Et tilfreds smil spredte sig over hendes ansigt, og hun betragtede glædeligt sit værk på hans brystkasse. Det var yderst smuk i hendes øjne, og jovist hun kunne vel sagtens finde på noget mere. Men det ville måske være synd for dette halvdyr. På den anden side, var hun ligeglad, så hun kunne i teorien godt gøre det hele meget værre. Hun greb fat rundt om halsen på ham, i et blidt greb, for ikke at kvæle ham. Det kunne hun nu også gøre, men hvad sjov var der i, at have sex med en som var bevidstløs. 

"Så.. Nu er det tid.. Til" hun stoppede sig selv, før hun gav slip på sit greb rundt om hans hals. Rejste sig op, og var klar til at skifte stilling. Dog vidste hun ikke om dette halvdyr, havde tanker eller planer om at stikke af. Hun skulle nok fange ham, hvis han prøvede på det. Dog kunne hun ikke undgå, at få tanker om byvagter og lignende. Hvis de fandt hende, ville de fængsle hende, og det havde hun bestemt ikke lyst til. Et morsomt grin forlod hendes mund, og hun betragtede halvdyret en smule"Er du klar.. Eller skal jeg lige give dig to minutter" lød det nærmest kækt, og bestemt som hun blinkede til ham. Hun fik placeret en hånd i siden, og afventede hans svar. Hun vendte dog pludselig ryggen til ham.

Hørte hun ikke et eller andet. Var det byvagter, eller var det noget andet. Ikke tale om, at hun skulle blive afbrudt lige nu. Hun var slet ikke færdig. Hun kastede kort med det lange røde hår, som de gyldne øjne gled lidt rundt. Hun skulle nok finde den skyldige, hvis der var nogen som lurede. Dog vidste hun ikke, om halvdyret ville slippe væk, som Lilith stod med ryggen til ham lige nu.

Diego svor at han kunne mærke en smule blod pible langsomt ud af de små sår hun havde efterladt. Han forsøgte ivrigt at drømme sig et andet sted hen, forsøgte at lade som om det var en anden, men der var ingen anden han ønskede skulle gøre dette ved ham… Hånden omkring hans hals fik ham til at rette blikket vredt op mod hende. Var det det? Var det virkelig nu han skulle dø? I så fald havde han nok ikke ret meget at skulle have sagt i denne sammenhæng, for hun var stærkere end ham.
 
Han blev nærmest overrasket fa hun gav slip om hans hals og rejste sig. Diego hev en smule efter vejret, på trods af hun ikke havde forsøgt at kvæle ham, men der havde stadig været en form for pres på hans vejrtrækning. Han bevægede sig ikke ret meget, krøllede sig blot sammen og forsøgte at finde en form for ro. De grønne øjne rettede sig mod hende som hun igen talte. Han sagde ikke et ord, men skar blot tænder. Blikket fulgte hende som hun vendte ryggen til ham. Hvad skete der? Var der endelig vagter der havde fundet dem! Han turde ikke råbe om hjælp, for så ville hun sikkert rette fokus mod ham igen, hvilket han på ingen måder ønskede.
 
Så stille han kunne, var han begyndt at bevæge sig længere ind i mørket. Det var nu han havde muligheden for at stikke af og han ville tage muligheden. Hun havde dummet sig og han kunne næsten allerede dufte frihed. Han hviskede så lavt han kunne på sylvan for at aktivere sin evne. Menneskekroppen begyndte at transformere sig til en løve. De sørgelige rester han havde af tøj, blev revet i stykker som der nu var en løve i stedet for Diego selv. Med et spring satte han af og satte i løb. Når han var i denne form, var han i stand til at komme op på 80 kilometer i timen. Uden så meget som at skænke dæmonkvinden en tanke løb han direkte forbi hende i fuld fart, væk fra dette helvede i håb om han aldrig skulle støde på hende igen.