Han havde rejse sig op lige meget hvad, om hun havde hjulpet eller ej men det var tanke det tælle og den var der, han smiler svagt da hun lavet regnestykke højt, ”det er rigtig at jeg er 230år” sagde han og kiggede kort på hende, han tog det ikke personlig at hun havde gætte så lang ved siden af, ”det gør ikke noget” svaret han til det, der var ingen grund til at hun måske gik rundt og havde det dårlig over det, han kiggede på hende da hun satte tempo op, det gjort ikke ham noget, men det var mere om hun kun klar det, når de første kom ud i sol og været i den i noget tid.

Ja sol var ikke blevet bedre kun han mærke med det sammen de kom ud i den og der var hvis noget vej igen inden de vil stødere på noget skygge igen, men på den lyse side havde de en kølig sø at ser frem til i aften, han skulle nok en tur i den lige meget hvad, han behøver ikke så meget lys for det, ”har du enlig nogen siden være i de varme kilder i eleverly” spurgte han efter lidt tid og kiggede på hende, det var lige så meget for at holde en samtale igang, når de nu havde mulighed for at snakke med hinanden.

Melima tørrede hendes pande af for sved med bagsiden af den ene hånd. Om hun havde været i de varme kilder i Elverly?."Hmm, jeg tror det ikke." svarede hun roligt og eftertænksomt, "hvis jeg har, så var det som barn." fortsatte hun. "Jeg har ikke været i Elverly siden jeg var omkring 10 år." hun kunne stadig ikke huske hele hendes barndom. Det var lidt som om der var noget der blokerede den del af hendes hukommelse.

Mens de gik kiggede hun lidt rundt og så mange pæne blomster og en masse forskellige fugle. "hvornår har du sidst været i Elverly?" spurgte hun ham roligt og smilede. Det var helt rart at have en at snakke med på farten. Hun kunne mærke hvordan solens varme bankede ned på dem og håbede på at de snart kom frem til noget skygge, men det lod ikke til at ske lige foreløbig. 

”Det skulle du næste prøve på et tidspunkt, gerne til vinter hvor der næste er noget magiske over det” sagde han og kiggede kort på hende, så omkring 16år hun sidste har være der, det var nok kort tid siden at hun har været der inden ham, ja der var mange forskellig blomster at ser på, på deres vej, nogen var gift af spise og andre kun man bruge til at binde ind i sår, ting der var god af vide når man rejser så meget som han gjort, ”ikke hele sikker på hvor mange år siden det er, men vil gæt på 20-30år siden, at jeg så rigtig har været i elverly” svaret han, det var ikke alle som så lige godt til at han var der, han var jo kun halv elve.

Han tør sin pande igen med håndryg selvom det kun være lige meget i denne her varm, det var lige før han skulle rejse videre til nordlandet efter et stop i elverly, deroppe var det ikke lige så varmt, ”hvad er din planer så når vi ankommer til elverly, at du vil, blev der eller” spurgte han og kiggede på hende, han kun også godt ser på hende at hun svedt, det kun godt være at han selv skulle blev i elverly i nogen dage og få hvil lidt inden han rejse videre og få fat i ny forsyning til tur, det var ikke lige så nem at jage jo længere nord på man kom.

Melima kunne se så mange smukke blomster, mange hun slet ikke kendte noget til. "Det tænker jeg bestemt også jeg vil prøve." svarede hun ham og smilede ved tanken om de varme kilder. "i så fald er der mulighed for at du kan have set mig, eller omvendt." fortsatte hun. Hun kunne mærke at det nok ville blive en lang dag, når solen bagte sådan her.

"Jeg vil starte med at se om mit barndomshjem stadig står." fortalte hun mens de gik. "Der efter ved jeg ikke rigtigt hvad der vil ske. Det må tiden jo vise." Det sidste hun havde hørt fra Elverly var at hendes forældre var gået bort da byen blev angrebet, kort efter at hun blev sendt til skolen.

Han nikkede kort til at han havde hørt hende mens de gik, det var også et syn for selv sig de varme kilder, det var noget man skulle oplever hvis man spurgte ham, "vi kan også slå en aftale af, jeg kommer og besøger dig i elverly til vinter of viser dig de varme kilder, så er vi sikker på du ikke fare vild og ender et hele andrt sted og du giv et sted af sove for natten" halvt spurgte han og kiggede på hende, indtil videre havde hun selv bevis at hun ikke var god til at finde vej, at han eller hun havde set den anden i elverly den gang han var der, kun han ikke suge, det var jo så mange år siden.

"Lyder fornuftigt at gøre, der er mulighed for at der bor nogle andre der nu, tænker ikke at det stå tom hen" svaret han og kiggede på hende og smiler, der var sikker nok af ser til og tage sig til for hende, når de første var kommet frem, men det vil stadig tage nogen dage, hvis de var heldig vil de når fod af bjerget i morgen aften men det kun tid kun viser dem, de vidste ikke hvilke vejret det vil blev imorgen, om den bliver lige så varmt som i dag.

Melima så op mod Faust mens de snakkede og lagde mærke til hvor få skyer der var på himlen. "Jeg tænker nok vi kan finde ud af et eller andet." sagde hun smilende og tørrede hendes pande af med bagsiden af hendes hånd. Hun havde en fornemmelse af der stadig var mange timer endnu inden de kom frem til søen, men hun håbede stadig på lidt skygge en gang i mellem.
"Jeg tænker at hvis huset står og der bor nogle andre der, er der jo ikke så meget at gøre ved det." svarede hun ham afslappet.

Hun strakte begge arme i vejret og gabte lidt. Hun var ganske vist vant til at vandre fra sted til sted, men ikke i denne varme. Hendes skulder var begyndt at blive lidt om syntes hun, så hun tog rygsækken af og gik med den i hånden lidt. Den var ikke ligefrem tung, men den havde da trods alt, alt hvad hun ejede. Når hun rystede med den, raslede den som var der en pose ædelsten der i.