Carolina råber et "tak" efter Alexander. Hun håber lidt, at omridset af hendes krop bag forhænget, ikke giver ham for høje forventninger, for ærligt talt, nu hvor hun er inde, håber hun lidt på, at hun kan snyde sig udenom, på den ene eller den anden måde. Hun lænr hovedet tilbage og nyder strålerne fra brusehovedet, men så træder ud fra badet, inde i et skab finder hun et stykke sæbe, og begynder derefter at sæbe hele sin krop ind, fra top til tå; det er længe siden, hun har haft den luksus at bruge sæbe, og den dejlige duft kildrer næsten helt i hendes næsebor. Hun træder ind under vandets stråler igen, vasker sæben af sig, står i yderligere fem minutter, hvor hun bare nyder den dejlige fornemmelse af varmt vand, der rammer hendes krop, inden hun slukker for vandet og træder igen ud fra forhænget.
Hun tager det ene af håndklæderne, svinger det rundt om hendes hår, inden hun tager det andet håndklæde, og begynder grundigt at tørre sin krop; igen er det noget, hun tager sig tid til - det er ikke kun for at trække tiden, men også fordi hun virkelig nyder det. For hende er det virkelig en nydelse, og selvom hun stadig er en lille smule anspændt ved situationen, er hun nu langt mere afslappet med de fine omgivelser, end hun var før. Da hun har tørret sin krop, begynder hun på hårtørringen, og til sidst reder hun sit hår ud med fingrene. Hun tager sin kjole på igen, åbner døren og går ind i stuen, hvor Alexander er.
"Tak for det," smiler hun, og er denne gang helt oprigtigt. Hun ser rundt; som sagt er hun mindre anspændt, og nu synes hun næsten, at her er hyggeligt.
Carolina Floros
Be kind to me, or treat me mean
I'll make the most of it, I'm an extraordinary machine