Der var mange ude på gaderne, men Noriana lagde ikke mærke til andre end Lily. Det var som om at alle andre forsvandt fra Norianas bevidsthed og orientering og tilbage stod kun Lily. Hun strålede, tænkte Noriana. Det var mærkeligt for hende at hun tænkte sådan om et andet menneske. Nori var dog glad for at være ude iblandt andre, for hendes tanker kredsede meget omkring hvad der ville ske hvis hende og Lily var i enrum. Hun skammede sig næsten over at tænke sådan, for hun havde aldrig følt så stort et begær mod nogen som hun følte mod Lily. Hun tog Lily i hånden da de trådte ind på værtshuset og fulgte Lily som en skygge. Hun hørte ikke rigtig at Lily bestilte øl eller bemærkede hvordan de satte sig hen til det lille bord bagerst i lokalet. 

Hun nikkede blot, satte sig lydløst ned og tog sit ølkrus. 

"Skål," sagde hun, og bevægede sig dermed ud af sin boble. Hun smilede stort, men nægtede at give slip på Lilys hånd, hvad skabte lidt besværligheder eftersom ølkruset var større end hendes egen hånd.

Lily smilede som bevægede sig frem i byen og nåede deres mål. Smilet forsatte på hendes læber, som Nori greb hendes hånd, og flettede hendes egen ind i hendes. Det var en varm følelse som gik igennem Lily, på denne måde. Nori stolede på hende, det kunne hun mærke og den lille følelse som var opstået i bagrummet på teateret, lå tydeligvis og ulmede i baggrunden på dem begge to. Nu kunne de lige nyde en øl eller to, inden de kunne bevæge sig hjem ad - eller hvorhen Nori nu skulle være, nu hvor hun ikke helt havde meldt at hun tog i byen, denne aften.
Det gjorde det besværligt at flytte de store ølkrus fra bartenderen, og ned til deres bord, når hænderne hang sammen som de gjorde. Nori havde ikke tænkt sig at give slip, hvilket selvfølgelig også var iorden. Lily kunne lide følelsen. 

Heller ikke da de satte sig, lod hånden slippe, så Lily satte sig ved siden af Nori, i stedet for overfor, hvor hun kunne få øjenkontakt med veninden. Kruset var stort, så der var næsten over balance, da hun løftede det med den hende hånd for at smage og skål, "Skål, for et dejligt gensyn, Nori" Smilede hun og kiggede over på veninden, "Lad os nyde den, som vi kan" Smilet forsatte, som hun smagte på øllen og satte kruset fra sig.

Noriana følte sig en smule barnlig fordi hun ikke ville give slip på Lily, men det føltes trygt og godt at holde hende i hånden, og mærke varmen fra Lilys håndflade. Hun vidste også at hun gjorde det en smule besværligt at hun ikke gav slip, men hun ville ikke give slip selvom folk gloede underligt på dem da de bar øllene over til bordet. Hun var ligeglad. Det var jo ikke ligefrem fordi folk ikke vidste hvem hun var. Det gjorde alle jo. Nogen bukkede og nejede andre hujede af de to unge kvinder. Nori morede sig gejstligt over den opmærksomhed de pludselig fik. 
Hun var dog lettet da de satte sig ved bordet og de kunne nyde øllen og hinandens selskab.
"Det er mig der takker, min kære," sagde hun og smilede bredt og måske lidt for varmt til Lily. Hun var stadig ør i hovedet over hvad der var sket i baglokalet. 
"Ja lad os!" svarede Nori og kunne ikke rigtig smøre smilet af sit ansigt.

Det gjorde det mere besværligt, at Nori ikke ønskede at slippe hendes hånd. De mindste bevægelser, var sværere at komme igennem med, men hun accepterede det og nød blot venindens tilstedeværelse, fordi det havde været så lang tidn siden sidst, at de havde set hinanden. 
Omend Nori nød den opmærksomhed som de fik, da de kom ind i kroen, ville Lily hellere være den foruden. Hun havde håbet at de havde fundet et sted, hvor de kunne sidde alene, og nyde hinanden selskab - Hun magtede ikke hvis folk skulle komme over til dem, blot fordi at de var to kvinder som sad elene. 
Lily smilede blot til veninden, som hun sendte en varm tak den anden dag. Der var noget over Nori, og hun nød det uden tvivl. 
"Fortæl mig lidt om hvad der er sket derhjemme, siden vi sidst har snakket igennem vores breve" Hun vidste at Nori havde det svært derhjemme, så Lily interesserede sig for hende og det liv hun havde derhjemme. I hendes øjne fortjente Noriana mere end, det hun havde og det hun blev udsat for.

Nori kunne godt se hun besværliggjorde tingene for Lily, så stille og roligt gav hun slip med hånden selvom hun reelt ikke havde lyst. Nu hvor de sad lidt hinsides fra andre, så nød hun den intimitet der kunne opstå mellem de to unge kvinder. At de forhåbentligt kunne have en snak uden at blive forstyrret. 
Men hun havde ikke meget lyst til at snakke om sin familie på trods af at hun godt vidste det var et nærliggende emne, så hun svarede alligevel Lily så ærligt som hun kunne:
"Jeg tog et valg om at være en artig pige," startede hun og begyndte at fnise af sine egne ord. Hende artig? Det havde hun aldrig været og hun vidste godt hvor hendes mor havde fået sine grå hår fra - sine børn. "Ej jeg har i en tid holdt lav profil. Der er ikke så meget opmærksomhed rettet mod mig længere. Mere mod Aldamar og hans forliste ægteskab. Mor er ligeglad om jeg er i Safirien eller her. Så jeg besluttede mig for at flytte permanent her til Dianthos. Har ikke hørt fra hende siden," fortalte hun og følte sig egentlig lidt trist over at hendes moder overså hende. 
"Hvad med dig Lily?"

Nori gjorde det ikke nemt for Lily, eller hende selv, ved at holde fast i hånden, nu hvor de havde sat sig. Det virkede dog til at Nori var klar over dette, som hun slap hendes hånd. Den intimitet som de havde, skulle nok forblive intakt, nu hvor de havde fundet en plads og et bord i et hjørne, hvor de kunne sidde i fred. "Du tog et valg om at være en artig pige?" Hun grinede sammen med Nori, "Det tvivler jeg på, er sådan det hænger sammen" Hun grinede videre og tog en slurk af øllen. Der havde været megegt polimik omkring Nori og hendes familie, hvilket hun havde skrevet om i sine breve til hende. 
Lily havde hørt om Aldamar og det forliste ægsteskab, men ikke i detaljer, "Ja, hvad skete der med dem?" Spurgte hun nysgerrigt ind til Aldamar og ægteskabet, "Men det er vel rart nok at du slipper for den opmærksomhed, som dine forældre ellers har givet dig?" Hun havde haft det hårdt i den familie, uden tvivl.
"Hvad med mig? Jeg nyder det også bare her i Dianthos, med jobbet på teateret. Det er også længe siden at jeg har været i kontakt med familien"