Det forstod  Theo virkelig godt! Det var da heller ikke rart bare at blive set på en måde, som egentligt ikke rigtig levede op til hvordan tingene hang sammen. Det kom han aldrig til at forstå, måske han var naiv eller for meget slagsbror til den slags. Med Terrak var det bare noget helt andet. Han havde jo heller aldrig forestillet sig at skulle slås med Terrak, han nød blot hans selskab virkelig meget!  Det var et selskab han aldrig blev træt af, det håbede han da i al fald ikke! 




"Jeg kan starte med at kløve brænde, også går jeg op og kigger på førstesalen" svarede han med et smil i mundvigen. "Jeg kan også hvis du vil, at jeg lige ordner de folde hvor der mangler nogle brædder?" spurgte han og så på Terrak. Thoe var god med sine hænder, og han hjalp gerne til, nu hvor han kom så uventet på besøg og nok blev hængende i nogle dage så ville han gerne gå til hånde. 


Theo bemærkede godt hans tattoveringer, som han af naturlige årsager aldrig havde set, nu kom han og tog ham på sengen eller næsten på sengen. Han kom på benene, "skal vi gå igang?" så kunne de jo snakke senere, eller det Theo jo nok snakkede. 

Terrak var glad for at Theo vilel blive et par dage for, for Terrak der ikke havde mange venner var Theo en stjerne i hans  liv. han var en ven han altid kunne hænge ud med. også selv om Theo var en slagsbror så var Terrak ikke en han havde slået på og det var han da taknemmelig for.

Terrak så mod Theo og nikkede. "det ville være en stor hjælp med foldene. for Dyrene skal jo helst ikke kommer på folde uden mad" Terrak var glad for at Theo gerne ville lave foldene. der var jo mange folde og nogle af dem manglede et bræt eller to. og det var jo for at dyrene ikke stak af. 

Terrak nikkede til Theo og pudstede ud og i det trak han vingerne ind i ryggen igen så de ikke var i vejen. Terrak kunne ikke gå i stalden med vingerne ude. dyrene havde det med at bide i vingerne. og ærligt. det gjorde ondt. "jeg er klar til at fodre og gi vand til dyrene. Bræderne ligger over ved den første fold... jeg kom vidst aldrig videre med at lave foldene" det var lidt en irretation for Terrak at han aldrig var kommet videre med foldene.
at Theo gerne ville snakke senere gjorde ikke Terrak noget han lyttede gerne.

Theo nikkede, "DEt klarer jeg nemt!" svarede han med et smil på læberne. Lidt fysisk arbejde, var godt til at få sine tanker på arbejde, eller forsvinde ind i sin egen verden med dem. Det var dog rart at have en som  Terrak i sit liv, som rummede ham. Selv når han bare var et dumt svin som var ynkelig og sad og ynkede sig selv. Så var det guld værd med Terrak som rummede alle hans sider, også de mindre pæne sider som Theo besad. 




Imens han gik og slog brædder i, gik han og tænkte på alt og intet. Indimellem overvejede han om hans datter mon ville huske ham hvis han tilfældigvis skulle rende ind i hende? Måske. Han havde lært hende at slås, og gerne slå fra sig. Far som datter, ikke? Dog skød han tanken helt væk igen, for chancen for at han ville møde hende, var nok minimal, med hans fart på farten. Og hans flugt fra det liv han forlod. 

Terrak Nikkede og gik ud af døren og begyndte at fodre og gi vand til alle de dyr han havde. Han så dog en gang imellem ud af stalden for at se til Theo og hvordan det gik for ham. Terrak var taknemmelig over at han kom og hjalp til. Terrak blev færdig i stalden og gik inden for for at hente nogle glas og så gik han ud til brønden og fyldte dem med vand og gik mod Theo. "tænkte du måske trangte til et glas vand i denne varm" han rakte glasset til Theo. der var trods alt gået 1½ time. siden de begyndte. 

solen stod højt på himlen og Terrak ville ikke lade sin ven overophede i den bagene sol. han smilte forsigtigt til Theo og håbede vand var fint nok. han havde ikke noget mjød hjemme.

Theo gik fluks igang med at bære brædder hen, og gik ellers igang. Han fordybede sig helt ind i sine egne tanker, og lod sine tanker blot flyde afsted. Han fik derfor en del for hånden, da han var igang. Selvom varmen badede ned fra en solskindshimmel, så ville han ikke brokke sig. Det her var lige det han trængte til. Åbenbart. Theo var indimellem lidt overrasket over sig selv, og alligevel ikke. Han forlod sin boble da Terrak pludselig stod der, eller pludselig og pludselig - virkeligheden var jo at Theo var et helt andet sted i sine tanker. "Tak. Meget geren!" svarede han og smilede til Terrak, som han tog imod vandet. Selvom Theo drak noget med procenter i, så var det ikke noget must. Og indimellem var vand den rette læskende væske. "Hvad siger du?" spurgte han og rakte hånden ud mod det han allerede havde fået lavet. "Hvis du har indvendinger, så skal jeg nok rette det ind..." Theo tømte glasset med vand og lod Terrak se på det arbejde han indtil nu havde fået lavet. 

Terrak havde smilet til Theo da han tog vandet. det var godt han tog imod vandet. for ellers dehydrere han med så effektivt arbejde han havde gjort. Terrak gik over og så på arbejdet. han bemærkede hvor præsis Theo var med at sætte bræderne lige. og det imponerede ham faktisk en del. Terrak tog en hånd på bræddet og prøvede at trække lidt i det, det sad dog godt fast. så vilel dyrene ikke kunne løbe ud af det bare sådan lige. med mindre det var den store tyr, hahaha, tænkte Terrak for sig selv.

Terrak vendte sig mod Theo og lænede sig op af en af stolperne og nikkede. "du er fantastisk hurtig må man sige. jeg er imponeret." han stod lidt og så på Theo med venlige øjne. han kiggede ind på folden og forestilte sig at lukke får ud på den fold. de trangte snart til at få noget motion og græs.

Theo gik ofte i sin egen verden, her var der målrettethed og temepoet blev derefter. At han så indimellem også havde fart under fødderne, for man skulle jo helst ikke dale ved ens følelser. Det kunne også godt blive for meget af det, alt for meget af det gode. Hvis man spurgte Theo. Følelser skulle bare helst ikke være der! 

Vandet gjorde underværker, hvilket var virkelig rart - og dejligt kølende. "Tak" svarede han og smilede. "Jeg håber at det kan holde, i al fald til de mindre dyr". Han vidste jo at  Terek havde andre dyr end får. Det mente han da i al fald at han havde. "Bare sig hvis jeg skal fikse noget mere?" tilbød han. Det var rart at komme et sted, hvor han kunne hvile mere i sig selv. Hvor han ikke følte at han blev dømt for det han havde gjort. Det gjorde bare noget til det bedre!