Krystallandet
KeiKei 16.01.2008 22:49
Kiranen forsvinder i en røgsky og den anden kommer løbende og hugger det andet sværd ned mod ham igen.Dog splittes han atter i to lige inden hugget og kun den ene angriber.
Dog splittes han atter i to lige inden hugget og kun den ene angriber.
Sunny 16.01.2008 22:53
han prøver desperat at flytte sig men uden held og han får sværdet lige i venstre armhan skriger af smerte og han er meget vred nu
ved hjælp af sin evne til at gå gennem alt mugligt til at slippe fri fra sværdene
han står nu op og hans øjne lyner
han trækker et af sværdene ud af jorden og holder den foran sig klar til at forsvare sig
KeiKei 16.01.2008 23:01
Kiran står helt afslappet og lader blikket glide mod hans øjne"Jeg har altid godt kunne lide vampyrer" Siger han roligt og trækker sit sværd.
Klonen forsvinder pludselig i endnu en røgsky.
"Jeres evne til at kunne dræne væsner for den ting, som vi alle har brug for." han smiler roligt og afslappet
Sunny 16.01.2008 23:10
"du er dumdristig" siger han og det lyder ikke helt som sin egen stemmehans hjørnetænder er også blevet længere
han holder sværet godt op foran sig
kig din modstander i øjnene ikke se på sværdet. sværdet lyver tænker han og bliver ved med at stirre Kiran i øjnene
KeiKei 16.01.2008 23:26
"Når du kæmper mod mig, så skal du glemme alt du hidtil har lært for at vinde!" Siger Kiran hårdt og da deres blik mødes starter hans magi.Latoris sjæl vil blive flyttet ud gennem hans øjne og ind gennem Kirans hvor den vil blive placeret i en magisk kammer.
Kammeret er helt mørkt og man kan intet se. Overførslen vil man sjælden kunne mærke og det vil mest af alt virke som om alt pludselig bliver sort.
Sunny 16.01.2008 23:30
"du kan gøre mig blind men jeg kan lugte dit blod og føle hvær enste bevægelse. jeg har lært at kæmpe som blind" siger han roligt"og nu kan du prøve noget af din egen medicin" siger han og rækker en hånd imod ham
en tyk tåge vil ligge sig om hans hoved og han vil have meget svært at se igennem den og det er næsten umugligt
tågen vil også følge ham den vil nærmest klistre sig til ham
KeiKei 16.01.2008 23:38
Kiran slapper helt af og tåge begynder pludselig at lette igen."I modsætning til dig så har jeg tusindvis af evner at gøre brug af og din ene arm er allerede såret. Du er i forvejen tørstig og nu flyder blodet ud af din egen krop, hvor længe mon du endnu kan tænke klart inden du angriber i blinde?" Spørg han roligt og skyerne over ham tættes. Pludselig slår et lyn direkte ned mod Latoris
Sunny 16.01.2008 23:41
han standser lynet med evnen og siger så til Kiran "jeg har næsten intet blod i mig og såret bløder ikke mere"han er helt kold og rækker hænderne op i vejret
han prøver at hidkalde en tornado og han er så heldig at klare det
han ved at Kiran kan stoppe den så han bliver ved med at holde fast så det vil blive en hård kamp om at få standset tornadoen
den nærmer sig still dem ude fra havet
KeiKei 16.01.2008 23:50
Kiran ser ikke engang på tornadoen. Blot ved at se på den magiske energi som hans øjne kan så, kan han se hvad der sker og at den er under kontrol.Han prøver derfor ikke at stoppe den, men i stedet lader han kåben flyve af.
Han sætter hurtigt i løb frem, da tornadoen endnu ikke er tæt nok på til at gøre nogen alvorlig skade.
Han trækker snoren igen og lader den ene ende blive trukket af tornadoen, mens han kaster den fra midten frem så den vil lande på den anden side af Latoris og derved blive trukket mod tornadoen og hen til Kiran igen.
Han trækker et sværd i den anden hånd
((Smutter i seng nu. Godnat))
Sunny 16.01.2008 23:53
han standser tornadoen brat og der bliver helt vind stillehan står bare med Kirans ene sværd uden at kunne se noget som helst
han går derfra og e meget forsigtig
Samara 23.01.2008 20:36
Den iskolde vind fra nord blæser det mørke sand op af kysten, og vandet pisker vildt op af de ligegyldige strande, der ligger så langt øjet rækkerMørket gør det svært at se detaljer, men månen lyser alligevel det meste af vandet og klipperne op, så det føles som et mørkere tusmørke
Som stranden ligger der, kold og uden det mindste liv, matcher den perfekt Samaras sindstilstand for tiden
Hun kommer ligeglad gående ned af den sandblæste strand, med både arme og blik sænket ned mod jorden, som om hun er en halvdød dukke
Hendes lange, sorte hår danser vildt omkring hendes hoved og er meget uglet, men månens blide skær får det alligevel til at skinne op i mørket
Desuden kan hendes blege hud ses fra flere kilometers afstand, og de er nærmest selvlysende i dette lysskær
Hun standser da hun kommer til nogen høje klipper, og ser ligegyldigt op på dem med tomme, forladte øjne
Cassa 23.01.2008 20:43
Kazoya har fulgt efter hende i den seneste tid.. hvorfor ved han ikke.. han keder sig vel bare?Og så er han nysgerrig.. efter alt.
Han følger efter hende, nogle meter bag hende selvfølgelig.. på et tidspunkt opdager hun ham vel.
Samara 23.01.2008 20:47
Eftersom Samara er fuldstændig væk i sin egen lille verden, opdager hun ikke Kazoya lige med det sammeFaktisk er hun også ret ligeglad, eftersom hun har den elendigheds følelse igen, som hun ellers ikke har haft i mange måneder
Hun havde den tit i starten af sit ophold her.. næsten hele tiden..
Og hun føler sig ydmyget og ynkelig når hun er det humør, så hun er dog glad for at være alene
Eller.. det tror hun så hun er
Med et kort blik mod månen, giver hun sig til at klatre op på en flad klippe, hvorefter hun sætter sig på sine knæ
Klippen er hård og knudret, og hun får en mindre hudafskrabning da hun sætter sig
Cassa 23.01.2008 20:53
Kazoya standser op nedenfor det hun kravlede op på."Jamen godaften." hilser han med det sædvanleige meget udspekulerede smil
Samara 23.01.2008 21:03
Istarten ser Samara bare ud i luften, som om hun er både blind og døv for Kazoyas tilstedeværelseMen lidt efter kaster hun sit livløse, hvide blik ned mod ham, men ser stadigvæk fuldkommen ligeglad ud
Hun nikker kort som hilsen, mens hun langsomt prøver at lokalisere hans lugt
Den er meget kraftig.. Ikke dårlig, bare stærk.. Der er noget ved den som Samara bestemt ikke bryder sig om
Hun har set ham før, men det må åbenbart have været meget lang tid siden, for hun kan ikke genkende ham
Cassa 23.01.2008 21:10
"De ser mig noget bedrøvet ud?" siger han med det fortsat luskede smil. Samara 23.01.2008 21:14
,,Det rager ikke Dem" siger hun, som sin sædvanlige åbningsreplikOg det synes hun sådan set heller ikke det gør, når en fremmed spørger
Faktisk er hun ikke bedrøvet.. hun hjemsøges bare af denne uudholdelige elendigsheds følelse
Hendes blik vendes igen væk fra Kazoya, og mod den klare måne der stadig lyser havet op
Cassa 23.01.2008 21:24
han ler bare lavt, lidt lusket."Nå nå da.." han nikker overvejende.
"Ensom?" spørger han så nærgående
Samara 23.01.2008 21:27
,,Nej" svare hun bare kort, og det er jo også sandtHun er hverken ensom, trist, vred eller forvirret.. stadig denne elendigheds følelse, som er ganske uforklarlig
Desuden er Kazoya så småt ved at gå hende på nerverne
Ikke for det han siger, men for det han er !
En væmmelig dæmon, hvis stærke lugt dunker som smerte i hendes hjerte og hjerte
Cassa 23.01.2008 21:33
"Stakkel, hva?" han ler lavt, grumt, og ser op på hende."Vil De udgøre en del af mit aftensmåltid?" spørger han med et flabet og nærgående smil.. vampyre smager jo også godt.. i følge Kazoya
Chatboks
IC-chat▽