Sitali's ord havde fået Zion til at liste hen til hende for at kigge undrende på hende med hovedet på skrå. Pharos fandt det undrende men kunne heller ikke lade være med at grine. Det var sikkert ordet bid der havde fået hund/ulven til at nærme sig Sitali, og den lagde hovedet op på hendes skød som den prøvede at masse sig imellem bord benene. Et suk forlod Pharos's læber og han holdte blikket på Sitali lidt mere, før han lavede et pift, der fik Zion til at lade være med det han lavede, og han vandrede hen til Ziwa og Sihan. Pharos kunne ikke lade være med at grine en smule, og han lagde hovedet på skrå som han gjorde klar til at tage noget mad på tallerkenen foran ham"Jeg kunne ikke forstille mig at jeg ville bide dig, men jeg nyder at drille dig"sagde han og blinkede til hende med et bredt smil.

Han var selv nød til at puffe lidt til Ziwa under bordet efter han ikke ville træde på hendes haler, som i øjeblikket viftede op og ned. Hun lå dog fortsat tæt på Sihan, men hun havde ladet været med at røre ved den store ulv's snude. Pharos valgte så at tage nogle bider af maden, og han glædede sig til at smage de specielle frugter han aldrig havde set før. Men om de var gode eller ej vidste han ikke, men han glædede sig til at finde ud ad det. Han lagde hovedet på skrå, og lod hans øjne glide ned over Sitali, og lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt. Hun var en ganske flot kvinde uden tvivl, det var heller ikke tit Pharos stødte på flotte elver kvinder, men når han endelig gjorde skulle han jo nyde det"Jeg ved at de ikke er af samme elver slags som jeg, så tillad mig at være nysgerrig og spørge hvilken elver art de er"sagde han med en høflig og nærmest elegant stemme og tone imens han sendte hende et smil.

Det var besynderligt den måde, som begge hans dyr insisterede på at være i kontakt med hende. Hun havde ikke ligefrem forventet det, netop fordi hun vidste, hvordan Sihan opførte sig overfor fremmede. Han kunne i hvert fald aldrig finde på at overflade en fremmede på samme måde, som Ziwa havde gjort. Eller måske for at tackle personen, men det var jo ikke ligefrem det samme. Hun lo dog ganske let over det, som hun ikke havde noget problemer med den måde dyrene opførte sig på. Så længe Sihan ikke angreb og forholdt sig roligt, så kunne de nok godt få lov til at nyde maden bare en smule. Det var i hvert fald hendes håb lige nu, som hun mødte Pharos blik og kunne se, at han var i gang med at tage maden til sig for at spise lidt. Hun fulgte hurtigt trop. ”Jeg kan godt tåle dril” forsikrede hun ham med et glimt i øjet, som hun bestemt kunne drille tilbage, hvis det skulle være.

Sihan løftede kun hovedet ganske let, som han kiggede imod Ziwa og ellers valgte at lægge hovedet til den anden side, som forsøgte han at vende ryggen til den lille ræv. Sitali kunne ikke se det, som hun havde vendt fokus imod maden på bordet og var begyndt at hive et stykke brød over på sin tallerken. Hun smilte let til Pharos. Der var vel ingen grund til at holde øje med dyrene, som hun i hvert fald ville kunne høre og mærke på Sihan, hvis han ikke længere fandt sig i de små dyrs leg. Han var jo efterhånden en ældre herre. Eller det troede hun i hvert fald, fordi han var over 1600 år gammel, men hun vidste faktisk ikke hvor gammel han kunne blive.. Sitali så en smule overrasket ud, da Pharos lige pludselig spurgte hende om hendes arts oprindelse. Til et punkt var alle elvere jo ens, men de havde tilpasset sig deres levested. ”Ørkenelver” svarede hun med et smil, der opfordrede ham til at uddybe sin race også.

Hendes svar om at hun godt kunne tåle at blive drillet fik et bredt smil frem på hans ansigt, for han var sikker på at han ville drille hende mere end bare de få gange han allerede havde gjort indtil nu. Han tog nogle flere bider af maden, og skævede hen til de mystiske frugter. Han nød til at smage dem, for han havde aldrig set dem før. Så han valgte en af frugterne, en rød og nærmest lilla farvet frugt. Den duftede nu ganske godt, men gad vide hvordan den smagte. Pharos skulle til at tage en bid før han blinkede til Sitali"Hvis den frugt her forgifter mig eller dræber mig, redder du mig så"drillede han med et kækt smil, for han kunne slet ikke lade være.

Det var ikke fordi han troede frugten ville dræbe ham, eller forgifte ham han havde bare lyst til at drille hende lidt mere. Han duftede dog lidt mere til frugten, og overvejede om han skulle vente på hendes svar eller tage chancen og tage en bid af frugten. Det kunne da ikke være så slemt, kunne det? Pharos flyttede blikket væk fra hende og rakte ud efter vandflasken, hvor han tog en stor tår. Da hun nævnte hvad hun var løftede han et øjenbryn kun fordi han blev lidt overrasket. Men lod øjenbrynet falde på plads igen, som han lod en hånd hvile sig på hans kind, og lagde hovedet på skrå"Så er det derfor de er ekstra smuk"sagde han høfligt og næsten elegant, hvorefter han løftede frugten op til hans mund. Han lod hans øjne hvile sig på hendes, og skulle til at tage en bid af frugten. 

Men han måtte hellere sørge for at han ikke havde munden fuld af mad før han svarede hende. Sitali havde oplyst hvad hun var, så turen var vel kommet til ham. Pharos sad afslappet med hånden hvilende på hans kind og lod hans orange øjne glide ned over hendes ansigt, hvorefter de kort landte på hendes øjne igen"Jeg er en satyr, mørkelver blanding"svarede han med et kækt glimt i øjet. 

Det var en underlig, ja næsten besynderlig stemning imellem dem. Sitali var ikke helt sikker på, hvorfor det var kommet så vidt, som hun dog lod blikket glide ned over maden, før at hun fik rakt frem efter det brød hun havde udset sig tidligere. Hun tog det op til næsen for at dufte til krydderierne ovenpå. Det duftede virkelig fantastisk. Altså kunne bodejeren godt finde ud af sit håndværk. Hun var klar til at sætte tænderne i det, da Pharos lige pludselig talte til hende igen. ”Jeg kan ikke genoplive dig, men forsøge at hjælpe dig” pointerede hun med et drilsk smil på læben, som hun ikke ville være i stand til at genoplive ham, hvis han endte med at falde død om, for så ville det vel være for sent?

Sitali havde en fornemmelse, hvilken frugt han faktisk sad med, så hun lod ikke til at være meget bekymret, som han virkede ivrig efter at sætte tænderne i frugten. Det var dog lidt som om at Pharos mistede interessen for frugten, da hun forklarede, hvad hun var. Hånden på kinden fik hende til at le ganske let, som hun dog førte håndryggen op til munden for at stoppe sin egen latter. ”Hvad fedter du sådan for?” spurgte hun stadig leende, som han da måtte være ude på noget med den tone. Men som han førte frugten op til sin mund, valgte hun blot at nikke til ham. Ville han bare lege med maden lige nu? Sitali så dog en smule skeptisk på ham, som han forklarede sig. Mørkelver? Hun rynkede en smule på brynene og lagde brødet fra sig, som hun placerede hænderne imod bordkanten. ”Virkelig?” lød det overrasket, som hun havde ment at mørkelvere var langt mere.. ekstreme i deres.. opførsel. Men han virkede jo næsten harmløs?

Pharos tog nogle bider af den mystiske frugt, og smagte på den for hvert bid han havde taget. Den smagte virkelig godt, og havde en rigtig god smag. Han kunne godt lide den, og havde bestemt intet imod at spise flere af den slags. Lige nu var det fint nok med den ene, for der var jo masser af andet slags mad. Både brød, fisk, nogle andre slags frugter. Han skulede kort ned mod gulvet hvor han kunne se Ziwa's haler der viftede lidt. Han smillede bredt ved synet, og kunne forstille sig hvordan hun sikkert lå ganske godt under bordet ved siden af Sihan. Så vendte han blikket op så han kiggede på Sitali, og han lagde hovedet lidt på skrå som han rakte ud efter glasset med vand i. Han løftede det op til hans mund, og tog en stor tår hvorefter han satte det på bordet.

"Det er godt frugten ikke dræbte mig så"grinede han imens han blinkede til hende. Ja uden at have vidst noget om frugten, var det vel godt den ikke havde en slem virkning på ham. Eller havde forgiftet ham, det havde været meget værre. Men den var god, bestemt en god slags frugt, og nu besluttede Pharos sig for at han ville spise noget af det fisk der, for han kunne da ikke kun blive ved med at spise frugter. Han holdte blikket på Sitali lidt længere, før han kiggede ned imod hans glas, men lod et bredt smil brede sig på hans ansigt. Han valgte ikke at svare hende på, hvad han fedtede for han havde blot synes at hun var ganske køn, men det var nok også en naturlig ting hos elvere. Dog havde han ikke lige set sig selv som værende smuk, eller havde tænkt over det. Men han havde helt bestemt synes at hun var en smuk kvinde, så det skadede ikke at lade hende vide det.

Så kunne han mærke Ziwa's haler imod hans ben, og han skævede kort ned imod halerne, hvor han kunne se at hun tittede frem med hovedet. Han grinede lidt som han fandt det lidt morsomt, og kort bøjede han sig ned for at stryge hånden hen over hende før han rettede sig op igen"Sande ord, man forventer jeg er grusom, og ond sikkert når jeg er halvt mørkelver men det sker kun hvis in dårlige side er fremme, for jeg holder mig mest neutral"sagde han og sendte Sitali et smil imens han lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt. Han strøg så fingrene hen over kanten af glasset.

Imens at Pharos satte tænderne i frugten, valgte Sitali at tage et bid af brødet, som hun havde brugt en del tid på at dufte til. Smagen var slet ikke som hun havde forventet, men hun kunne sagtens klare at spise det stykke brød færdigt, så længe hun kunne skylle efter med noget vand. Derfor var det nok også lidt svært at skjule den svage rynke i hendes pande, som hun var blevet overrasket over den bitre eftersmag. Mon det var krydderiets skyld? Hun fik dog spist op, som hun rakte ud efter vandet for at hælde det op i sit eget glas, så hun hurtigt kunne tage en slurk og skylle den værste eftersmag væk i en fart. Så satte hun glasset ned og vendte blikket imod Pharos igen. Det var muligvis meget smart, at de sad overfor hinanden, så kunne de spise og samtidig kigge til hinanden, når det faldt dem naturligt i stedet for at vride i nakken. Hun lo ganske let over hans ord, som hun nikkede. ”Men smagte den så godt?” spurgte hun interesseret, som hun sagtens selv kunne overveje at overdøve brødets eftersmag med et stykke frugt, men først hvis han kunne stå inde for den.

Komplimentet var velkommen, som Sitali bed sig let i underlæben og lod Pharos ignorere hendes mindre dril, som hun vendte blikket imod den selv samme frugt, som Pharos lige havde spist af. Mon ikke hun sagtens turde kaste sig ud i det. Hun var dog nødsaget til at rejse sig ganske let for at kunne nå frugten, der stod lidt tættere på Pharos end hende selv. Sihan flyttede let på sig, som han spændt op i musklerne og gjorde klar til at gå, men som Sitali satte sig ned igen, faldt han hurtigt til ro og lagde i stedet hovedet over det ene forben for at lukke øjnene lidt. ”Det beklager jeg.. Det var ikke fordi jeg ville dømme dig på den måde” undskyldte hun lettere forlegen, som hun godt kunne fornemme på Pharos at han tydeligvis var stødt på den skepsis før og det ikke var første gang, at han skulle forklare sig.

Som han sad overfor Sitali med en hånd hvilende imod hans kind lyttede han til hendes spørgsmål, og han havde taget nogle flere bider af fisken foran sig. Han havde været nød til at prøve lidt forskelligt, både fra frugterne til fisken. Begge ting smagte ganske fint, og han sendte Sitali et bredt smil som hun spurgte om den smagte godt. Han gav hende et nik, som han lagde hovedet på skrå, og lod hans øjne hvile sig på hende. Enlig blev han positivt overrasket over hvor godt frugten havde været, den så en smule anderledes ud end alle de andre. Han havde ikke set den før, men god det var den"Den smagte virkelig godt, jeg er overrasket på en god måde"svarede han som hans smil voksede sig en smule.

Han flyttede hans blik og fokus ned på fisken foran sig, og tog nogle flere bider. Pludselig kunne han igen mærke Ziwa's haler der rørte ved hans ben, også selvom han faktisk kun havde bukser på så kunne han stadigvæk mærke det. Var det fordi hun ville have noget fisk? Eller måske ville hun noget andet han ikke lige kunne gætte sig frem til? Pharos skævede kort ned imod hendes hoved der ikke længere tittede frem. Måske hun havde valgt at kigge hen på Sihan igen, selvom den ræv var nysgerrig så var der måske noget ved Sihan der tiltrak hendes opmærksomhed. Efter at han havde spist lidt mere af fisken greb han ud efter glasset med vand i, og løftede det op til munden, men før han drak noget blinkede han til hende. Vandet hældte han ned, men ikke det hele. Glasset blev så igen sat på bordet"De skal ikke beklage dig, jeg ved det ikke er ondt ment, jeg er kun glad for at det fanger din interesse en smule"sagde han med en blid stemme, som han lod hans øjne hvile sig på hende.

Han tænkte lidt over hans egne ord, som han lagde hovedet på skrå. Det var nok ikke tit man stødte på en blanding som ham, men det gjorde ham vel bare endnu mere unik. Han sad afslappet og holdte blikket på hende, som han igen lod en hånd hvile sig på hans kind"For mig er det vigtigt at holde balance, det er også derfor jeg helst holder mig neutral, så jeg ikke behøver vælge den ene side frem for den anden"forklarede han med et glimt i øjet som han blinkede til hende med det brede smil på ansigtet.

Sitali turde ikke selv tage en bid af frugten, før at hun havde fået en form for bekræftelse fra ham af. Derfor ventede hun også med at bide i frugten, selvom hun faktisk allerede havde lagt den over på sin tallerken og kiggede ned på den. Hun slikkede sig stille om munden, som hun godt kunne mærke at brødet ikke havde mættet hende og derfor føltes hendes mave stadig en smule tom. Hun smilte dog af hans ord, som hun vendte blikket imod ham og lagde hånden over den frugt, hun havde på sin tallerken. Så havde hun også modet til at smage, nu hvor han talte godt om smagen. De kunne selvfølgelig have smag for noget forskelligt, men det kunne umuligt være så forskelligt, at frugten ville smage dårligt. ”Så giver jeg også frugten en chance” lo hun stille, som hun dog valgte at bruge en kniv til at skære frugten ud i mundrette bider, da det var hvad hun var van til hjemmefra. Hun kunne ikke bare bide af frugten, som han havde gjort.

Det var altid svært, hvordan man skulle opføre sig overfor andre racer. Sitali vidste udmærket, hvad hun kunne forvente derhjemme, men her var det virkelig svært at kende forskel på godt og ondt. Derfor havde hun også kun den forestilling om de mange racer hjemmefra, som hun faktisk kunne hive på. Men at hun så tog fejl, var måske sundt, for så kunne hun måske være mere imødekomne en anden gang, når hun mødte en fuldblods mørkelver, eller ville det måske være for farligt? ”Tak, fordi du ikke dømmer mig så hurtigt” svarede hun med et stille nik. Det var pudsigt, som Pharos gerne ville blinke til hende flere gange, mon han forsøgte at lægge op til noget i hendes selskab? Sihan ville næppe tillade den slags fysisk kontakt, men han var også i færd med at falde hen til søvnen.
”Du er altså neutral i al det kaos, som finder sted på overfladen?” spurgte hun interesseret i hans holdning, da hun ikke selv havde stiftet bekendtskab med meget af livet på overfladen, så hun kunne ikke rigtig tale om det, men hun ville da gerne høre hans side af historien.

Pharos tog nogle flere bider af fisken foran sig, og derefter greb fat rundt om glasset. Måske han burde fylde lidt mere vand i, for der var snart ikke mere tilbage i hans glas. Han kunne lige nå at drikke resten i glasset, før han ville være nød til at hælde noget mere op. Efter at han fik drukket resten af glasset, kiggede han hen på Sitali, og lod kort hans øjne studere hendes ansigt. Det var en god ting at hun havde valgt at give frugten en chance, han havde også haft på fornemmelsen af at han slet ikke behøvede at bekymre sig for at der ville ske noget. Han kunne så pludselig mærke noget imod hans bene endnu engang, men denne her gang var det ikke Ziwa, men Zion. Han sad og kiggede op på hende, og Pharos kunne ikke andet end at kaste et smil ned til ham. Han bukkede sig lidt ned for at stryge hånden hen over ham.

"Det var da så lidt, jeg acceptere og respektere det, for det kan jo ske du er ikke den første"sagde han med en venlig stemme imens han løftede blikket op på hende igen. Han fjernede hånden fra hans kind, og lænede sig en smule tilbage i stolen. Han lod fingrene stryge hen over glasset som han sad med i den ene hånd. Han lyttede til hendes spørgsmål, og fandt det interessant, for det var bestemt ikke noget han var blevet spurgt om før. Men han tænkte lidt over, hvordan han bedst kunne svare hende på det. Det var ikke fordi han enlig følte han behøvede at tænke alt for meget over det. For det behøvede han slet ikke, men han lagde hovedet på skrå og lod fingrene stryge lidt mere rundt på kanten af glasset som han lod hans orange øjne hvile sig på hendes ansigt.

Han lod et bredt smil brede sig på hans ansigt"Jeg prøver at holde mig så neutral som muligt, for så slipper jeg for at vælge side, jeg har det bedst med at løse kaos og problemer så neutralt som muligt, men dog kan det slippe"sagde han og kiggede ned imod hans frie hånd der lå ved siden af tallerken"Jeg vil altid sørge for at holde balance imellem ting, men jeg har en god side som en dårlig side, så tit kan min dårlige side ødelægger tingene jeg helst ville have ikke skulle ødelægges, hvis det giver mening"sagde han og løftede den frie hånd op til hans ansigt, hvor han strøg hånden igennem hans hår.

Det gjorde muligvis en smule mere ondt, at vide at Pharos var blevet fejlbedømt tidligere, fordi det betød bare, at hun var ligesom alle andre han var stødt på. Derfor endte hun også med at sukke ganske let, som hun vendte blikket imod sin tallerken og mumlede for sig selv. Hun var ikke ligefrem stolt af sin opførsel, men var dog taknemmelig for at Pharos reagerede som han gjorde. Han kunne sikkert godt være blevet sur på hende, men det krævede muligvis at hun havde reageret mere voldsomt på sandheden og måske endda trukket sig fra selskabet? I det tilfælde havde hun dog ladet tvivlen komme ham til gode, nu hvor hun havde snakket lidt med ham først. ”Så jeg er som alle andre” sukkede hun lettere opgivende, som hun svang lidt ud med det ene ben og strakte foden for at nusse Sihan let over ryggen. Hun kunne sagtens gøre det og spise på én og samme tid lige nu. Det var ikke fordi de befandt sig i en voldsom dyb samtale endnu.

Sitali fik skåret et stykke af frugten fri, som hun løftede det op til munden og stille tyggede i den. Den havde faktisk en besynderlig smag, men hun kunne underligt nok godt lide den, som det bragte et smil frem på hendes læber. Hun vendte dog blikket tilbage imod ham, som han tog sig tid til at besvare hendes spørgsmål. Han havde tydeligvis en del på hjerte lige nu. Der var intet i vejen med at være neutral, men Sitali selv foretrak at befinde sig på lysets side, selvom ørkenelverne ikke ligefrem var kendt for at vælge side, så ville hun aldrig kunne se meningen med mørket.. Måske fordi hun selv nød solen så meget? ”Jeg er nok mere tilbøjelig til at holde mig til den gode side.. Mørket lægger så langt fra mig, at det ville føltes forkert” svarede hun, som hun sendte ham et forsigtigt smil. ”Men jeg er godt klar over, at vi alle kan have dårlige dage” svarede hun med et nik, som Pharos forklarede, at han godt kunne have en dårlig side og den til tider løb af med ham. Sådan var det, når man bekymrede sig for ting, så kunne man altid blive skubbet ud over kanten, hvis de ting man elskede kom galt afsted eller udfor noget skidt.

Da hun nævnte at hun var ligesom alle andre rystede han på hovedet selvom han godt kunne forstå at hun syntes det. Han lagde hovedet lidt på skrå tog nogle flere bider af fisken, det så også ud til at være de sidste bider. Det var helt fint, der var stadigvæk masser af frugt, og andre typer mad så de var helt sikker på at de ikke ville sultne. Han vendte blikket ned imod hans glas, og han løftede det op til hans mund, hvor han tog en stor tår. Han løftede glasset ned på bordet igen, og sendte hende et bredt smil"Du er anderledes fra alle andre, på en god måde"sagde han med en venlig stemme, som han førte fingrene hen over kanten af glasset.

Han lyttede da hun fortalte hvad hun mest var til, og han lod hans blik hvile sig lidt mere på hendes ansigt før han kunne mærke noget imod hans ben men i samme øjeblik han ville kigge ned, kunne han se at Ziwa hurtigt hoppe op på hans skød. Han sukkede en smule opgivende, men kunne ikke lade være med at grine over hende. Han strøg hånden hen over hendes pels, og mødte hendes øjne som Ziwa løftede hele ansigtet op imod hans"Hov hov, vi har gæster husk på det"sagde han og kiggede med et bestemt blik på ræven, selvom han ikke kunne lade være med at finde det en smule morsomt.

"Jeg vil nødig dømme dig, men jeg kan ikke forstille mig at du kan være ond"sagde han og sendte hende et drilsk blik imens han lod en hånd hvile sig på hans kind imens den anden fortsat strøg hen over Ziwa der så ud til at nyde opmærksomheden, og at blive kælet for. Pharos sad ganske afslappet og holdte hans blik på Sitali, og han tænkte lidt hun så virkelig så god ud, generelt hendes udseende skreg ikke engang på ondskab, så han kunne slet ikke forstille sig at hun kunne være ond"Endelig sig til hvis du skal have mere at spise, vi har masser af mad"grinede han som han blinkede til hende.

Det var svært at forklare situationen overfor Pharos, han forstod tydeligvis ikke hvad hun forsøgte at hentyde til, men hvordan skulle han også kunne vide noget om hende, når hun ikke havde fortalt det? Det var jo ikke en gang sikkert, at han faktisk havde hørt om ældre rådet i Thal’Elor? Måske der faktisk var en chance for at hun kunne slappe af i hans selskab? Lidt på samme måde, som Sihan lod til at gøre det sammen med ræven og ulven nede under bordet. Sitali tog en dyb indånding, som hun havde lidt på fornemmelsen af, at hendes tanker måske havde gjort hende lidt for anspændt i hans selskab. Det var på tide at løsne lidt op. ”Tak Pharos” endte hun med at svare med et venligt smil på læben, der var jo intet i vejen med at tage imod et kompliment, heller ikke fra en fremmed, som ham. Han havde jo været flink nok indtil videre.

Sitali vendte blikket imod frugten igen, som hun skar endnu en bid af og tyggede lidt på frugtkødet, før at hun valgte at synke det. Da hun vendte blikket tilbage imod Pharos kunne hun dog ikke lade vær med at grine, som Ziwa straks havde set sit snit til at hoppe op på hans skød. Det så nu meget hyggeligt ud, som Sitali selv vendte blikket imod gulvet for at se hvordan Sihan opførte sig, han var dog faldet i søvn med hovedet over den ene pote og de lange knurhår langs med kroppen. Så hun skyndte sig at vende tilbage til selskabet over bordet, som hun sendte Pharos et smil. Hun bed sig ganske let i underlæben, som Pharos konkluderede, at hun ikke kunne være ond. ”Jeg kan godt være drilsk?” foreslog hun med et smil på læben, som hun sagtens kunne finde på at drille, måske ikke på en ondskabsfuld måde, men der var vel ingen grund til at være ond, når hun havde det godt i en andens selskab? Det var jo ikke bare for sjov, at hun sad der. Hun kiggede ned på sin tallerken, som Pharos spurgte om hun skulle have mere at spise. ”Nej tak, jeg tror her er rigeligt” lo hun muntert, som han bestemt ikke skulle ulejlige sig selv med at skaffe mere mad. De kunne sagtens have mætte flere end de to med den mængde mad.

Som han kiggede på hende kunne han mærke Ziwa's haler ramte hans ben igen, og han sukkede for det undrede ham virkelig ikke at den ræv var glad for at vifte med halerne. Dog havde han ikke noget imod det, og han tog fat i et æble og tog nogle bider af det. Han lænede sig tilbage i stolen, og lagde hovedet på skrå. Han havde faktisk ingen anelse om, hvad klokken var blevet men han havde helt sikkert ikke tænkt at hans gæster skulle videre allerede. Medmindre de selv ønskede det, og som han tog nogle flere bider af hans æbler rejste han sig pludselig op fra stolen. Han greb fat rundt om glasset og drak resten der var deri, før han så gik hen til Sitali. Skulle også lige sikre sig at han ikke trådte Sihan over halen,eller andet.

"Der har gået lidt sladder rundt i byen om at der skulle være et bål her til aften, samt noget musik og gade dansere"sagde han som han tog en bid mere af æblet før han rakte den frie hånd hen imod hende, og han lagde hovedet på skrå. Hendes tak til ham valgte han ikke at svare på, men han havde alligevel et bredt smil på ansigtet. Han fjernede ikke blikket fra hende, og mente bestemt at han godt lige kunne være en gentleman og hjælpe hende op, også selvom hun sikkert sagtens kunne selv. Så skulle han jo vise sig fra den bedste side ikk. Han grinede så til hendes ord om at hun kunne være drilsk, og lænede sig en smule ned imod hende som han fortsat stod med hånden rakt frem imod hende, og han tog en bid mere af æblet før han satte det på bordet"Så er det godt jeg ikke har noget imod at du er drilsk, og jeg bliver skuffet hvis du ikke tager imod min hånd"sagde han med et kækt smil imens han blinkede til hende.

Det gav et sæt i Sitali, da Pharos lige pludselig valgte at rejse sig op pludseligt. Egentlig troede hun bare at han ville tømme sit glas, men inden længe begyndte han at flytte på sig som han satte kursen imod hende. Hun smilte blot lettere nysgerrig, da hun ikke var sikker på, hvad han ville. Heldigvis var Sihan faldet i søvn ellers havde han nok meget hurtigt blokeret elverens rute imod hende. 

Ordene kom en smule bag på hende, som det næsten lød som om at han inviterede hende til bålhygge et sted inde i byen. Hun skævede ned imod den store Bhediya, da havde lagt sig godt til rette, før at hun atter vendte blikket imod Pharos og tyggede en smule på ideen. Hun løftede ganske let den ene hånd og lagde den i hans, som den blev tilbudt, før at hun kom med benene og forsigtigt flyttede stolen for at undgå Sihans lange knurhår. "Det lyder som en oplevelse, jeg ikke kan gå glip af" lo hun drillende, som hun trådte over Sihan og valgte at rette en smule på hendes tøj, før at hun slap hans hånd, så hun ikke blokere ham fuldkommen.