Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Frida Laug
Kaldet: Indtil nu har hun bare været kaldt Frida af alle
Køn: Kvinde
Alder: 21
Fødselsdag: 23. Januar
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Frida tror ikke bare på Kile som gudinde. Hun er nemlig sikker på at hun kan hører Kiles stemme i mørke stunde.
Erhverv: Nomadisk Præstinde af Kile
Nuværende levested: Omrejsende - Dragonisdalen
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 162 cm
Vægt: 49 kg
Hudfarve: Lys, dog mørker end normalle Nordfolks. Dette er grunden til at rygter i hendes landsby taler om hendes mor som værende delvis Topalisfolk. Dog findes ingen beviser for dette.
Hårfarve: Meget mørkebrunt, kan næsten forveksles med sort.
Øjenfarve: Sorte.
Kropsbygning: Velbalanceret: Hun er hverken muskulær eller slank men dog en balanceret mellemgrund.
Beklædning: Frida er næsten kun klædt i hvidt. Hun bær en meget enkel uld kjole i hvid. Hun bær en stor og tyk kappe lavet af adskillige sneuglers fjer, men den har dog en krans af grå fjer rundt ved hendes kraveben, fodenden og rundt om hættens ende.
Særlige Kendetegn: I hendes ansigt har hun altid malet fire tykke røde striber under øjnene samt to der går op mod hendes pande. Disse er hendes landsby "krigsmaling" som normalt bruges i sammenhæng med at angribe andre landsbyer, men her er det brugt for blot at kunne vise til verden hvor hun kommer fra.

Magi

Magisk evne (1): Åndeligforvandling: Med denne evne kan Frida iklæde sig et dødt dyrs skind, fjer eller pels og tage dets skikkelse. Dog er denne skikkelse ikke fysisk og kan ikke manipulere med noget fysisk. Skikkelsen af dyret er farvet som nord lyset og efterlader også tråde af lyset kort bag sig.
Det kræver dog meget af hende at skifte ind i disse skikkelser og tager virkelig pusten ud af hende, gørende hende ukampdygtig i flere timer efter, med mindre skikkelsen blev påtaget om natten, her er det betydeligt lettere for hende at gøre, men der går stadig en til to timer før den kan bruges igen.
Hun får dyrets evner så længe formen er taget men beholder også evnen til at tale som et menneske.
Hun er ikke særligt god til at kontrollere evnen dog og mister tit kontrollen over den når hun bruger alle andre typer dyr til sin form end sneuglers fjer da hun altid har fået at vide hun ikke må bruge evnen da den er "Unormal" fra andre i hendes landsby.
OBS: Denne evne kan ikke bruges sammen med: Magisk Evne (2); Is-Magi
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Magisk evne (2): Is-Magi: Med denne evne kan Frida fryse vand til is / sne og manipulere dettes form. Hun bruger denne til at fryse vand så hun kan gå på det og i kamptilfælde manipulere hun normalt det til spyd som hun skyder afsted mod fjenden, beskyttende kupler og ellers har hun i et særlige tilfælde brugt al hendes kraft på at kreere en aura af is knive der rev hendes fjender i stykker (Se: Baggrund, for mere information om dets omstændigheder).
OBS: Denne evne kan ikke bruges sammen med: Magisk Evne (1); Åndeforvandling
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Generelt:
Der var engang hvor man kunne kalde hende en lille uskyldig pige, hun var glad, elskede alle og havde ingen negativitet i livet. Dog har meget ændret sig siden. Hun er stadig tit glad, men siden hun måtte sige farvel til alt hun havde kært har hun haft et mørker tonelege. Hun har sat nogen principer siden hendes første kontakt til Kile som nogle måske ser lidt anderledes på men det er nu hvordan hun føler.
Hun er dog rar at være nær når hun er i godt humør og hun hjælper normalt flittigt folk. Men hun binder sig ikke nemt til folk, men i tilfælde når hun binder sig til folk giver hun ikke let slip igen.
Styrker:
- Hun er god til mennesker og elsker at tale med dem.
- Hun er god til at finde dyr gennem deres spor og kender et utal af forskellige arter.
- Hun har et godt kaste- eller skudøje og rammer tit når det kommer til hendes is.
Svagheder:
- Hun har ingen forstand på våben og hved ikke engang hvordan man skal holde dem ordentligt.
- Hun har aldrig været god til at sige farvel, især hvis personen dør. Hun har så svært ved det at hun flere gange har været nær sulte døden fordi hun ikke har ville give slip på den afdøde.
- Hun har ikke rigtigt nogen talenter hun kan udnytte til at samle mad selv og derfor gør hun meget i at sikre sig rationer fra by til by. Dog er hun hellere ikke god til at tjene penge for andet end jagt af dyr som hun kun kan jage nær vand eller i det kolde nordens sne.
Fremtidsdrømme:
- At kunne finde et fast sted at bo
- At finde den eneste ene
- Hun vil gerne endag være ypperstepræstinden for Kile, men hun ved at det ikke vil være nemt at blive. Dog skræmer det hende ikke væk fra ønsket.
Elsker:
- Glade folk især hvis de er glade for hende
- Folk der holder humøret højt, selv under presset situationer
- Folk der ikke frygter hvad der kommer ud af deres handlinger
- Når folk behandler hende som en ligemand, selv når det handler om hendes svage punkter
- Hun elsker især at få et kram fra folk der er højere end hende, det føles bare trygt i sådan et kram og det kan hun godt lide.
Hader:
- Folk der kan se fremtiden, uanset hvordan de mener det. Fremtiden er ikke deres at vide, kun de der skal gå af dens
- Folk der uden grundlag dræber andre folk
- Folk der tiltaler hende som en særling eller skør grundet af hendes tro på at Kile taler til hende
- At give slip på folk og sige farvel når de betyder noget for hende

Baggrundshistorie

Baggrundshistorie: I det isene nord blev Frida datter af Sigmund Laug og Freja Laug født afsides fra verden i en lille landsby i bjergene nær Dragonisdalen. Hun var et godt barn, hun lyttede til sine forældre og spredte glæde hvor end hun gik. Hun dansede rundt, smilede og var generelt et lykkeligt barn.
Hun var fra tidlig alder set som et svagere barn, men hun overlevede den hårde vinter hun var født ind i. Hun blev aldrig lært i at bruge våben eller skjolde. Hun lærte aldrig hvordan man slås eller hvordan verdens uretfærdigheder var.
Hun blev dog lært op af hendes mor indtil hun blev 6 år hvor hun forsvandt. Hendes mor havde oplært hende i en gammel kunst som var normal at lære videre i hendes familie, en åndelig kunst hvor formen af en selv kunne skiftes ved hjælpe af andre væseners hud, skind, pels og fjer. Hun var nemlig ikke som de andre i landsbyen, hun var ankommet fire år før Fridas fødsel som en krigsfange fra en anden lille landsby. Dog forelskede hun sig i Fridas far og gennem deres bånd kom Frida.

Efter hendes mor forsvandt lukkede Frida sig selv inde i sig og havde svært ved at åbne op for andre end hendes tætteste familie; Hendes far. Han prøvede at lægge meget vægt på at lære Frida det hun fandt interessant, nemlig magi. Han ville lære hende det hans egen far havde lært ham at bruge i kampens hede. Hun begyndte derfor sin træning i brug af Is-magi. Hun ønskede dog kun at hun kunne lære videre hos sin mor.
Hun blev dog lært at kæmpe med denne beskidte magi som hun kaldte det. Hendes far ville sikre sig at hun var klar på den dag hvor et angreb kunne finde sted på byen og det var altid hans begrundelse.

I en alder af 16 begyndte Frida at havde mareridt om hendes mor der falder gennem et mørke i en robe af røde rosenblade. Hun kunne ikke stoppe mareridtene og de virkede til at blive værre og værre med dagene der gik. De stoppede først da nord lyset en dag så ud til at røre bjergets top. Ingen havde været er længe, men hun satte sig for øje at nå lyset og røre det selv. Hun tog derfor en lille taske med rationer og begyndte at vandre afsted mod bjergets top, hun skulle jo nå det enden det forsvandt. Hendes far så hende ikke engang snige sig afsted, men han ville nok alligevel ikke havde stoppet hende.
Den aften rørte hun lyset. Hun havde vandret, klatret og hun havde sejret over vind og vejr. Hun rørte det og da hendes hånd kørte gennem lyset hørte hun Kiles egen stemme. Hun kunne høre hende tale direkte til hende. Som stemmen talte faldt Frida hen og lå gennem nattens mulm og mørke i en sne dynge og sov på toppen af bjerget.

Da hun vågnede og gik tilbage mod hendes landsby var alt hun så tåget, hun var desorienteret og forvirret. Hun så kun skyggerne af folk der kom løbene for at hjælpe hende på benene som hun vaklede på. Hun fortalte den aften sin far om hvad der var sket og han gav hende hendes mors kappe af sneugle fjer og bad hende skynde sig væk før nogen fandt ud af det, men da natten som et tæppe havde lagt sig over den lille by blev de angrebet af hendes mors gamle klanmedlemmer.
Kampene var blodige og byen stod i flammer. Is som spyd blev kastet fra jorden og køler brød knogler til stumper.

Frida skiftede form som hendes far kun havde bedt hende denne ene gang. Hun ville havde fløjet væk og vendt tilbage for at se hvordan fjenden var blevet udslettet, men med et kig over skuldrene blev Frida chokeret. Hendes far havde faldt og var omringet af tre mænd der ønskede ham død. Hun fløj i al hast tilbage lagde sine vinger om hendes fader og slog tilbage til sin egen skikkelse. Med kappen på troede mændene det var hendes mor og da navnet "Freja!" lød chokeret kastede en af mændene hans våben væk. Han tog Fridas hætte af og så hende i øjnene. Han blev forskrækket da han så en pige af Fridas alder og ikke Frejas. Han hev Frida over den ene skulder og løftede hende væk, mens så Frida tilbage som hendes var blev gennemboret af to spyd.
Frida begyndte at gyde tår som blodet fra hendes fader var blevet spildt over den hvide sne. Hun skreg, hev og sparkede for at komme fri fra mandens greb. Men til ingen nytte. Hun hørte Kile tale opmuntreene om hvordan tiden var kommet for ham og ikke for hende. Men ham var ikke hendes far, for mens ordne slog som vingeslag så Frida hendes kidnapper direkte i øjnene og med et var ti frosne spyd af is borret i hans brystkasse.

Hun skød mod sin far i spurt. Den ene af de to tilbage blevende mænd tog fast greb om hans spyd da hun atter nåede til sin far i gråd. Hun skreg og ville ikke miste ham. Hun kiggede på den skyldige som hun forbandede ham med tusind ord. Hendes gråd samlede flere af fjendens mænd der gik samlet mod hende. Stille og roligt kiggede hun med våde øjne på den ene mand og som det så ud til at hun havde mistet alt sortnede alt sig. Hun skreg engang som hun blev dækket af en is puppe. Hendes næste skrig i smerte for hendes far splintrede isen der omringede hende som knive og tog livet af de to mænd der stod hende nær. Fjenden drog tilbage som byen igen rejste sig og gik mod dem og freden slog til.

Frida frygtede de næste mange uger at hendes far var død, men hun var heldig. Han var såret slemt, men den lille landsbys healer tog sig af ham og hun blev lovet at han ville overleve. Hun tog derefter den røde maling i hendes ansigt for tegnet af farvel og satte af sted som en sneuglens ånd for aldrig igen at vende tilbage...

Hun har siden da de sidste 2 år søgt at tjene Kile som hendes præstinde og prædiker hendes ord hvor end vejen tager hende. Hun har aldrig kigget sig tilbage og håber at hun en dag kan give tilbage til Kile hvad hun fortjener. I følge Frida var det nemlig Kile der gav hende kraften til den aften at dræbe de to mænd så voldsomt.

Familie: Hendes eneste levende familie er hendes far: Sigmund Laug.

Andet

OBS: Grundet den tredje plage er hun lige nu ude af stand til at jage selv, tjene penge og endelig gøre særligt meget da hun oftest udnytter sine evner til alt hun kan. Så her for tiden har hun det ret hårdt.
OBS 2: For Frida virker det hundred procent som om det er Kile der taler til hende, men det vides ikke med sikkerhed om det faktisk er Kile, men hvad end andre vil sige så er Frida sikker på at det er hende.

Relationer:
- Tick: "Tick er en lille pige som Frida ikke ved meget om ud over hun er stum. Frida vil gerne passe på hende, men kan ikke fordi hun har mange andre folk i verden der har brug for at Kiles ord når dem. Dog vil Frida meget gerne kunne tale med Tick og lære noget mere om hende, især fordi hun frygter at pigen måske ikke kan leve alene og derfor har brug for nogen. Men hun er ikke i tvivl om at en skøn lille pige som hende ikke kan finde en bedre til det end en så horrible person som Frida selv."
- Lorcán: "Lorcán var hvad Frida ville beskrive som en ven. I norden efter hendes flugt havde hun mødt ham og hun var det eneste der var ud over den lille by der havde taget hende til sig og derfor blev de hurtigt igen irrelevante da hun smuttede. Hun synes han var yderst galant og sjov, men hun havde andre steder hun skulle være. Måske mødes de igen en dag, men denne dag er stadig langt fremme i tiden tænker hun."

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk