Hvad i alverden skulle Manuel gøre uden Aliana i flokken? Uden hende til at være ved hans side når der skulle taget nogle hårde beslutninger. Den måtte han tage når den tid kom, hvis den nogensinde kom.

Han elskede at se og høre hvordan hun nød det, mærke hvordan hele hendes krop nærmest sitrede under ham, hvilket blot gav ham mere blod på tanden. Han mærkede hvordan hun begyndte at stramme om ham, mere end hun i forvejen gjorde og mærkede så hvordan hun blev sendt ud i en orgasme. Han havde det stadig i sig. Han klemte fortsat hendes ene brystvorte mellem to af hans fingre. Det kunne godt være hun netop lige havde fået en orgasme, men det betød skam ikke han havde tænkt sig at stoppe, for det var nu det blev bedre… Han bed sig i underlæben som et suk undslap ham og fortsat stødte op i hende i lige så hård maner som han tidligere havde gjort.

Det var måske ikke så underligt at Manuel havde fundet hende for så mange år siden. Han var en god mand og han gjorde alt for at hun skulle have det godt. Selvom de ikke var et par længere så havde han det stadig i sig. Han beskyttede hende, og hun beskyttede ham så meget hun kunne. Han var måske en bedre jager end hende, men det ville ikke få hende til at ændre synspunkt på ham.

Selvom hele hendes krop dirrede af orgasmen der flød igennem hende kunne hun alligevel frem stamme. "Mere..." ud af sine læber og lod blot hendes ben stå og ryste lidt for sig selv. Han var bestemt den mand hun havde haft det bedste sex med. Men han var også den mand hun havde haft sit første forhold med. Han kendte hende på godt og ondt, og det skulle aldrig nogen sinde ændre sig. Hun måtte bide sig i læben og lod blot hovedet glide bagover og bed sig selv i læben. Dette her var noget hun havde savnet, og det var ikke noget der måtte stoppe endnu.

Manuel huskede dagen han fandt hende og tog hende til sig i flokken som alphahun. Ganske vidst var det ikke sådan mere, men han holdt af hende på samme måde som han altid havde gjort, der var bare ting der gjorde at de ikke kunne være et par, hvilket uden tvivl var den dårligste undskyldning til dato, men sådan var det. Han ville bare ikke risikere hendes liv, for at være sammen med en alpha, ville blot gøre personen til et nemt offer.

Han havde fået blod på tanden og måtte have mere. Han begyndte at blive mere grådig og lod en af hans hænder glide op i hendes hår da hun lænede hovedet bagover, den anden hånd gled let over hendes kraveben og op omkring hendes hals, hvor han let greb fat uden at stramme for meget. Manuel bed sig i underlæben og lod endnu et suk undslippe ham. Dette var næsten for godt til at være sandt. Han var fuldkommen i ekstase og han kunne mærke han skulle til at kæmpe for at holde tilbage. Han lænede sig ind mod hende og placerede nogle blide kys mod hendes hals og skulder, inden han let bed hende.

Det var en vidunderlig følelse at være sammen ked manuel igen. Det havde været savnet længe, og selvom hun ikke havde sovet endnu, så var det så beroligende at hun kunne føle sig fri fra bekymringer. Manuel var den eneste der havde den effekt på hende, og alligevel kunne han blive ved. Hun stønnede i takt med hans stød og selvom han blev mere dyrisk gjorde det hende intet. Hun var vant til den behandling, og hun elskede den. de havde været sammen mange gange før, både da de var et par, men også mens de ikke havde været det. Måske havde manuel et indre ønske om at de egentlig blev et par igen, men det var kun et spinkelt håb hun kunne drømme om.

Hans hånd omkrinng hende hals,hans dyriske måde at håndtere hende på gjorde hende kun er tilpas og mere vild, hun hungrede efter ham, præcis sommhun altid gjorde. Men alligevel ville hun ikke ytre et ord, for han vidste det allerede godt, han kunne mærke hende, han kunne mærke hvordan safterne løb ned af hende og klistrede dem endnu tættere på deres nøgne kroppe. Hans læber der kyssede hendes hals og det lille bid fik hende til at klemme lidt om hans lår hun havde placeret hænderne på. Hun ville have mere, men mere var ikke altid nok for hende, og før eller senere ville det hele være overstået, men forhåbentlig var det ikke endnu, også selvom hendes underliv skreg på at det skulle stoppe. Følelsen af velbehag var for stor til at det måtte slutte nu.

Manuel kunne ikke beskrive følelsen han havde sammen med hende, men på samme tid gav det ham også lidt en knude i brystet, velvidende at han før eller senere måtte give fuldkommen slip. Om de blev et par nogensinde igen, vidste han ikke. Ganske vidst ville han ikke have noget imod det, men på samme tid, ville han heller ikke risikere at sætte hendes liv på spil, blot fordi hun var sammen med ham, plus hun ønskede børn, han var ikke sikker på han kunne levere, men skete det… Så var der selvfølgelig en der kunne tage over, hvis det i det hele taget kom så langt.

Hele hans krop sitrede stadig og følelsen af Aliana omkring ham, gjorde det blot mere intenst. Følelsen af, hvordan hele verden forsvandt omkring dem, Manuel elskede hvert sekund. Hånden omkring hendes hals, ged ned over hendes kraveben igen og til hendes ene bryst, hvor han greb fat, let borede neglene ind i, før han lod hånden glide længere ned over hendes mave og til hendes underliv, hvor to fingre hurtigt fandt vej til hendes klit og han begyndte at pirre hende. Han havde på intet tidspunkt tænkt sig at stoppe, ikke nu. Hans stød fortsatte i samme grove maner som han hele tiden havde gjort, for han vidste hun kunne håndtere det.

Uanset hvad der skete mellem de to ville de altid have en forbindelse. De var ekskærester og han var Alpha hvor hun var beta. De ville altid samarbejde på den ene eller den anden måde. Uanset hvad der så skete imellem dem kunne de aldrig helt slippe hinanden. Hvis de nogen sinde fandt en anden at dele livet med, ville de så kunne slippe hinanden der? Hun var ikke sikker, og et eller andet sted håbede hun jo på at de en dag endelig kunne sige de var et overstået kapitel, også selvom det måske betød hun måtte rejse væk fra ham.

Hans hånd der fandt hendes bryst og senere fandt hendes klit fik hende til at gispe og hungre efter mere. Hun var lige glad med om nogen hørte hende, selvom fuglene sang og de var i det kolde vand følte hun sig varm og overophedet. Men det måtte bare ikke stoppe. Hun rejste sig op så han bedre kunne komme til,og hun lagde en arm rundt om nakken på ham for at læne sig ind til ham. Straks ville han kunne høre den selv samme stønnen som han havde hørt så mange gange før. Denne gang var det bare mere intenst og mere voldsom. Uanset hvor meget hun havde savnet dette, så elskede hun hvert et sekund af det.