Joban rejste sig op og mente han havde forklaret hende om at han havde et indre kort. for det havde han jo. han rystede kulden af sig og så på hende. "flyver du eller vil du måske ha et lift" spurgte han og tænkte det var i orden vis hun red på ham det ville nok gå hurtiger end vis hun gik på sine ben. men det var jo hendes valgt. han rystede kort og begyndte at se rundt og fandt hurtigt vejen hvor at vejen til kroen gik. han så på hende og smilte venligt og ventede på hende. måske ville hun blive syg men det tillod han ikke. han ville ligge op af hende og gi hende noget af hans varme vis det blev sådan og det ville gøre hun ikke blev syg vis det stod til ham.

Frida så venligt på ham inden hun vende sig rundt og stod med ryggen til ham. "Jeg tror bare jeg flyver. Jeg vil ikke belaste dig eller noget, plus, det er godt at få noget luft under vingerne en gang imellem." hun slog så kappen om sig og forsvandt ind i formen af en fugl lavet af lys igen. Hun fløj en gang om ham før hun satte sig på en gren af et træ kun to meter fra vej kanten. "Sådan." Frida var aldrig en til at lade andre hjælpe hende for meget, og hun ønskede aldrig at folk skulle gøre hende tjenester, for hun frygtede inderst inde at hun selv skulle betale tilbage et tidspunkt. Og med den gæld hun allerede stod i til sin evige gudinde, så var der ikke meget at betale med nu om dage.

Frida så venligt på ham inden hun vende sig rundt og stod med ryggen til ham. "Jeg tror bare jeg flyver. Jeg vil ikke belaste dig eller noget, plus, det er godt at få noget luft under vingerne en gang imellem." hun slog så kappen om sig og forsvandt ind i formen af en fugl lavet af lys igen. Hun fløj en gang om ham før hun satte sig på en gren af et træ kun to meter fra vej kanten. "Sådan." Frida var aldrig en til at lade andre hjælpe hende for meget, og hun ønskede aldrig at folk skulle gøre hende tjenester, for hun frygtede inderst inde at hun selv skulle betale tilbage et tidspunkt. Og med den gæld hun allerede stod i til sin evige gudinde, så var der ikke meget at betale med nu om dage.

Joban så på hende som hun vendte ryggen til ham og forvandlede sig til en fugl af lys. han måtte holde sig lidt for øjnene før han stejlede og galopperede mod kropen. han så mod hende og kom hurtigt over mod hende. han red videre og holdte øje med om hun var med. han ville gerne frem hurtigt da det var koldt men denne måde fik han også varmen på. "det er denne vej" sagde han højt og kom da også til en sti der delte sig efter omkring en halv kilometer. han stoppede op og så begge veje. han var ikke lige sikker på hvilken af vejede det var han skulle følge. han lukkede øjnene og fandt hurtigt vejen. han fulgte vejen og så op mod hende. han skulle jo ikke ride fra hende.

Frida holdte farten med ham som han red afsted. Det var fascinerende at tænke på at den fart han havde var givet til ham af en krop hun ikke besad selv, men alligevel fløj hun jo også rundt heroppe uden han kunne det.
Hun var over ham det meste af tiden, men nogle gange sakkede hun lidt bagud. Dog ved v-passet fløj hun blot videre vel videne at hendes øjne ikke bedragede hende med synet om en søjle af røg i himlen. Kroens varme kom jo nok fra en kamin så hun fløj videre. Hun vidste også at Joban nok var med da hun selv havde været bag ham nogle gange nu. Han var hurtigt og kunne klart følge med. Før de nåede kroen fløj hun ned mellem stammer og træer og ved det sidste før kroen fløj hun blot gennem træet og transformerende sig på den anden side som den menneskelige Frida igen med sin fine kappe om sig.

Joban holdte farten. han holdte øje med hun ikke kom for langt bag ud men hun var hurtigt af en fugl at være. Joban kom til stien der snævrede ind til kroen og måtte sænke farten for ikke at ramme et træ. han kom igennem træerne til hvor hun stod med sin smukke kappe på. han så på kroen og smilte. "det klarede vi da godt. hurtigt og uden skader" sagde joban med et lille grin.
Joban så på Frida og håbede hun gik ind først da han var lidt nervøs for at blive råbt af vis han gik ind med en heste krop uden at blive indviteret. "øhm.... vil du spørger om jeg kan sove i deres stald eller om jeg måske kan købe mig til et værelse for natten?" han mente det at han ville være der igennem natten. han ville helst ikke sove uden for i denne kulde så helst  et værelse eller en stald ville passe ham fint.

Frida smilte skævt til Joban da han kom løbene mellem træerne for at komme hen til hende. Der var noget majestætisk ved at se ham komme løbene der mellem dem. Hun var klar over hun nok ville ende med selv at skulle gå ind på kroen for at spørge om han også kunne komme ind eller ej. Så da han sagde det nikkede hun bare og gik der hen. Hun åbnede stille døren og kiggede ind og så blot en krofatter der halvt sov over disken og et bor med tre drukken bolde der begyndte at råbe af hende og tale højt om alt ved hende der kunne kaldes feminint. Hun grinte lidt og gik så hen til disken og slog svagt til krofatteren for at vække ham op. "Hey!" hun så skarpt på ham. "Kan jeg tage en kentaurer herind så han kan få et værelse?" Bag hende kunne stadig høres mændende "Kom dog herover og leg" hun hørte ikke engang hvad krofaders svar før hun bare vende sig og så koldt på dem "Hør her mine fine nye venner" "Vi kan da hurtigt blive mere end venner" "Ad. Nej tak. Jeg har det fint som bare mig.". Hun vende sig bare om og prøvede at ignorere dem, men da hun hørte et pift efter sig vende hun. Hun kastede sin ene hånd frem med en blød gestikuleren som en tønde bag krofatteren sprang og formede en spids søjle af is der slog mod bagvæggen af kroen. Hun råbte da til mændene "Så hold dog jeres kæft når jeg prøver at tale! Prøver i at blive dræbt her!? Nej! Godt." hun vende sig så mod krofatter, godt irriteret, "Hvad så med den kentaurer!?". Han nikkede lettere skræmt og hun så tilfreds ud. Hun indså ikke at hun måske lige havde skræmt ham, men det var hun da også ligeglad med.
Frida gik under den spidse søjle af is, knipsede og gjorde den da til vand som hun åbnede døren ud med et smil. "Du kan bare komme ind."

Joban så hendes nikken og smilte venligt, han stod roligt uden for og ventede imens hun var der inde og næsten skræmte livet af den stakkels krofatter. Joban gik lidt frem og tilbage imens han ventede. pludselig hørte han et pift og så mod kroen lidt undrene hvad skete der der inde. da hun kom ud og sagde han måtte komme ind smilte han taknemmeligt og gik over til døren. han bukkede sig ned for at komme ind, han var jo noget højere end normale mennesker som døre var lavet til. han kom ind i kroen og så på krofatteren. han kunne se hvor skræmt han var. han lænede sig ned til Frida. "hvad er der sket her? krofatter ser ikke helt okay ud." hviskede han og rettede sig op og så rundt og fik øje på mændene der også så skræmte ud. så det havde været dem der havde piftet. vis han havde været der inde da det skete kunne han måske ha forhindret det. men nu var han ikke særlig stærk så han kunne ikke ha gjordt mere end at stejle eller sparke ud efter dem. han så ned på frida og gik op til krofatteren og tog en lille pung han havde om halsen op fra inder trøjen og tog lidt penge op. "er det nok til et værelse?" spurgte han og ville da gerne gi sengen til Frida bare han fik lov at få varmen inden for var han jo glad så kunne han sove på gulvet hvilket også var det nemmeste med den krop han havde.

Frida trak på skuldrene som Joban spurgte hvad der var sket. I hendes hoved havde der ikke sket noget særligt, men det våde gulv fortalte måske noget andet. "De var flabet, så jeg satte dem på plads med en gang hårde... Ord." sagde hun så. Det ville nok ikke lyde så godt at hun havde skudt is gennem luften for at skræmme dem, så hun drejede sandheden blot en smule.
Krofatter løftede en finger for at svare Joban og da Frida lagde mærke til det skulede hun fra Jobans side til ham som han fik et nervøst smil på læberne. "Ja da!" sagde han så efterfulgt af et nervøst grin.

Frida smilede bare og lod Joban tage styringen herfra så de kunne gå til et værelse.

//out. gammel