Selvom der gik lidt til før Charlie begyndte at gengælde kysset, gjorde det ikke noget. Ergin lod det være op til Charlie at stoppe kysset, for han havde i hvert fald ikke tænkt sig at stoppe det. Så skulle være for at forsætte det et andet sted, ihvertfald! Da Charlie endelig begyndte at kysse med lod han benene komme på plads igen. Der var ingen grund til at holde oppe mere. Han skulle til at skille læberne af, så han kunne lade deres tunger komme med i kysset, da noget faldt ned og lagde sig på deres næser. Ergin  var egentlig klar til bare hurtigt lige at flytte det væk, så de kunne forsætte, men Charlie trak sig fra kysset. Et lydløst, halv irriteret suk forlod Ergin, inden han så mod båndet der faldt ned i deres skød.
 Ergin flyttede blikket tilbage til Charlie, da hun spurgte hvor de kom fra. Han overvejede i et kort øjeblik hvad han skulle svare. Han ville da bestemt hellere forsætte med hvad de havde gang i lige før, men han skulle nok spille sine kort rigtigt så. 
 " ... Det må være et tegn fra guderne..  " mumlede han overvejende. Selv troede han ikke på guderne. Hvis de fandtes var de i hvert fald ikke særlige venlige. Men det kunne være Charlie gjorde, eller hvad naiv nok til at tro på det han sagde, især nu hvor hun havde drukket. 
 " De vil sikkert have du skal blive en bedre tyv..  " Ergin så lidt tænkende ud til siden, og lod den ene armstump ligger sig under hagen, som om han virkelig tænkte hvad det mon betød. Pludselig så han tilbage på Charlie, som om han havde fået en åbenbaring.
 " Vi må hellere gå et sted hen hvor vi kan være mere alene, så kan du øve! Du skulle jo får perlekæderne fra mig uden jeg opdager det..  " Han sendte hende et skævt smil, og så kort rundt.
 " Det er nok ikke så godt at gøre hvor alle kan se os..  " Han trak lidt på skulderne som om det jo var noget en hver vidste. Derefter så han bare afventende på hende.  

"Woow..." Mumlede Charlie helt forundret, da Ergin fortalte at det måtte være et tegn fra guderne. Hun havde ingen idé om hvorfor Chance dog ville ønske det for hende, men hun var da i ingen position til at sætte spørgsmålstegn ved hendes tydelige tegn fra himlen. Charlie var jo blot et simpelt lille menneske. Et simpelt lille, meget fuldt menneske. Hun troede blindt på Ergins svar og nikkede bekræftende med til hans gæt om, at hun sikkert skulle blive en bedre tyv. Han havde jo ret!

Nu hvor Ergin lod til at have alle svarene, så havde han jo sikkert også ret i det næste. De måtte finde et mere privat sted, så mens han så afventende på hende, begyndte hun at tænke. Og det kunne ses, for hun rynkede brynene lidt mere end nødvendigt og skubbede læberne ud til den ene side.
"Hmm... Der er nok lidt langt tilbage til skibet. Og min hængekøje i hjørnet er nok ikke særlig privat..." Lød det tænkende fra Charlie. Hun løftede et øjebryn og satte en finger op foran læberne, som om det skulle hjælpe hende til at tænke bedre.
"Bor du i nærheden?" Spurgte hun kort efter, stadig med fingeren for munden, så det lød nok lidt mumlende. I sin meget fulde tilstand tænkte hun ikke over, at Ergin måske ikke engang havde et sted at bo, nu hvor han lige havde fortalt, at han levede som tyv. Hun flyttede den anden hånd ned mellem sine ben til Ergins skød, hvor hun fik fat på de blå bånd, men uden at kigge, så hun kom vist lige til at snitte noget, hun ikke burde snitte. Det registrerede hun bare ikke.

 Det var efterhånden nået til et punkt, hvor Ergin var sikker på Charlie ville tro på alt han sagde, alligevel blev han lidt overrasket da hun troede så meget på det han sagde. Det var jo lige før det åbnede op for nogle helt nye muligheder! Ude af stand til at tage noget af det seriøst, og derfor også ude af stand til lige at sige noget, nikkede han bare lidt. Han var næsten mundlam. 
 Som Charlie gad sig til at tænke over hvor de mon skulle gå hen, sad han bare og betragtede hende. Skulle hun komme med et brugbart forslag, var der da ingen grund til at blandet, men det gjorde hun desværre ikke. Da hun spurgte Ergin om han boede i nærheden, åbnede han munden og skulle til at sige nej, inden nåede at tænke sig om, og lukkede munden igen. De var på en kro. En kro havde masser af værelser. Han sendte hende et stort, charmerende smil.
 " Det kan du tro!  " sagde han næsten helt tilfreds over han geniale ide. Han skulle til at få en af hænderne til at klappe hende på numsen, så hun kunne flytte sig, men inden han nåede så langt måtte han bide sig i læben for at holde at svagt suk tilbage. Det var bestemt ikke fair gjort, heller ikke selvom hun nok ikke gjorde det bevidst. Ergin var i forvejen lettere påvirket at af have hende til at sidde oven på sig, og deres kys, så hendes lille berøring gjorde kun bukserne en smule strammere at have på. Han rømmede sig kort, inden en af hænderne klappede hende på numsen.
 " Hopper du af?  " Ergin så spørgende på hende. 
 " Jeg skal lige ordne noget, så kan vi gå hjem til mig..  " Han skulle lige anskaffe sig et hjem først. Da Charlie fik sig møvet af ham, ville han rejse sig og kort rette på bukserne. Han så lidt overvejede på hende.
 " Nu hvor rommen er løbet ud af flasken, kan du jo passende lige se om det ligger på bordet, så vi kan få det tilbage i flasken. " han viftede med hånden lidt mod bordet. Om hun ville gøre det vidste han ikke, men han regnede næsten med det. Han stod ikke og ventede på hun gik i gang, i stedet gik han hurtigt op til baren, og fik sig et rum for natten, inden han gik tilbage til Charlie.

Charlie ændrede straks udtryk fra overdrevet tænkende, til et smil der fyldte hele ansigtet. Med Ergins bopæl så tæt på, var det jo en nem løsning. I realiteten var hun heller ikke rigtig i stand til at skulle gå ret meget, men det tænkte hun ikke over. Ifølge hende selv var hun rigeligt i stand til det hele! Det var vel en rimelig normal tankegang for de fulde.
"Åh.." Lød det en anelse overrasket fra hende, idet hun mærkede klappet mod bagdelen. Hun skulle lige til at kigge sig over skulderen, bare for at se hvad det var, men rettede i stedet blikket mod Ergin, da han talte. Hun nikkede og maste så begge bånd halvt ned i den ene bukselomme.
"Okay!" Sagde hun muntert og begav sig straks ud på det større eventyr af, at rejse sig. Hun forsøgte at strække benene så meget hun kunne, men hun kunne lige nøjagtig ikke nå gulvet ordentligt. I stedet møvede hun sig lidt til siden på Ergins skød, så hun kunne sætte den ene fod i gulvet og svinge det andet ben med sig. Hun fik bare ikke hele benet med sig, så da hun var lige ved at falde hinkede hun lidt bagud for at redde den, bare uden at tænke over tasken hun havde smidt på gulvet tidligere, og så endte hun alligevel med at vælte.

Charlie så en smule forvirret ud, som om hun undrede sig over hvordan hun var endt på gulvet, da hun satte sig op. Hun så kort mod Ergin, for lige at lytte til hans forslag og så nikkede hun helt ivrigt.
"Orv ja, det var da en god idé!" Charlie kom ikke helt på benene, men rejste sig kun op på knæene, så hun kunne se hen over bordets overflade. Da hun ikke kunne få øje på noget vådt, rakte hun begge arme ind over og kørte dem hen over hele bordet, bare for at være sikker på hun ikke havde overset noget. Men nej.
"Jeg havde engang et magisk bord der tryllede mere rom frem, når man ikke kiggede," fortalte hun, selvfølgelig henvendt til Ergin, men stadig med et intenst blik mod bordet. Det passede ikke helt. Krofatter havde bare skiftet flasken ud mens Charlie havde været fortabt i baggården med Amit.
"Tror du det også virker her?" Spurgte hun og drejede hovedet for at se på Ergin idet han kom tilbage. Hun spurgte kun fordi det da ville være dejligt at have en flaske mere. Hvad han havde ordnet mens hun havde tjekket bordet grundigt anede hun ikke.

 Det var ganske tålmodigt at Ergin ventede på Charlie fik sig rejst. I hvert fald i forhold til hvor utålmodig han faktisk var. Han grinte lidt af hende, som hun lå på gulvet og rodede rundt, og rystede lidt på hovedet over det. Hun var da bestemt noget for sig selv..

 Ergin brugte ikke lang tid på at få sig en nøgle til at rum, og da han kom tilbage stod Charlie og stirrede noget så intenst og overvejende på bordet, inden hun så på ham med et spørgsmål. Ergin havde ingen anelse om hvad spørgsmålet handlede om, da han jo egentlig bare var gået fra hende, og det virkede ikke til at hun havde lagt mærke til han havde været væk.
 ” Eh.. ” kom det lidt forvirret fra Ergin, mens han lige overvejede hvad han skulle svare hende. Til sidst trak ham på skulderne.
 ” Nej.. Desværre ikke.. ? ” kom det en anelse prøvende fra Ergin. Han anede vitterlig ikke hvad han svarede på, og håbede bare at hans svar gav nogenlunde mening. Han stod ikke og dvælede ved det for længe, og nikkede væk fra bordet.
 ” Skal vi komme afsted.. Du må hellere tage flasken med, så bordet ikke drikker det sidste.. ” Ergin sendte hende et charmerende smil, og håbede egentlig mest bare på hun var klar til at gå med, med det samme, så han ikke skulle vente for længe. Han var efterhånden ved at være godt klar til at være alene med hende. Især nu hvor han umiddelbart kunne bilde hende hvad som helst ind.

Charlies dybt tænkende blik mod Ergin blev meget hurtigt ændret til skuffet, da han svarede. Det magiske bord der tryllede fyldte flasker rom frem, var nok kun en engangsforestilling. Desværre.
”Nå…” Mumlede hun, lige så skuffet som det suk hun undslap efter. Hun kom dog hurtigt på andre tanker, idet Ergin foreslog at de skulle komme afsted.
”Ja!” Hun nikkede lidt ihærdigt og greb så fat i bordkanten med begge hænder, for at hive sig op at stå. Selv med et greb i bordet, var hun alligevel ved at få overbalance, men hun nåede da at redde den, inden hun væltede helt.

Det så noget så besværligt ud, da Charlie slap bordet med den ene hånd, for at bukke sig forover og tage fat i tasken på gulvet. Der nåede hun ikke at redde noget som helst og i næste øjeblik lå hun på gulvet igen.
”Woow.. Oh… Hey, er du okay?” Hun lød næsten helt bekymret, som hun satte sig op og rettede spørgsmål mod Ergin, som om det var ham, der var faldet. Hun havde det jo fint. Lidt akavet fik hun lagt taskens hank om skulderen og ved at klamre sig til stolen, kom hun på benene igen. Hun måtte lige bruge et øjeblik på at være sikker på, at hun havde genvundet en nogenlunde balance, før hun sendte et lidt fornærmet blik mod bordet, der tydeligvis havde stjålet det meste af rommen og gemt det. Hun skyndte sig at tage flasken i armene og holde den tæt ind til sig, inden hun rettede sig mod Ergin.
”Okay, vis vej!” Smilede hun stort, overbevist om at hun sagtens ville kunne bevæge sig uden at vakle det mindste, selvom det nok ikke var tilfældet. Men nu var hun i det mindste klar til at gå! Hjem til Ergin, hvor det så end var.

 Hvis man var ved sin fulde fem, var det nok ikke svært at se, at Ergin var ved at være godt træt af Charlie. Eller i hvert fald godt træt af hendes klodsethed. Hans tålmodighed var ved at være brugt op, og hendes små berøringer havde sat gang i nogle lidt mere.. grove følelser. Derfor var der heller ikke meget reaktion på hende skuffethed, eller at hun var ved at vælte da hun kom op at stå. Han stod bare og så sig en anelse utålmodigt rundt. Det blev dog flyttet tilbage på hende, da hun pludselig lå og rodede rundt på gulvet, og Ergin løftede det ene bryn lidt, inden han forvirret nikkede lidt.
 " Eh... Ja...? " han så lidt ned af sig, for der var da ikke sket ham noget, var der? Han rystede lidt opgivende på hovedet over hende. Hun var nok bare ret håbløs efterhånden. Skulle han måske bare løfte hende over skulderen og hjælpe hende op til værelset? Det burde da kunne lade sig gøre nogenlunde, hvis hun ikke bevægede sig for meget når han gik med hende. 

 Det var dog ikke en tanke Ergin nåede at tænke specielt meget mere over, da Charlie endelig virkede til at have fået lidt styr på sig selv, og gav udtryk for hun var klar til at finde værelset. Så Ergin sendte hende et charmerende smil, og rakte armen mod baren, da de skulle forbi den for at komme hen til trappen, der ledte op til værelserne.
 " Denne vej, min yndige frøken! " Ergin blinkede til hende med det ene øje, inden han selv gik mod trappen. Måske en anelse hurtigt, men nu gad han hellere ikke rigtig vente længere. Trykken i bukserne havde lagt sig lidt med alt den venten, men det betød ikke at spændingen ikke stadig sad i hendes krop. Desuden var han da også lidt nysgerrig på hvor meget han kunne bilde hende ind, og få hende til at gøre!

Charlie fulgte straks med Ergin, da han satte kursen mod trappen. Hun nåede kun få skridt, før hun var nødt til at gribe fat i hans skulder, for ikke at falde på vejen. Uden at kunne støtte sig til ham, ville trapperne være noget af en udfordring, eller det ville man da i hvert fald gå ud fra. Men overraskende nok klarede Charlie nærmest trapperne bedre, end hun klarede det flade gulv i krostuen.

Hun slap først Ergin igen, da de var nået op til værelsesdøren og han havde åbnet derind til. Så vaklede hun lidt skævt de få skridt over til det lille bord, hvor hun stillede flasken fra sig og derefter rettede sin opmærksomhed mod Ergin. Nu var det vist noget om, at hun skulle tage perlekæderne fra ham, uden han opdagede det, ikke? Mens hun lige forsøgte at tænke over den bedste mulighed, stirrede hun lidt overvejende på ham.
”Kan du ikke lige vende ryggen til?” Spurgte hun så, overbevist om, at det måtte være den bedste løsning lige nu. Hvis han vendte ryggen til, så kunne han jo heller ikke se, at hun stak hånden i hans lomme. Hun tænkte bare ikke meget over, at han helt sikkert ville kunne mærke det, men det måtte hun vel finde ud af.

 Døren blev låst op og åbnet, med hænderne der poppede ud af døren og gjorde alt arbejdet. Ergin lod Charlie gå ind først, for så kunne han også lige overveje om han mon skulle låse døren. Han regnede ikke med at der ville komme nogen ind, eller at Charlie ville stikke af fra ham, men der var også bare et eller andet over at vide at hun ikke bare sådan lige kunne komme ud, hvis hun ville det. Ergin bed sig lidt i underlæben, inden han trådte med ind på værelset, og fik lukket døren i med foden. Da døren var lukket, poppede den ene hånd frem og låste den og tog nøglen ud, for at ligge den i Ergins taske. 

 Ergin stod og så på hende da hun bad ham vende sig om. Han foldede læberne samme for at holde et lille grin tilbage over det, med det ene bryn lidt løftet. Han havde ikke lige frem høj forventninger. Han ville nok helt sikkert kunne mærke det, men måske var han heldig at hendes beruselse fik hende til at få fat i andet end perlekæden nede i lommen. 
 " Javel.. Husk alle de ting jeg har forsøgt at lærer dig.. " egentlig regnede han ikke med hun kunne huske særlig meget af det. Han havde muligvis distraheret hende lidt for meget, når han havde prøvet at lærer fra sig, men det havde også været hele pointen. Han ville jo bare have lidt sjov. Eller meget sjov, det afhang af hvad der kom til at ske her oppe på værelset.
 Roligt vendte Ergin sig om, og lod tasken falde til jorden. Der var ingen grund til at han stadig stod med den på, og den ville nok også bare være i vejen for Charlie, og hun havde ikke brug for flere forhindringer, hvis hun bare skulle have en lille chance for succes. 
 " Skyd løs! " blikket gled kort over døren med et skævt smil. Hvad kunne han mon få hende til, og hvordan ville hun reagere hvis hun opdagede døren var låst og nøglen var væk? Det sitrede lidt i Ergin imaginære fingre, for at finde ud af det!

Det overvejende udtryk, som Charlie ventede på om Ergin ville vende sig, blev erstattet af et kæmpe smil, da han huskede hende på alt han havde lært hende. Hun nikkede ihærdigt og lignede næsten en der skulle til at falde, fordi hun nikkede så voldsomt.
”Ja!” Sagde hun straks, som havde hun fået en ordre fra kaptajnen. Hun manglede bare at gøre honnør, så havde det ikke været langt fra. Ergin vendte ryggen til hende og smed tasken. Med hans ord trådte Charlie vaklende tættere på.

Charlie bøjede sig lidt forover, nåede lige at puffe hovedet ind i ryggen på Ergin, før hun lagde den ene hånd mod hans hofte, bare så hun var sikker på ikke at falde over sig selv. Den anden hånd førte hun direkte ned i Ergins bukselomme og gav sig til at rode efter perlekæderne. Det var bare den forkerte lomme, men det registrerede hun ikke.
”Jeg kan ikke finde dem…” Mumlede hun uforstående, men hun nægtede at give op. Fingrene fumlede rundt i lommen og hun forsøgte at stikke hånden endnu længere ned, selvom lommen ikke var dybere. Det resulterede i at hun fik rykket bukserne lidt og i stedet for kun at rage på Ergins lår, fik hun også pillet lidt ved noget andet. Men heller ikke dét gik op for hende.

Med et tungt, opgivende suk, trak Charlie hånden til sig igen og rettede sig op. Hun stillede sig på tæer, for at kunne lægge hagen mod hans skulder og stirre på hans kind.
”Ergin? … De er væk,” hviskede hun forvirret.
”Og det er altså virkelig svært at lede efter dem, når du bevæger dig så meget!” Det gik ikke rigtig op for hende, at hun var grunden til at han flyttede lidt på sig, fordi hun skubbede. Hun spærrede øjnene lidt op og trådte et skridt tilbage, da hun fik en idé. Hun åbnede munden, mens hun lige tænkte en ekstra gang over det og så nikkede hun. Jo, det skulle nok virke.
”Du må smide bukserne. Så kan jeg sagtens finde dem, uden du lægger mærke til det!” Sagde hun muntert og smilede stort over sin geniale idé.

 Ergin måtte folde læberne hårdt sammen, da Charlie begyndte hendes forsøg på at stjæle perlekæden fra ham. Der var intet diskret over det hun havde gang i, som hun bumpede hovedet ind i ham og lagde hånden på hans hofte for støtte. Det blev endnu sværere at holde latter inde da hun gik på jagt i den forkerte lomme. Da hun konkluderede at hun ikke kunne finde kæden, kunne han ikke lade en svag latter slippe ud mellem læberne over hende. Det var jo næsten sørgeligt! 
 " Du må lede lidt bedre, jeg har ikke flyttet dem..  " mumlede han, svagt klukkende. Hans latter blev dog brat stoppet, da hun begyndte at få fat i nogle andre ting nede i lommen. Ergin flyttede ikke på sig, og det var tydeligt for ham, at hun ikke havde den ringeste ide om hvad hun havde gang i, men det ændrede ikke på, at hans vejrtrækning blev en anelse tungere, og han måtte bide sig i underlæben, for ikke at stå og sukke alt for tungt, over hendes roden i lommen. 

 Da hånden forsvandt fra lommen, var der begyndt at komme lidt liv imellem Ergins ben, bare en lille smule. Han rømmede sig lidt, og skævede lidt mod hende, men kunne ikke rigtig se hende, når hun stod gemt væk bag ham. Han brummede lidt tænkende mens han så rundt. 
 " Det kunne være jeg flyttede mig mindre, hvis vi var henne i sengen? " forslog han henkastet og trak på skulderne. Da hun gik tilbage, vendte Ergin sig rundt så han kunne se på hende. Hendes næste forslag fik ham til at løfte det ene øjenbryn. 
 " Du var da ellers godt i gang med at stjæle mine bukser.. Du skulle bare sige hvis du ville se mig nøgen..  " han tone var drillende, og smile charmerende, som han lettere besværligt, fik løftet trøjen en smule, for at afsløre at bukserne allerede var på vej ned, efter hendes voldsomme jagt. Hun ville også kunne se den begyndede bule, hvis ikke hun forvekslede den med perlekæden altså. 
 " Men det er kun fair, hvis du også smider noget tøj..! Så kan du også nemmere bevæge sig..  " han lod blikket glide ned over hende. Mon det ville virke?

Lede lidt bedre, det kunne han da sagtens sige. Charlie tøvede da heller ikke, hun gav den hele armen, da hun ihærdigt pillede videre i Ergins lomme. Han havde flyttet den. Det var hun altså sikker på, for den var her jo ikke. Eller også fungerede hans bukser som det tyvagtige bord nedenunder, der stjal rom. Det var selvfølgelig også en mulighed. At hun så havde fat i noget hun egentlig ikke burde have fat i, det faldt hende ikke ind. Så langt var hun da heller ikke inde! Ifølge hende selv.

"Nårh ja..." Mumlede hun lidt tænkende til hans første forslag. Det var da heller ikke en dum idé! Der var vel grænser for hvor meget han kunne flytte på sig og så kunne hun lettere rode rundt i lommerne. Hans næste kommentar fik hende til at vende et lidt forvirret udtryk ned mod hans bukser. Hun kunne ikke lade være med at smågrine lidt, da hun så hvor meget hun egentlig havde rykket i dem, men hun kunne da se perlekæderne bule ud, så de måtte jo altså være der.
"Åh ja," sagde hun hurtigt og med det samme åbnede hun jakken og smed den på gulvet.
"Du havde ret, jeg kan meget bedre bevæge mig nu," smilede hun muntert, da hun så tilbage mod ham. Han var da også så klog, altså!
"Og det var egentlig ikke meningen at stjæle dine bukser, men dem kan jeg nok ikke stjæle uden du lægger mærke til det..." Hun lød helt overvejende, som om han havde sagt det i alvor og Charlie tog det også som alvor, da hun rent faktisk prøvede at finde på en løsning, så hun kunne stjæle hans bukser. Det var jo derfor hun var her, ikke?
"Kan du smide dem selv? Så kan jeg stjæle perlekæderne uden du lægger mærke til det, og så skal jeg nok stjæle dine bukser en anden gang, når jeg har lært lidt mere?" Foreslog hun og synes egentlig selv det lød som en fin løsning.
"Og så kan du lægge dig over i sengen, så du ikke flytter dig hele tiden," skyndte hun sig lige at tilføje. Det gik ikke op for hende, at hvis han smed bukserne og gav dem til hende, så ville det ikke være nødvendigt at finde et sted, hvor han ikke rykkede på sig længere. Hun måtte jo hellere få det hele med, bare så hun var sikker på at kunne få fat i de perlekæder.

 I et øjebliks tid overvejede Ergin, om Charlie virkelig var så uvidende om hvad hun lavede, eller om hun bare lod som om, for han havde virkelig svært ved at tro på, det var muligt at være SÅ uvidende. Det virkede dog så oprigtigt, at Ergin alligevel også havde lidt svært ved at tro på, det hele bare var skuespil. 
 
 Da Ergin fik trøjen løftet lidt op, og Charlie blot så på ham, uden videre reaktion og uden at virke det mindste imponeret, blev han en anelse fornærmet. Han rynkede en smule irriterende på næsen, og lod trøjen falde på plads, mens han så lidt rundt. Hvordan kunne hun ikke reagerer det mindste på hvad hun så!? Blikket faldt dog tilbage på hende som hun smed jakken, og det irriterede udtryk blev erstattet af det tilfreds, skævt smil. Det var en god start.. 
 " Du kan bevæge sig meget mere, hvis du smider mere tøj..  " Ergin trak henkastet på skulderne og så lidt rundt. Det skulle jo ikke virker så meget som om han egentlig prøvede at få hende til at smide tøjet! Smilet blev lidt skævere ved hendes næste kommentar. Hun kunne sikkert ikke stjæle noget fra ham, uden han ville opdage det, men det ville han ikke sige. Det var sikkert meget bedre at have hende i godt humør.
 " Det skal nok komme! Du skal bare øve dig en masse, og finde den bedste måde for dig at stjæle....  " Ergin gik lidt rundt i rummet, mest hen af mod sengen. Bukserne fik lov til at hænge for Charlie have hevet den ned til, der var nok ingen grund til at trække de op. 
 Ergin stoppede i sin slentren da Charlie spurgte om han selv kunne smide bukserne. Han løftede det ene øjenbryn, og sendte hende et skævt, lettere lummert smil.
 " Jeg vil da meget hellere, hvis du tog bukserne af mig!  " Han var ikke sikker på om Charlie ville bide mærke i undertonen. Der var som om hun ikke længere lagde mærke til hans lumre kommentare. Det stoppede han dog ikke fra at prøve og smide dem efter hende! 
 " Jeg kunne også prøve at stjæle noget af dit tøj, for at vise dig hvordan det skal gøres?  " Der var et lidt udfordrende glimt i Ergins øjne. Han var ret sikker på han ikke kunne stjæle noget af hende tøj, uden hun ville opdage det, men han kunne forsøge, og få lidt sjov ud af det.  

Charlie fik meget store øjne efter Ergins kommentar. Hun så noget så tænkende ud og samtidig begyndte hun at vrikke lidt med hele kroppen. Jo, bukserne sad måske en anelse tæt. Blusen under den løse mørkegrønne, sad måske også lidt tæt til kroppen, så han kunne vel egentlig have ret. Hun begyndte at se lidt fortabt ud, som hun løftede lidt op i den yderste bluse og stirrede på sin mave. Hun forsøgte at finde ud af hvordan hun skulle få den inderste bluse af, uden at tage den yderste af, for det var jo kun den ene, der sad for tæt til. Hun sukkede lidt. Det virkede jo umuligt!
Hun slap blusen og rystede kort på hovedet, før hun rettede blikket mod Ergin igen. Hun måtte lige blinke et par ekstra gange og træde et skridt bagud, for at komme sig over svimmelheden, der væltede ind over hende, da hun rystede på hovedet. Hun kunne ikke lade være med at more sig over svimmelheden og et lille, lidt fjoget fnis, kunne høres fra hende. I sin morskab glemte hun lidt at høre efter, selvom hun stadig holdt blikket mod Ergin og for ikke at skulle slippe den sjove fornemmelse, rakte hun ud efter flasken på bordet.

Flasken blev sat for munden og tippet, lige indtil Ergin talte igen. Fordi hun havde en kommentar til ham, fik hun fjernet flasken fra munden før hun fik slugt og det resulterede i, at hun var ved at kløjes i rommen. Det så ud som om hun var ved at blive kvalt over hans lettere perverse undertone, men den registrerede hun slet ikke. Det var jo ikke en dårlig idé, hun ville ikke blive bedre som buksetyv, medmindre hun øvede sig! Også selvom hun ikke helt opfangede hvorfor det var forkert at stjæle folks bukser. Charlie nåede bare ikke at kommentere på det, før Ergin foreslog at han kunne prøve først.
”Åh, okay!” Sagde hun straks, måske lidt for begejstret. Hun satte flasken tilbage på bordet, men flyttede den hurtigt ned på stolen, bare i tilfælde af, at det her bord skulle være ligesom det nede i krostuen. Der var kun en sjat tilbage i bunden og den skulle helst ikke spildes.
”Vis mig hvordan man gør. Så skal jeg nok stjæle dine bukser bagefter,” sagde hun og smilede stort, idet hun stillede sig hen lige foran Ergin og strakte armene ud til siden, så han ville kunne komme til lidt nemmere. Så var hun helt klar til at se hvad og hvordan hun skulle gøre om lidt, når det blev hendes tur.

 Ergin så på Charlie med et nærmest sultent blik, som hun stod og vrikkede og gjorde sig til. Hun var jo en ganske fin lille dame, og Ergin var helt bestemt mere end klar til at se hende uden tøjet, så det var da en smule skuffende da Charlie ikke gjorde andet end at tænke over at smide tøjet. Han synes han havde været mere end tålmodig, så det var da kun fair!

 Charlie var klar på at Ergin viste hende hvordan hun skulle stjæle hans tøj, og det frydede ham. Selvfølgelig var det ikke muligt at stjæle hende tøj, ikke rigtigt, men måske var hun fuld nok til ikke at tænke for meget over det.
 " Så gerne...  " Ergin smilede skævt, og havde stadig det sultne glimt i øjet. Blikket gled ned over hendes krop, som hun stod der og nærmest tilbød sig til ham. En brummende lyd lød fra ham, som om han overvejede hvad han skulle gøre, men han vidste allerede hvad han havde tænkt sig at gøre ved hende. 

 "Kan du huske alle de ting jeg fortalte man skulle huske når man stjal? " spurgte Ergin overvejende, mens han gik tættere på Charlie. Hoppede vippede lidt til siden, mens han bed sig i underlæben. Han regnede egentlig ikke med hun kunne huske særlig meget, for han havde trod alt gjort hvad han kunne for at distrahere hende det meste af tiden, og nu havde hun fået masser af drikke. Det betød også at han nok kunne finde på andre ting hun skulle huske, uden de store indvendinger fra hende.
 "Først skulle man skubbe lidt til dem,  " Ergin puffede til Charlie med stumperne, for at få hende hen til væggen. Så havde han styr på hende. Han lænede sig frem mod hende, så hans mund var ud fra hendes øre. 
 " Så skulle man distrahere.. " nærmest hviskede han mod hendes øre, inden han lænede sig tættere på hende, og åndede tungt ud mod hendes hals. Hænderne dukkede op ud fra væggen, og kørte blidt og forsigtigt ned over hendes sider, inden de stoppede ved kanten af hendes trøjer, som de blidt tog fast i.
 " Det kan du godt huske, ik? " Ergins stemme var stadig ganske lav, som han mumlede mod hendes hals, inden han nappede lidt i det følsomme hud.

Charlie stod og afventede i al spænding, som det lød til at Ergin overvejede sit næste træk, hvordan han bedst muligt kunne vise hende hvad, der skulle gøres. Om hun kunne huske alle de ting, han havde fortalt tidligere om tyveri? Hun begyndte at se en smule forvirret ud, som hun virkelig måtte tænke sig om.
”Eeehhh…” Mumlede hun. Noget med at distrahere? Eller måske hun alligevel huskede forkert. Hun lagde hovedet let på skrå, som Ergin rykkede sig tættere på og mens hun fortsat tænkte over hvad han nu havde sagt, glemte hun at holde armene ud til siden, så de dalede lige så stille ned langs siden.

Charlie var overbevist om, at det var hende der havde glemt stort set alt han havde fortalt, da han startede ud med det lille puf. Hun gjorde ingen modstand, men rykkede sig de få skridt bagud, indtil hun ramte væggen med ryggen. Så nikkede hun svagt, bare for at indikere, at hun rent faktisk hørte efter, selvom hun ikke kunne lade være med at lukke øjnene i og sukke nydende, som Ergin kom helt tæt på. Distrahere. Jep, den kunne hun godt huske, men Charlie lod sig rive mere og mere med, da hun mærkede den varme ånde mod halsen og hænderne, der strøg ned over siderne.

Hun bed sig let i læben for ikke at smile alt for bredt, men efter et kort øjeblik rystede hun kort på hovedet og åbnede øjnene. Nej, hun kunne ikke lade ham distrahere alt for meget, lige meget hvor behageligt det var! Nu måtte hun altså lige prøve at høre efter.
”Mhm.. Jep. Det kan jeg… godt huske..” Ergin gjorde det jo virkelig besværligt for hende at koncentrere sig, da hun dårligt kunne få ordene ud, mens han stod der og nappede.
”Hvad så bagefter?” Spurgte hun lavt. Hun lød næsten helt forventningsfuld, for der var meget hurtigt dukket nogle følelser op, som hun ikke havde regnet med. Her var blevet utrolig varmt, og ikke kun fordi hun havde drukket. Nej, det her var anderledes. Den her varme kildede lidt i maven.

 Det var svært for Ergin ikke at smile triumferende over hvor nemt det var at påvirke Charlie lige i den retning han ville. Det gik jo ikke mange sekunder efter han begyndte at distrahere hende, før hun nærmest blev så blød som smør. Nappene forsatte blidt ned over hendes hals, mens hænderne der havde fundet kanten af hendes trøje, trak blidt og forsigtigt op i den. Det var dog ikke rigtig det han ville have dem til, så han måtte skubbe lidt til dem med stumperne, for at få den til at stoppe, og glide ned og taget som om hendes bukser i stedet. 
 De små lyde Charlie kom med, hjalp ikke lige frem på bulen hun allerede havde fået lavet i hans bukser, og han kunne ikke lade vær med at presse sit underliv, og dermed bulen, lidt mod hendes underliv. Han brummede kort lidt mod hendes hals.
 " Hmmm.. Hvad så bagefter? " gentog han, inden han flyttede hovedet op foran hende, så han kunne lade blikket glide over hendes ansigt, for at se hvor distraheret hun var. Ergin lænede hovedet lidt frem, så der kun var et millimeter fra deres læber ramte hinanden. Han skulle lige se om hun måske selv havde lyst til at gøre noget. 
 " Så skulle man bare blande tingene lidt sammen.. " mumlede han, inden han pressede læberne mod Charlies, og lukkede øjnene i. Det var et dybt og krævende kys han startede, han skulle jo helst distraherer hende rigtig meget jo. Hvis ikke hun skubbede ham væk, ville han forsætte med hans plan.  Stumperne lagde sig i hendes side, mens han pressede hende op mod væggen. Hænderne, der var begyndt at høre efter igen, tog blidt fat i hendes bukser og begyndte langsomt at hive dem ned. Da de var kommet ned under hendes numse, pressede Ergin underlivet lidt mod hendes igen. Han kunne ikke helt holde et svag suk tilbage i kysset.

 Alt imens Ergin havde i gang med Charlie, havde hænderne hevet Charlies bukser helt ned, og var gået i gang med at spænde støvlerne op. Så snart de var spændt op, begyndte de forsigtigt at hive dem af, en og en. Det skulle jo helst gøres så diskret at hverken Ergin eller Charlie opdagede hvad de havde gang i, dernede på gulvet.

Stadig med lukkede øjne og sit fokus på Ergins nap mod hendes hals, bed Charlie ikke det mindste mærke i hans lille uenighed med hænderne. Hendes nydende suk blev dybere, som hænderne fik fat i bukserne i stedet for blusen. Egentlig burde det ikke være svært at gætte sig til, hvad Ergins mål var med det hele. I ædru tilstand ville Charlie have knaldrøde kinder og ikke være i stand til at sige ret meget, så flov hun ville føle sig. Men den store mængde alkohol havde skubbet flovheden til side og gjort langt bedre plads til nydelsen. Og dumheden. For selvom hun nød det utrolig meget, var hun jo stadig sikker på, at Ergin kun forsøgte at distrahere hende nok.
Ergin flyttede hovedet og Charlie åbnede øjnene, for at følge med i hans næste træk. Hun skævede lidt lystigt mod hans læber, som hun kun lige kunne mærke mod sine egne. Havde det ikke været for hans ord, ville hun have taget det næste skridt selv, men han kom hende i forkøbet.

Charlie tøvede ikke det mindste med at gengælde det, lige så krævende som det blev givet. Hendes ene hånd sneg sig stille og roligt op mod hans ansigt og strejfede hans kind, inden hun lagde den om i hans nakke, så hun kunne trække ham endnu tættere. Distraheret nok af kysset, mærkede hun egentlig godt at bukserne var på vej ned, men hans læber var så behagelige, at hun ikke tænkte så meget over det.
Hun måtte udbryde et lavt støn mod hans læber, idet han pressede underlivet mod hendes.
Bukserne var på vej ned og støvlerne blev bundet op, men siden det føltes ret naturligt i øjeblikket, at tøjet skulle af, fulgte hun hændernes bevægelser og trådte ud af både sko og bukser. Hun fjernede hånden fra Ergins nakke og lagde den i stedet mod hans brystkasse, hvor hun skubbede let og brød kysset.
"Hey, Ergin? Er det meningen at dén, du stjæler fra... altså mig... skal nyde distraheringen.. så meget?" Hun måtte jo hellere spørge om det var meningen, eller om hun bare reagerede helt forkert på hans forsøg på at stjæle hendes tøj. Men det var altså virkelig behageligt. Hun kunne ikke lægge skjul på sin nydelse. Det kunne tydeligt ses i de lystige øjne og høres på hendes lidt for tunge vejrtrækning.

 Alt gik perfekt! Det var lige før det var for nemt. Der manglede næsten lidt modstand. I et øjeblik overvejede Ergin, om han bare skulle droppe hele 'stjæle tøj' planen, og bare bukke under for lysten og tage hende op af væggen, om hun havde lyst eller ej. Han ombestemte sig dog, da han så hendes lystige blik. Hvis hun var så tændt allerede, kunne han vel godt lige overskue at forsætte legen lidt endnu. 

 Ergin nød kysset, og da Charlie trykkede ham tættere ind til sig, pressede Ergin hende mere op mod væggen. Hendes støn fik ham til at pressede underlivet mod hende igen, for han ville da gøre hører mere til hendes lyde. 
 Selv lagde Ergin ikke mærke til hvad der skete nede ved Charlies fødder, hvor hænderne bare var så fint i gang med at hive sko og strømper af hende. Da Charlie trak sig fra kysset og begyndte at snakke, stoppede hænderne med hvad de havde gang i. Ergin trak sig lidt tilbage, så han kunne se på hende med et sultent blik, og et skævt, tilfreds smil. Han trak kort på skulderne.
 " Det er jo bare en bonus.. Synes du ikke?  " han løftede brynet lidt. Ergin lænede sig frem og nappede hende ned over halsen. 
 " Jeg kan godt stoppe, hvis du gerne vil have det?  " brummede han lidt mod hendes hals, og forsatte nappene. Så påvirket hun virkede af hele situationen, så regnede han ikke med hun havde lyst til at han skulle stoppe. 

 Ergin fik ud af øjenkrogen øje på hænderne der nærmest var faldet til gulvet. Han rynkede panden lidt, inden det blev til en skulen. Det var da utroligt.. Det var hans arme, de skulle gøre som han ville have, ikke deres egne ting! Han fik hænderne til at forsvinde og i stedet dukke op fra væggen omkring Charlie hofter, og gled pirrende hen over det nederste af hendes mave, og blidt ned over hendes underliv. 

Charlie blev presset yderligere op mod væggen og som hun mærkede Ergin presse sit underliv mod hendes igen, lød endnu et støn fra hende, denne gang lidt højere end før. Hun følte sig svimmel grundet alkoholen og Ergins kys og hændernes handlinger gjorde det ikke lettere. Blev hun ikke holdt lidt oppe af Ergin, der stod så tæt og holdt hende mod væggen, var hun ikke sikker på om hun kunne holde sig oprejst.
Hun kunne ikke holde et lille smil tilbage over Ergins ord. Han havde ret, det var en bonus, så hun nikkede let. Til gengæld blev det ikke lettere at koncentrere sig om at lære noget, hvis hun blev så distraheret over hvor dejligt det var.

Hun udbrød et luftigt gisp, idet han nappede hende ned over halsen og hun løftede hovedet en anelse, for at give ham mere plads. Men kun kort, for så snart han spurgte om han skulle stoppe, rettede hun blikket mod ham igen og rystede straks på hovedet.
"Nej.. Nej, du må ikke stoppe," skyndte hun sig at sige, som om hun troede at han ville stoppe, hvis hun ikke svarede med det samme.
"Jeg tænkte bare... mhm.." Hænderne, der gled hen over den nederste del af maven og videre ned mod hendes underliv, distraherede hende i at fortsætte sætningen. I stedet lød der endnu et lavt støn fra hende, der blev dæmpet lidt fordi hun bed sig i underlæben. Stille og roligt førte hun begge hænder ned mod kanten af hans bluse og ind under den, så hun kunne røre ved ham. Hun var utrolig forsigtig i sine berøringer, for trods hun var godt fuld, så var hun stadig ikke så sikker, når det handlede om at rage på andre.
"Jeg tænkte bare..." Endelig fik hun taget sig sammen til at tale videre. "... Stopper du, når du har stjålet mit tøj? For..." Hun holdt en lille pause, som hun lige lod hænderne stryge hele vejen op over hans mave. "... Det må du ikke," afsluttede hun, næsten hviskende, fordi det var så pinligt at bede ham om at fortsætte.