Lily kom med et småt fjoget smil til veninden som hun opfangede hendes blik. Det var tydeligt hvad hun mente med blikket, og Lily var slet ikke overrasket. Når det kom til stykket, var de mænd som sad på kroen, generelt ikke blot nemme at have med at gøre? Nemme at charmere sig ind på, nemme at få til at give øl og nemme at gøre interesseret i pigerne? 
Lily var sikker på at veninderne nemt kunne få de mænd til at være interesseret, og som Lilacs blik ramte hende, så var det tydeligt at se hvor langt de var og hvor lidt der skulle til. Så var det blot om veninderne ville være en del af det. Det var måske et godt tidspunkt at bryde sine egne tanker omkring alt det de havde talt om, men Lily ville hellere se tiden an. Se hvad mændene kunne. 

Det var tydeligt at se på det fjoget smil som Lilac hev frem, at nød synet af denne mand. De var begge to meget kønne, så det var bestemt ikke der den fejlede, men der var mere til det en blot det ydre. 
Langsomt som de sad der med de to fremmede mænd, begyndte en samtale mellem dem og som en start var det meget de basale informationer som blev delt, og sådan ville det næsten altid være når man mødte nye, man skulle lige finde ud af hvem man sad overfor.

Mændene begyndte at fortælle dem, hvor de var fra. Åbenbart var de blot forbipasserende og kom reelt set ikke fra byen. De var kommet med hestevogn herind for at sælge noget på markedet. Hun opfangede dog ikke, hvor de reelt set så boede. Det hun fik fat i var dog, at det ikke var Dianthos. Måske forklarede det, at hun ikke kunne genkende dem, til trods for at de enten var hendes alder eller lidt ældre. Efter de havde færdiggjort deres øl gik begge mænd op, for at købe dem en ny.

“Så hvad synes du! Din virker da meget sød,” hviskede Lilac begejstret til Lily, da de var langt nok væk til ikke at kunne høre, hvad der blev sagt. Selvom Lilac godt kunne lide brunettens opmærksomhed, havde hun mere fokus på, at Lily havde det sjovt. Hun var jo trods alt en selvudnævnt matchmaker og havde nu besluttet sig for, at Lily blev hendes nye kandidat - også selvom hun ikke havde spurgt hende om hjælp. Det var derfor, at hun måtte holde sig lidt tilbage med sin egen mand, da hun måtte have fokus på at alt gik som det skulle. Dog havde hun lige drukket en hel øl, hvilket ikke var godt for fokussen. Måske det også kunne mærkes lidt på hende?

Som de fortalte og fik en samtale i gang, blev Lily da mere og mere interesserede i denne mand. At de ikke kom fra byen var måske det der ville afholde hende fra dette, for det var der ingen fremtidsplaner i, og det var den person som hun var. Hun var vant til, fra hendes far ad, at skulle se fremtidsplanerne i alt hvad hun gjorde og det var måske også derfor at hun endnu ikke var kommet særligt langt med en mand endnu. Men hun kunne sagtens se hvad Lilac mente, hvis de virkelig mente det så kunne hun sagtens se at begge disse mænd ville være halvt inde, hvis de ønskede det. 

Lily lænede sig ind over bordet mod Lilac og kom med et lille grin, "Han er da meget fin" fniste hun småt. Hun kunne godt se at Lilac ikke gjorde meget ud af sin egen, men hendes opmærksomhed måske var mere rettet mod hende og hendes sidemakker, hvilket da bestemt var synd, hvis hun selv ønskede noget med denne mand. Lily skulle nok klare ham, som hun selv havde hentydet, så var den halvt inde og det var tydeligt at mærke. "Men hvad synes du selv? Du behøver ikke at holde dig tilbage og fokusere på os, du skal da selv have ham halet ind" Hun sendte ham et roligt smil, "Han er da pæn, han skal da ikke gå udenom dig, kære" Måske var det aftenen hvor de ikke fulgtes ad hjem sammen, men gik hver deres vej, med hver deres mand.

Mænd var nemme i forhold til piger. De tænkte ofte på, hvad de ville have i det givne øjeblik, frem for hvad de ville have på længere sigt. Måske mindede Lilac meget om dem på det punkt, da hun også havde svært ved at differentiere mellem det. Denne evne - eller mangel på evne - havde ført hende til at gøre ting hun senere fortrød. Lily mindede ikke om hende på det punkt. Hun tænkte faktisk over hvordan tingene skulle fungere på længere sigt. “Fin? Du bliver da nødt til at give mig noget mere,” klagede hun, da hun manglede det beskrivende element i hendes udtalelse. Fin, hvad var det lige for et ord? Hun syntes da mange ting var fine! Så mange ting, at det næsten ikke sagde noget om personen eller genstanden.

“Trænere spiller ikke kampen. Hvordan skal jeg være sikker på at min stjernespiller scorer, hvis jeg selv er distraheret når hun har brug for mig?” Spurgte hun hende ret retorisk og rystede på hovedet. “Desuden prøver jeg selv at… være mere selektiv i de fyrer jeg bruger tid på. Jeg må lige se ham mere an,” svarede hun på spørgsmålet om, hvad hun mente om fyren. Hun havde jo haft fokus et andet sted, så ja, det var svært at sige. Efter hendes sidste besvarelse kom mændene tilbage med en øl i hver hånd. En til dem selv og en til aftens kvinde. Lilac godtog sin med et stort smil og tog en ordentlig slurk.

Lily vidste godt at "fin" måske ikke gav Lilac meget at arbejde med, men var der mere at komme efter? Hun vidste jo ikke om hun virkelig ledte efter noget, eller om hun ønskede at tage den første som blev sat ved hendes side. "Han er da selvfølgelig flot, nem at tale med og har noget interessant at komme med" Kom det roligt for at give hende lidt mere, "Men det er virkelig et stort spørgsmål, om det er det her jeg har brug for. Om jeg bare skal gå med den første der bliver sat ved min side. Har jeg brug for en mand i mit liv?" Det var rigtig mange spørgsmål som hobede sig op i hendes hoved, og hun var virkelig ikke hel sikker på hvad hun skulle gøre med sig selv og de svar som hun manglede, "Hvis du kan følge mig" Grinede hun roligt til Lilac. 

"Jeg forstår hvad du siger" Lød det grinende fra hende, Lily havde svært ved at overgive sig, men hun havde en god samtale med den unge mand og mere var det ikke nødvendigt at der skulle komme ud af det. "Så du skal være mere selektiv i dine valg?" Kom det igen fra hende med et lille grin, "Men jeg skal blot hoppe på den første som sætter sig ved min side?" Det var mere ment i spøg, for det var klart at Lilac havde mere erfaring, på flere måder, med de mænd, så hvis hun følte at hun skulle være mere selektiv, så skulle hun det. 
Lily smilede og takkede for den nye øl som blev sat foran hende. Det var længe sidne hun bare havde siddet, hvor formålet var at drikke. Det var slet ikke noget hun var vant til. 
Lily ville da mere end gerne vide mere om denne mand, og samtalen i mellem dem gik da også strygende. 

Lilac havde aldrig sat spørgsmålstegn ved om hun havde brug for en mand. Det ville da være rart, men havde hun brug for en..? Hun havde trods alt været single i alle sine 18 år. Hun måtte dog indrømme, at hun kiggede jaloux til når alle hendes veninder gik rundt med mænd som behandlede dem som prinsesser, mens hun selv aldrig havde oplevet dette før. Hvad havde hun at klage over. Det var jo ikke ligefrem fordi hun ikke kunne få mandlig opmærksomhed. Måske var det bare ikke den rette hun tiltrak? “Jeg tror at jeg forstår hvad du mener,” svarede hun en anelse tøvende og kom med et undskyldende smil. “Men nej. Selvfølglig behøver du ikke at tage det første og bedste,” sagde hun opfølgende.

Hun rystede på hovedet af det næste hun sagde. “Hm, ja det lyder ikke så godt når du siger det sammen,” grinede hun og strøg kritikken bort. Hun virkede jo ikke ligefrem sur over opførslen og mændene var alligevel kommet tilbage. Der gik nogle timer, hvor de sad ved bordet og mændene kom med jævne opfyldninger til dem. Til sidst måtte Lilac indrømme, at hun var blevet en smule småfuld, hvilket også var grunden til, at hun forlangende de tog ud og danse: “hvorfor have god musik, hvis man ikke kan nyde den?” Sagde hun blot og tvang sin egen fyr med sig og vinkede ivrigt Lily med sig.

Deres samtale satte flere spørgsmål i gang omkring det at have en mand eller kæreste. Hun kunne se det fra begge sider af, det var skønt at kunne leve frit som ung kvinde, men hun vidste også at alle omkring hende næsten krævede at hun ville finde sig en mand, for det var kotumen i denne tid. Det var kotume at finde en mand, som man kunne stifte familie og få børn med. 
Lily selv var også jaloux når hun mødte folk omkring hende, som havde alt det som hun måske inderst inde længtes efter, men blot ventede på ville ske.
Lily kunne godt se at smilet på hendes læber var undskyldende, og det havde slet ikke været hendes mening. "Smil kære. Det var ikke meningen at det skulle lyde sådan" Lily vidste godt at hun af og til kunne lyde meget bestemt og som en person som levede lidt for meget efter de regler som hun var opdraget efter, "Jeg burde også at live lidt op og leve livet lidt mere, prøve og gøre flere ting" Hun sendte Lilac et roligt smil, "Også omkring mændene"

Det sidste Lily ønskede var at ødelægge stemningen i mellem dem, med hendes mere stramme leve retnigner. Hun kunne jo sagtens se det fra Lilacs side af, "Men nej, det er vidst nogle pæne unge mænd som vi har fået fat i" Grinede hun småt og søgte hendes blik.
Lily måtte stemme i med Lilac, hun var også selv ved at blive småfuld efter de gentagne opfyldninger fra mændenes side af og hvis der ville komme meget mere indenbords, så var hun bange for at hun ville miste kontrollen over sig selv. Ikke at det var nogen større frygt, efter at de havde siddet og talt om at hun skulle leve mere op. 
"Danse?" Grinede hun kort, "Sikke et for forslag, Lilac." Lily var helt med på ideen med at få rørt sin krop og sine ben, efter at de havde siddet længe og drukket og talt med mændene. 

Lily tog Lilacs hånd og tog hende med ud på det spinkle danse gulv som var blevet lavet inde på kroen. Det var måske ikke et sted hvor de så meget dans, selvom der var ofte var levende musik, men pigerne var opsatte på at sætte mere liv i kroen. At danse med Lilac var morsomt og underholdende. Hun var en skøn person, selvom de havde store små forskelligheder.
De havde danset længe da de blev afbrudt i deres dans, af de unge mænd fra deres bord. De blev brudt op og nu stod Lily overfor den unge mand som havde siddet ved hendes side og dansede med ham. 
Det var forfriskende at se en mand tage den kontrol og den føring, som hun måske havde manglet.

Lilac var lettet over, at Lily ikke virkede generet over hendes opførsel. Det kunne trods alt være, at hun havde overskredet nogen af hendes grænser, men dog virkede det næppe sådan. Ja, hun gjorde jo en god ting for hende. Det var sundt for alle at få testet sine grænser i ny og næ, bare for at vide hvor de var. Det var ikke ens betydning med, at man behøvede at overskride dem, selvom det også kunne være sundt. Lilac kom med et smil tilbage til Lily.

Lilac fulgte Lily med ud på dansegulvet og slog sig løs. Hvis der var noget hun elskede udover kunst ville det være at danse. Det var fantastisk at lytte til musikken og tilpasse sine bevægelser derefter. Især når man kunne lade som om, at man var den eneste person i lokalet. Selvfølglig pånær Lily som stod foran hende. Mændene de havde medbragt virkede knap så begejstret som pigerne. De stod nærmere bare og kiggede på frem for at deltage, hvilket ikke gik hende for meget på. 

Efter mændene indså, at de ikke kom tilbage med der samme deltog de selv i dansen. Lilac stod nu foran sin egen mand og Lily stod med sin. Hun måtte indrømme at brunetten ikke var lige så let på tå som sin blonde veninde, men det virkede til han gjorde en aktiv indsats, hvilket hun satte pris på. Hun kiggede over på Lily som over virkede til at more sig. De fik øjenkontakt i et kort øjeblik, hvor hun blot sendte hende er stort smil og et blink med øjet.

Det var måske klogt nok at lade dansen bryde den samtale som de havde haft, selvom det virkede til at de nu var endt et sted i samtalen hvor de kunne være enige. De var begge to vidt forskellige steder i deres liv, og havde prøvet vidt forskellige ting og det var tydeligt at Lilac var længere fremme end Lily, og det var sådan det var og Lily kunne da bestemt lærer noget af hendes ny veninde og hun skulle lære at åbne lidt op. 
Det var tydeligt at de to kvinder havde mere styr på deres dans og bevægelser end resten af rummet, det var måske også derfor at de var de eneste som stod ude på det beskedne dansegulv. Dans var måske heller ikke noget som man ofte så på byens kroer, og var en beskæftigelse som var henvendt mere til det finere selvskab - men i deres mundering og kjoler, så hørte de måske også til det finere selvskab.
Det var skønt, med den promille som de to kvinder havde opnået, at stå og skeje sig ud og rykke til rytmen fra musikken. Lily fik smil på læben og lod små grin undslippe, når hofterne fik bevæget sig for meget. 

Måske kom det lidt bag på hende da deres dans blev afbrudt, for de to mænd havde ikke engageret sig ret meget i denne dans, men det virkede til at de så en mulighed for at komme på tæt hold med de to kvinder. De gjorde begge en god indsats i deres dans, men han kom ikke op på siden af Lilac, som han prøvede at rytme sine hofter. 
Lily lod et smil glide frem på sine læber og sendte et blink tilbage til Lilac, som dansen havde varet ved og hun følte at hun var kommet tættere på den mand hun stod overfor, som små samtaler var blevet ført igennem dansen. Der blev små flirtet, hans hænder gled rundt om Lily som tempoet i musikken blev sænket og Lily så sit snit til at snige et lille kys ind under dansen.

Musikken stoppede for et øjeblik og Lily kunne nu igen få et kort øjeblik med Lilac, uden de to mænd som for et øjeblik var forduftet. Lily sendte et smil til veninden små forpustet efter dansen, "Nyder du dansen?" Grinede hun kort og rødmede småt.

Lilacs kæbe rørte næsten jorden da hun så manden rykke tættere på Lily. Det var tydeligt, at han ville have gjort dette i en længere periode, men havde holdt sig selv tilbage i frygt for en afvisning. Selvom han var en pæn mand var der svært at imponere en kvinde som Lily. Hun havde jo tidligere udtrykket til Lilac, at hun ikke var typen som var sammen med alle og enhver. Det var derfor det overraskede hende, at hun lod manden komme så tæt på hende. Hun følte det boble i maven og kvinderne blev løftet i et stort smil. Wow, det var næsten endnu bedre at se sin veninde få fat i en fyr end selv at få en. Men så også kun lige næsten.

Manden hun selv dansede med var placeret med ryggen til parret og nød ikke udsynet til kysset. Lilac havde placeret sig perfekt til at se det og da det endelig var ovre fik hun øjenkontakt med Lily, hvor hun gav hende en begejstret tommel op og kom med et lille fnis. Derefter lod hun hende være alene med sin fyr, da hun selvfølelig ikke skulle stå og lure på dem. 

Musikken stoppede kort tid efter og Lilac kyssede sin egen mand på kinden inden han bevægede sig væk med sin ven. Hun vidste ikke helt hvad de skulle, men hun var også lidt ligeglad. Nu skulle hun tale med sin veninde. “Nyder jeg dansen? Nyder du at have læberne på en handelsmand?” Spurgte hun begejstret og nok en anelse for højt. Det var dog ikke fordi nogen lyttede til deres samtale. Lilac kunne bare ikke holde sin energi i sig. Hun opdagede ikke engang, at hun ikke havde besvaret Lilys spørgsmål inden hun havde slynget et nyt et hen på hende. “Er han god? Altså en god kysser?” Spurgte hun, da de havde bevæget sig væk fra gulvets midtpunkt.

Måske var det promillen, snakken i mellem hende og Lilac og den gode stemning som gjorde at Lily åbnede mere op og lod fyren komme tættere på. Hun følte sig små beruset og lige nu var hun i et fantastisk humør. Hun havde en anelse om at Lilac ville blive overrasket, men glad over at hun tog dette skridt, da hun lukkede manden inde og han kom tættere på og at det var hende som lod deres læber mødes. Han havde vist sig at være en behagelig mand at lytte på og fortælle til, han lyttede til alt hun sagde og svarede interesseret - det var måske det der havde tændt hende og givet hende lysten til at smage på hans læber. 
Lily ville ikke fnise men lod blot et stort smil folde sig ud på hendes læber, som hun fik øje på Lilac og hendes overraskende blik, men tilfredst blik og en lille tommel som accept på det hun havde gjort. På en eller anden måde så var Lily glad for den reaktion, at gøre sin nye veninde stolt.

Lily kunne næsten ikke lade være med at komme med et tilfredst grin, som hun nu blev afhørt af Lilac. Det var ikke noget hun ofte havde gjort med hendes andre veninder, det var ikke noget de sådan talte og diskuterede, fordi at det hørte privatlivet til - men på en måde så nød Lily den opmærksomhed som hun fik. "Nå ja, jeg lagde godt mærke til at du kigge" Sagde hun små grinende og sendte et drillende blik til veninden, som hun tog sin øl op og drak lidt mere. Dansen havde gjort hende tørstig og hun kunne vel godt klare at få lidt mere indenbords - hun hyggede sig jo gevaldigt. "Ja" Kom det fra hendes bestemt, men i en drillende tone, "Det var faktisk meget rart" Endnu et grin undslap nu hendes læber, hun følte sig i et fjollet humør. "Ja, det vil jeg sige. Jeg tror nu jeg er bedre, for han så bestemt ud til at nyde det" Læberne bredte sig et veltilpas smil. "Hvad med jer? Han modtog da et lille kys på kinden, men er han værd at tage skridtet videre med? Skal han smage dine søde læber?" Hvem ville ikke smage hendes læber?

Heldigvis virkede Lily ikke det mindste generet om, at hun havde stået og luret på parret. Hun ville jo bare gerne vide om hun var den fantastiske matchmaker, som hun selv mente hun var. Ud fra hvad hun havde konkluderet var det et stort ja! Det fik hendes fjogede smil til at blive bare en tak større. Åh hvor gjorde alkoholen også bare lykken endnu dejligere. “Jeg tror du har gjort en mand meget glad denne aften. Jeg er sikker på det kys var hele rejsen værd,” grinte hun og tog selv en slurk af hendes øl. Hun kiggede sig omkring, men heldigvis var mændene ikke kommet tilbage endnu. Selvom hun var glad på Lilys vegne, så satte hun også pris på at have sin veninde lidt for sig selv. Det var sjovt at tænke på, hvordan de ikke havde kendt hinanden en hel dag, men hun allerede følte sig tæt knyttet til hende. Tid var et spøjst koncept.

Hun blev lidt rød i kinderne af hendes næste spørgsmål. “Argh jeg ved nu ikke helt,” nu var det hende som var den mere tilbageholdende af de to. Sjovt hvordan bordet var vendt rundt. “Han er da meget sød, måske, hvis han altså lægger op til det,” svarede hun så derefter og trak en smule på skulderen. Hun havde det reelt fint nok med at leve sit kærlighedsliv gennem veninden. Sidste gang hun havde danser med en mand på kroen havde det endt med hun havde mistet sin mødom. Det var ikke ligefrem en episode som skulle gentage sig.

Lily havde på ingen måder haft noget imod at Lilac havde haft en øje på hende og hendes dansepartner. Det var hende som havde skubbet hende i den rigtige retning, og det var hende Lily kunne læne sig op ad for at få gode råd om det at være omkring mænd på den måde. "Det håber jeg da" Grinede hun sammen med Lilac og tog endnu en slurk af øllen, "Det håber jeg i hvert fald. Vil skulle gerne have at Dianthos ikke var en by som han glemte" Hun sendte et kækt blink til Lilac. Mændene måtte vel inden længe komme tilbage fra deres lille pause, hun glædede sig næsten, hvis de da endnu engang skulle optage dansen. Det var alkohollen, stemningen og Lilac som gjorde aften uforglemmelig.

Det var sjovt som rollerne var blevet byttet rundt, men hvis Lilac ikke havde den følelse overfor hendes partner, så var det sådan det var og det var selvfølgelig helt i orden. Det var jo samme grund som havde afholdt Lily fra alle de andre mænd. Hun var heller ikke sikker på at der skulle ske mere mellem hende og hendes partner. "Han virker skam meget sød. Men hvis du ikke tænker at han er noget for dig, så synes jeg ikke at han er det værd" Følelsen skulle være der. 
"Ved du hvad?" Startede hun rolig som hun tømte sin øl og satte det tomme glas på bordet, "I morgen vil vi have det frygteligt dårligt, så hvad så hvis vi lod mændene i stikken senere og du tog med mig hjem i nat. Jeg vil så nødig ligge alene og have det skidt" Grinede hun til sin veninde, tog hendes hånd og trak hende med ud på dansegulvet. Nu kunne hun lige have et øjeblik med veninden. 

Det var sjovt at se, hvordan Lily havde løsnet sig mere op i løbet af aften. Det var nok en blanding af alkoholen, stemningen og Lilacs opløftende ord og åbne sind. Det var hvad hun var kommet frem til var de største grunde. Hun kunne ikke forestille sig, at hun ville opføre sig sådan uden disse afgørende faktorer. “Hvis jeg var ham ville jeg aldrig forlade byen igen,” fnes hun og gjorde en stor ting ud af det, men det var sjovt at føle man havde indflydelse. Tænk hvis han ville droppe det hele hvor han kom for sådan de kunne være sammen. Hun ville bestemt være brudepige så. Uden tvivl!

Mændene var ingen steder og finde. Lilys tilbud lød ret så fristende, så derfor var hun ret hurtig til at svare. “Ja lad os! Vi behøver ikke at ende med en mand for at have en god aften,” sagde hun ivrigt og tog selv en slurk af sin øl. Alle tanker om hendes forældre var helt ude af hovedet. Hun tænkte ikke på, hvordan de ikke brød sig om at hun trak og teede sig sådan på kroen. Hun tænkte heller ikke på, hvordan de ikke havde nogen ide om hvor hun var. Det sidste de skulle gøre var, at sende en ud efter hende. Alle de tanker var dog ikke i hovedet på hende, da hun atter gik ud på dansegulvet med hendes gode veninde.

Aften gik og mændene var endnu ikke til at finde. Måske var det fordi kvinderne var for optaget i deres egen rytme og i at følge musikken. De tænkte ikke engang over, at de næsten gav et show til alle kroens stamgæster. Se dem. To fulde overklassespiger iført festkjoler på en sjusket kro. Det var ikke hver dag man så det. De var dog også ligeglad med alle blokkende, da de kun tænkte på, at det var deres tur til at så sig løs.

Lilacs opløftende ord og åbne sind havde uden tvivl haft en kæmpe påvirkning af hendes sind denne aften. Hun havde nydt meget af denne nye veninde og var sikker på at hun nu havde skabt et venskab for livet. Lily havde lært meget igennem aftenen, især på grund af alkoholen som havde påvirket hende på en positiv måde, især når det kom til hendes opførsel og sin åbenhed overfor Lilac og ikke mindst de to mænd som de havde brugt aftenen på og nu som var væk. 
Hun kunne ikke lade være med at komme med et grin over hendes kommentar, "Så er der måske nogen som kommer til at mangle deres varer" Grinede hun drillende til Lilac, "Men jeg forstår dig, det havde jeg måske heller ikke" Lily vidste godt at hun var en køn og attraktiv kvinde, det var hun udmærket klar over og hun havde ofte været jaget af unge mænd, som sjældent havde været i hende interesse. 

Lily var nærmest begejstret overfor imødekommelsen fra Lilac side af, hun havde måske ikke regnet med at hendes svar var kommet så hurtigt og i så positivt et svar. "Nej, det gør vi nemlig ikke" Grinede hun atter engang, det var tydeligt at hun var påvirket af øllen og dens alkohol, og hun ville bestemt ikke være frisk i morgen, "Vi har nydt hinandens selskab det meste af aftenen alligevel, så hvorfor skulle vi ikke kunne blive ved med det"  Lily havde en fin lejlighed, med en fin seng hvor der var plads til dem begge og Lilac kunne være den slags veninde som Lily ikke havde så mange af.

Aftenen var gået over al forventning og de to veninder var endt med at danse det meste af aftenen, uden at have set de to mænd i et godt stykke tid. At han ville gå glip af hendes læber endnu engang forstod han ikke. Hun havde bestemt nyt denne mands selskab og nu var han bare forsvundet. Det var ærgerligt. 
Resten af aftenen på kroen gik med at danse og hele tiden holde deres væskebalance i orden, hvilket vil sige at da de endelig forlod kroen den sene nat og lod vejen gå imod hendes lejlighed,  der var de begge godt fulde.
De morede sig på vejen hjem, sang og grinte over deres aften og da de endelig kom ind i lejligheden og ind i soveværelset satte Lily sig smilende på sengen og kiggede på Lilac, "Tak for en fantastisk aften"

Hun grinte over venindes kommentar. Ja, det var nok ikke så praktisk at forlade sit arbejde for at rende væk med en kvinde. Makkeren ville nok ikke være tilfreds med at skulle gøre tomandsarbejdet alene. Der kunne hun godt følge hans tankegang. Det var også spøjst at de var rendt væk? Måske var der sket en nødsituation imens de var gået? Lilac prøvede ikke på at være alt for bekymret på deres vegne. Det var vel to mænd i sin bedste alder. De var ikke små og kunne nok forsvare sig selv, hvis uheldet hændte dem.

Hun var igen enig med Lilys ord. “Årh, som du kan sige det,” komplimenterede hun, da hun havde lige den samme tanke. Måske var det alkoholen son gjorde, at hun følte alt hvad Lily sagde var en genial tanke. De to kvinder indtog dansegulvet og nød hinandens selvskab i fulde drag. Ud af øjenkrogen lagde Lilac mærke til, at der sad en mand ved baren og skulede hen mod dem af og til. I sin fuldskab lagde hun ikke mærke til mange detaljer om ham. Jo, han havde mørkt hår. Lilac elskede mørkt hår, måske fordi hun selv var blond. Hun kunne først ikke bedømme om han kiggede på hende eller veninden, men med tiden blev det tydeligt at det var hende som han kiggede på. Måske fordi de fik øjenkontakt et par gange. Han gjorde dog ingen tegn på, at han ville snakke med tøserne.

På vejen hjem valgte Lilac at spørge veninden om det. “Så du ham mandens er kiggede på os?” Spurgte hun og uddybede så. “Ved baren, mørkt hår, muskuløs krop… pænt ansigt,” uddybede hun selvom det nok ikke var det mest beskrivende arbejde. Alle så vel en smule pænere ud når man havde drukket. Måske var han bare en rigtig Joe Schmo - en ordinær mand som ikke skilte sig ud fra mængden. Lilac vidste det ikke, men hun vidste, at hun havde tænkt ekstra meget på sine bevægelser, da han havde observeret hende. Inden længe var de nået lejligheden og Lilac måtte vidne sig enig i, at det havde været en god aften for dem begge. Lily havde brugt hele gåturen på at overveje, hvem det egentlig var de talte om. Hun sagde først noget om ham, da de begge havde sat sig i sengen.

Lily havde virkelig nydt denne dag, sammen med hendes nye veninde. Det hele var blot kommet ud fra en venlig kommentar, om den kjole som Lilac havde været igang med at kigge på og derefter var det faktisk gået relativt stærk og de havde nu drukket sig fulde sammen, og Lilac havde skudt et kæmpe selvtillids boost i Lily og det ville hun for evigt været taknemmelig for og huske.
Lilys lejlighed lå et kort stykke fra kroen af, så det var ikke en længere gåtur som de skulle ud på. Lilys far havde insisteret på at hun fik en leljlighed, som lå mere centralt i byen, så hun kunne føle sig mere sikker - og det var hun glad for også selvom det kostede noget mere. 
Deres små samtaler, som de gik igennem gaderne, handlede om alt og intet, og især de to fyrer som de havde danset med i løbet af aftenen, og som havde hældt rigeligt med øl på de to unge damer. Promillen var sky høj og uden at tænke over det, så var hun sikker på at deres skingre lyse grin kunne høres over det meste af byen. 
Lily kiggede undrende over på Lilac som hendes spørgsmål blev lagt ud, var der en ung mand som Lily ikke havde set? Som de gik her på gaden, kunne hun umildbart ikke huske nogen med den beskrivelse, men der havde virkelig også været mange til stede på kroen og Lily havde fået mange indtryk i løbet af aftenen.

Det var rart at komme hjem i trygge omgivelser, hvor hun nu kunne komme ud af kjolen og slappe af med veninden og nyde resten af aftenen. Den friske luft havde også været med til at løse lidt op på promillen, og hun følte sig ikke så fuld som hun havde gjort - om end at hun stadigvæk var påvirket. 
Lily kunne lige nå lynlåsen i den store kjole som hun var draget i og fik den åbnet, blot for at løsne op omkring det stramme stof som sad tæt omkring hendes krop. Det havde hun ventet på længe. 
"Nu hvor jeg tænker mig om.." Startede hun roligt, som de begge satte sig i sengen og hun lod blikket glide over på veninden, "Så tror jeg godt jeg ved hvem du taler om, Lilac. Han hedder Bastian, han er smed og har ikke byens bedste ry." 

Argh okay. Lilac havde det med at være i selvskab med nogle lidt forkerte mænd. Hun vidste ikke hvorfor hun var tiltrukket af dem. Måske var det tanken om, at de var forbudte som fristede hende. Det, eller også havde hun en tanke om, at hun kunne redde dem. Få dem til at blive et bedre menneske for hendes skyld. I næsten alle romancebøger var der en mand som havde en pige hvor end han gik, og så ville den er komme en pige og ændre ham for det bedre. Få ham til at droppe alle de andre, sådan han kunne være med hans udkårne. Lilac ville lyve, hvis hun sagde hun ikke var påvirket af den tanke, da hun spurgte mere ind til manden. “Hvordan har han et dårligt ry?” Spurgte hun og lagde hovedet en anelse på skrå og så på sin veninde. Hvordan vidste hun overhovedet, at de tale om den samme mand?

Lilac havde ikke medbragt sit nattøj, så derfor måtte hun nøjes med at sove i sin underkjole. Heldigvis var den meget behagelig at have på modsat den store festkjoler, som hun havde været iført hele dagen. Selvom hun følte sig smuk i den lilla kjole, så var det nu rart at få luftet kroppen en smule. Lilac sukkede da hun endelig havde fået den af, som om hun endelig kunne få luft. Hun lagde den opad en stol. “Måske ville det være en god ide, at vi tog et glas vand inden vi smuttede i seng,” foreslog hun, selvom de nok skulle have taget vandvejen for nogle få drinks siden. Dog kunne man jo ikke skrue tiden tilbage og ændre sine valg.

Af hvad Lilac havde fortalt i løbet af aftenen, så virkede det til at hun var god til at falde for de forkerte mænd, de mænd som ikke altid var rene og det forbudte tiltrak hendes kærlighed. Sådan var der mange der havde det, og det var svært at ændre, hvis det var hvad man fandt spændende. Måske skulle Lily og Lilac bytte interesse, eller hvert fald halvvejs og mødes på midten. Af hvad Lily havde hørt igennem andre og de snakke som deres begges forældre havde haft, så virkede han ikke som den bedste person, men det var jo kun noget hun havde hørt.
"Lad os tage lidt vand inden. Så fortæller jeg om ham når vi ligger under dynen" Hun kom med et lille grin, for det var godt nok længe siden at Lily havde lagt med en veninde på denne måde, under dynen og talt om alt og intet. Lily forlod værelset og havde to glas med tilbage og rakte det ene til hende. Lily selv drak sit eget og placerede glasset på det lille sminkebord. Hun trak kjolen af sig og fandt en natkjole som hun kunne have på, inden hun inviterede Lily op i sengen. 

"Okay, jeg ved jo ikke meget omkring ham, for jeg har aldrig talt med ham" Hun skubbede puden op bag hendes ryg, som hun lænede sig tilbage mod væggen og kiggede over på veninden, "Min far kender hans forældre, især hans mor, hun er med i byrådet her i byen og så har jeg hørt lidt fra andre. Men af hvad jeg har hørt så er han en værre slagsbror og har været med i flere slagsmål inde på kroen" Lily var ikke altid glad for at fortælle om folk, som hun ikke vidste meget om, men som blot var rygter, "Samtidig så skulle have en trang til at stjæle, fordi han spiller kort og andet om penge. Når man er i en familie som består af en politiker, så er det virkelig ikke smart at være på kant med loven på den måde" Det lød måske meget højrøvet.

Vandet var stærkt tiltrængt da spyttet i Lilacs mund var blevet helt slimet og kroppen føltes dehydreret til trods for, at de begge havde mæsket sig i alkohol hele natten. Hun tog en ordentlig slurk og kom med en fornøjet lyd efter. Derefter kravlede hun op i Lilys dobbeltseng som virkede alt for stor til en enlig kvinde. Den var tydeligvis lavet, sådan der kunne være to mennesker i den. Ja, faktisk kunne der sikkert være tre nu hvor de var i gang. “Fortæl fortæl!” Sagde hun begejstret, da hun nu mente hun havde ventet nok. Samtidig ville hun ikke have, at Lily faldt i søvn mens de snakkede. Så ville hun først få svar på sine spørgsmål i morgen og så lang tid kunne hun bestemt ikke vente!

Hun lyttede forventningsfuldt til hvad Lily sagde. “Er det bare noget alle ved, men ingen snakker om?” Spurgte hun med store øjne. Hvis han var kommet i samtlige slagsmål, så måtte det være noget som gik rundt i byen. Der var ofte opgør i byens krostuer, men hvis han var sådan en prominent figur med velkendte forældre, så måtte alle og enhver vide bare et eller andet om ham. Åbenbart pånær hende selv. 

“Men slet ikke nogen positive ting om ham?” Spurgte hun ham en anelse opgivende. Folk talte ikke godt om hinanden bag deres ryg. Drama og rygter var lagt mere interessant blandt byens indbyggere. Ja, i deres miljø var der en del rygter om hvem var med hvem og hvem gjorde hvad mod en anden. Det var lidt af en ond spiral. Lilac kunne dog ikke glemme det blik han havde sendt hende. Hun følte sig ikke beluret som når en af barens andre mænd lagde sine øjne på hende. Hun følte sig set på en helt uforklarlig måde. Måske var det bare fordi hun var fuld og en attraktiv mand holdte øje med hende. Umuligt at hun skulle være sammen med en type som ham. Godt nok var hun en rebel, men hun var ikke dum nok til at få sit hjerte knust…