cv
“jeg kan se ting, som andre normalt ikke ville lægge mærke til” Sefu ville muligvis ikke have troet den unge knægt, havde det ikke været fordi han vidste, at Shara sommetider skænkede andre mennesker syner, der kun var forbeholdt dem. Men hvem sagde ikke, at denne unge knejt rent faktisk kunne se ting, som andre ikke kunne? Der var selvfølgelig en chance for, at han ville lede dem på vildspor fordi det var ham,. Der havde fået Moder Oyibo til at forsvinde. Men hvad nu hvis han ikke ville? Hvad nu, hvis han rent faktisk kunne føre dem til den forsvundne præstinde?
Det var et sats Sefu og Ngozi ville blive nødt til at tage, og lige nu havde de ikke andre muligheder. Kahina skulle findes.
Sefu endte derfor med at slippe den unge knægt, træde et skridt tilbage og nikke. ”Find hende.” Det var nok det tætteste man kunne komme på, at han bad nogen pænt om noget, men det var i det mindste ikke en trussel på livet – hvilket alligevel var en forbedring.


//Jeg beklager rigtig meget, at jeg ikke har fået svaret, men min søn har ligget syg et godt stykke tid. :(

Da manden slap og kommanderede at Quin skulle finde deres moder nikkede Quin anerkendende, men forsigtigt hvorefter han begyndte at undersøge område. Det var ikke svært for ham på nuværende tidspunkt eftersom sporerne var meget friske, han kunne tydeligt finde spor af lugte fra en kvinde, men samtidig var der også en ukendt entitet som han ikke helt kunne sætte en finger på. Han fulgte sporerne i gyden til at han kom til stedet hvor sporerne af kvinden og den ukendte var stærkest, men også så ud til at stoppe. Han kiggede sig omkring. Det var kun Quin og de 2 mænd. Elveren var åbenbart forsvundet eller stukket af i tumulten mellem Quin og hans nuværende "arbejdsgiver".

Quin så sig omkring, sporerne viste en tydelig historie.
Han pegede i retningen af en af gyderne hvorfra kvinden var kommet "sporerne viser at hun kom gående derfra, hun gik denne vej," Quin går i hendes fodspor af den samme vej hun gik indtil han stopper foran hjørnet hvor Yog lå på lur. "men da hun ankom hertil blev hun overfaldet af en person der lå på lur der" Quin pegede nu over på Yogs skjulested, men retter derefter sin opmærksomhed tilbage på området hvor hun blev overfaldet "hun forsøgte at gøre modstand, men manden var langt stærkere og større end hende... Det ser ud til at han brugte nogle remedier til at fiksere hende og begrænse hendes bevægelser såvel som muligheder for at tilkalde hjælp" Quin kiggede endnu engang på jorden efter spor samtidig med at han lugtede og gjorde andre ting som de 2 mænd ikke havde forstand på "hun græd og han stak sine fingre op i hendes underliv" Quin kiggede på mændende "De forsvand... men vi kan følge efter dem hvis i ønsker det"

// Det er helt i orden :-)

Hverken Sefu eller Ngozi havde nogen idé om, hvad knægten foretog sig, men som han begyndte at bevæge sig længere ind i gyden. Sefu sagde et eller andet og pegede på bygninger omkring dem, og den stumme Ngozi nikkede bare. De burde sende bud efter resten af stammen, og alligevel tøvede begge vagter. For de vidste begge hvad der ville ske, når det gik op for stammen, at de ikke havde gjort deres pligt og beskyttet præstinden. At hun selv havde valgt at gå alene var underordnet, for vagterne burde have insisteret på at gå med hende.
Det var ikke godt nyt knægten kom med, da han endelig syntes færdig med at undersøge området. Hvis moder Oyibo var blevet kidnappet, kunne kidnapperen have taget hende med hvor som helst. Hverken Sefu eller Ngozi kendte byen godt nok til at vide, hvor hun kunne være gemt, og det kunne tage uger - hvis ikke måneder - at gennemsøge den hele.
Da drengen fortalte hvad præstindens kidnapper havde gjort, stirrede begge vagter på ham, som var han faldet ned fra månen. "Moder Oyibo er urørt," afviste Sefu brysk inden han nikkede. "Følg efter dem." Bad han.

Quin trådte et skridt tilbage så han stod præcis samme sted hvor deres præstinde og hendes overfaldsmand havde stået. Derefter rakte han sine ænder ud mod de to mænd. "Tag fat i mine hænder. Vi skal nemlig ikke bruge vores fødder for at følge efter dem" sagde Quin roligt imens han kiggede på mændende og afventede en reaktion

For mange mænd ville det muligvis virke underligt, at tage en ung dreng i hænderne. Men for Sefu og Ngozi - der ikke bekymrede sig synderligt om Hovedstadernes regler om, hvad man burde og ikke burde gøre, var det ikke noget de tænkte over da de begge tog imod hans hænder. Hvad der skulle ske vidste de ikke, men det kunne også være ligegyldigt, så længe det bragte dem tættere på Kahina.

Efter at mændende tog Quin i hænderne kiggede han skiftevis fra den ene til den anden. "Det her kommer nok til at føle en smugle underligt" var det sidste han sagde inden Quin åbnede teleporten og de alle sammen blev slugt af skyggerne.

// Quin, Sefu og Ngozi out.