Drea sad og glemte hårdt om stenen som i sit blindene skær som næsten lyste parken op som var det en dagligdag.
Træet gav sig og Drea kunne mærke den svage vind som pisken gav fra sig da den susede imod hende, pr refleks satte hun af fra stammen og sprang bagover ud fra parken, men landte uheldigt og vred om på foden.
fandens....! Hun tog sig til venstre ankel et par sekunder og rejste sig forsigtigt og støttede sig til en lyspæl, hvorefter hun humpede usikkert væk mens hun støttede sig op af murene.
Parken var kun 50 meter fra hende men hun ville ikke stoppe.
((hun er stikker godt nok af, men du kan jo indhændte hende eller noget?))

Tarrak følger hende med blikket idé træet banker ned i hjorden og han slipper det, efterlader to indsnævringer i træet fra hvor hans arme har klemt. Han smilte veltilfredst ved synet af hendes uheld og hvordan hun såret forsatte i et haltende tempo som han kunne indhente, selv til fods. " Kujon, en gang og altid... " Sagde han frydende og spyttede kraftigt på hjorden, det var blod der kom op, eller vel og mærke kun rester, han blødte trodsalt ikke i hans metaliske form. Han gik med tunge skridt imod hende, blikket var rettet imod målet, hun kunne ikke slippe væk nu. *Kom så din forbandede isklump!* Tænkte han ivrigt og så imod sin hale som rejste sig og svang sig brutalt imod hendes ryg, i håb om at give hende et hårdt piskesmæld, hårdt nok til at få golemen frem.

Han var ivrig, han ville en gang for alle smadre den eneste der intil videre havde været istand til at kunne gøre skade på ham, han var rasende på denne fjende. Den kunne styre og forme sin krop, det samme kunne Tarrak, og størrelses mæssigt var de lige store, ivertifald lige tunge. Den skulle dø.

Drea forsatte lidt endnu og rundene et hjørne som blev til en gyde. fandens....! hun så vrissent på de to hus murer som stod samlet foran hende.
irreteret tog hun sin bue frem og lage en pil for og sitgtede imod vejen hvor Tarrak med garanti ville komme hvis han stadig ville følge hende.
''nesca darfun.....''hviskede hun stille mens hun pegede med den nu hvidt lysende pil imod vejen, stenen lyste kraftigt, nok til at lyse gaden op, stærkere end hvad solen ville kunne stråle i gyden om dagen.

Vinden blev stærk ude på vejen, det blæste op til en storm nu, gyden var vindstille da husene var i vejen.

Tarrak fulgte efter lyset, det var ikke svært så meget som den skindede, næsten blændende. Hans skridt var tunge men i hans tilstand var det underordnet, udmattelse og smerte var hverdag hos hans stamme. " Lad nu være med at prøve at gemme dig, hund! Du skal vel lære af dine fejl på en eller anden måde, om jeg brækker alle dine knogler nu eller senere er jo underordnet!" Råbte han efter hende idé han trådte ind i gyden hvor hun stod med spændt bue, rettet direkte imod ham med en hvis afstand. Hans krop var dog så solid at selv hendes skud ville prælle af, hvis hun nu havde skudt med diamanter havde det været en anden sag, men et pilehoved kunne nemt knække af pilens pind, som også var let at knække, og med den fart den ville ramme ham, ville sandsynligheden for at den ville gennembore ham være næsten udelukket.

Han tænkte lidt på hvad der ville ske når han forvandlede sig tilbage. Han ville sandsynligvis bløde meget fra såret.
Hans pisk også kaldt hans hale fløj igen imod hende, i forsøget på at svinge sig om hendes hals, kun strammende, uden at skære. Han ville have golemen frem.

Et set gik igennem hende da Tarrak kom frem, hun turde ikke slippe da han jo med det samme sikkert vil storme imod hende når hun havde skudt. Pisken fløj imod hende, hvilket fik hede til at rette buen opad og slippe strengen hvilket resulterede i at pilen fløj direkte op i luften med en god fart. på et tidspunkt ville den sikkert ramme jorden igen?.
Drea gispede efter vejret da pisken fangede hendes hals, og hun prøvede forgæves at rive pisken af.
Stenen lyste op og lod et blindene lys komme frem.

Gollemen greb fat i pisken mellem Drea og Tarrak(?), mens lyset stadig var blindede. og svang den Tarrak's side ind i den venstre husmur(?) og satte derefter af imod ham med en højre næve knyttet og klar til at slå imod ham(?), med det formål at når næven var et par centimeter fra Tarrak's hovede ville næven blive transformeret til en økse og skære i ham istedet for at slå.

Tarrak smilede da pilen fløg langt op i luften, den så de formentlig aldrig igen. Han knyttede næverne og stammede kædens greb men holdte med det samme inde da glimtet fra stenen kom. Hans blik skærpede ind i lyset og fik hurtigt øje på hvad han søgte. Han greb fat i halen ide golemen gjorde det samme, men den kom først til handling og han bliv slynget ind i væggen med en vældig kraft grundet hans mange kilo, og var tæt på at ryge igennem den. Sten vældede ned over Tarrak men det gjorde ikke noget, han kunne ikke mærke det. Han nåede lige at opfange den angribende golem og slyngede knytnæven imod den, og ved hjælp af hans evne til at forme sin metaliske krop, gjorde han knytnæven noget større og med sylespidse knor der kunne kløve golemen til krystalstøv, håbede han. Han slog med hans fulde kraft, med hans medfødte evne bag, så slaget havde største effekt. Golemens slag kom samtidig som hans, og grundet dens løb kom dens slag også til at være tildelt en del kraft. Dens arm formede sig til en modbydelig skarp, dobbeltblads økse, lige før kolisionen, men formåede ikke at afskære hans hoved fra resten af hans legme men gnister fløj til alle sider da dens krystaliske blad skar op imod hans ugennemtrængelige metal form. en lille flænge formåede den faktisk at lave, noget som var umuligt at foresage af nogen anden form for metal, men golemens krystal var både skarpt og hårdere end meget andet. Han var kun fokuseret på at ramme golemen.

Støv og knust sten dannede sig som en tyk tåge i gyden, med grus der hele tiden faldt ned over dem i denne kamp, hvis vinder ikke var til at finde frem til.

Drea som sad chokeret op af hjørnet for enden af gyden, så til sin skræk til da de to kæmper gav hinanden næve stød. Golemmen røg et par meter bagud og stod oprejst, med truende lysende øjne rettet imod Tarrak. Ikke en ridse var kommet i dens glinsende sten, ikke en eneste...
Drea så forbløffet på Golemmen, at den stadig stod var et under for hende, den havde måske chancen for at volde Tarrak skade nok til at han ville fortrænge?

Gollemen lod sin økse blive større ligesom Tarrak havde gjort sin næve større. Den rev med den anden hånd et stykke crystal af på dens venstre skulder og tyrede det afsted imod Tarraks venstre arm(?) hvorefter den tonsede afsted imod ham med begge arme bagud rettet.
Nå den når hen imod ham vil den lodse venstre hånd imod tarraks hovede fra siden(?) med fuld knald, hvilket måske vil gøre ham lidt uorenteret i lidt tid(?). mens den hugger efter hans underliv med fuld kraft med øksen.

Tarrak så arrigt op på golemen da han opdagede den lille flænge langs kinden, og i en blanding af raseri og kampgejst udbrød han i et højlydt brøl og slog imod krystallen med fuld knald, som fløj ned i hjorden og foresagede et lille krater mellem to fliser?. Han så vredt op imod golemen idé den løb imod ham, men smilede tilfrest. Han lod hans allerede store knytnæve vokse sig større og lod den anden blive sylespids som en istap. Han havde allerede fået en ide. Hans pisk svævede hastigt imod Drea, i et forsøg på at slynge sig om hendes hals endnu engang, havde han hende truet skulle golemen prøve at gøre to ting samtidig, beskytte hende og eliminere ham, og så havde Tarrak overtaget. Han stak ud med hans spidse arm ide golemen i sit løb var nær ham, men dens slag indtraf dog, men uden den ønskede virkning, Tarrak kunne næsten ikke mærke slaget, og det gjorde ham ikke disorinteret, så da slaget imod hans underliv blev sat i værk, bankede han sin store knytnæve ned i hjorden i en parade, for så vidt muligt at knække øksen over i to eller ivertifald afværge golemens angreb. Tarraks enorme vægt gjorde at han var så godt som umulig at rykke rundt på, selv med megen styrke.

Drea bemærkede en hurtig bevægelse imod hende, fandes! Pisken fik fat om hendes hals med et fast greb. Et par enkelte hiv lod hun komme ned til lungerne, det var besværligt for hende at trække vejret, med pisken om halsen.
Drea rakte hånden ud imod Tarrak i en truende bevægelse, selvom hun ikke kunne gøre meget ved det. Så rakte hun ud efter sin bue på jorden lidt fra hende, hun havde ikke andre våben end den og golemen så hun måtte jo kunne gøre noget med pilene hun havde på ryggen.

Golemen trak sin arm tilbage mens den trådte et skridt til højre omkring Tarrak, (så lille er gyden nemlig ikke^^). Den så vredt på Tarrak og løb hen imod Drea (så langt udenom Tarrak som den kan) mens den svang krystaløksen hen over hovedet på sig selv og ville hugge pisken over(?) igen, ligesom den gjorde sdste gang Tarrak g den traf.

Tarrak gengældte golemens vrede med et hånligt smil. Idé den lod forbi ham stak han ud imod den, bevidst om at den var fokuseret på at redde Drea. Han trak pisken hurtigt tilbage, men så den nåede at foresage et lille snit i hendes nakke? Men øksen var hurtigere og fik skåret en flig af en af bladende af, men formåede ikke at skære den over. Aligevel røg Tarrak i gulvet i et højt skrig, men kom med det samme på benene igen, og pisken trak sig langt tilbage bag ham, den skulle ikke nær dem igem. " Du er færdig kælling! Sammen med din lille isklump!" Råbte han arrigt og stormede frem imod golemen, hvor at han slog ud med sin kæmpe næve, den skulle ned, det skulle den.

Han kunne ikke udstå at tabe igen. Han kunne ikke føle sin krops råb om ro, adrenalinen pumpede formeget i hans blod til at han mærkede det, og smerten i kroppen kunne han heller ikke mærke. Han var fuldt omsat på at give Drea den behandling hun fortjente, en lang, smertefuld død! Hun havde hånet formeget, til at hun burde slippe.

Drea landte fladt på jorden og lage ikke mærke til det snit øksen havde givet hende ligeover kravebenet, hun så op imod himlen hvor hun lige fik en mindre ide til at komme bare lidt væk fra slagmarken her, hendes ankel havde det lidt bedre, nok til at hun kunne løbe lidt og lande på benene.
Golemmen lagde an til en heste sko til Drea som hun så hoppede op på og satte af. I samme sekund lod golemmen sin hestesko den havde givet Drea virke som en fjedder hvorefter Drea røg op i luften og med en elegant baglæns slatomotale landte hun på taget uden at tage skade.
Derimod hvor golemmen fik Tarrak direkte i hovedet. Den røg igennem væggen hvilket gjorde at gyden ikke længrer var en gyde.
Drea holdte hånden om stenen, som stadig lyste kraftigt og fik stenen til at lyse blidt igen, hvorefter golemmen forsvandt i en mindre krystalsky som blokkerede Tarraks syn(?)

Drea løb hen af taget og sparng fra tag til tag når hun kom til enden af hvert tag.
Dagen var ved at begynde og enkelte folk var ved at komme ud på gaderne igen. en mindre flok kvinder på vej til markeds pladsen gik i en klump hvilket Drea udnyttede ved at tage en tiggers(tiggeren var der ikke) kåpe og slyngede det om sig, så var der kun hendes ben og føder der var synlige nu. Hun fulgte efter handels kvinderne og gik i deres rolige tempo.

((hvis du vil kan vi forsætte ved markedpladsen?? ellers er jeg out(pm mig om det please=) )))
//out

Tarrak registrede dårligt Drea der flygtede, nåede kun at se hendes fødder der med lette skridt ramte taget og væk var hun. Han førte slaget igennem med den ønskede effekt og blev triumferende i krop og sjæl da Golemen hamrede ind i væggen. Dog tog han sig til øjnene og råbte arrigt da han blev blindet af lyset fra stenen, forbandet! Han var ikke færdig med isklumpen! Væk var den da han fik synet igen og han stod tomhændet tilbage, det ærgede ham og han formede sine hænder til en kæmpemæssig hammer og i et højlydtbrøl bankede han hammeren ned i hjorden, med sådan en kraft at en af bygningernes vægge slog revner, dog uden at falde sammen. Han tog sig til panden og tørrede sveden væk og gik så med tunge skridt ud af gyden, han skulle nok få fingre i hende en dag.

//Out