Mikhail fik et smil frem på læberne som hun talte ”Ikke jeg har noget at miste udover jobbet” svarede han drillende. Han havde sikkert nogle forældre et eller andet sted, men det kunne være det samme… Han havde fundet sig tilrette blandt Kazimi’erne. Et kækt smil om frem på hans læber ”Holder af mig ligefrem, ja så” svarede han, stadig med det kække smil på læberne. Han var ikke i tvivl, for han havde fået ros af flere over han altid havde folks ryg og var god til sit arbejde.
Han rystede let på hovedet ”For dem måske, men for mig… Puh jeg tror jeg ville få nok af fnider” grinede han let. Han havde hørt nogle af dem stå og snakke i hjørnerne og havde bare lukket ørerne som de havde forsøgt at hive ham med ind i det, for han var jo også tjenestefolk, bare med lidt flere opgaver? Et kækt smil kom frem på hans læber ”Det er derfor det er godt jeg kan lade hans ord flyve lige igennem fra tid til anden” svarede han og trak da på skuldrene ”Årh, det er ikke fordi de forstyrrer, men de har naturligvis også ting de skal. Jeg går ikke så langt, så de finder mig nok” svarede han og rejste sig som hun gjorde og bukkede for hende som hun forlod pladsen. Han selv gik tilbage til sit kammer med sine ting og lå en plan for resten af dagen.