. "Åh der er stadig et par dyr ude i stalden der skal tilses. Hestene og køerne skal fodres. Der er en af hestene der snart skoal fole, så hende skal jeg lige være sikker på har det godt. De flest dyr her inde har allerede fået den tilpasset forplejning for i dag. I hvert fald indtil videre. Det kommer lidt an på om der er noget forbinding der bløder igennem" hun kløede sig lidt på hagen og kiggede lidt rundt. Indtil videre var alle dyr rolige med maverne fulde. Så der var ro indtil videre. Hvis ikke det havde været for aust havde hun stadig været dyb af bekymring over sine manglende dyr.

Han smiler af det første hun sagde og skulle lige til at svar på det, men når det ikke før hun snakke til ham igen, han lytte på det hun sagde og smiler rolig, "dejlig af høre at jeg kan varme dit hjerte og jo men ser meget som nomade" sagde han og kiggede på hende, "men jo jeg har nok set det mest i nordlandet, af det en eller andet, det er nok også der jeg har det fra, med at rejse rundt næste hel tid, for har næste altid rejse men ja der er meget af ser hvis man ser rigtig efter" sagde han og kiggede på hende, han nippe til sit glas med vin og stille derefter glasset fra sig på bordet.

"Men der er ikke noget som at ser sol stige op over morgen tågen fra en klippe kant ude over havet, det skulle de prøve af ser hvis de kommer til nordlandet på et tidspunkt igen" sagde han og kiggede på hende, han havde næste lyst til at rejse der op bare for af ser en, det var et syne for sig selv der var svært at beskrive, det var noget man skulle ser, han rette sin opmærksomhed på hende da hun snakke til ham igen, ja okay så havde hun nok af ser til, hvis en af hestene snart skulle fole, han havde set så noget før også været med til det, ikke mange gang men han havde prøvet det før, "noget de har bruge for hjælp med eller klar de det selv de sidste dyr" spurgte han og kiggede på hende.

Han rette lidt på sit hår og køre kort en hår igennem det, hun fik ikke svaret ham på hvad hun lavet om aften når hun havde klar alle ting/dyre, men det var ikke mere vigtig, det var bare for at snakke om et eller andet og samtid også lidt nysgerrig, han kiggede kort rundt på alle, de så nu meget tilfredse ud men de havde også en god passer, så alt andet vil være mærkelig hvis de ikke var det.

Hvor måtte det være skønt at kunne være nomade! Hun havde aldrig overvejet tanken, ikke engang da hun gik og var gal på sin hersker der havde omvendt hende. Hun havde målrettet gået efter ham for at slå ham ihjel. Men end ikke det var så venligset hos ham. Han havde bare tage en ung kvinde for hendes uvidenhed. "Nordlandet kan virkelig også noget godt ved sjælen når man har det rigtige tøj på" somme tider drømte hun da om at se sit gamle bolig, men det lå for længst i ruiner nu, så der var ikke noget værd at se der mere. Heldigvis kunne hun sagtens overleve uden

"Ja hvis bare jeg kunne. Jeg savner sådan et se en solopgang, men som vampyr ser vi jo dårligt i de lyse timer. Solopgangen er lige der hvor vi begynder at se dårligt hvis vi er udenfor" hun sukkede lidt for sig selv. "Men jeg takker pænt for Deres tilbud Hr Faust" svarede hun og kiggede på ham med et smil. Hun ville elske at se en solopgang, "Men måske de kan fortælle mig om solopgangen i morgen tidlig?" hun tog en tår af sin vin inden hun satte glasset fra sig.

"Nej jeg skal nok klare resten, gå de bare ind og hvile. De må have haft en lang dag. Jeg skal nok kalde hvis jeg får problemer" hun rejste sig op og kiggede lidt på strikketøjet der lå over ved sofaen og vringede næse, helt god blev hun ladrig til det pjat, men det var god øvelse! Men hun ville hellere bruge sin dyrebare tid på dyrene. det var langt bedre frem for at lege husmor hun aldrig blev alligevel! Hun kunne ikke få børn, og det ærgede hende den dag i dag.

Han lytte til det hun sagde og smiler svagt, "det har de ret i at den har, og til min fordel er jeg halv elver, så der skal mere til før jeg fryser" sagde han og kiggede på hende og nippe kort til sit glas med vin, den fordel havde jeg nydt i alle de år han kun huske, []"det tror jeg gerne at de gør og det vidste jeg ikke at vampyr gjorte"[/b] sagde han, han havde aldrig hørt at vampyr ser dårlig i dags timer, men det var så heller ikke lige noget han havde spurgte om, men så vidste han det, hvis han nogensinde skulle kæmp mod en vampyr, så skulle han gør det i dags timer.

"Det var så lidt" svaret han på at hun takke ham, han nippe til sin vin og lytte imens på det næste hun sagde, "jeg prøve da gerne at beskrive en, den bliver sikker ikke lige så god som den er i virkelighed" sagde han og kiggede på hende, han havde så set aldrig prøvet at beskrive en solopgang før, det var normal også noget folk havde set før, men lige her og nu var det jo en vampyr han snakke med, også samtid en som var gammel, så det vil næste også være unormal hvis hun kun huske hvordan en solopgang ser ud og føler af varm fra en.

"Det lyder godt ellers må de kalder" sagde han og drak resten af sin vin, ikke fordi der var meget tilbage i sit glas, han rejse sig op og stille stol ind til bordet, "vi ses i morgen" sagde han og smiler til hende, inden han rolig forsvundet mod trappe, han gik op på værelse han kun låne, han lukke dør men lås den ikke, for hvis hun vil ind, vil hun nok kom inden, om dør var lås eller ej, han klædt sig af så han kun havde sin underben klæder på, hvor han lad sig på seng og trak dyne over sig, hvor han lukke sine øjne, der gik noget tid inden han faldt i søvn men han gjorte det, han sove godt nok let da det var et nydt sted og at han altid var på vagt.

Adelynn var glad for selvskabet i Faust han var venlig og en rigtig mand! Han havde hjulpet hende hvor ingen andre havde tilbudt det. Han havde fået de stakkels dyr hjem til hende igen og så endda i værre tilstand end de var stjålet i. Selvom Adelynn ikke havde så tit besøg ud over hendes husholderske Marie, så var det rart at have et venligt menneske at snakke med, endda en person der ikke var bange for hende af at hun var vampyr. Det satte hun pris på, og at hun ikke skulle gemme sine øjne.

Hun smilte til ham og lagde hovedet lidt på skrå. "Lad os tale sammen i morgen tidlig når De har sovet lidt, Badeværelset er op af trappen og først værelse til højre. Der står et kar der inde og rent vand hvis De har brug for et bad i morgen når De vågner, eller bare har brug for at nætte dem lidt" kom det fra hende og kiggede en ekstra gang på ham som han rejste sig op fra stolen. Han var i sandhed en nydelig ung mand. Både høj og med skæg. Det var længe siden hun havde set på en mand som ikke var bange for hende. Det var helt nyt for hende at en person ikke var bange for hende. Godt nok var hun Zicrons særling og dyre helbrederske, men mennekser?! Det var ikke lige frem dem hun så flest af.

Da Faust var ude af syne og havde lukket døren til værelset begav Adelynn sig væk fra bordet og satte glas over på køkkenbordet inden hun bevægede sig udenfor og kiggede til dyrene og fodrede dem af, lukkede hestene ind i stalden mens hu holdte godt øje med hoppen der så småt var begyndt at fole.
Adelyn forblev ude i stalden hele natten og det var kun nogle få lanterne der var tændt da den yngre hoppe havde folet og fået sig et fint lille føl. Hanen havde allerede galet for en time siden og Adelynn sad stadig ude i stalden for at finkæmme hoppen for moderkagen der endnu ikke var kommet ud. Det havde taget sin tid og hoppen havde folet hele natten, haft lidt svært ved at føde hvilket blot havde fået Adelynn til at massere maven som hun havde lært og givet den noget beroligende miksturer i vandet som hoppen havde drukket med velbehag.

Solen var allerede på vej op da Adelynn med møg og besvær fandt vejen ind i huset og stak hænderne i en kold spand vand for at få det værste blod væk fra sine hænder fra hoppens moderkage og andet snask, da hun begyndte at lukke skoderne for vinduerne så der blev helt mørkt i det lille hjem. Hun tændte nogle lanterne rundt omkring i stuen og køkkenet og nød stilheden. Faust var måske eller måske ikke vågen, måske var han på badeværelset, mens hendes øjne var begyndt at tage en lidt lysere farve end de meget mørke røde, hvilket indikerede i at hun nok snart skulle spise. Dog kunne det godt vente til om aften hvor hun måtte finde sig en mand der havde været på kroen. Hun hadet bare at gå sådan stille med dørerne når det kom til at hun skulle have blod. Men det var desværre nødvendigt på disse kanter.

"Ja lad os gør det og det kun godt tænkes af jeg vil det" sagde han og smiler rolig til hende, han lad godt mærke til at hun kiggede en ekstra gang på ham, da han gik mod trappe, så hele død var hun hvis ikke angår at havde lyst til andre, selvfølgelig var der altid hans blod hun nok gerne vil have, han gik op af trappe til første sal, hvor han gik ind på badeværelse, hvor han lige vasker sine hænder og sit ansigt, hvorefter han gik ind på værelse og lukke dør bag sig, han lad sig på seng efter han havde klædt sig af, så han kun havde underben klæder på, han tog dyne over sig og faldt derefter rimelig hurtigt i søvn, han når lige at hører af hun gik ud af huset inden han var faldt hele i søvn.

Han vågne tidelig næste morgen, , han sat sig op i seng og kløet sig i øjne, inden han rejse sig op og tog sin bukser på og sin skjorten, hvor han gik ned under, han havde bar fødder, han kiggede rundt i stue, der var kommet skoderne og at der var nogen lanterne, så der var lidt lys, det behøver han ikke men han så nok stadig ikke lige så godt i mørke som hun gør, "godmorgen" sagde han ud i stue, han havde ikke fået øje på hende i nu, man han vidste at hun var herinde et sted, da sol var stået op og derfor var hun ikke udenfor lige nu.

Han kørt en hånd igennem sit hår, hans hår kun godt bruge en børste, han havde også en men han havde ikke lige fundet den frem, hun havde sikker også en som han nok kun bruge, han kun også altid tager det bade, det var også noget tid side han havde fået sig et rigtig bad, og nu også at hun havde tilbudt han det, men han vil lige have noget morgenmad inden og udover det skulle han også prøvet at forklar hende en solopgang fra nordlandet, han havde en ide om hvordan han skulle gør det men nu må han ser om hun synes om hans forklaring når han havde fortalt den.

I stedet for at svare ham smilte hun bare efter ham. Han var en forfærdelig venlig mand. Tænk sig at han havde taget mod til sig at tage opgaven til sig om at finde hendes manglende dyr. Det var jo bare hendes små babyer så længe de havde brug for hende, og i dette tilfælde længere tid end hun havde regnet med. Nu når hun ikke selv kunne få børn og var en evig pebermø behandlede hun alle dyrene som hendes små børn. De betød meget for hende og det ville de altid gøre. Det at hjælpe de stakkels dyr for at få et bedre liv var hendes kald her i livet. Sådan ville det altid være. Det ændrede sig nok ikke lige foreløbig.

Da hun hørte døren gå op og en stemme vendte hun sig om imod ham og slog hovedet direkte op i trappens kant da hun stod under den for at kigge til ræven der lå i mørket og kom med små lyde. Hun tog sig til hovedet og ømmede sig kort inden hun kastede et blik hen på ham og smilte til ham. "Godmorgen, jeg håber Deres nat var fremragende" svarede hun og bevægede sig hen til ham. Hun lagde en hånd på hans skulder og klemte den kort. Iiiih hvor var det en modvillig i hende om ikke at sætte tænderne ned i hans nakke, men hun måtte hellere opføre sig pænt og ikke lade dæmonen i hende overtage. Forhåbentlig kunne hun holde til i aften. Faust ville vel ikke være her i flere dage for at hjælpe hende med dyrene ville han? Altså alt hjælp tog hun med en kys hånd da der nogen gange var lidt for mange dyr, men hun kunne bare ikke sige nej til at hjælpe dem. Havde de brug for hjælp ville hun være der med det samme!

"Ønsker De lidt morgenmad eller vil De vågne lidt først?" spurgte hun og kiggede på ham inden hun trak hånden til sig fra hans skulder og gik hen imod sofaen for at kigge til hunden der lå der mens Faust svarede hende. Han skulle bare sige hvad han ønskede, hun havde det for det meste. Marie bagte jo også brød og boller for at hun kunne få noget at spise i de få pauser hun nu havde i løbet af en hektisk dag der kunne komme foran dem.

Så kun han bedre forstå at han ikke lige kun ser hende, da han kom ned af trappe, når hun så stod inden under den og så til nogen dyr, vil han gæt på da der kom nogen lyde der fra, han smiler rolig til hende da hun lad en hånd på hans skulderen, "jo den har været fint, rart at sove i en rigtig seng" sagde han og kiggede på hende, han tænke ikke rigtig over at hun havde hendes hånd på hans skulderen i noget tid, hun var vel bare høflig tænke han over at han vil hjælp hende med af passer dyre, udover han også havde hjulpet hende med at få nogen af dem tilbage igen.

Han kiggede kort efter hende da hun gik ind i stue for at ser til en hunden som lå der, han havde godt hørt hende, "kun godt tænke mig noget morgenmad, hvis det er mulig at få varme noget vand til et bad, hvis jeg måtte tager et" spurgte han og kiggede på hende, inden han selv gik ind i stue, hvor han sat sig på hug for af nussede nogen af de mange dyre, som var omkring ham, ikke fordi han ikke kun tager et kold bad men han synes mere om et varmt et eller et der var lunkent men nu måtte han ser hvad der var mulig at få et eller ej.

Han kiggede kort efter hende da hun gik ind i stue for at ser til en hunden som lå der, han havde godt hørt hende, "kun godt tænke mig noget morgenmad, hvis det er mulig at få varme noget vand til et bad, hvis jeg måtte tager et" spurgte han og kiggede på hende, inden han selv gik ind i stue, hvor han sat sig på hug for af nussede nogen af de mange dyre, som var omkring ham, ikke fordi han ikke kun tager et kold bad men han synes mere om et varmt et eller et der var lunkent men nu måtte han ser hvad der var mulig at få et eller ej. Han kiggede kort over på hende da hun bevæger sig, "er der noget jeg kan hjælp med" spurgte han og kiggede på hende, han synes at der var et eller andet ved hende, han kun bare ikke lige sætte fingeren på det, det kun godt være at han skulle finde sin børste hvis jeg fik lov til at tager et bad, så han kun prøve at få styre på sit hår, det var måske også blevet lidt længere inden han plejer at havde det, men det var svært af sige når han ikke havde et spejl at kiggede i, det havde hun nok, hvis hun havde det kun det være at han skulle få styre på håret men også få klippe det til og skæg også hvis det også er blevet længere inden det plejer af være.