Jarko gjorde et kort nik med hovedet og så et øjeblik efter Amy Storms spinkle pigeskikkelse, der forsvandt i skyggerne. Det var lidt af et eventyr han og pigen efterhånden var kommet ud på, men han kunne egentlig godt lide spændingen ved det. Følelsen af, at de måske kunne opnå en stor belønning for deres besvær..

Hans skikkelse forandrede sig, idet han fandt tilbage i den vante krageskikkelse. De sorte vinger spredte sig og han forlod den mørke gyde, hvor den eneste lyd nu var de dæmpede stemmer fra værtshuset.

/out