Det var underligt at stå der, underligt at skulle snakke med sin far om det at han var hendes far, underligt i det hele taget at være der, men hun nikkede anerkendende og hankede let op i daggerterne igen, klar til at kunne gå med dem.

"Jeg foretrækker egentligt at det bliver nemmere med tiden," sagde hun og trak på skuldrene, men tilføjede hurtigt efter; "hvis du altså bliver." Hun vidste ikke helt om hun skulle tro på de skulle til at have et forhold til hinanden eller om han var på vej væk igen, men hun ville egentligt gerne lære ham og kende, for hun ville gerne lære hvor hun havde de ting hun ikke havde fra sin mor fra. Måske havde hun en masse af hans særheder også? Hun kunne da se lidt i ansigtsstrukturen i hvert fald.

Hun så på ham med et anerkendende blik, "fisker længere nede af kajen, ham finder jeg." Hun nikkede bestemt og traskede afsted, for at finde denne fisker. Flere opgaver ville bestemt ikke gøre noget, men så skulle hun også hjem og snakke med Bas! For det her var noget hun skulle snakke ud om.