Stemningen mellem dem blev lidt akavet. Præsten havde været oprigtig med sit forslag, og Phillippe havde svaret med en joke. Det havde ikke været hans mening at gøre situationen underlig, men han vidste bare ikke, hvordan han ellers skulle reagere. Han følte ikke, at han bare kunne sige nej.

Phillippe nikkede til forslaget og sendte Romeo et oprigtigt smil. Han var trods alt glad for, at præsten ikke længere forsøgte at slippe for ham. Den ene hånd løftede sig for at gøre krofatter opmærksom på, at de gerne ville have to krus mere til bordet.

Læberne pressede sig lidt sammen. Han var ikke helt tilfreds med, hvordan han havde håndteret præstens tilbud. Det var jo ikke, fordi han ikke var taknemmelig.

Det grålige blik fandt Romeos grønne.

"Det er ikke ... sikkert at trodse hende." Han tøvede lidt, mens han forsøgte at finde de rigtige ord. Det var ikke, fordi han direkte havde set Kat gøre andre ondt, men der var en fornemmelse helt inde i ham, der fortalte, at hun ikke var bange for at slå ihjel.

"Hvis nogen er en trussel for ægteskabet ..." Han sank og tav et øjeblik. Han kunne ikke helt få sig selv til at sige resten. I stedet håbede han, at desperationen i hans blik var nok til at få Romeo til at forstå, hvad han forsøgte at advare ham om.