Hun møder hans læber, og lukker øjnene, med et lavt suk. sådan står hun lidt, indtil Rex igen taler. Da åbnes de mørke, skinnende øjne, og betragter ham blidt. Blidt, men samtidig sårbart.

"Jeg forstår" Hvisker hun, og lader en hånd køre igennem hans hår, forsigtigt og blødt som et stykke silke, der føres af en kølig sommervind.

"Men..." Siger hun, og sætter sig ned på sengen, med hovedet let på skrå, betragtende på Rex med et trist og lettere mut udtryk...

"det betyder vel ikke, at vi ikke kan være sammen?"
Netop i dette øjeblik, er hun yderst sårbar, og krænger hele hendes sjæl ud for ham. Hun kunne ligeså godt forære ham nøglen til sin sjæl...

Han aede hendes kind og løftede hendes ansigt en smule. Han betragtede hende længe og ovrvejede hvad han skulle sige til hende - og hvordan. Han var ikke sikker på hvor meget hun havde brug for ham. Han var ikke sikker på om hun talte sandt, eller om hun bare ville have en eller anden at kaste sin kærlighed ud over.

"Kære, smukke, underskønne Yang," sukkede han og så hende i øjnene. Han bed tænderne hårdt sammen og bed sig i læben, med samme hårdhed. "Du er vidunderlig og dejlig. Men jeg kan intet give dig. Jeg har ingen kærlighed i livet. Jeg er ikke noget for dig. Du kan finde så mange andre mænd, der er bedre for dig." mumler han og trækker på skuldrene.

Hun møder hans blik, og noget sitrer indeni hende. Men samtidig mærker hun hans usikkerhed overfor hende, og den elektriske følelse, der løber igennem hende, bliver flad igen.

"Men Rex- ingen kan leve uden kærlighed- end ikke dig, der er så stærk!" modsiger hun ham blidt, og vender blikket ud af vinduet, hvor der nu er bælgmørkt.

"Jeg er ligeglad, og du så var seriemorder! det handler ikke om, hvilke mænd der er gode og dårlige- det handler om, hvad mit hjerte fortæller mig er det rigtige!" hun piller lidt ved sengetæppet, og sukker stille- mindst det 25. denne dag. hendes fingre bevæger sig smidigt over tæppet, men Yangs tanker er et helt andet sted...

Han betragter hende og sukker. "Yang - det er for dit eget bedste." forsikrede han og rejste sig igen. Han kyssede hende kort og kejtet på kinden og drejede rundt på hælen. Han gik hen til døren og åbnede den lydløst. Han så fra højre til venstre, og tilbage igen. Der var ingen.
Han vender sig igen mod Yang. "Godnat, Yang. Jeg er ked af, at jeg ikke er hvad du søger," mumler han og går ud på den mørke gang. Det var en lettende fornemmelse der gennemskyllede hans krop, da han kom ud af værelset. Han lukkede stille døren bag sig og gik igennem den knirkende gang, med et forvirret udtryk i ansigtet.

Out.

Yang sidder tilbage i værelset, med et forvirret udtryk i ansigtet, da Rex går.

"godnat" hvisker hun for sig selv, og rejser sig op. hurtigt får hun skiftet til natrober, og lægger sig ned. Den røde pude bliver hurtigt våd, da klare tårer triller ned på den...