Blæksprutten 02.11.2018 19:22
“Ja, det er det. De fleste mennesker er flinke nok, men... Ja, der er jo også dæmoner og vampyrer” Svarede han lidt mere alvorligt “Dem med et ondt sind har det med at... sløve mit arbejde lidt”. Det var langt fra lutter lagkage at rejse rundt alene. Man var for det første et nemt offer for både banditter og alle mulige væsner, men for det meste var det ret stille, og de fleste man mødte var enten uinteresserede i at hjælpe til med lidt mad, eller også var de glade for at kunne hjælpe. Shila måtte egentlig have rejst lidt selv, hvis hun var flyttet hjemmefra med hendes tidligere forelskelse... Selmy tænkte lidt over, hvor vild en beslutning det måtte have været. Enten var det meget dårlige forældre, eller også havde charmøren have haft fantastiske manipuleringsevner. Måske havde hun bare været ung og naiv.
Hendes kommentar om, at det måtte være dejligt at have meget familie, havde han hørt før. Trods at alle mennesker på en eller anden måde havde meget familie, var det ikke alle, der forstod at holde familien samlet, ligesom Kiefer familien. Selmys forældre havde kun ham og Ceelia, så det var forventet af dem, at de begge fik mange børn, og alligevel lå det største pres på Selmys skuldre, fordi han også skulle sørge for at få en søn.
Selmy kunne ikke lide, når hans tanker mindede ham om hvor travlt han havde. Alle de forventninger der var ham stillet, var nok en af de grunde til, at han havde haft så travlt med at stikke af fra Dianthos med sit store projekt.
“Ok ja. Men det er nu mest bare min mor, far og min storesøster” Svarede han og lyste lidt op, når han nævnte dem. Han ville dog ikke prale over for hende, da han jo kunne fornemme, at hun ikke var på god fod med hendes forældre “Du regner ikke med at se din familie igen?”.