Naíshca bider sig hastigt i den bløde læbe, så den tynde hud næsten var gået i stykker, og blodet ville begynde at pible frem. På den ene side var hun glad for, at hun virkelig havde ramt godt. Så godt, at han væltede til siden, men på den anden side vidste hun nu, at hun ikke slap godt fra det, måske end ikke levende. Hun følger uroligt væsken med øjnene, og selvom det ikke er første gang, så går det igen op for hende, at hun i virkeligheden ikke har en chance imod ham. Hvad var det også hun havde rodet sig ud i? Hun trykkede sig op imod væggen, i håb om at den ville opsluge hende fuldstændig, men det vidste hun jo godt, at det ikke ville lade sig gøre, på nogen måde. Da hun ser direkte ind i hans øjne, vender hun hurtigt blikket væk. Hans blik gav selv en del af smerten.
,,Stakkel.." Mumlede hun kort, men vidste i det samme, at det ikke gjorde det bedre. Overhovedet ikke. Hun lukkede kort øjnene, mens hendes hånd 'ladede' op, og sendte en kraftig bølge af ren energi imod ham. I det samme hans arm var foran hende, parat til at hamre imod hendes hals, dukkede hun sig, og rullede væk derfra. Hun ønskede inderligt, at hans arm ville opløses, hvis den blev slået imod den hårde stenmur, men samtidig ville der ikke gå lang tid, før han ville udvikle en ny.
Naíshca Sia Niakaro
Avataren er fra deviantart.com.
Krystallandet
