Krystallandet
Helli 08.12.2020 09:43
Det var ikke underligt at Aldamar forsøgte at holde Aryas opmærksomhed, selvom hun også selv kunne mærke sine øjne glide mod den anden mand også. Hun var nysgerrig, der var så mange spørgsmål hun ikke måtte stille omkring dette, men som hun ønskede hun kunne. Dog havde hun fået et navn, som passede over ens med det navn Aldamar havde givet hende sidste gang også, men et erhverv ville også være rart, eller en mulighed for at undersøge denne mærkværdige Fabian, som havde kravlet under huden på Aldmar. Så meget at han ingen kvaler havde med at tage ham med hjem på højlys dag.Hun var dog heller ikke blind for at en healer var nødvendig, især som hun fulgte trop med dem, og de ikke engang gik særlig hurtigt. Hendes øjne gled mellem dem. Hun kunne jo altid bryde ind igen senere, især nu når hun vidste at Fabian var i huset.
Man kunne dog stadig godt se den lille pige i Arya der lige surmulede en lille bitte smule inden hun nikkede. ”Det vil jeg gøre, og i mellem tiden... så kan du jo hjælpe Fabian med at komme i bad,” sagde hun, et sigende blik i hendes øjne. Hun havde en klar idé om hvad de to mænd normalvis ville foretage sig, også selvom det var upassende for en ung kvinde som hende.
”Jeg kommer op og siger hej igen senere,” sagde hun, inden hun lod de to mænd gå resten af deres vej mod gæstefløjen, og hun selv gik den modsatte vej for at finde en healer. Det kunne jo ikke være rigtig at man ikke kunne få ordentlig service. Der var Arya desværre også farvet af sin stand og det faktum at hun altid havde haft adgang til de bedste læger Krystallandet kunne tilbyde.
When worry's never helping, tell me why worry at all?
