I Lazarus øjne var der ingen grund til hvorfor han havde bevæget sig rundt i  Dianthos. Lazarus var måske ikke direkte hans overordnede, men hans rang var højere end Dorian og der var flere grunde til at han havde været tilstede i Dianthos, og da han så havde fået en viden omkring Ethian fra Rhoslyn, så var det klart at nysgerrigheden omkring denne unge fyr var blevet vakt og at han derfor ville opsøge ham - at han så ikke havde haft nogen større interesse I at tale med en overordnede, så var det svært at hive mere ud ham end sådan. 
Det var dog tydeligt at Dorian ikke var tilfreds med det svar som Lazarus kom med, de var som to af samme person som spillede op imod hinanden, og som forsøgte at finde et fælles leje at stå på.

Der var ingen tvivl om at Ethian var vigtigt for Dorian, af en eller anden grund som Lazarus muligvis ikke helt var klar over, efter at han selv havde mødt drengen. "Om han irritere mig?" Det var et nemt svar at svare på, og han forstod ikke helt hvor det kom fra. Lige nu hvor han sad overfor Dorian, var der en større interesse I denne mand og hvad der lå bag alt det her, og hvem han var, end der var for ham i Ethian. "For mig er han ubetydelig" Lød det ærligt fra ham. "Som gør mig hvad?" Han ville gerne høre resten af den sætning. Måske var Rhoslyn, Lazarus' pendant til Ethian? Der var flere spændende ligheder mellem Dorian og Lazarus.

Der var ikke noget alt for truende over måden Dorian bevægede sig igennem rummet, hans anspændte sind til trods. Jalousien blev holdt i skak, så godt som han kunne - han havde ikke i sinde at prikke for meget til mørkets øvre folk, og ønskede ikke deres opmærksomhed på længere sigt. Han passede sig selv og sine egne. Men det var svært, fordi noget blev samtidigt ved med at prikke til hans irritation. Fik ham til at bide tænderne sammen. Og Dorian viste inderst inde godt, at det var hans mistro til at andre så den samme mulighed, som han havde set..
Den knitrede i de sorte øjne, og gjorde det svært at styre sine følelser. Hvorfor var han vred på Lazarus? Måske også fordi, at han var den der var tættest på. 

Men som sagt, var der ikke noget videre truende i Dorians gang. Mere opildnet, vagtsom, som når noget rørte sig under vandet, men det på overfladen virkede næsten urørt af andet end vind. 
For mig, er han ubetydelig. Og det ekkoede som et genkald af hans egen beskrivelse af Rhoslyn. Interressant. 

Halvdæmonen stoppede op, armene nu krydset, men et spøgefuldt smil om læberne, voksende frem. "Nysgerrig. Interesseret. Mange ord for det samme, men du står her, hos mig, selvom Rubinien ikke ligefrem er.. dit område, normalt" han stod ud som et fyrtårn i natten. 
Dorian gik en anelse tættere på. "Er det på grund af hende, at du kom?" Og ikke Ethian. Eller ham? Fordi der her føltes ikke som Mørkets affærer.
Mere som Dorian og Lazarus' affærer, hvilket ikke nødvendigvis behøvede at pisse ham af. 

Der var en tydelig påvirkning ændring, en meget lille en, men den var der, hos Dorian, som deres samtale bevægede sig videre. Hvorfor? Det var meget interessant at dykke videre ned i. Han var vagtsom og nysgerrig på Lazarus, det var tydeligt.
I bund og grund var Ethian ubetydelig for Lazarus, men samtidig irriterede den unge mand ham, i et eller andet omfang. Under overfladen. I det mindste burde han havde respekt for de som var over ham, og hvilket var grunden til at han havde opsøgt Dorian. For at høre hans side af sagen omkring denne unge mand.

”Det er slet ikke mit område, og ikke et område som jeg er al for bekvemt i” Der var flere ting der gjorde det, men varmen var nok den største af grundene. ”Både og?” Det var vel ærligt sagt, ”Jeg kom for at få mere at vide om denne Ethian, eftersom at han ikke havde stor lyst til at åbne sin mund over for en af højere rang, og det at han netop havde gjort en ung kvinde gravid” Ikke at det betød det vilde, så måske havde de undertoner som Dorian var kommet med en betydning. ”Jeg håber blot at du vil få kontrol og styr på din unge spion, så det ikke bliver værre end det er”

Der var en dyb stolthed i Dorian, som ikke brød sig om.. fejl. Bestemt ikke sine egne - bestemt ikke, hvis andre skulle tale til ham, om fejl han havde begået. Det blev som regel kogt sammen indvendigt. Lagt låg på, så temperamentet ikke løb af med den mørkhudede halvdæmon. Men overraskelsen skyllede ind over ham ved Lazarus' næste ord, og lagde kortvarigt en dæmper på ham. Gravid? Med en dyb indånding, prøvede han at ryste den afvisende holdning af sig. Han havde ikke vidst, at hun var gravid. 
Dorians bryn rynkedes i en tænksom mine, men han sagde ham ikke imod. "Hmhm.." det gav ingen mening, at han gik rundt og gjorde det. Ikke videre god præstelærling, ville mange sige.. men så igen, det frydede ham lidt, hvis han havde formået at lave den slags revner. Han var der trods alt ikke kun, for at be' bønner og dækker altre. 

"Jeg hører dig" endte han med at sige. Det var ikke store problemer, han var sikker på, at ham og Ethian Sawyer kunne have en god snak om det. 

Dorians blik mildnedes lidt. Ligeså hurtig som stormen var kommet, ligeså hurtig kunne den passerer, og halvdæmonen studerede sin overordnede. Fingerspidserne pressedes lidt vurderende imod hinanden, inden at han sukkede. "Hvis jeg skal være ærlig, Lazarus.." og han rynkede lidt på næsen. "Så kan jeg forstå hans forvirring. Han har det med at leve sig ind i sine roller, og Mørket har ikke en.." og han tøvede lidt, men trak så indvendigt på skuldrene. ".. attraktiv rollefordeling, i disse dage. Forstår du hvad jeg mener?" Var det en for vovet påstand? Ville Lazarus se ilde.. på de ord?
Fordi selv han, havde efterhånden svært ved at tale deres sag herude. Mørket var stemplet som det værste, og det var ikke en let mission i disse dage, at hverve nye medlemmer..