Hvis hun var menneske, ville hun ligesom før, hoste helt vildt og ikke kunne se noget, men Dyret var så højt, at det ikke gjorde den noget som helst. Uzuri var nærmest i et tomt sort rum og kunne intet gøre, ved hvad dyret gjorde. Dog kunne hun godt stoppe den igen, ved at få en sky hen foran solen. Dyret knurrede sultent og frustreret af ham. Den kunne ikke lide at blive hånet. Den langede hun efter ham, med kløerne ude, for at samle ham op.

Dyret nåede lige at stoppe, før den ramte porten. Den vendte sig imod ham med et brøl og løb hen til ham. Den snappede ud efter ham og håbede på at få fat i ham med munden. Den skænkede ikke hans våben en chance, men tænkte bare på at få ham elimineret. Desuden var den sulten og det overdøvede dens i forvejen meget 'lille' (?) logik..

Uzuri smilte lidt ved Feanors fejltagelse.. "Hehe.." Tænkte hun skadefryd, da Dyret bed sammen om skaftet og svang Feanor rundt i luften. Dyret stod lidt stille, den havde rettet sig helt op, så Feanor hang ned, medmindre han slap våbnet. Et form for grin kom fra dyret, da den langede ud efter Feanor, som enten måtte slippe sit våben, eller blive fanget af Dyrets bevæbnede pote.

Dyret blev løftet et par cm. fra jorden, før den slap. Den knurrede irriteret af ham, men man kunne spore en del smerte i denne knurren. Som sagt, belastede dens vægt, virkelig dens tænder og et par tænder, var næsten blevet revet ud - den havde måske taget lidt på for nyligt? En del blod, kom fra munden og det gjorde endnu mere ondt på Uzuri. Hun sank sammen, i siddende stilling og tog sig til munden. Dyret syntes bare at smerterne var irriterende, men Uzuri kunne næsten ikke klare det. Hun sukkede lettet, da hun så at solen var gået ned. Hun mærkede hurtigt at hun fik kontrol over dyret og smerterne falmede lidt. Hun rystede dog ved tanken om at smertene ville komme tilbage, når hun om lidt ville forvandle sig. Hun så rundt og fik øje på tasken der lå et stykke væk. Hun glemte alt om både smerter og Feanor og løb på fire ben, hen til den. Hun tog den i munden og løb om bag det træ, der var blevet ramt af et lyn. Hun var allerede begyndt at krympe. Pelsen var også begyndt at falde af.

Uzuri stod lidt og trippede og ventede på at hun blev helt normal. Smerterne blev værre og værre, men det var ikke lige det Uzuri tænkte på ligenu. Hun tog hurtigt en kjole frem fra tasken og tog den på. Hendes skulder blødte stadig, men smerterne fra hendes tænder overdøvede nærmest smerterne. Uzuri var forbundet med Uzuri på alle måder, undtagen på det psygiske plan og det gjorde at alt der skete med dyret, det kunne Uzuri også mærke. Også omvendt. Dog var det altid værst for Uzuri da hun var rimelig lille og den var meget større. Hun lod tasken ligge og kom frem fra træet med samme slags sorte kjole som før. Der var kun stropper og den gik til knæet cirka.

"Jeg er squ ikke forvandlet mig til det møgdyr, fået en kæmpe flænge i min skulder og nærmest fået hevet et par tænder ud, for så bare at flygte som et eller andet dukkebarn?! Og gider du lige sige til de perverse svin at de skal lade være med at kigge så begærligt på mig?" Sagde hun irriteret og bandende. Hun betragtede ham lidt afventende.

Uzuri så tavst imod ham og betragtede ham. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige. Hun ville ikke virke som om hun var bange for ham, men det skulle ikke undre hende, hvis han ville stikke hende. Hun tænkte lidt at hvis hun overlevede det her, så ville hun nok alligevel dø pga. hendes stædighed. Hun så lidt afventende på ham og ville bare vente og se hvad han ville gøre.

Et kort, dog dybt snit viste sig i hendes kind efter han havde skåret hende. Hun tog sig til kinden, men viste ingen tegn på frygt eller smerte. Det v i s t e hun ikke. Indeni græd hun nærmest af smerte. Desuden var hun svimmel, pga. blodtabet fra skulderen og så tænderne. Hun så vredt på ham, men sagde ikke noget til ham. Blev bare stående og ventede på hvad han ville gøre..

Uzuri vendte sig om, så kort tilbage, men gik ellers langsomt derfra uden et ord.

//OUT