En anklagende finger fandt vej i hans retning, og Emersons bryn røg op i panden. Ahva for noget! Latteren boblede bagved, i de lyseblå øjne, men en næsten seriøs mine gled over det fregnede ansigt, og Emerson lavede en lille tsk lyd med munden. "Må ikke kalde dig det?" 
Udfordringen virkede næsten alt for oplagt til ikke at samle op, og halvelveren rystede lidt opgivende på hovedet, over den uforskammethed der faldt over havmanden. Måtte ikke? Der var sjældent nogle der sagde, hvad han måtte og ikke måtte. Og selvom Emerson nok i mange henseender var en af de mindre autoritære skikkelser, prøvede han at udstråle mere rang, i nogle mere komiske, små sekunder. "Jeg kunne sagtens blive højere end dig" skød han igen med, et skævt smil i den ene mundvig, og vippede lige nr. 2 finger op, som talte han 'grunde til at han da gerne måtte'. "- og desuden, så ville det sikkert gavne dig at få et dæknavn. 'Lille blå' er både passende, men... arbitrært nok, til at kunne være alt imellem himmel og jord" og han nikkede mere fast for sig selv. Det var jo lige før, at nogle skulle lave en note over det. 

Helst ikke ham. 
Men Malik havde da ret, han var slet ikke noget nær imponerende af statur, og det ville ikke ændre sig, lige meget hvor mange skikkelser han så nu engang valgte at tage. Nogle lidt hurtigere skridt skubbede Emerson lidt foran, og han snurrede (stadigvæk ikke helt færdig med at drille Malik) rundt på hælen, for at række en lille 'stop' hånd frem. "Vent. Hvad med... Lille Lupin?" En blå blomst. Ganske pæn, hvis han selv skulle sige det. Måske ikke et meget bedre forslag, men noget skulle det botanik han kendte fra bjergelverens fortid, vel bruges til?
Emerson ville dog ikke lade det pæne 'lille' forsvinde helt fra sætningen.  

Malik lav et lille dramatisk gisp som Emerson pointerede at han godt kunne bruge et dæknavn. "Et dæknavn? Det har jeg da ikke behov for. Jeg fragter bare lidt breve frem og tilbage, det kræver næppe et dæknavn." Han havde i hvert fald aldrig følt at det var nødvendigt, og han tvivlede på at det havde kunne stoppe ulykken fra faktisk at være sket. "Og jeg tror de fleste ville kunne regne ud Lille Blå. Jeg er trods alt... helt blå." Han gestitulerede ned af sig selv kort, før at han kiggede tilbage på Emerson, et drillende glimt i øjnene, der også kun bød op til at Emerson kunne forsætte.

Det generede ham ikke at Emerson forsøgte at drille ham på denne måde. Det var en relation som Malik faktisk havde nemmere ved, da han ikke var den bedste til autoriteter. Han fulgte dem når det var vigtigt, men når det ikke var? Ja, så var han tilbøjelig til at behandle dem som enhver anden, og så skulle de heller ikke hundse rundt med ham. Der var Emerson dejlig nem.
"Lille Lupin? Hvad med Store Lupin?"[/b] sagde Malik og prøvede at gå lidt op på tæerne for at illustrere at han måtte være lidt højere end Emerson, selvom det var ret hurtigt at han måtte falde ned på fødderne igen. Han var ganske god til at gå på to ben for et havfolk, men det ville aldrig være så elegant som at svømme rundt. "Jeg tænker jeg er lidt større end dig, så det ville være lidt mere passende. Så kan du være..... Lille sønellike." Det var det første han kunne komme i tanke om havde noget med orange at gøre, også selvom det måske var mindre passende at det var en havblomst.