Det var aldrig rart at se tårer hos en man holdt af, men Adenas tårer lignede mere at de vaskede skam væk, og satte hende fri. Følelser der havde været begravet endelig fik lov at bryde overfladen i en lind strøm af frihed. Alyssa kunne ikke huske at have set sin veninde gladere en lige der.

"Shh shh... vi er her nu det det der betyder noget" Tanken om at det måske aldrig ville virke gjorde ondt. Mere ondt end hun havde troet, men havde de ikke altid fundet løsninger på hinandens problemer? Så kunne de vel også finde en til dette?!?
Men tankerne om problemer blev lagt til side for nu, lige nu prøvede hun er stå imod den flod af følelser der skyllede gennem hende. 
Ikke at det blev til meget som Adena væltede hende bagover og ned i sengen, med det største smil på Alyssas læber. Hvorfor slås mod floden når man kunne drive med strømmen?

Det årvågne sind advarede ikke mod at pigerne var på vej. Hvis hun ikke hørte forkert, var de højlydt i gang med diskutere hvem af dem der ville være bedst for Alexander af Isenwald.
Det skulle nok give dem tid nok heroppe.

Mens Alexander lagde ufrivillig krop - omend i tegnet form - til deres distraktion, gik Adena på opdagelse i det lille helle, hun havde fundet her i puderne. Hendes seng var blødgjort med utallige pyntepuder, og nogle af dem væltede ud over sengekanten, idet begge piger tumlede om i virvaret.
Hendes ene hånd smøg sig ind under Alyssas mørke krøller, mens læberne igen søgte hendes. Håret var blødt som et silkelagen og fingrene  gled lige så let igennem stråene som finkornet sand. 

Med pauser til snøft og luft fortsatte Adena læbernes dans om hinanden. Længselsfuldheden dominerede. Der var intet grådigt over hendes bevægelser, kun en konstant, underdanigt bønfaldelse om mere.
Tænk at Alyssa faktisk ønskede det samme - tænk at det kunne ske. Med alle de forfærdelige ting, der var sket i hendes liv på det sidste, forventede en del af hende, at Alyssa om lidt ville bryde kysset og tage sine handlinger i sig. Havde det været enhver anden pige, ville Adena have været skrækslagen for, at det hele ville være en syg spøg, men sådan noget ville Lyss ikke gøre mod hende. Og hvor skulle de overhovedet vide det fra? Havde Alyssa ikke regnet det ud, havde de andre slet ikke.
Et  lyst suk kom fra hende i en af pauserne mellem kyssene, og hånden fandt vej om foran til Alyssas hånd og kind. Hun lod sig ligge på siden så de begge kunne være der, med ben filtret ind i kjolestof og hinanden, løst, bølgende hår udover det hele. 

Det var ingen kunst at lokke flere kys fra Alyssa, der hellere end gerne delte dem, som de tumlede på plads i sengen. Det føltes som de var endt i en farverig væren med et væld af broderede motiver, en verden kun for dem og det de følte for hinanden. 
En del af Alyssa følte sig utroligt dum over ikke at have indset hvad Dena havde følt tidligere, men især at hun selv havde holdt mere af hende end bare som veninde! 
Undersøgende vandrede de blege fingre langs fregnerne, mod de rødbrune lokker. Ikke at Denas får var nyt, de havde sat hinandens hår før, men denne gang var det noget andet. Det var som at hun for første gang så det, sådan rigtigt? Det var magisk.

For hvert et spørgende blik, hver en tøvende berøring, fulgte et opfordrende nik og et varmt grin. Der var ingen hun hellere ville dele denne oplevelse med. Det var en fantastisk at føle nogen så nær, at være filtret ind i nogens glæde, hvor man ikke vidste hvor den enes begynde og den andens sluttede.
Forpustet med drømmende blik lå hun bare og nød deres lille verden. "Du er så smuk..." Farve blussede op i hendes kinder, det var ikke meningen at hun skulle have sagt det højt! Men hun mente det, så hvor slemt kunne det være?

Adena lod sit hoved falde ned og hvile på sig bukkede albue. Hun havde et helt fjollet smil på ansigtet og det blev kun bredere ved Alyssas ord. De ord var blevet sagt mange gange før. Af forældre. Af tjenerinder. Af indsmigrende bejlere. Veninder, skræddere, juvelerer.
Men de var aldrig blevet sagt til hende, mens hun lå med nu let uglet hår og tårer i hele det fregnede fjæs. Og de var aldrig blevet sagt med sådan en ærlighed og beundring, som Alyssa nu gjorde.

Lige så betaget følte Adena sig af pigen foran sig. At drømme om at være så tæt på hende og så faktisk at være det viste sig at være meget forskellige oplevelser. Fingerspidserne fulgte blidt hendes kæbelinje rundt mens hun fortabte sig i detaljer, hun aldrig havde givet sig selv lov til at opdage.
"Du er henrivende," hviskede hun tilbage, mens fingrene gled ned over den andens hals i små, cirklede bevægelser. 

Et lyst fnis undslap Alyssas læber "Ihh! Det kilder!" ikke at var ubehageligt, men hun var ret kilden. Noget hun ellers havde formået at holde nogenlunde hemmeligt, for alle andre end hendes lillesøster, der var blevet meget glad for at kilde når hun ikke fik opmærksomhed nok.
Smilet på hendes læber formåede at blive endnu bredere, som Denas hvisken nåede hende.
Det var ikke førstegang nogen havde givet hende et kompliment der mindede om, men ingen havde sagt det så overbevisende, så kærligt og ærligt som den fregnede skønhed foran hende. Et stille suk forlod hende, ved guderne hvor var hun heldig.

Knap så elegant rykkede hun sig lidt tættere på igen, det var ikke så nemt når man var to der lå på kjolestoffet, for at plante et kys på den fine næse foran hende.
"Sååå Dena... er der mere du har drømt om?" Hun var utrolig nysgerrig på hvad Dena havde tænkt, for selvom hun selv var villig til at gå ind i det her med krop og sjæl. Så var hun på dybt vand og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre med sig selv, udover at nyde det de delte. 

Adena gjorde sig skeløjet for at se på Alyssas læber, der ramte hendes egen næse, og sende hende et fjoget grin, der dog hurtig blev afløst af et andet udtryk, da spørgsmålet lød. Hun bed sig i læben, og blikket flakkede lidt ubeslutsomt rundt. 
Hendes hånd gled væk fra halsen og henover Alyssas øverste skulder. Den fortsatte ned på hoften, hvor kjolen omsluttede hendes figur og videre ned over hoften, hvor stoffet gav mere plads til bevægelse. Hun tog en håndfuld stof og begyndte ganske langsomt at hive den opad, først blottende Alyssas fødder, ankler og dernæst ben. 
Adena flyttede lidt på sig, idet hun lod sin egen hånd glide ind under det ophobede stof og lod hånden tage turen tilbage op ad låret - nu med lidt mere faste bevægelser for ikke at komme til at kilde. Selv mærkede hun hjertet hamre i brystet og varme skylle ned under hendes mave - en genkendelig følelse, efter hun havde prøvet den alkymistiske drik forinden, men heldigvis var den denne gang hverken for voldsom eller uvelkommen. 

"Jeg har drømt om rigtig meget,"  indrømmede hun hviskende og lod sine fingre prikke lidt til der, hvor skørtet snørrede sig ind og blev til overdelen af kjolen. Der kunne hun ikke bare lige få sine hænder ind under. "Men ikke med pigerne nedenunder. Det føles mindre... Privat."
Sandheden lå et sted imellem det, hun sagde nu, og panik. Hun ønskede at udforske hver en centimeter af Alyssas krop og lade hende gøre det samme ved sig. Hun ønskede at snørre op og lade stof ramme gulvet. Kysse til hun ikke havde mere luft. Sukke til luften blev varm omkring dem. Men hun ønskede ikke at blive hørt og opdaget. Det her var en hemmelighed, hun havde troet, hun aldrig kunne få lov til at dele med nogen. Nu ønskede hun at værne om den mere end noget andet.

Egentlig havde Alyssa forventet at få svar med ord, men hvad Adena gav var så meget mere. Blide fingre langs venindens kind forsøgte at fange det flakkende blik, det var okay! Hun ville gerne opleve det med hende. 
Adenas fingre føltes varme, som hvor end de rørte spredte varmen sig ind i Alyssas væsen. Hendes hjerte hamrede som aldrig før, som det ønskede mere og ikke havde tænkt sig at stoppe med at jage det. Den vandrende berøring føltes lidt som det killede, men rart i stedet? Som det truede med at være for behageligt, hun følte en varme som hun aldrig havde følt før.

Så da Dena stoppede undslap et luftigt suk, hun havde ret det var ikke smart med pigerne der, forbasket! Hun bed sig læben og søgte de blå safire "Så må vi sende dem hjem, eller mødes alene snart."  For selvom det var de smarte løsninger, havde hun mest af alt lyst til at bare blive i Adenas favn. Et sikkert sted hvor de kunne undersøge det de havde fundet. 
Det ville nok ikke være svært at få pigerne til at tage hjem, men hun ville heller ikke presse Adena ud i noget hun ikke var klar til. Drømme var en ting, virkeligheden en anden. Alyssa var mere end villig til at slås for at gøre drømmen virkelig.

Adena klemte lidt til om Alyssas lår, inden hun trak sin hånd ud igen fra under skørtet. Åh hvor havde hun ikke lyst til at slippe. Det føltes som at slippe noget, man endelig havde fået fat i efter års arbejde. 
"Hvis vi nu går ned..." mumlede hun og prøvede at snige sig til endnu et kys. "... og nyder resten af aftenen... Og siger du overnatter. Mor og far sagde, de ville blive ude indtil i morgen, så jeg kunne have huset for mig selv lidt."
Hun var varm i kinderne og den behagelige lyst i hende var ikke noget, hun havde lyst til at give slip på endnu. Men med pigerne nedenunder var det for risikabelt, og med udsigten til at få huset for sig selv, var der noget pirrende over lige at vente et par timer endnu. Hvad var et par timer mod de undertrykte år?

Et svagt glimt af skuffelse flakkede i Alyssa øjne som Adenas hånd trak sig, hun forstod godt hvorfor, men hun ville stadig have mere... 
Alt skuffelsen forsvandt som dug fra solen som Adena fik lokket endnu et kys fra hende, og hun kunne ikke dy sig fra at tage et mere selv. Hvis de skulle ned og være anstændige så måtte hun jo have noget at styrke sig på!
"Det lyder som en magisk idé!" Selvom hun selv havde været villig til at vente længere, så var det her en fantastisk idé, hun kunne jo alligevel ikke nå hjem til Safirien i aften. Gwenneth ville være forstårende over hun overnattede hos Adena i stedet.
"Men vi skal nok lige have nettet dig lidt inden, du ser fantastisk men herrens ud" klukkede hun og plantede et let kys på den solkyssede pande. Samt hun skulle lige have styr på hendes egen kjole der  også så noget rodet ud nu.

Det skuffede blik der gled henover Alyssas ansigt var genspejlet tifold i Adenas hjerte. Åh hvor ville hun gerne blive liggende blandt puder og tæpper og edderdunsdyner og røre ved Alyssa til hele rummet var fyldt til randen med glæde.
"Jeg er vist lidt rodet," svarede hun med et lavt fnis og lagde sine læber mod Alyssas igen. 
I et langt, fastholdt kys, rullede hun henover hende og ud på gulvet, hvor hun modvilligt slap kysset og nogenlunde elegant kom på benene. Hun bed sig i læben som blikket faldt på Alyssas mindst lige så rodede skørter. 

I spejlet kunne hun se, at både hår og ansigt så helt ustyrligt ud. Det eneste, der nogenlunde havde holdt sin plads var den fletning, de afskårne, korte lokker var blevet sat stramt fast i for ikke at give hende et sammenligninsgrundlag med en høstak. Resten af håret var fløjet til side for Alyssas fingre og pudernes stof og trængte i den grad til at blive redt ud. De røde kinder trængte til vand, så pigerne ikke opdagede, hun havde grædt. I det mindste havde det ikke været samme, ustyrlige og langvarige gråd, som hun havde oplevet sidst Talon var på besøg, og det her kunne nemt gemmes igen. Lykketårer var lettere at have med at gøre. 
"Alyssa," sagde hun, mens hun greb hårbørsten og filtrede lokkerne ud igen. "Vil du være min brudepige?"

Det føltes næsten uretfærdigt at have Adena så tæt på, for at hun så rullede af sengen igen. Alt i alt efterlod det Alyssa sukkende efter kysset, sukkende efter mere, mere hun godt vidste hun skulle vente på.
Egentlig ville hun have været på benene efter sin veninde, men det var ikke lige sådan det endte. 
I stedet tog hun et øjeblik til at samle sig, nok så hun mere anstændig ud end Adena, men både skørter og hendes hård var endt noget rodet. 
Hvem havde troede at det ikke var forventet af adelsfrøkener at rullede rundt i senge? 

I det mindste kunne hendes eget hår løses nogenlunde let, det skulle bare lige sikres at det ikke havde filtret sig sammen. Så lidt telekinese der legede børste skulle nok få styr på det, samt hun kunne da lige rydde lidt op i sengen imens. At bare lave en ting var ikke altid så let.
"Ja?" hun vendte sig og sin fulde opmærksomhed mod Adena ved lyden af sit navn, dog spærrede hun øjnene op ved spørgsmålet. Glæde og sorg sloges om pladsen i hendes hjerte, for selvfølgelig ville hun være der for sin bedste veninde på hendes store dag! Men samtidig var det en brutal påmindelse, Adena skulle giftes, og det var ikke med hende. "Selvfølgelig vil jeg det! Men kun hvis du også er det for mig når jeg engang skal giftes" smilede hun, det ville give dem mere tid sammen og forhåbentlig kunne de finde en løsning på en eller anden måde.

Det var først, da Alyssas svar kom, at alvoren af hendes eget spørgsmål rigtig sank ind. Der var noget over tonen i svaret, der fik hende til at sænke hårbørsten og se på Alyssa gennem spejlet ved væggen. Hun måtte synke en klump og med to ekstra strøg erklærede hun håret for færdigt og vendte sig mod den smukke adelige kvinde, der sad på hendes seng. En kvinde hvis hånd, hun aldrig kunne få helt. De stjålne kys og hviskede ord kunne kun bestå mellem de to i det aflukkede rum, bevogtet af Alyssas sind - ja det gik ikke Adena forbi, at sengen var mere ryddelig nu - og hemmeligholdt for omverdenen. 

Adena gik tilbage til hende og satte sig forsigtigt på knæ foran Alyssa. Kjolen bredte sig ud på gulvet under hende som en skovsø, og hun tog venindens hænder i sine egne og fangede hendes blik. 
"Så længe du er på Svaneholm og jeg er på Ædelborg, vil intet kunne holde os fra hinanden," sagde hun lavt og blev overrasket over, at ordene havde svært ved at komme ud og tårerne trængte sig på igen. "Hvad vi ikke finder i vores mænd, kan vi finde i hinanden, ikke? Jeg vil være der for dine børn så meget som mine egne. Kan vi ikke godt få det til at... Virke?"
Hun kløjedes næsten i det sidste ord, som halsen snørede sig sammen og en enkelt tåre forlod hendes øje. 

Selvom der lå et smil over Alyssas læber, så nåede det ikke hendes øjne som deres blik mødtes i spejlet. Hun vidste at det her næppe ville blive en dans på roser, nærmere en dans for at undgå tjørnene. Men hun ville beholde sit smil, tidsnok ville det nå hendes øjne, det måtte det.

Lidt forundret fulgte hendes blik Adena som hun gik på knæ foran sengen, men som hænder fandt hendes og ordne kom, truede tårerne med at gøre følge. "Med hele mit hjerte og al min magt vil jeg prøve at få det til at lykkes" lovede hun som tårene trillede langs hendes kinder, hvordan kunne hun sige nej til glæde med en der elskede hende så højt? En hun holdt så utroligt meget af.
"Dena... Jeg gir dig mit hjerte, så længe du ønsker at bære det" stålede hun gennem tårene, smil både på læberne og i øjnene.
En let latter slap ud "Nu er det vidst min tur til at se rodet ud" det kunne nok fikset ret let, men hvis hun gik ned nu, så ville det være utroligt tydeligt at der var sket noget.
De fine hænder fik et klem. "Kan jeg overtale dig til at nette mig?" Bare lige et øjeblik mere mellem dem, før de skulle møde pigerne og verdens forventninger.

Adena skyndte sig at tørre sine øjne med ærmekanten inden hun også selv begyndte at græde helt igen. Hun klemte sine hænder i Alyssas og snøftede sammen med hende. Sikke en herlighed. Så smuk og så hjerteskærende. Lige så forelsket som hun nu tillod sig at føle hun var, lige så ulykkelig truende hendes hjerte med at blive. 

"Altid," fik hun med lidt grødet stemme frem, mens hun satte hænderne på hver side af Alyssas våde kinder og tørrede tårerne væk med sine tommelfingre.
Hun lod fingrene glide gennem hendes hår. Det var så sjældent hun fik mulighed for det, for med Alyssas mange sind, havde hun altid styr på tingene, før man kunne nå at opdage at noget var i uorden. Lige nu dog... Lige nu kunne Adena ikke lade være med at lægge mærke til, at hun vist havde fået hele Alyssas opmærksom. En sand sjældenhed og en ære.
"Jeg ville ønske jeg havde sagt noget før," sagde hun men tilføjede ikke det før det var for sent, der lurede i slutningen af sætningen. Nej, det var ikke der hun skulle hen. Hun skulle tage sig sammen og sige, hvad hun mente og følte om den her fantastiske kvinde. "Du er så skøn. Jeg er så forelsket i dig, Lyss." 

"Tak." Lød det næsten lydløst fra Alyssa, det føltes næsten mærkeligt at lade så mange af sine sind fokusere på en person, en virkelig fantastisk person.  Uden tanke forsøgte hun at læne sig ind mod den ene af de varme hænder, før den skulle arbejde andet steds. Den sidste snert af varme føltes vidunderlige som den stille forsvandt.
"Dena, jeg er bare glad for at du sagde noget." Brød hun ind, tankerne om hvad der kunne være sket hvis de havde fundet ud af det her tidligere, gjorde ikke andet end ondt. Det var ikke ligefrem fordi at de kunne ændre fortiden, de kunne ændre hvad der skete nu og hvad der ville ske.
Her var det da en fordel at Alyssa kunne bruge et sind på at gruble over hvordan de kunne få mere tid sammen.
Pludselig brændte hendes kinder som hun rødmede med det største smil på læberne, det var Adena virkelig god til at få frem. "Så fantastisk er jeg altså heller ikke" klukkede hun og forsøgte at kysse hende igen. "Jeg holder også utroligt meget af dig, det håber jeg at du ved." Det havde dog overrasket hvor meget hun faktisk holdt af Adena, men nogen gange er man blind til de mest åbenlyse sandheder.

"Så fantastisk er du heller ikke?" lo Adena og rejste sig på knæ for at kysse Alyssa på næsen. "Hvis jeg ikke lige havde gjort dig præsentabel, ville jeg vælte dig om i den seng og vise dig præcis hvor fantastisk, du er, frøken Alryss."
Hun lod hånden glide ind under Alyssas bløde hårpragt, hvor den lagde sig om nakken mens hun pressede læberne mod hendes i et langt, lidenskabeligt kys. Hun ville ønske, det ikke skulle ende - at det aldrig skulle ende - men de blev nødt til at gå nedenunder og være til stede til Adenas fest. En fest, der i det mindste efter en tudetur og en kyssetur nu havde meget bedre udsigter til at blive meget mere behagelig.
Da hun endelig brød kysset, lukkede hun sin hånd om Alyssas og trak hende op på benene. Med en boblende latter svingede hun sig rundt sammen med hende med armene om hendes liv. 
"Kom," sagde hun og trak sig selv ind i et kortvarigt kram, hvor hun kunne bore næsen ned mellem hals og skulder. "Lad os gå nedenunder, så vi kan... Få tiden til at gå."

Alyssa havde ikke troet at hun kunne rødme mere, men som hun blev helt rød i hovedet fik Adena promte bevist at det kunne hun godt. "Åh, det må vi have til gode så!" Nåede hun lige at få inden at deres læber fandt hinanden igen, begge hendes hænder lagde blidt om Adenas nakke, trækkende hende tættere, bare en smule. 
Ved guderne hvor hun ville ønske at de bare kunne glemme alt om festen nedenunder og være dem selv! Men det lå ikke i kortene for dem lige nu.

En perlende latter undslap hende som de svingede rundt på det ellers stille værelse, hvor hun så frem til at le mere sammen med hende hun havde givet sit hjerte til. De skulle nok kunne hygge sig til festen, selvom det den handlede om føltes meget fjernt lige pludselig.
"Lad os." De blege fingre flettede sig ind blandt Adenas med et blidt klem, "Jeg tror tiden nok skal gå hurtigt nok."

Skitsen Alyssas sind havde arbejdet på svævede op til spejlet, mens de to komtesser var på vej neden under, en tegning af en smilende Adena, tårene løbende ned af kinderne, med fregner strålende som stjernebilleder.