Middagstid ved den lille skovsø

Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 15.01.2012 21:31
Han har såmænd intet imod at fortælle om sin forretning, det gør han så tit i forvejen, og han smiler bare, lettet over, hun stillede det spørgsmål i stedet for de hundreder af andre, hun kunne have taget op.
"Jeg sælger frugt og grønt og blomster. JEg skaber dem selv og følger dem hele vejen til kundens bord så godt, det er mig muligt, for min forretning har vokset sig temmelig stor med årene." Han holdt hånden op og smilede til hende, mens han lod en plante gro op fra sin hånd, som om hånden var jorden. Planten vokser og spirer, og en aflang, mangefarvet frugt med en gnubret overflade lignende et græskars. Han lod den vokse sig til lidt længere end halvanden håndslængde og plukkede så frugten med en lille trækning på øjenbrynene, da det sved en smule. Dernæst absorberede han planten igen, og den forsvandt ind i hans hånd, før han brækkede toppen af den aflange frugt, og han rækker den frem til hende, så hun kan se den gyldne saft indvendigt.
"Her, prøv den, det er min specialitet." Han smilede venligt til hende, mens han bøjede sig let forover for at nå så tæt på, hun kunne tage den fra hans hånd. Hun ville finde smagen sød som honning, men frugtagtig og blød, ikke klæbende i munden, men let varmende ned gennem svælget og i det hele taget dejlig behagelig, og aromaen var himmelsk. Endnu havde han ikke mødt nogen, der havde kunnet modstå den, selvom nogen selvfølgelig kunne lide den bedre end andre. Det var en drik han havde udviklet til sig selv for næsten syv år siden, og som hans kunder havde tigget ham om at sælge.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 31.01.2012 18:22
Zilanea måtte smile skævt da hun hørte hvad den fremmedes profession var. Hvorfor havde hun ikke selv gættet det? Det hang jo meget godt sammen og gav masser af mening. Når så mange alligevel kendte til hans gave at han ikke var nødt til at skjule den, så måtte den jo også hænge sammen med det han lavede.
Imens han viste endnu mere frem, faldt en tanke hende ind. "Hvor gammel var du da du fandt din evne?" Hun var mest nysgerrig efter at vide hvor mange ligheder der var mellem Krystallandet og dette 'England'. At dømme ud fra denne mand var lighederne i personer ikke mange, udover fysisk udseende, men hun vidst godt at man ikke kunne dømme ud fra et enkelt eksempel. Hendes tanke var, om magi også var normalt i andre verdener.
Da han tilbød hende frugten rystede hun let på hovedet med en mine der høfligt afslog. Hun vidste i grunden ingenting om manden, og om hvor meget af det han sagde var sandt, og hun vidste nok om planter til ikke at smage på hvad som helst.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 02.02.2012 18:12
Et lille suk undslap ham, da hun spurgte til hans alder og evne i sammenhæng, mens han tænkte tilbage i tiden.
"Jeg var tyve. Det skete ombord på skibet på vej hertil, og jeg fik mildest talt et chok, da jeg oplevede noget spirre ud af min hånd for første gang. Jeg gik naturligvis til skibets læge, der fortalte mig, de fleste ombordværende oplevede lignende fysissk umulige evner. Det viste sig senere at være en påvirkning fra selve Krystallandet, der nåede os over vandene og fandt uforudsete evner frem i os. Det hele var meget mystisk ..." I betragtning af hvor kort tid, han havde kendt sin evne, havde han fået en forbløffende stor kontrol over den, der var kommet fra viljefast, regelmæssig øvelse - nogen gange til en sådan grad, han var besvimet af udmattelse - og det at han brugte evnerne i det daglige. Det var dog først indenfor de seneste fire år, han havde opdaget sit fulde potentiale og han havde vedblevet at udvikle og styrke sin magi.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 02.02.2012 20:51
Zilanea kiggede på den fremmede længe uden at sige et ord, mens hun med rynkede bryn tænkte over hvad han lige havde fortalt hende. Det var ikke tit at hun fandt noget, som hun i grunden ikke kunne bruge til noget, interessant. Men det her lød ret specielt. Hun fik en pludselig træng til at rejse udenlands - noget hun aldrig havde følt før, måske fordi det ikke var noget der var udbredt nogen steder i Krystallandet. Det var så sjælden en ting at hele landet vidste det i løbet af meget kort tid hvis nogen gjorde et seriøst forsøg på at gøre det. Og så vidt hun kunne huske var det også blevet gjort forbudt fordi det krævede en speciel form for magi.
Hun rystede på hovedet for at ryste tanken af sig. "Hvor lang tid tog rejsen?" spurgte hun i stedet.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 02.02.2012 21:00
Han stod stadig med frugten i hånden og valgte selv at drikke af den, mens hun tænkte. Han nød smagen og varmen fra den, mens han lyttede til hendes spørgsmål.
"Ja se det er det interessante ved det! Vi var egentligt på vej et helt andet sted hen, havde været undervejs i adskillige uger, da der en nat var et stormvejr, der skød os ud af kurs. JEg har senere fundet ud af, vi var sejlet igennem en magisk portal midt i havet, der var blevet skabt af en eller anden ukendt, og derfor endte vi her. Det var slet ikke meningen, men efter den nat, gik der vel fire eller fem dage, før vi pludselig så land forude der ikke burde være der. Det var meget ejendommeligt, men da skibet var sprunget læk og vi dødssejlede i forvejen, var vi nødt til at forsøge at lægge til. Desværre kom vi aldrig ind til land, før skibet sank, og de fleste ombordværende druknede. Selv lykkedes det mig at komme i land og trække min kammertjener med mig med hjælp fra mine nye utrænede evner, der åbenbart reagerede på min desperation ... Det var meget meget mystisk alt sammen." Han drak lidt mere af frugten, der ikke skulle gå til spilde, mens hans tanker gled tilbage til det døgn, hvor han var i bølgernes nåde. Det havde været et rent mirakel, han havde overlevet; et mirakkel han den dag i dag stadig undrede sig over. Det var et mysterium hvad, der egentligt var sket, men han havde klaret skærene den nat og havde takket sin Gud og skaber for det tit.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 03.03.2012 15:51
Det var alt sammen meget spændende, syntes Zilanea, hvis interesse blev vakt yderligere fordi det var de færreste mennesker der kunne fortælle hende noget hun fandt interessant. "Har man aldrig fundet ud af hvem der skabte portalen, ved du det? Og hvad med de andre der overlevede, hvad er der blevet af dem?" Hun var altid nysgerrig efter at lære noget nyt, selvom det her var en smule anderledes. Han kunne jo hverken lære hende hvordan man åbnede portaler til andre verdener eller vise hende vej til en der kunne. Til gengæld havde hun nu lyst til at gå til en af de større biblioteker og finde ud af om der var nogen bøger der omhandlede historier fra andre der havde besøgt alternative verdener.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 03.03.2012 19:02
Hendes interesse overraskede ham faktisk en hel del. Jovist havde nogen da været vagt interesserede før, men ingen på denne måde. Hendes spørgsmål lød i sans sind som ekko af dem han selv havde haft engang.
"Jeg har ikke kunnet finde ud af det, nej. Folk, jeg har spurgt, har troet, jeg var gal; kun de færreste har hørt om noget sådant. men jeg fandt et par spor. Der er meget få personer i Krystallandet, der kan skabe den slags portaler og endnu færre med en grund til det. Jeg lokaliserede kun en enkelt, men han var døende, da jeg nåede ham, og jeg nåede aldrig at stille mine spørgsmål ... De andre overlevende er borte for længst. Jeg forsøgte at holde kontakten til dem, men de forsvandt hurtigt. Livet i Krystallandet er meget anderledes end hvor vi kom fra; langt hårdere, og da vi kom hertil uden noget var der enten naturen eller mennesker, der tog livet af dem. Jeg har været den eneste dristig nok til at søge hjælp hos en fremmed, have valgt det rette menneske og have modtaget hjælpen. Det har holdt mig i live indtil jeg lærte hvordan, man gebærder sig her - hvilket ikke har været let ... Det er det stadig ikke altid." Den sidste indrømmelse var ærlig og ikke sagt med halvt så mange følelser, som der lå bag den. Men selv efter syv år var han en outsider, der skulle kæmpe for sin plads, og ikke mindst for at forstå tankegangen hos krystalisianerne. Det var alt sammen yderst.. forvirrende!
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 04.03.2012 11:07
At høre at de andre overlevende alligevel ikke havde klaret den i længden ærgrede hende at høre. Men det lød også som om at folk fra det land han kom fra var en smule skrøbelige og ikke vant til at begå sig et sted med så mange farer der i virkeligheden lurede i Krystallandet. Når man var født og opvokset her var det for de fleste ikke et stort problem. Men det undlod hun selvfølgelig at kommentere på.
"Jeg finder det interessant at du ligner en krystalisianer ret meget i udseenet," pånær tøjet og håret og trækkene og måden af bevæge sig på, for slet ikke at tale om hans måde at tale på... "Men hvordan har du haft det med de andre racer?"
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 04.03.2012 16:40
Han kunne kun have givet hende ret i hendes tanker, såfremt hun havde valgt at kommentere på det. Krystallandet var råt og farligt i forhold til lille England, og selvom der da lurede farer i Plymouth, hvor han var fra, var det en helt anden slags farer end dem, man mødte her.
Han smilede sit skæve, charmerende smil ved hendes ord og nikkede roligt. Havde han kendt de tanker, der fulgte ordene her, ville han nok have leet højt.
"Ja, grundtrækkene er de samme, men kulturarven er meget forskellig," kendte han sig enig. "Jeg må indrømme, det var meget skræmmende og forvirrende i starten med de andre racer, men jeg har heldigvis haft en god portion nysgerrighed der har holdt mig fra at blive skræmt helt væk. Jeg møder dog stadig nye racer fra tid til anden og forsøger at lære mere om dem. Det er ganske interessant og noget jeg aldrig har været ude for før ..."
Han drak det sidste af frugten og absorberede skallen i hånden, så den forsvandt helt, før han samlede hænderne bag ryggen og bare betragtede hende.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 04.03.2012 17:02
Zilanea kunne ikke lade være med at smile stort. Hun havde ikke regnet med at have noget som helst til fælles med denne mand, men her var noget: nysgerrighed for at lære noget nyt.
"Man kan også blive for nysgerrig!" Selvom ordene var sande nok, så var der latter i hendes stemme, og samtidig kiggede hun sigende ned på de lange ar der gik skråt ned over den ene side af hendes bare mave. Nu hvor solen fandt vej ned gennem træerne var de ret tydelige.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 04.03.2012 17:55
George var holdt op med at overraskes hver gang, han fandt, han havde noget til fælles med folk, han ikke havde troet, han ville have det. Det skete alt for ofte efterhånden, og han var kommet frem til den erkendelse, man vel i grunden ville have noget til fælles med enhver, hvis man bare ledte længe nok efter det.
Han hørte hendes ord og sænkede blikket til hendes mave et halvt øjeblik, før han hastigt hævede det igen, flov over at stå og beglo hende på den måde. Han havde faktisk ikke bemærket arene før, for han havde ikke tilladt sig selv at se andre steder hen end hendes ansigt, men nu undrede han sig.
"Nysgerrighed kan give nogle knubs, ja, men i grunden tror jeg faktisk ikke, man kan blive for nysgerrig, så længe man husker at passe på sig selv på samme tid," sagde han forsigtigt, let tøvende.
"Men jeg kan tage fejl ... Kan jeg tillade mig at have den frækhed at spørge hvad, der er hændt Dem?" Det var ikke et direkte spørgsmål om hændelsen, men et spørgsmål om han måtte have lov at spørge hende. Englændere - ville hun nok mene - havde nogle mærkværdige vaner.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 04.03.2012 19:37
"Det har du nok meget ret i." Hendes latter mildnedes til blot et smil. Tanken om første gang hun havde været døden nær var ikke særligt behagelig. Det vænnede hun sig nok aldrig til.
"Det må du gerne. Jeg var kun lige rejst hjemmefra, og min nysgerrighed var noget nær ustyrlig. Jeg har altid været interesseret i levende væsner, men især dyr og at lære om dem. Jeg havde fulgt nogen store fodspor der lignede noget der stammede fra et forvokset kattedyr. Ganske rigtigt viste det sig at være sådan en, kæmpe stor og sort. Desværre kom jeg for tæt på hende og hendes hule med unger at hun gik til angreb. Jeg fik med nød og næppe kæmpet mig fri, men var bagefter fuldstændig udkørt. Heldigvis for mig blev jeg fundet af en alkymist og healer der var ude for at lede efter bestemte urter." Mens hun tænkte tilbage på det så hun bare ned i søen, men da hun var færdig med at fortælle kiggede hun op igen.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 04.03.2012 19:49
Latteren løb drillende ind i hans ører og fik ham til at føle sig godt tilpas. Han gengældte smilet, der først falmede med hendes fortælling. Det blev afløst af et langt mere alvorligt udtryk med let rynkede bryn, og han lyttede tydeligvis interesseret i hendes ord.
"Det lader til, De var meget heldig med den episode. En mor med unger kan være ganske utilregnelig!" Han skar en grimasse - åh vidste han det ikke selv? "Det glæder mig dog, heldet var med Dem, og jeg tør sige, De har lært en lektie ved episoden trods alt. Det er en del af livet at lære, også når vores lærdom bringer os tæt på døden. De er ikke den eneste, hvis nysgerrighed har bragt så vidt ..." Han slog ud med hænderne og sendte et lettere trist smil. Hans egen nysgerrighed havde bragt ham tæt på døden adskillige gange indtil videre, og han havde nok ikke set den sidste gang af den slags tilfælde endnu.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 05.03.2012 13:49
"Det har du helt ret i," svarede hun, og smilet var tilbage på hendes læber. Det var bestemt heller ikke den eneste gang hendes nysgerrighed bragte hende i den forkerte situation. Men hun vidste også godt selv at det ikke kun var hendes nysgerrighed. Når det havde med andre levende væsner at gøre, af den slags som kunne tale, var det lige så meget hendes iltre temperament der var skyld i det, og det havde også op til flere gange bragt hende tæt på døden. Tanken om sortelveren i sumpen fik hende til at gyse kort. Hun håbede ikke, han havde lagt mærke til det, for det var ikke en historie hun havde lyst til at fortælle lige nu. I stedet forsøgte hun sig med et emneskift.
"Hvad har så været det bedste ved at lande i Krystallandet?"
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 05.03.2012 15:19
Han gengældte hendes smil og begyndte ubevidst at lege med ringen om sin lillefinger bag sin ryg. En dårlig vane han havde samlet til huse - eller én mere skulle man måske sige.
Han bemærkede godt hendes gysen og kunne tænke sig til, hendes tanker løb til en anden episode for tæt på døden, men han havde allerede været påtrængende nok og ville ikke spørge. Ønskede hun at tale om det, måtte hun selv bringe det på bane, og han lod bare som om, han ikke havde bemærket noget.
Emndeskiftet var lige så velkomment hos ham, men krævede, han måtte tænke sig om et øjeblik. Hvad havde det bedste været? Kunne han overhovedet vælge én hændelse ud som det bedste? Et lille smil bredte sig over hans læber.
"Min tilværelse før var kummerlig som det mindste. Hård - men på en anden måde end her i landet - og jeg var bitter og knust, da jeg blev deporteret. Jeg mistede min familie og den forretning, der holdt dem i live, min omgangskreds, selv de fleste af mine ejendele, og jeg var i lang tid ude af stand til at tro, jeg nogensinde ville kunne komme til et punkt, hvor jeg ville blive glad igen ... Jeg har oplevet mange ting, lært mange ting og set mange ting i min tid her; jeg har mødt kærligheden, har fået en ny familie og har bygget en ny tilværelse op med en blomstrende forretning og så videre, og jeg mangler intet i dag. Så den bedste oplevelse kan jeg ikke sætte fingeren på. Måske det at der findes en ny chance for enhver - selv for en som mig." Hanafsluttede med at slå ud med begge hænder i én stor undskyldning for sig selv, før han smilede igen.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 05.03.2012 15:40
Den sidste bemærkning fik ham til at lyde som om han ikke selv mente han havde fortjent en ekstra chance. Det var svært for Zilanea at forestille sig; han virkede så harmløs. Men hun vidste alt for godt at man ikke skulle skue en hund på hårene.
"Jeg sagde heller ikke det skulle være én bestemt ting," grinede hun. "Men det lyder som om du har fået en hel del ud af at flytte hertil, selvom det måske ikke var en del af dine planer." Hun prøvede at forestille sig hvordan det ville være at finde kærligheden og stifte en familie. Lige meget hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke se det attraktive i det. Det var ikke noget hun nogensinde havde gået op i, ligesom de fleste piger hun var vokset op med. De havde tit snakket om hvordan de skulle giftes og bo pænt og alt muligt, også selvom de ikke engang var fyldt 10 på det tidspunkt. Fjollet, syntes Zilanea.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 05.03.2012 19:45
Selvom George ikke havde udført nogle handlinger som sådan, der skulle fjerne hans ret til en ekstra chance, kunne han selv se rigeligt af dem. Det hele lå i de værdier han stod for og alle de gange, han havde brugt dem. Han tænkte ikke på hvor meget over andres standarter disse værdier lå, faktisk næsten skræmmende så, og han dømte sig selv over en kam og andre over en anden og sammenlignede dem, selvom man aldrig ville kunne gøre det.
Han smilede ved lyden af hendes latter.
"Sandt nok," bemærkede han efter at have tænkt igennem hendes ord igen, "Og jeg skal ikke klage over måden, det er endt på, selvom jeg savner mine søstre fra tid til anden og det samme med livet i England. Men jeg er godt tilfreds med tilværelsen som den har vist sig for mig og kan kun takke Gud for at have ledet mig denne vej." Han vidste i det øjeblik ordet Gud var sluppet fra hans læber, han havde sagt noget forkert. Der var meget krystalisianerne kunne leve med og acceptere, men hans Gud havde ikke været en af dem, og han håbede nu blot, han ikke ville støde hende for meget, da det slet ikke havde været hans intention.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 05.03.2012 19:57
Hvis Zilanea nogensinde havde vidst hvordan det var at have søskende, kunne hun nok nikke genkendende nu. Og hans ord frembragte da også et lille stik af medfølelse over at have forladt sin mor i en tid hvor kvinden var allermest alene. Desværre var det også bare den tid hvor Zilanea havde allermest brug for at komme væk og stå på egne ben.
Hendes tanker blev afbrudt af noget underligt han sagde. "Gud?" Hendes blik var undrende, næsten som om hun tvivlede på at han var helt rask. "Hvordan kan du referere til 'Gud' som om der kun er én gud? Selv de der kun tror på en gud, ville aldrig bare sige 'Gud'. Hvis man da tror på den slags..," sagde hun med endnu et grin og rystede let på hovedet. Fornærmet var hun bestemt ikke.
Sir George Gallagher

Sir George Gallagher

Krystalisianer

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 191 cm

George 05.03.2012 22:58
Georges familie havde haft brug for ham, da han blev sendt væk. Hans far havde været en drukkenbolt, hans mor død, og hans ældste søster i fare for at falde i fingrene på en markise der var rygtet som morder ... Uden George i billedet til at forhindre ægteskabet, var der ikke andre end markisen til at tage sig af hans familie, og dét var en skræmmende udsigt. Han brød sig virkelig ikke om at tænke på hvad, der var blevet af dem alle sammen.
Hendes ord fik hans ansigt til at fortrække sig i en grimasse. På den igen; hvornår lærte han, at religion ikke var noget, han burde tale om med krystalisianere om? Han var tæt på at slå sig selv i hovedet, men han lod være og fastholdt bare et roligt smil.
"Min tro følger stadig den, jeg er vokset op med," forklarede han. "I England har vi kun én Gud - der tilbedes af to forskellige religioner ... Vi er vel ikke så opfindsomme, vil jeg gå ud fra. Vores Gud har intet navn, og at give ham et opfattes som blasfemi ... Det er en del anderledes end trosretningerne her til lands." Han var tydeligvis usikker på hendes reaktion. Det var kommet til kamp over trosspørgsmålet før, og han ønskede bestemt ikke, det skulle ske igen.
Zilanea

Zilanea

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 19 år

Højde / 168 cm

Witch Bitch 07.03.2012 19:13
Zilanea lod et øjeblik hans ord hænge i luften mens hun tænkte over dem. "Jaja, det må I også selv om," Svarede hun så med et skuldertræk og et smil der stadig antydede at han var lidt fra den. Hvad han nok ikke vidste var at det ikke kun var ham hun syntes det om, men alle der troede på nogen form for gud. Derfor måtte hun tilføje: "Jeg tror ikke på nogen gud, og jeg forstår ikke folk der gør. Men jeg forstår endnu mindre folk der slås eller fører krige over deres uenighed omkring religion." Desuden havde han ikke været i tvivl hvis hun havde været fornærmet, men den side kendte han selvfølgelig ikke til. Endnu.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 12