Makoto blev hurtig færdig med potion nummer to... og tre... og fire, men så var gryden også tom. Han kunne sagtens have spist mere. En hest havde jo en stor mave og det havde Makoto bestemt også og en god appetit! "Tak for mad!" sagde han glad og tilfreds da han have spist op. Han havde ikke været super sulten, men sulten nok til at kunne tømme gryden. "Det lyder da som en god regl. Den ville jeg gerne leve efter hvis jeg kunne!" svarede han til GumleGudens ord.

Gumle måtte give det til manden. Han kunne spise op. "Velbekommen. Du må have været sulten," sagde han og lo højt, og en smule skingert. Han slikkede sig om munden for at tage hvad end der lige var endt i hans skæg om munden. "Det er en fremragende regl at leve efter. Alle burde leve på den måde," sagde Gumle og strakte sig lidt. "Man skulle nok også snart se at komme videre så, så man ikke strander under et lille træ i nat." Gumle havde nemlig ikke nogen planer om at være fanget under et lille træ når natten kom, især hvis det regnede. Det ville være virkelig trist.

"Du har nok ret." svarede Makoto glad og smilende inden han rejste sig en smule stivbenet fra jorden. Han ville prøve at gå den ene vej til han ramte en by og så kunne han jo se om det var en by han kendte eller ej. Hvis ikke var det byen han skulle hente varer i, hvis han kendte byen vidste han at han skulle den modsatte retning for at hente varer. "Tak for hyggelig selskab! Håber vi mødet igen Gumle :D" sagde han inden han bukkede fint og gik først lidt til den ene side før han ombestemte ig og gik til den anden side //out

"I lige måde, Makoto," sagde Gumle grinende og rejste sig op før han selv begyndte at gå, det var dog den anden vej, for at se hvor end hans rejse denne gang bragte ham hen. Han efterlod alle tingene han havde fremtryllet bag sig, ikke fordi han vidste hvad der ville ske med dem, men fordi det var bare sådan han altid havde håndteret det.

//Out