En by med millioner af problemer

Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 18.03.2023 17:07
Asvard to Shireens fokusering på hans ord som en rigtig god distrahering til at få renset ud i sårerne. Selvfølgelig, kunne hun nok mærke at han foretog sig noget, men det var bedre at hun havde sine tanker på snakken, end at han pillede sten ud af kød.
Det gik derfor også hurtigere med at få hendes hænder renset og hun kunne få lod at få dem tilbage og lade roen falde over huden.

"Blandt andet." svarede han og tog sin egen kop til sig, efter at havde stilt spanden ned på gulvet med et let bump. "Men ikke hovedsageligt. Mørket og lysets stridigheder, er egentlig en ret lille del, af den almindelige befolknings problemer" tilføjede han med en rynke i panden. "Nogle områder overrendes af landevejsrøvere. Nogen stammer og klaner tyr til interne kampe. Elemenernes hærgen." gav han som eksempel som han løftede kruset op til læberne. "Ligesom her, er verden opdelt i grupper og de grupper er sjældent enige om alt." Han gik ud fra at hun vidste mere om Dianthos problemer og opbygning, end hun gjorde om verden udenfor. Noget sagde ham at hun ikke havde chancen for at rejse så meget omkring.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 20.03.2023 19:08
Shireen lyttede nysgerrigt. De store grønne øjne vidnede om en nysgerrighed og intelligens, som hendes tidligere stunt ikke ligefrem havde virket til. Det var lidt som et barn der stadig ikke havde fundet sig selv, og på mange punkter der havde hun det trods alt stadig ikke. Det var som om at der ikke var noget sted hvor hun bare kunne være sig selv hele vejen igennem.
”Hvor har du så været ude for at hjælpe folk?” spurgte hun nysgerrigt, nu når hun havde fået fanget ham i samtalen, så ville hun også gerne høre mere, og noget tydede på at hun ville drikke sin te meget langsomt for at få denne del opfyldt, som hun kun dårligt løftede koppen til sin mund for at tage et meget lille sip. Ligesom når man var til selskab og skulle være høflig, selvom her der havde hun en lidt anden plan med det.
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 21.03.2023 18:00
Nysgerrig som Shireen var over at høre, lige så fascineret var Asvard over hendes interesse for emnet. Det var egentlig også hvad bød ham mest at tale videre, og fortælle hvordan det egentlig var at leve på den måde som han og de andre vogtere gjorde.
Asvard tog en dyb indånding og rynkede brynene sammen som han tænkte. "Jeg har hovedsageligt befundet mig i Nordlandet. Deres stridigheder har altid været mange, omend jeg ikke vil sige altid uden ret." svarede han først, som han brugte tiden på egentlig at tænke over hvor han havde været.
Der var vel efterhånden ikke det sted i landet han ikke havde været. "Jeg boede mere eller mindre deroppe permanent, da elementalerne vendte tilbage. Det handlede mindre om diplomati, end det handlede om at overleve naturens vrede og hærgen. Det var et øjeblik, hvor landets kulturer syntes for en stund at samles om en fælles modstander." som egentlig slet ikke var en fjende. Naturen kunne man ikke gøre sig uvenner med - nogen kunne, men i sidste ende, kunne man ikke skyde skylden på den. Man kunne ikke tale fornuft med naturen, den gik ikke på kompromis. Den var en konstant styrke, som man måtte lærer at leve med.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 23.03.2023 21:52
Shireen holdt fast omkring koppen, alle tanker om sårene på hænderne glemt, som hun bare lyttede og tog informationen ind, som var det de vigtigste oplysninger hun nogensinde havde fået. I virkeligheden var hun bare glad for at nogen ville fortælle hende hvordan verdenen hang sammen. Hun fik visse til at vide på helbrederhuset og i sin undervisning, men det var aldrig om de her ting. Ikke rigtigt i hvert fald, selvom hun da havde lært sit omkring hvordan man tog sig af kødsår og lignende. Så lidt praktisk viden fik hun da.

"Du mødte elementalerne da de...." Hun havde ikke lyst til at sige 'gå amok', men det var nok det de havde gjort de hår hvor de raserede det meste af landet. Ikke at Shireen huskede meget af det. Der var hun trods alt også blevet lagt bag lås og slå hos sin far. "Er det ellers mellem klanerne deroppe du hjælper dem med at finde ud af deres stridigheder?" Ikke at hun havde hørt mange gode ting om klanerne, men det var vidst også dem der var flest af deroppe, og hun kunne ikke helt tro på at de alle sammen var barbarer. 
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 25.03.2023 14:34
Asvard var ikke synderligt god til at pakke ting ind, og i hans verden var der ikke nogen grund til at Shireen ikke måtte høre om verdens situationen udenfor Dianthos. Det var ikke sikker at den nogensinde rigtig kom til at have effekt på hendes liv i storbyen - men det kunne i hans verden heller ikke være rart at gå i total uvished om hvad der foregik.
Han gik trods alt ud fra at de fleste fik lidt kendskab til verden. Måske det var en naiv tanke.

Asvards blik flakkede ned til koppen, som han hurtigt løftede for at skjule sin egen reaktion. "Mhm. Det kan ikke anbefales" konkluderede han i forlængelse af det usagte spørgsmål der flød fra pigens læber. De fleste overlevede ikke et møde med et rasende naturfænomen, som ønskede at tage hævn. Og dem som overlevede mødet, de ville nogen gange ønske at de ikke havde.
Gladeligt lod han Shireen skifte emnet tilbage på klanerne. Det var mindre traumatiserende at huske tilbage på. "Hovedsageligt. Det lykkes sjældent, men nogen gange kan det lade sig gøre at vise dem at de slet ikke er så forskellige fra hinanden. Men det er meget territorielle og ikke gode til at leve blandet" ikke kun hvad angik klaner af mennesker, men også hele alliance eller mangel på samme, de forskellige racer imellem. De eneste han ikke havde vovet at tale fornuft med, var orkerne. Det endte sjældent særlig diplomatisk.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 01.04.2023 09:22
Det havde virket så stort og farligt dengang, og hun havde trods alt siddet i trygheden af Dianthos, hvor elementalerne ikke begik sig. Men hun havde også sjældent begivet sig udenfor de trygge bymurer desværre. En dag ville det ville sjovt at få få lov til at se andre egne.

Men det var bedre at holde sig til de mere håndgribelige emner, og Shireen higede efter at få mere at vide nu når de endelig var kommet ind på det. ”Min far har altid sagt de er meget barbariske oppe nord på, men det lyder det til at de ikke er det,” sagde hun. Hun havde forstillet sig at det primært var klanfolket, men selv der gav det ikke mening. Hvis man var barbarisk, hvorfor ville man så opsætte små byer at være i? Ville man så ikke naturligt prøve at hjælpe hinanden hvor man kunne?
Hendes pegefinger tappede blidt mod koppen hun holdt, som hun lyttede og tænkte. Hun ville ikke være overrasket hvis der intet holdt var i hendes fars fordomme.
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 08.04.2023 22:25
Asvard lod glædeligt emnet om elementalerne dø ud. Det var ikke et emne han var særlig begejstret for, mest fordi han endnu ikke var færdig med at føle de elektiske impulser som havde hærget hele hans krop og efterladt ham fuldstændig magtesløs i flere år. Men hellere ham end Marion, som egentlig havde stået for skud.

"Det vil jeg ikke sige de er" svarede han oprigtigt. Barbarisk, det var sådan et hårdt og ofte forkert brugt ord. "Deres måde at leve på, er meget forskellig fra folket her, og længere syd på. For dem, er måden som Rubiniens befolkning lever, meget barbarisk og umenneskelig. Alle områder har sine fordomme mod de andre." Nordens folk havde familier, kærlighed, konflikter og sorger, præcis som Dianthos folk, og alle andre folk. Men det kom ikke bag på Asvard, at høre at Shireens far havde fortalt noget andet. "Jeg vil dog erkende, at de er en del mere praktiske og korte for hovedet. De overlever mere på deres instinkt end her. Og det er nødvendigt i et ubarmhjertigt miljø" dem fandtes der også i Dianthos - Asvard ville næstten påstå at Shireen tilhørte gruppen hvis hun tilbragte meget tid i skumringskvarteret.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 09.04.2023 09:27
Shireen havde så også hørt sine fordomme omkring Rubiniens befolkning, hvilket nok i sidste ende var meget tæt på hvad hun havde hørt om Norden. Begge folk barbariske. Rubinien for at holde slaver, Nordlandet for ikke at ville resten af landet virkede det til.
"Man kan godt forstå det," lød Shireens ord, som hun så ud som om at hun vendte og drejede informationen i hovedet. "Det er vel heller ikke så langt fra gadebørnene heller. De tager også hvad de kan for at overleve, og må lære at overleve på instinkter, hvis de ikke skal fanges af de værre typer der er på gaderne." Det havde været hendes hjem, uanset hvor absurd det var for en komtesse som Shireen at tænke sådan. Det var bare et andet venskab og måde at være sammen på som Shireen havde brugt, nu når selv hendes familie ikke havde været interesseret i at være sammen med hende. I hvert fald ikke så hun følte sig velkommen. Børnebanden havde været hendes flugt fra livet. "Man bliver tættere på hinanden, når miljøet er imod, og man bliver varsom mod fremmede, så jeg kan nok godt forstå det." Det var som om at jo mere Asvard fik fortalt, jo mere ville Shireen også bare gerne ud af Dianthos og se hvad der var udenfor denne bobbel. 
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 09.04.2023 12:21
Asvard fik bekræftet sine tanker, som Shireen nævnte gadebørnene. Ikke at hun bekræftede at være en af dem, men hun kendte til dem som andet end skadedyr - som han tidligere havde hørt de øvre kredse bruge om børn og unge mennesker, som aldrig havde haft bedre muligheder. "Præcis. Det gør dem jo ikke til barbare." selvfølgelig fandtes der barbariske mennesker, som ikke havde ret meget menneskelighed i sig til at starte med. Men set fra oven, med et gennemsnit, var det blot en gruppe af mennesker med andre levevilkår.
"Hvor grotesk det end lyder, er det et spørgsmål om overlevelse. Her, der og alle andre steder. Først når vi kommer over overlevelse, begynder vi at se forskellen fra hinanden." først når man gik over grænsen for at overleve, gik grupperne i forskellige retninger. Lyset havde vidst det ved at sætte deres lid til at bevare det gode i verden - det var i hvert fald deres hensigt. Mørket, med at ville overtage alt og bruge det til egen fordel. De rige, med deres traditioner og pligter, som egentlig ikke drejede sig ret meget om overlevelse mere, men blot krav fordi det var blevet sådan. Selv vogterne levede sådan. Når mad, varme og andre nødvendigheder var tilgængelige, begyndte mennesker at leve mere efter hvad de gerne selv ville udover almen overlevelse.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 10.04.2023 19:21
Shireen nikkede eftertænksomt. For i sandhed var de alle sammen bare blevet givet forskellige spillekort af guderne var de ikke? Det betød ikke at de ikke alle samen kunne have et menneskeligt bankende hjerte, der stadig gerne ville være sammen med folk, og gøre deres bedste. Desuden en lille folk ville altid overleve bedre end når man gik rundt alene. Det var trods alt noget Shireen havde lært, som hun altid havde følt sig så alene hos adelen, i modsætning på gaderne.

”Og det er den forskel du får lov til at se, når du rejser rundt og besøger stederne som en diplomat?” Hun forventede det, og det var nok derfor han kunne snakke så åbent og vidende omkring det. Egentlig havde hun ikke meget at lægge i hans ord, men hun ville gerne have dem til at være sande, så hun stolede på ham i det her øjeblik. også selvom han var fremmede, og hun nok aldrig ville få ham at se efter idag.
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 19.04.2023 20:33
Der var fordele og ulemper ved alle valg i livet. Asvard havde ofte rejst alene, hvilket gjorde at han var kommet ind steder han normalt ikke ville være velkommen, som han ikke virkede faretruende ene mand. Men han havde netop også det problem at han var alene, skulle noget ske. En lille flok beskyttede hinanden, men der var en dynamik at tage hensyn til. Et stort kongerige, var også delt op som Dianthos var et tydeligt bevis på. Nogen havde mere fordele end andre - det kom man ikke udenom.

"Blandt andet. Forskellene er der mange af - for det er altid dem vi fokusere på som mennesker. Det er i hvert fald min erfaring" det var ikke hans opgave at gå og finde forskelle på folk, men det gav ham en fordel når han netop skulle forsøge at forene to forskellige parter. "Det fascinerende er mere, at finde lighederne mellem grupper alle har dømt til at være for forskellige."
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 22.04.2023 21:27
Shireen følt sig draget ind i snakken, i måden han fik forklaret det på, så hun kunne forstå det, uden at hun følte sig dum eller mindre begavet. Det var blot en af de ting hun aldrig havde fået lov til at høre om eller forstå i den position hun var, men endelig var der en der lod hende.
"Kan du fortælle mig om nogle af dine konkrete opgaver?" spurgte Shireen. Hun ville høre hvordan det udformede sig i praksis. "Altså, hvis du kan tale om dem. Jeg vil bare gerne høre om flere af de her ligheder, som man måske ikke tror at der er." Hun var nysgerrig på det, omend, hun ikke var sikke rpå at hun rent faktisk i praksis kunne bruge det selv i sit liv, men måske, måske kunne det alligevel få hende til at tænke en ekstra gang over tingene når hun var sammen med sådan en som Hecate. Hun værdsatte hende ja, holdt nok også endda af hende, men de to af dem var som jord og vand. Ikke at Hecate nok havde opdaget det med hvor pænt Shireen opførte sig normalt. 
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 23.04.2023 12:01
Det var måske ikke Asvards plads at fortælle Shireen omkring hans liv, eller hvordan han havde observeret den til at hænge sammen. Selvfølgelig så han den med sine øjne, som uden tvivl var forskellig fra hvordan andre så sammenhængen. Det var noget ingen nogensinde kunne være hundred procent enige om, og egentlig heller ikke behøvede at være ifølge ham.
"Du tænker nok mest på dem med konflikter som ikke er opstået nødvendigvis fordi nogen bekriger hinanden, ikke?" for Asvard havde også været udsendt til blot at beskytte. For det havde også været en konflikt skabt mellem elementalerne og den menneskelige race, som han sidst havde været ude ved årerne tilbage. Men Elementalerne var svære at tale fornuft med, når først de lod deres rasseri overtage.

"Der opstod engang for rigtig mange siden en konflikt mellem bjergelvernes folk og Azuriens beboere i en mindre landsby udenfor Lazura. De var vant til at handle med hinanden, og havde egentlig et udmærket samarbejde i mange år. De tolerede hinanden på tværs af forskelle." huskede han tilbage og lod minderne genspille sig. "Bjergelverne er et meget fritlevende og vildt folk. De er brutale på deres måde, fordi det er den bedste måde at overleve i de ubarmhjertige bjerge. Landsbyfolket er fredfyldte, rolige og vil helst bare leve i fred. Jeg vil sige det er tydeligt forskellige, og de blev uvenner over hvordan de skulle håndtere trusler mod landet. Elverne ville slås, mens landbyen ville forhandle fred. Ingen parter forstod den andens modvilje til at følge den andens plan - for i sidste ende ville begge parter det samme. Beskytte deres familier, deres liv og deres land, men kunne ikke blive enige om hvordan det var bedst at gøre det." De havde forskellige metoder, men i sidste ende, var deres ønske det samme.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 01.05.2023 11:45
Shireen nikkede bekræftende da han spurgte om det var de konflikter hvor de ikke bekrigede hinanden. Krig virkede for stort og uhåndterbart for en som Shireen, som hun sad i sin egen lille beskyttelsesbobble. Et eller andet sted så var hun også langt mere nysgerrig på den almen befolkning, det var som om at hun forstod dem bedre, og de bedre forstod hende.

Hendes hoved lagde sig lidt på skrå som hun lyttede. Hun kunne godt se det som han stillede det op. Det var to meget forskellige måder at tilgå tingene på, men der måtte vel være kommet en løsning.
”Hvad endte det så med?” spurgte Shireen. ”Gik de på kompromis, eller var der en part der fik mere ret end den anden?” Det kunne vel også være at det var på basis af hvad det handlede om, men det var nok aldrig helt nemt at være den part der fik mindst ret i situationer som de.
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 05.05.2023 20:00
Asvard havde altid været typen der mente at folk skulle vide hvordan verden hang sammen, ligegyldigt hvad rank man kom fra. Det virkede også til at Shireen ikke fik ret meget at vide hjemme om denne form for historier. De historier der fyldte bøgerne, omhandlede ofte kampe og især den vindende parts andel deri.

Den ældre vogter tog en dyb indånding og tappede let på sit krus. ”Det er tæt på umuligt at gå på kompromis uden at virke truende. I starten ville landbyboerne gå med til at forsøge at forhandle fred, mens elverne stod i baggrunden og tydeligt anviste at hvis ikke de gik med til denne fred, ville de gå i krig. Det ender aldrig godt at være faretruende fra start og det gjorde det heller ikke her.” Elverne gik ind med indstillingen at angribe ved det mindste host, og det var ikke gode vilkår for at forhandle fred. ”Det endte med at gå som elverne ønskede, nemlig at de måtte beskytte deres land med krig, blod og liv. Netop fordi de gik ind med en faretruende indstilling til at starte med. Måske det var endt anderledes, hvis byboerne havde fået lov at tage styringen fuldt – måske var det endt i et endnu større mareridt med flere liv tabt.” Der var så meget filosofi involveret i hvad og hvad der ikke kunne ske – for alt var muligt når man lod fantasien køre ud af en tangent.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 08.05.2023 18:55
Shireen kiggede ned på sin te, som efterhånden var blevet lidt lunken i sig, som hun grublede over hvad det var han sagde. Det var rigtigt at der nok ikke var kommet en god løsning ud af det, selvom Shireen havde sine tanker omkring det, for en ting hun var god til, det var at tænke. Det var trods alt alt hvad hun fik lov til, selvom hun ikke måtte snakke højt om det det meste af tiden.
”Mon ikke det bedre kompromis havde været at forhandle først, eller forsøge, men uden at elverne have virket faretruende, for derefter at spille med musklerne, hvis det ikke hjalp til deres egen fordel? Måske det kunne have endt i en fredelig udveksling? Så var elverne stadig parat til at beskytte det hele, men landsbyboerne, kunne også få lov til at se om deres metode rent faktisk virkede. Eller er det måske at favorisere landsbyboerne for meget?” For i sidste ende var det et filosofisk spørgsmål, og de ville aldrig kunne finde ud af om det kunne have gået anderledes.
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 17.05.2023 18:07
Asvard smilede og lod Shireen komme med sine tanker. Der var intet facit på dette. Enhver kunne komme med deres input til hvordan situationen kunne havde udviklet sig anderledes og måske endda bedre. Men bedre for hvem? ”Måske – jeg tænker du har ret i at hvis ikke elverne havde stået bag og virket truende, var udfaldet måske et andet. Men dette var også elvernes land – ikke at tage dem med i forhandlingerne, ville bringe en anden splid. Som du siger, har man favoratiseret nogen? Overset andre? Eller gjort hele landet end bjørnetjeneste.” der var så utallige svar og filosofier.
Det kunne være forfærdeligt at leve på den måde. Vide at alt man gjorde, udformede et helt unikt scenarie mens man kun kunne filosofere om hvad der kunne være gjort bedre eller anderledes, uden nogensinde at vide om det hjalp eller faktisk havde en positiv indvirkning. Om det havde forudsaget nogle andre ulykker eller dårligdomme, som man undgik før.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 29.05.2023 21:33
Shireen kunne godt lide tanke eksperimenter som disse, omend hun ville elske mere hvis hun også kunne få et svar i sidste ende, men som filosofi, så var der ikke et sidste svar på det hele. Det kom alt sammen meget an på hvem personerne var som var med i det, og personer var i sidste ende ganske utilregnelige.
"Det lyder meget fascinerende at stå i," sagde Shireen. "Men du kan heller aldrig rigtig om du tager den rigtige beslutning, også selvom du ser det til ende vel? For måske var det der den bedste beslutning i det lange løb, mens den fredfyldte beslutning kun havde være god i det korte løb." Hun gav sig selv et øjeblik til at tænke. "Det må være overvældende at stå i. Du kan være med til at hjælpe med at guide så mange personers liv, og du ved ikke engang om du gør det rigtigt." Hvilket ikke ligefrem var kritik mod ham, men mere hele erhvervet. Shireen ville elske at møde flere folk, men hun ville slet ikke have det i sig at skulle stå som diplomat. 
Asvard

Asvard

Aladrios' Vogter

Retmæssig Forvirret

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 305 år

Højde / 193 cm

Hobbit 18.06.2023 13:44
Asvard nikkede roligt. Der var intet facit. Det var aldrig en mulighed når man arbejdede med mennesker, og andre menneskelignende væsner. Det var ikke muligt at udregne alle scenarierne og finde den løsning som ville være bedst. For der var forskel på hvad der var bedst i det korte og det lange løb, præcis som hun nævnte. ”Det er skræmmende på rigtig mange punkter. Derfor må man aldrig tage et liv som diplomat let. Din stemme har magt, og jo mere magt den har, des større er dit ansvar for at tænke dig om før du foretager en handling.” havde han perioder hvor han havde lyst til at følge første indskydelse eller nævne første tanke? Selvfølgelig havde han det. Var der perioder hvor han havde gjort det, og glemt fornuften i forbifarten. Det var der også. Han var trods alt et levende væsen, og et levende væsen begik fejl. Det kom man aldrig nogensinde udenom.
Shireen Reier

Shireen Reier

Adelig

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 170 cm

Helli 08.07.2023 13:29
Shireen kunne ikke begribe hvordan et ville være at stå i, og hunv ar også ret sikker på at det ikke var noget hun ønskede selv. Det var en anden form for frihedsberøvelse, ligesom der var i så mange andre magt positioner. I hendes hoved måtte der være bedre måder at gøre det på, men hun var ikke sikker på hvordan.
”Men det er vel ikke alle diplomater der kan holde hovedet koldt,” sagde Shireen. ”Hvis der bare er et dårligt æg blandt jer, så kan det ødelægge så meget.” Mest af alt bare en konstatering af hendes tanker. ”Der er vel også nogen der holder øje med den del af det?” De var trods alt i en neutral fraktion der blot var til for at hjælpe med a mægle. Men hvad nu hvis deres øverste hoved ikke var så neutral. En eftertænksom mine trak sig over Shireen ansigt.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Muri , Lorgath , Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 6 | I dag: 12