Ares mærkede Fareeds fingre mod sin hånd, den stille hentydning om, at han skulle slippe, og gjorde det uden modstand. Med dét mærkede han sig selv svimle ved kanten af endnu en følelse, hvis afgrund han ikke havde lyst til at kigge ned i. Alligevel virkede han hjælpeløs over for den.

Der er ingen grund til, at vi fortsætter her, vel. En muskel arbejdede ved Ares' kæbe, men han løftede ikke blikket. Fortsætte.

Ja. Det var jo dét, han var her for. Han skulle spille sin rolle. Være Fareeds perfekte lille objekt, som prinsen kunne placere, pynte på og lege med, som det passede ham. Omsorgen havde været kortlivet. Ikke engang et overgreb kunne tilsyneladende udsætte det, Fareed yndede at bruge ham til.

Ares orkede det ikke.

"Det har De ret i," svarede han så neutralt, som han kunne formå, selvom resignationen lå tungt i ham. Slavekvinden var allerede begyndt at klæde ham på, og Ares lod hende gøre det uden at sige mere. Han stod bare stille, mens lag efter lag dækkede huden igen, alt for opmærksom på Fareeds tilstedeværelse i rummet uden én eneste gang at søge hans blik.
Til sidst trådte kvinden tilbage og præsenterede ham for prinsen, som var Ares endnu en ting, der skulle godkendes. Tøjet dækkede omtrent lige så meget som det, han havde haft på sidste gang, blot i andre, varmere nuancer.

Ares lod blikket hvile et sted omkring Fareeds bryst frem for hans ansigt. "Hvor vil De have mig?" spurgte han.

Hvad var det? Ændringen i humøret af Ares gik ikke forbi Fareed, og han kunne ikke helt lade vær med at spænde kæben en lille smule i misfornøjelse over at Ares ikke forstod hvor meget Fareed i forvejen tog hensyn, hvilket i det store hele måske ikke var meget, men det var meget for en mand for Fareed, som var vant til at alle bare bøjede sig for hans fødder, om de havde nogle problemer med det eller ej.

Så den lille misfornøjelse havde fået arbejdet sig godt ind, som Ares blev iklædt tøjet og alt det grimme langsomt blev dækket til, så Fareed endnu engang havde noget smukt at se på, og med et lille kast med hovedet bad han slaven om at forlade dem.
Hans finger fandt Ares' hage under sløret, stadig blidt, men dog væsentlig mere bestemt som han tvang Ares' blik lidt op så han forhåbentlig kunne fange det.

Han kunne ignorere det hele, og bare forsætte med hans plan, som allerede var blevet lavet om flere gange end han syntes om, men alligevel var der noget i ham der bad ham om at spørge. "Hvad er nu problemet?" Måske ikke de mest omsorgsfulde ord, som der var den flig af bebrejdelse i dem. Fareed kunne tydeligvis ikke helt forstå hvor stort et overfald det måtte have føltes overfor Ares.