Ingrid havde nået at tænke mange ting i løbet af det korte visit til tebutikken. At det var en dårlig ide, en god ide, at det var forkert af hende, at hun skulle tage sig sammen. Hun vidste ikke hvad fod hun helt skulle stå på, men hun var taknemmelig. Selv hvis Beau ikke ville hjælpe med de ulovlige ting alligevel. 
 Skuldrene trak sig lidt op, og kinderne fik en let rødlig farve i forlegenhed som han mindede hende om han nok skulle hjælpe. Hun ville bare ikke sætte ham i en dårlig situation hvis han egentlig ikke ville. Munden åbnede sig endnu en gang, og endnu en gang kom der ikke nogle ord ud, da han lagde hånden på hendes hoved. Kindernes farve tog mere til, og det samme gjorde lyset i brystkassen. Han rørte ved hende. Og hans opmuntrende ord. Ingrid forstod ikke hvorfor det betød noget, men hjertet bankede hurtigt i brystkassen og mundvigene trak sig genert op. Og så nikkede hun, ude af stand til at få et eneste ord ud over de spinkle læber. 

 Ingrid stod og skævede mod Beau, mens han gik over og skrev noget ned. Og da han rakte det mod hende tog hun imod det med et lille tak, inden hun så ned på sedlen. Brynene løftede sig som hun betragtede skrifte, for det var alt hun kunne gøre. Ingrid kunne ikke læse, hun havde lært lidt, kunne enkelte ord. Mest ord fra skilte, men det der var... tegnet ned på papiret lignede næsten noget fra et andet sprog. Var halvdelen af det overhovedet reelle bogstaver? Ingrid rødmede lidt mere ved tanken om at skulle gøre det klar at hun faktisk ikke vidste hvad der stod på sedlen, at hun ikke kunne læse, og kunne ikke få sig til at sige noget. Hun ville ikke virke mere dum end hun allerede følte sig. 
 " Så.. eh.. kommer jeg der.. " Sagde hun i stedet med det forsigtigt smil, og håbede på han ikke havde lagt mærke til hendes forvirring over indholdet. 

 Ingrid vendte sig rundt og gik tilbage til døren. Inden hun gik ud af den, vendte hun sig dog lidt rundt og vinkede til Beau hen over skulderen med et lidt mere oprigtigt, glad smil.
 " Vi ses, Beau! " lød det muntert inden hun gik ud af døren. Nu skulle hun bare finde en der kunne læse sedlen for hende.