Renatika 21.07.2008 16:24
Kling! Sling! Knald!
Kamparenaen runger højlydt af de to kæmpendes klinger og næver der nådeløst hamrer mod hinanden, uden så meget som at skænke det en tanke, at de bliver overvåget af nogle få personer.
Og en af disse personer er Renatika, som af en eller anden grund har valgt at bruge denne bagende hede eftermiddag på at betragte soldater og andre, mere jævne personer, kæmpe. Hvorfor? Det er hun ikke helt klar over, men kamp har nu altid facineret hende, og det kunne jo være at hun skulle blive bedre til det selv.
Utålmodigt svinger hun de magre ben frem og tilbage, som hun sidder på kanten af den lave træmur der omkredser arenaen, mens hun straks udpeger alle de fejl som de to bevæbnede begår, fuldkommen overbevist om at hun kan gøre det meget bedre.
En høj glammen fra en pjusket, rødlig pelsbold af en ræv ved siden af hende, river pigen ud af sine tanker, og halvirriteret strør hun lidt af det mere brune end røde hår, som er ved at få en betydlig længde, væk fra øjnene.
"Kan du ikke tie lidt stille?"
En hver der går forbi ville tro at Renatika blot knurrer af sin følgessvend, men ræven ser ud til at forstå hvad hun siger, og knurrer et eller andet utydeligt tilbage. Det er vidst ikke noget, der er værd at høre på.
Profil :: Venstre øje grønt, højre øje lilla :: Full-size pic
Min fantasy-roman - Nyt kapitel hver anden weekend.
Krystallandet
