Lestat kiggede op på Zidiac som stod lidt væk, med en flot rødlig ametyst. *Den er flot.* sagde han kort og smilede. Selv han kunne se at den var meget værdifuld. Han kiggede igen ned på haren der lå foran ham. *Ja, jeg tror bare at jeg spiser den rå.* sagde han kort. *for så smager den bedst.*

I hans pung havde han en lille nedslidt kniv, som han brugte til at skinde haren med. Der var ikke noget være end hår i munden. *Ja, den er alligevel stor nok til at kunne gælde som et måltid* sagde han og smilede på samme måde.
Han tog haren og begyndte at spise af den. Så sulten som han egentlig var så ville det ikke tage længe at fortære den.

Hun lænede sig op af et nærtstående træ, betragtende skiftevis ametysten og ham.
" Jo, den er meget pæn, dog er den desværre ikke den bedste kvalitet.. Men den vil stadig kunne indbringe dig nok til at du sagtens kan bruge dine sparepenge på at komme over med båden med god samvittighed. Den rigtige køber, som for eksempel en guldsmed, vil betale et godt beløb for denne, ikke at jeg vil sige du vil blive sygt rig, snarere at du vil kunne leve velfungerende for hvert fald et par måneder mere, hvis du da ikke spilder pengene på druk og hor. "

Forklarede hun ham. Hor og druk havde der hvert fald været rigelig af på borgen, det var en ting der var sikkert. Og det var da også tit hun havde måttet 'rydde op' efter Samsons 'hyggestunder'.
Der var så meget med ametyster, hvis den havde været helt rødlig ville han sagtens kunne have overlevet på den i bare et halvt til et helt år, de indbragte virkelig kassen.
De blå øjne fulgte over som han begyndte at skinne kaninen.
" Sælg pelsen, det kan du også tjene lidt på. "
Foreslog hun.

Mens Lestat var i gang med at spise, kiggede han roligt op mod Zidiac. Han slugte den sidste mundfuld og rømmede sig kort. *Det er nu heller ikke fordi jeg har bruge for at blive rig, jeg vil egentlig bare væk fra øen her og finde mig noget at give mig til, sikkert et sted udenfor hovedstaden.* sagde han roligt inden han igen skulle til at spise, men så nævnte hun skindet og kiggede ned på hareskindet der lå ved hans side. *Jeg tror ikke jeg kan få ret meget for skindet, men så kan den laves til en taske eller andet praktisk.* sagde han og smilede, ikke fordi han havde den slags kundskaber, men han kendte noget der kunne, hvorefter han igen begyndte at fortære resten af haren, så han var sikker på at blive mæt nok til at holde et par dage.

" Eller du kunne fange flere kaniner, du er jo en ulv du burde bedst vide hvordan man jager og flå ting så det er så dyrebart som muligt. "
Hun kastede med let hånd ametysten over imod ham. Hvis han ikke ville have den kunne hun altid få sig et lækkert måltid ud af den selv.

Hun fremkaldte sine vinger og lod dem blafre i vinden som de tørrede.
" Jeg skal nok kontakte dig den dag jeg får brug for din tjeneste. "

Og med disse ord fløj hun op og væk fra øen, følende hun havde brugt nok tid værende social med folk fra hendes fortid. Fortiden skulle så vidt muligt glemmes, selv hvis man stadig havde ar efter den.


// out

Lestat kiggede op på hende og tog smilende imod stenen. Han forstod hende godt. Han ville også bare væk fra denne ø og de mange minder herfra.
Da hun pludselig fik vinger og begyndte at flyve vidste han godt at hun ville væk, så istedet for at opholde hende yderligere, vinkede han blot kort og fortsatte ellers med at spise, hvorefter han ville pakke stenen og skindet væk, vælge den bedst mulige rute mod en båd der kunne tage ham til fastlandet, samtidig med at han kunne fange sig flere måltider og få nogle flere skind.
Hvem ved hvornår de ville mødes igen, eller hvad der mon ville ske i fremtiden.

//out