Havmanden tog det ganske roligt som Sasha så ud til at blive noget overvældet over hvad hans arbejde var. Han var selv stolt af det han havde udrettet og nået. Desværre ville han dog ønsket at han havde nået mere og gjort mere, men han var selvfølgelig stadig i live og stadig med kampgejst til at gøre noget. Ikke fordi han havde synderligt mange muligheder lige nu, fanget i sin naturlige krop.
Han mærkede et smil bredde sig på sine læber, som talestrømmen begyndte at udforme sig og sende spørgsmål afsted. Noget Cyraneus intet havde imod. "
Det er hårdt arbejde med meget ansvar og til tider meget farlige opgaver. Jeg er til daglig mest stationeret som rekruttræner for de nye der kommer ind i hæren, men på det sidste, med alt påstyret i landet, og det faktum at min magiske evne ikke virker, er jeg blevet sendt ud for at opsamle informationer der kan hjælpe til kampen mod Mørkets hersker" Forklarede han først ganske roligt men han så ind i de nysgerrige øjne.
"
Normalvis bor jeg i hovedstaden, hvilket.. Kan være en speciel oplevelse" Fortalte han ærligt og kiggede kort ned i det blanke vand hvor han så sit eget spejlbillede, omend en smule forstyrret af lette svulp. "
Hovedstaden er stedet folk rejser hen efter håb og beskyttelse, og det er et smukt sted. Det meste af tiden. Krystalpaladset er uden sammenligning til noget andet jeg har set - det samme med vores dronning. Men byen er ikke perfekt, langt fra." Cyraneus kunne vælge at havde holdt glansbilledet, men han var en ærlig person, og selvom han elskede hovedstaden, elskede at være der, så han også problemerne i hverdagen.