Der hvilede en vis form for uskyldig over hende. Elmira vidste godt, hvad væsnerne brugte deres tid på, når de var tiltrukket af hinanden, men hun havde aldrig oplevet det på egen krop og derfor kunne hun ikke ligefrem forestille sig, hvordan det ville være. Men uanset hvad så var hun fanget af hans forklaring og lyttede opmærksomt med, før at hendes blik dalede imod jorden og hun svagt rodede rundt i skovbunden med sine tæer. Det var altså op til hende at mærke efter, men hvordan ville hun kunne vide, hvad det betød? Hvilken følelse skulle hun have for at kunne forstå sig på hans ord? Hun endte med at rette blikket imod ham igen, som hun nikkede svagt til hans kompliment. Måske han ikke var lige så slem, som de mænd hun var stødt på tidligere? "Så du kunne godt lide kysset?" spurgte hun mere direkte for at bekræfte sin mistanke. Der var vel intet i vejen med at spørge. Spørgsmålet fik det dog til at kilde svagt i hendes mave, som hun bed sig i læben og aede sig nervøst på armen.

Ordene som kom ud af Jonathans mund betød muligvis ikke det samme for hende, som det gjorde for ham. Måske fordi hun ikke nåede at ligge to og to sammen, før at et svar røg ud af munden på hende. "Mangler du et sted at sove da?" spurgte hun lettere undrende, for det måtte da være det, han talte om. Måske hun kunne tilbyde ham sofaen, hvis han virkelig trængte til at sove? Hun havde ført haft nogen til at overnatte i hytten og det var ikke endt galt, som hun havde frygtet til at begynde. Derfor kunne hun godt tage chancen igen. "Du må gerne låne min sofa" tilbød hun med et høfligt smil.

Jonathan følte lidt at hende her var som at snakke til en dør groft sagt, men stadigvæk var det også det som gjord at det var hende han vil have, han kunne dog ikke lade være med at smile som hun nævnte om han kunne lide kysset, “ jeg det kunne jeg bestemt, kunne de “ sagde han roligt mens han stadig afventende lidt hende, som de kom længere frem i samtalen og hun på ingen måse vidste hvad han mente med det han sagde, “ jamen jo kan man vel godt kalde det på en måde, så hvis det var kunne vi jo forsætte hjemme ved dig, med det hele så kan vi måske forsætte med vores fysiske kontakt.” sagde og blinkede til hende.

Jonathan vidste ikke helt hvad denne kvinde vil sige til at de to skulle have sex, men på den anden side havde hun ikke prøvet det, og vidste nok ikke hvad det var når det kom der til, som Jonathan havde afsluttet sin sætning begynde regnen at storme frem, og de blev med det samme våde Jonathan slog hans vinger ud, sådan han ikke blev våd “ skal vinmåske smutte “ sagde han og gik hen til hende for at dække hende med hans vinger.

Det var muligvis en anelse naivt, at tro at en mand som ham ikke havde bagtanker med det. Selvfølgelig havde han ikke skjult meningen med det, det var blot hende, som ikke havde opfanget hans sande intentioner og troede der var tale om at han manglede et sted at overnatte. Måske hun var blevet distraheret med snakke om kys og intime affære, at hun ikke længere fandt mening med noget af det. Da Jonathan valgte at rette spørgsmålet imod hende, smilte hun lettere uskyldigt til ham. "Det lagde en tydelig dæmper på min frygt" forklarede hun med et opmuntrende blik i øjnene. Hun havde frygtet at han ville tvinge sig over hende, men det var lidt som om at han havde skiftet mening ud af det blå. Hvilket var rart. "Så lad mig vise vej" svarede hun oprigtig og stadig smilende, som hun nikkede til ham. Det var allerede sent og hun havde brug for at vende hjem før hun slet ikke ville kunne kende vejen.

Lige pludselig begyndte regnen at vælte ned over dem. Elmira sukkede opgivende, som hun vendte blikket imod den mørke himmel og gøs lidt ved kulden, der ramte hende, så snart vinden rørte det våde tøj. Der gik ikke lang tid før, at hendes tøj ville være gennemblødt. "Ja, lad os skynde os" svarede hun hurtigt, som hun så sig omkring og pegede imod vest for at fortælle ham hvilken vej de skulle. At han vælte at dække regnen med sine vinger for hende også, fik hende til at spise. "Tak" lød det taknemmeligt, som hun lagde armene om sig selv og ellers viste vej imod den nærmeste sti imod hendes hytte i udkanten af skoven.

//Afsluttes grundet inaktivitet, Jonathan ville aldrig have fået skovlen under Elmira *host* ready to play?