Xenix gik ud på gangen og første ham gennem den hvide udsmykkede gang hvor Saia havde tændt starinlys op, så det ikke var så dunkelt, selvom alle væggene var hvide og gulvet af hvidt marmor. Der var døre på begge sider, teknisk set gæsteværelser, men lige pt. var størstedelen af dem tomme, da Xenix ikke hvade boet i palæ'et særlig længe, og først for nylig var begyndt at få sat det i stand, bygget om hist og her, og for den sags skyld indrettet.
Da de nåede enden af gangen skubbede hun en tung sort trædør op med metalbeslag, rummet var stort og opvarmet, der var et stort vindue i enden af rummet, og i den ene side var der et enormt badekar, ligeledes af marmor, som Saia havde fyldt op med dampende vand og olier der henholdsvis duftede, og plejede kroppen. I Den anden side af badeværelset var der et stort kar, som man typisk brugte til at skylle ansigtet og hænderne i.
"Gæstebadeværelset." lød det sparsomt fra Xenix før hun vendte sig mod Schwartz "Saia kommer med nogle håndklæder om et minut, De skal sove i tredie værelse på højre hånd, når De går ud herfra!" sagde hun og gik mod døren, hvor Saia kom med de opvarmede håndklæder, og lagde dem på et lille bord ved siden af det enorme badekar, før hun hurtigt trissede ud igen.
"Der er allerede redt op til Dem, og kaminen er tændt, hvis der er problemer kan De ringe på klokken efter Saia, hun er til rådighed døgnet rundt, jeg vil trække mig tilbage!" sagde Xenix så med et kækt smil før hun så på Schwarts for at afvente hans respons

Alexander fulgte efter hende igennem de smukke hus, han kom til at tænke på at det faktisk ikke ville være et helt forfærdeligt sted at bo, stedet i sig selv var helt og aldeles smukt, og indehaveren ligeså, men så igen tingene skal jo helst passe sammen, et smukt hus til en smuk kvinde.
Alexander kiggede ind og fløjtede, et overraskende fløjt, hele værelset var fantastisk af et gæsteværelse at være, hans eget hus var slet ikke dårligt, ufattelig smukt i sig selv også, men det samme galdt bestem for dette, og da han så det fabeltagtige, et fantastisk smukt bad, og specielt for en mand som på de seneste dage havde rejst meget, bare tanken om at få fjernet hvert eneste gram snavs på sin krop var nærmest uvirkeligt.
Det lyder fabeltagtigt
Sagde Alexander der smed trøjen allerede med det samme og gik hen for at mærke temperaturen på vandet, fuldstændigt perfekt. han gik tilbage til Xenix og tog imod håndklæderne og smilede til hende.
"Tusind tak skal de have, smutter de da i seng allerede? Havde da håbet på vi måske kunne tage et glas vin eller noget bagefter, hvis det da ikke er at trænge mig på
Sagde han smilende og afventede hendes svar.

Xenix så tænkende på ham, i virkeligheden skulle hun ikke i sneg, hun havde arbejde der skulle gøres, men det behøvede han jo ikke at vide.
"Et glas vin skader jo aldrig!" sagde hun så og skævede diskret til Alex der var i fuld firspring med at smide tøjet, "Saia, hent et god flaske fra kælderen!" sagde hun så, og kiggede efter den buttede, men ganske kønne pige der vimsede afsted som fanden var i hælene på hende. "HUn er en dygtig tjener, stiller ikke så mange krav og der er aldrig bøvl med hende!" sagde Xenix så, henvendt til Alexander, mest for at vise, at på trods at af hun var tjenestepige, skulle man udvise hende respekt.
Til sidst vendte Xenix sig mod Schwartz og nikkede kort "Giv Dem endelig alt den tid De skal bruge, jeg ska lige skifte til noget mere afslappet, og så har jeg et par småting jeg skal kigge på. De kan finde mig i opholdsstuen om ca. en time!" sagde hun, før hun vendte ryggen til og langsomt gik ud af badeværelset, for de fleste ville det være ganske forståeligt at hun havde behov for at skifte, de store skørter var ikke ligefrem behagelige, men de var representable og med årene vendede man sig til at gå med dem altid.

[Beklager ventetiden, mit internet skaber sig!]

Alexander smilede til hende, det glædede ham at de kunne hygge over et glas vin, hun var trodsalt en rigtig køn kvinde, lige Alexanders type da hun også lod til at have noget imellem hovedet, fantastisk tænkte han.
"Det lyder fantastisk"
Sagde han smilede idet han nikkede til hende da hun fortalte om sin tjener, der var intet bedre end loyale og hårdt arbejdende tjenere tænkte Alexander, han var nemlig ikke selv typen der straffede dem, med mindre de selvfølgelig havde fortjent det, nej han så helst at han kunne belønne dem når de gjorde noget godt, det var efter hans mening også den måde hvor man fik mest ud af dem.
"fantastisk, så har jeg rigeligt tid til at tage mig et langt bad"
Sagde han smilende til hende, i det han blidt lukkede døren til, han gik hen imod badekaret og stoppede op foran det hvor han lige så stille begyndte at afklæde sig, lægge dem pænt sammen på bordet og så selv glide ned under det dejligt varme og velduftende vand.

Xenix strøg hurtigt hen til trappen og op ad den, før hun kom op på øverste sal hvor hun havde sin store sovesal, hun åbnede den store dør og gik hen til speljet, hun havde ligeledes haft en hård dag, og hendes hår trængte til at blive redt. Hun var ikke mange øjeblikke om at afklæde sig det store skørt, hvorefter hun gik hen til sit vandfad hvor hun skyllede hele kroppen. Igen havde Saia været forudsigende og havde varmet vandet til hendes ankomst.
Da hun havde vasket sig satte hun sig ved sit sminkebord og redte det lange sorte hår igennem, det var blevet filtret af den lange ridetur og den stride blæst, men det tog ikke mange øjeblikke før at det var på plads., og hun iførte sig en lang kropsnær kjole, med et spmpelt skørt, der egentlig mindede mest om en underkjole, men den gik an, og var ualmindelig rar at gå i.
"Årh, det havde jeg glemt alt om!" mumlede hun så for sig selv, og fandt en lille silkepose frem fra det store skørt, som nu bare lå i en stor rodet bunke på gulvet, og strøg ned ad de mange trapper og ned i kælderen, hvor hun hældte dem i en morder og knuste urterne hun havde samlet i løbet af dagen, mere gad hun ikke gøre ved dem, der var trods alt endnu en dag i morgen, og så endda en fridag.
Hurtigt lukede hun døren ind til sit alkymi-kammer og satte nu kursen mod stuen, hvor Saia havde dækket op med vin, lidt ost og nogle kiks, Xenix sukkede lettet, og lod sig dumpe ned i en af de store tunge læderstole forean den varme pejs!

Alexander sukkede en smule, og begyndte lige så stille at gnubbe det værste snavns af hans krop, han kunne ikke holde et smil tilbage, og der gik ikke længe før han var blevet helt ren, han bevægede sig langsomt op fra badekaret og tog håndklædet og fik hurtigt tørret sin krop.
Han begyndte langsomt at iklæde sig sit tøj, og prøvede så vidt som muligt at få dem til at se anstændigt ud, han ville ønske at han havde haft nogle andre klæder han kunne skifte til, men han måtte arbejde med hvad det nu var han havde at arbejde med.
Han knappede skjorten og begyndte at bevæge sig ind til den smukt oplyste stue, han bevægede sig derind og smilte til Xenix idet han satte sig ned ved siden af hende, han duftede til vinen, inden han tog en mindre tård.

Xenix kunne høre de tunge fodtrin på gangen, fodtrin som man kun har efter et langt varmt bad. "Det pyntede med lidt vand og sæbe!" lo hun og kiggede nedover ham med et tydeligt elevatorblik, fra Xenix side var det på ingen måde en fornærmelse, faktisk var det sjældent at hun tillod sig at rose andre især for deres udseene og desuden var det de færreste som ikke havde godt af et langt bad, og slet ikke efter sådan en ridetur.
Hun rettede sig kort i stolen, og lagde det ene ben over det andet mens hendes blå øjne betragtede ildstedet mens hendes ene hånd fandt glasset og tog et sip af vinen, som havde en fyldig smag der passede til det lille måltid Saia havde disket op.
"Jeg mangler faktisk en staldknægt!" mumlede hun så og kastede et blik over på Alexander, ikke at hun havde forestillet sig at han skulle tage tjansen, men det kunne være at han kendte folk som kunne "Gode folk er umulige at opdrive, og Saia kan ikke klare det hele!" sagde hun bestemt og lod vinen løbe rundt i glasset, som hun sad og legede med det, men det var ligeledes for at give den lidt ilt. "Det er måske ikke et marked De har kendskab til?" hun løftede de slanke øjenbryn med en spørgende grimasse mod Alex før hun satte glasset fra sig, og begyndte i stedet at nippe til en kiks

Alexander grinede en smule, han vidste ikke helt om det var en kompliment, men lige meget hvad var det jo nok sandt, og så valgte han simpelthen bare at tro på det. Desuden lagde han bestemt mærke til at hun gav ham elevator blikket, men han havde skam absolut intet imod det.
"Jamen tak skal du have"
Sagde Alexander og satte sig virkelig til rette, han tog sig endnu en tår af vinen, og valgte så opså at smage på en af kiksene, Alexander kiggede lidt mistroisk på hende, han håbede virkelig ikke at hun antydede at han kunne få et arbejde som staldknægt hos hende, altså han ville da intet have imod at kunne være hos hende dagligt, men stadigvæk, han lignede ad ikke just en staldknægt forhåbntlig.
"Så sandt, det er svært at finde folk men nej jeg kender ikke ligefrem det marked, slet ikke når de bord så langt fra byen"
Sagde Alexander og smilede lidt til hende, det var altid noget at det blot havde været en mindre misforståelse.

Xenix trak på skuldrene "At ejg bor langt fra byen bliver intet problem for mine tjenestefolk, de får stillet en hest til rådighed, efter eget valg naturligvis!" sagde hun og lagde hovedet en anelse på sned, Saia havde valgt en lille grå hest som hed Silke, eller noget i den stil, ikke en hest efter Xenix smag, som selv red på en enorm sort hingst, som i virkeligheden fik Xenix til at virke lille, men ligeldes rig og magtfuld, desuden gik det ikke med en lille hest når man havde kjoler som Xenix, de ville bare slæbe hen ad jorden.
Hun slog hurtigt tanken ud af hovedet og vendte så hovedet mod Alex "Hvad var det De lavede?" hun kunne faktisk ikke huske om hun havde spurgt, men hun var også ved at være træt i hovedet, hun havde siddet til forhandlinger hele dagen, og kunden havde ikke lige været til at bide skeer med, en hård fæter, men en god og velbetalende stamkunde som hun var nødt til at stryge lidt med hårene for at få det til at hænge sammen.

Alexander var en smule uenig, der var mange hvor det betød noget hvor deres arbejdsplads var beliggende, men i det mindste var hun villig til at give dem en hest så de kunne transportere sig derhen.
hmm ja, jeg kan bestemt se hvad du mener
Sagde Alexander og tog sig endnu en tår af den fantastiske vin, den smagte helt og aldeles udsøgt og han tog sig da også en lille kiks med en smule ost på, og de smagte udsøgt sammen med vinen, han måtte indrømme at det var et fantastisk godt valg.
"Lad os bare sige at jeg fixer problemer"
Sagde han, han vidste at de havde talt om det tidligere, men hun havde vist haft en lang dag så han havde intet imod at gentage sig selv.

Xenix lod sig synke lidt sammen i stolen, normalt var hun slet ikke så afslappet når det kom til at være i andres selskab, men Alexander virkede okay, teknisk set hvade han ikke rigtigt noget valg, hvis han blev smidt ud nu skulle han selv sadle op, dét i sig selv var sikkeert ikke noget problem for en rask ung mand som ham, men derefter skulle han igennem skoven, hvilket straks var sværere når man ikke kendte vejen, og så især i dette mørke.
Xenix lod den ene slanke finger følge vinglassets kant rundt, mens hun stirrede ind i ilden med tænksomme øjne, dog uden at tilføje et enkelt "Arh ja, det er rigtigt!" til hans erhverv, selvom hun nok måtte indrømme, at hun ikke rigtigt kunne huske hvad han lavede, og han ville nok heller ikke gentage det, eller komme videre ind på emnet.
Hun tog forsigtigt en tår af vinen, som efterhånden havde fremkaldt en diskret rosa farve i hendes kinder, som normalt var meget hvide, ligesom resten af hendes ansigt, eller snarre, ligeson resten af hendes krop. Xenix var generelt meget bleg, men det klædte hende faktisk ualmindeligt godt, da det skabte en kontrast til det sorte hår, de blå øjne og de rosarøde læber.
"Det er heldigt at palæ'et her er så let at verme op, der burde være gulvvarme på deres værelse når De beslutter Dem at trække tilbage!" sagde hun og vendte til sidst blikket mod ham "Jeg har et fyr i kælderen, med rør igennem bygningens vægge og gulve, som bliver varmede op, smart ikke sandt?" sagde hun så, for ikke at miste samtalen, hun var også rimelig stolt af konstruktionen, det var de færreste i krystallandet der havde råd til installationer som denne.

Alexander kiggede på en reaktion fra hendes side af idet han fortalte hende om sit erhverv, han regnede lidt med at hun ville spørge ind til dette igen, men overraskende nok gjorde hun ikke, hvilket han var rimelig glad for, han syntes ikke ligefrem det var det mest spændende at tale med en smuk kvinde om, og så var der rigtig mange mennesker der ikke brød sig om det han lavede, og han ville meget nødigt skulle ud i dette vejr.
Alexander fløjtede på en måde hvorved man kunne høre han var overrasket om imponeret.
Sikke dog en kontruktion tænkte han, han havde kun hørt om et par enkelte andre mennesker som havde lignende konstruktioner, og han selv var ikke en af dem, deres problem var praktisk set altid rigtig dejligt varmt, men det var slet ikke lige så imponerende som det Xenix havde.
"Jeg må indrømme at det lyder rigtigt imponerende"
Sagde Alexander

Xenix nikkede og kiggede tomt ned i sit vinglas, hvor bestanden af den røde søde væske var dalet gevaldigt, Xenix drak som regl ikke med mindre at det var forretningsmøder, eller hun havde en aften alene, hvor hun gav sig tid til at forkæle sig selv.
Kort rettede hun på det lange skørt med en kort håndbevægelse før hun kiggede over mod Schwarts, der ville ikke gå så længe før hun ville gå til ro, hun var smadret, men hun brød sig alligevel ikke om at hendes gæster var oppe, mens hun selv sov.
Måske ville det i virkeligheden bare være lettere .. hun lod forsigtigt hånden glide op på midten af låret, hvor hun havde sin trofaste dagger siddene, diskret og praktisk. Hun slog tanken ud af hovedet, det havde aldrig været vel anset at slå sine gæster ihjel, bare fordi man havde en mistanke om at de var nysgerrige af natur. Heldigvis havde hun dog heller ingen synlige beviser på hendes erhverv, så det kunne være ligemeget, hvis Alexander alligevel skulle finde på at snuse rundt i huset.

Lorgath havde måske nok valgt en lidt forkert nat at gøre dette på. Han var ganske udmattet efter i går nats drikkerier, men der var heldigvis intet alkohol i ham længere, og han var heller ikke videre sulten. En hovedpine havde dog fået tilladelse til at snige sig ind på ham og derfor var det med en gnaven grimasse, at han red afsted, følgende både Xenix' og hendes hests spor med sin skarpe lugtesans. Han anede ikke hvor hun var taget hen så denne tur var måske ikke så fornuftig at tage, men han havde tænkt sig at finde hende og få hende med tilbage om han så skulle slæbe hende fra sin hest.
Da hendes lugt blandede sig med lugten af flere mennesker, blev han først en smule forvirret, men valgte så at bruge øjnene, til de faldt på et palæ der var bygget så godt ind til nogle bjerge, at den for det blotte øje godt kunne skjules. Ærgeligt, at Lorgaths syn så desværre var lidt for formiddabelt til at sådan noget var noget han overså. Han red tættere på, iført sit normale, sorte tøj, til han kom til porten, hvor han havde forventet at se vagtopstillinger. Det var der ikke, så han sprang af hesten, åbnede porten, og gik ind i gården, hvor en stalddreng dukkede op og tilbød at tage sig af hans hest. Dybt forvirret, nikkede han bare og slap tøjlerne, mens han gik videre op til døren, hvor han bare valgte at gå ind og hængte sin kappe på en knage, så det var til at se, hvem han var med sin pæne jakke, ringe og pæne sværd. Han nåede dog ikke så langt før en buttet kvinde stod og gloede spørgende på ham. "Jeg vil gerne tale med Xenix?" svarede han koldt til hendes tavse spørgen.

Xenix var kommet hjem for tre nætter siden og ganske opgivende havde bedt Saia om at få dækket vinduerne til i et af gæsteværelserne. På trods af at hun aldrig havde sovet i et af gæsteværelserne, men altid i sit soveværelse i tårnet, havde stuepigen gjort som der blev sagt.
Dernæst havde Xenix bedt sig fri for selskab eller forstyrrelser af nogen art til hun selv besluttede andet, Saia havde af samme grund ladet hende være, men stillet flere bakker med mad og vand uden foran hendes dør, der til hendes store undren ikke var blevet rørt, overhovedet.
Det var samme undren der kom til udtryk da en ganske velklædt herre kom til palæet, og vadede ind uden at banke eller andet der indikerede hans ankomst.
Den buttede stuepige sendte han et vurderende blik, inden hun stillede bakken fra sig hun ellers havde under armen og fugtede læberne med en tungespids.
"Frøken Talinnin har frabedt sig selskab eller forstyrrelser Hr." Sagde hun så med en næsten undskyldende tone og rømmede sig så kort "Men hvis det er, ligger hun op ad trappen til venstre, tredje værelse på højre hånd!" fortsatte hun så, hvorefter hun trissede videre med rengøring, det var ret tydeligt, at Saia ikke kæmpede imod Lorgaths indtræden, hvis han kunne gøre noget ved Xenix var det langt bedre at hun fik en røffel, frem for at Xenix døde af sult og tørst.

Lorgaths kolde blik ændrede sig ikke da den buttede kvinde fortalte at Xenix ikke ønskede forstyrrelser. Da hun derimod fortalte hvor hans uregerlige kreation var, sendte han hende et humørforladt smil. "Tak," svarede han kortfattet, før han gik videre, brugende de anvisninger han havde fået.
Til sidst stod han foran den anviste dør og da han ikke vidste hvad helvede han skulle gøre, sukkede han lavt og tog sig til panden. Fanden være med det!
Med autoritet bankede han på to gange, før han åbnede døren og gik ind. Værelset var af middelmådig standard, med himmelseng, højt til loftet og et tildækket vindue og efter at dømme, kunne Lorgath gætte at hun lå i sengen. Stadig uden at vide hvad helvede han skulle sige, lukkede han bare døren efter sig og gik hen og satte sig ved hendes skrivebord hvor han fraværende pillede ved sin adelsring.

Xenix havde ikke rørt sig ud af flækken siden hun havde lagt sig i sengen, da hun var kommet hjem havde hun trukket en af sine hvide lange silkekjoler over hovedet og lagt sig ind på værelset Saia havde klargjort, dog ikke uden at undre sig gevaldigt. Dette havde Xenix dog været noget så ligeglad med, da hun mest af alt bare ønskede at grave sig ned i et hul. Engang havde hun læst at vampyrer kunne sove i flere år i træk, måske var dét i virkeligheden hvad hun havde brug for.
Hendes søvn var ikke andet end uforstyrret, hun sov fint om dagen, men om natten vågnede hun ganske naturligt og som dagene gled forbi groede sulten sammen med det ustyrlige bæst hun nu engang besad. Flere gange når Saia diskret havde trisset forbi hendes dør, enten med bakken, eller for at lytte igennem døren, havde hun seriøst overvejet, om det ikke bare ville være lettere at æde hende, så ville hun for det første slippe for et forklarringsproblem og for det andet ville hun få stillet sin uendelige sult. Dog var den sag endt med, at Xenix havde brugt de fleste af sine kræfter på at lade hende være, da hun aldrig havde gjort Xenix uret eller gået imod hendes forespørgsler.
Den sidste nat krøllede hun sig sammen under den store dyne, hun var som altid vågnet ved aftentide og prøvede ihærdigt bare at imødekomme en form for evighedssøvn, det skete ikke, til gengæld hørtes fodtrin som bestemt ikke tilhørte tjenestepigen. Så bankede det på, Xenix blev liggende og håbede det ville gå væk, men så kom det. Duften fra et andet væsen hamrede imod hende som dørene blev åbnet, hun kunne ikke styre det længere, hun hungrede efter føde. Roligt rørte hun på sig under dynen, inden hun sprang imod vedkommende som sad ved hendes skrivebord med ryggen til hende. I et langt elegant afsæt fra sengen landede hun bag ham, og begravede så de lange spidse hjørnetænder i hans kolde hud. Inderst inde vidste hun godt det var Lorgath, og hvor hun inderlidt prøvede at stoppe, men hun kunne ikke, igen havde hendes indre bæst taget over og hun havde intet andet valg end at lade sig mætte før noget andet.

Lorgath nåede kun at sidde der et kort øjeblik, da han hørte bevægelser og pludselig sad med et sæt på fire spidse hjørnetænder gravet ned i halsen. Han gav et halvkvalt udbrud fra sig mens hun begyndte at suge af hans kostbare blod og var til at starte med helt paf. Hvad fanden havde det kvindemenneske dog spenderet sin tid med?!
Da han kom til sig selv, greb han fat i hendes kjole omme i nakken og kastede hende over sig så hun landede foran ham, før han rejste sig og tog sig til halsen. Det svimlede lidt for ham og han kunne mærke at han selv blev sulten. Godt han havde taget det vandskind med! Uden at tænke videre over det skruede han proppen af skindet og drak grådigt, til den var halvtom, før han skruede proppen tilbage og smed det hen foran hende.
"Drik det," kommanderede han koldt uden at tænke nærmere over det. Døren bag ham gik pludselig op og hende den buttede dame kom stormende ind og begyndte at hive i Lorgaths arm for at få ham væk. Desværre var han lige lovligt stærk.

Xenix mere eller mindre klamrede sig til Lorgath mens hun grådigt sugede blod til sig, men takket være et par nætter uden føde var hun lige så afkræftet som et menneske der havde kravlet gennem en ørken et par dage i træk, hvilket gjorde det en smal sag for Lorgath at kaste hende forover, hvilket resulterede i, at hun mere eller mindre fortumlet landede på ryggen på skrivebordet med et anstrengt gisp.
Hendes blik vibrerede for øjnene af hende, da døren til rummet gik op. Langsomt men sikkert fik hun krabbet sig op på benene mens de isblå øjne stift rettede sig imod Saia der hev og flåede i den urokkelige Lorgath. Et øjeblik overvejede hun at sætte tænderne i hende og få det overstået, men pegede så stift imod døren "Saia hold dig væk!" hvæsede hun så hæst, hvorefter kvinden med et forskrækket blik rettet imod Xenix forsvandt ud af døren, og smækkede den hårdt efter sig.
Den sorthårede kvinde sank på knæ på gulvet, og trak på skindet til sig, som hun hurtigt tømte med en grådig mine, hvorefter hun kastede det fra sig og rettede blikket imod den anden vampyr. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, lige nu vidste hun slet ikke hvordan landet lå og hvordan alle tingene så ud, men hun var efterhånden godt klar over, at hun ikke overlevede længe uden ham, hvis ikke solen fik taget livet af hende, så skulle sulten eller jagten på føde nok gøre det.
"Du kom efter mig?" Spurgte hun så, faktisk ganske overrasket over at se ham på palæet. Egentligt vidste hun ikke rigtigt hvad hun havde forventet, men ét eller andet sted kunne hun ikke andet end at blive glad ved synet af ham

Lorgath havde virkelig lyst til at slå tjenertøsen væk, men hun gik heldigvis på Xenix' ordre og efterlod dem alene i lokalet, hvor Xenix nu sad og drak af vandskindet og bagefter smed det fra sig.
"Selvfølgelig gjorde jeg det. Pearl ville blive rasende hvis hun fandt ud af, at jeg ikke tog ansvar for dem jeg gør om på," svarede han køligt mens hans blik blev gennemborende, da han stirrede ned på hende. Til sidst rakte han hende sin hånd og trak hende op fra gulvet, hvad end hun så ville det eller ej og puffede hende tilbage at sidde på sengen. Han satte sig selv og tog sin hånd væk fra halsen, hvor der var en smule blod endnu. Han slikkede blodet væk fra sin hånd og lod halsen være, som den var, da han alligevel ikke blødte særlig.
"Har du tænkt dig at lytte til hvad jeg siger fra nu af og ikke bare tro alt muligt om mig når du ingen beviser har?" Spurgte han, stadig i det iskolde toneleje. Han havde brug for at vide om hun ville blive et problem igen i fremtiden. Ellers måtte han vel dræbe hende nu hvor det kun ville gøre minimalt ondt på ham at gøre det.