Selvfølgelig skulle han sige at han ikke havde kidnappet han nu hvor Edvard stod og næsten havde åbnet døren. Det ville jo sikkert altid være den historie han fortalte andre. Nej jeg har aldrig kidnappet nogle.. 

 Men Edvard vidste bedre! 

 Den forklædte alf var egentlig allerede ude, og havde trukket vejret dybt ind for at nyde duften og smagen af frihed da kidnapper råbte en sidste trussel efter ham. Hjertet sprang et slag over og han kom med et lille hvinende gisp, inden han satte tempoet op, med sine vraltende skridt fra at klemme ballerne sammen og med hånden for måsen. 

 Aldrig skulle han kidnappes i Dianthos igen!