Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 26.08.2020 20:24
Hans ansigtsudtryk var roligt og afmålt. Rimelig standard Aldamar, syntes hun, og Adenas skuldre sank lidt og hun slappede mere af. 
"Nu er det ikke så slemt..." sagde hun og var ikke engang selv bevidst om, hvad der havde ændret sig. Hun havde jo bare set på ham. Hvis hun ikke var til mænd, ville det jo åbenlyst have frastødt hende at se på ham! "Det er mere bare som... Ehm... Starten på en god massage?"

Hun foreslog det sidste lidt spørgende, for hun var selv en god del i tvivl. Hun opdagede, hun havde knuget glasset i sin hånd lidt for hårdt, og hun skiftede hånd og tog endnu en slurk. Hun lukkede øjnene kort og fokuserede på berøringen. Det var ikke andet end det. Bare behagelig nusning eller starten på en massage - omend knæet var et sted, hun ikke så tit blev masseret. Hun følte sig tryg i Fabians nærvær og det gav hende en ro i sindet og kroppen og plads til at nyde berøringen for hvad den var og ikke frygte den for hvad den ikke var. Hun havde jo trods alt før oplevet at blive hjulpet i noget tøj eller sko af ikke-kvindelige tjenestefolk, og de fleste massager eller lignende havde også været udført af mandlige tjenere, der kunne holde til at tage lidt bedre fat, når hun enkelte gange have overbelastet armen ved at stå en hel dag og male med for højt hævet skulder.
"Hmm... Deres blikke..." mumlede hun stadig med lukkede øjne, mens hun tænkte. "Jeg har aldrig kunnet lide, hvordan mænd ser på mig." 
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 26.08.2020 21:16
En god massage. Det var vel også sådan man kunne se på sex, hvis man skulle tænke på det lidt mere uskyldigt, og hvis hun virkelig ikke kunne udstå tanken om sex, så var det nok den eneste måde hun ville kunne komme igennem at få lavet arvingerne, siden det virkede som en meget vigtig ting for den kommende fyrste og fyrstinde, hvis han skulle være helt ærlig. Det virkede bare lidt mere virkeligt at Aldamar skulle giftes når han kunne se på den udkårne og han tænkte på at de skulle have arvinger. Deres bryllupsnat ville udentvivl ikke være sjov.

”Deres blikke siger du?” sagde han, og ligeså stille ændrede ansigtet sig, ikke som en formskifter, men som en mand. Hans øjne blev mere intense, mere drilske, men også mere rovdyrsagtige næsten. Hans blik gled over hendes krop, før det landede tilbage på Deena. Det var måske ikke lyst at finde i hans øjne, men det var noget tæt nok på, til at det kunne blive ubehagelig for en der ikke ønskede at have det rettet mod sig.
Forhåbentlig var Deena ikke en til at slå folk når de blev uanstændige, men selv hvis hun var... så havde Fabian prøvet de en gang for meget. 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 27.08.2020 21:19
"Ja, det-eh..." Adena nåede ikke langt med sin sætning, før hun opdagede, hvordan Fabian så på hende. 
Blikket gennemborede hende... Kom indunder tøjet, kravlede ind under huden. Blikket, hun havde set så mange gange før fra håbefulde mænd der ikke rigtig ønskede at lære hendes personlighed at kende, men i stedet bare ville eje hende som deres hustru, fik de lov til at ægte hende. Et blik, der så helt, helt forkert ud der midt i Aldamars ansigt. Det ansigt, hun endnu kun havde set indeholde venlige grimasser til hende og ikke skyggen af... der der.

Adena stak i et lille hvin og kastede indholdet af sit vinglas ud mod Fabians ansigt. Et sted i hende vidste hun, at det ikke var Aldamar, for havde det rent faktisk været ham, havde hun nok ikke turdet at gøre det. Hun havde allerede ligget i sin seng om aftenen og øvet sig i at ligge helt stille mens hun forestillede sig det lystfulde blik i Aldamars øjne, idet han kravlede hen over hende i ægtesengen.
Det havde for det meste taget en god times grædetur at få det billede til at forsvinde ud af hendes tanker igen. Nu hvor hun så det i hans faktiske ansigt, var hun ikke bare bange som hun havde forestillet sig - hun var rædselsslagen.
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 27.08.2020 21:41
Det havde måske været at skubbe på knappen lidt for hurtigt, men jo hurtigere hun lærte at acceptere det, jo hurtigere kunne hun vel komme sig over sin lille frygt! Det var jo kun sex. Intet skræmmende i det. Hvilket selvfølgelig var nemt at tænke lige indtil man fik et glas vin direkte i hovedet, og dermed gav Fabian hurtigt slip på hende og trak sig tilbage.
”Lort,” udbrød han og stillede glasset fra sig, med lidt fumlen, inden han tog hænderne op til ansigtet, som han prøvede at tørre noget af vinen væk fra øjnene, da hans øjne allerede følte sig irriteret af væsken.
Det var godt nok ikke første gang han havde været udsat for det her, men det blev aldrig sjovere, især ikke når man ikke forventede det, som her.

Efterhånden var noget af vinen blev fjernet fra øjnene, og han kunne halvt se ud af øjnene, men hele hans front var også bare sølet i vin, så han rejste sig op fra sofaen og begyndte at knappe skjorten op, så han kunne få den af, og om ikke andet måtte han tørre sig med den. ”Du kunne bare have sagt nej,” sagde han som han var ved at nå den sidste knap, og begyndte at pille skjorten af. Stadig i Aldamars krop. 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 27.08.2020 22:02
Adena sad med hænderne holdt op foran munden i et lydløst gisp med vinglasset akavet stikkende ud mellem to fingre. vinrester dryppede ned på hendes egen kjole. 
"Jeg-eh..." stammede hun spagt.
Havde hun virkelig lige kastet vin i hovedet på den mand, hun havde hyret til at hjælpe sig? Eller på Aldamar? Uanset hvad var det absolut ikke høflig adfærd. Men... Han havde bare set sådan på hende!


"Undskyld!" fik hun endelig frem.
Hendes blik blev tiltrukket af hans fingre, der knappede trøjen op, og hun rejste sig i hast. Glasset blev stillet fra sig på bordet og hun skyndte sig hen til et lille kabinet, som hun begyndte at rode rundt i efter noget at tørre op med. Endelig fandt hun noget, der lignede en klud og hun vendte sig om... til en meget halvnøgen Aldamar. 
"Her-eh," hun rakte ham kluden, mens hun prøvede ihærdigt ikke at se på hans blottede overkrop. Talte det som at smugkigge på sin kommende husbond? Selvom hun ikke begærede ham, kendte hun jo til traditionerne. "Jeg-eh... Jeg kan se om jeg kan finde noget, du kan dække dig med."
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 28.08.2020 17:51
I det mindste virkede Deena som om at hun i det mindste havde det lidt dårligt over at have kastet vinen, selvom det ikke gjorde meget for at han var tilsølet. Faktisk ufattelig lidt, og gjorde kun hans humør bare en smule bedre. Til gengæld kunne han heller ikke rigtig brokke sig over det, for han havde provokeret det irriterende nok.

Han fik skjorten af og skulle til at bruge den som klud, da Deena kom over med hendes egen, og i stedet for smed han den hen på en af stolene, og tog kluden. "Ellers skal du vel alligevel vænne dig til at se en halvnøgen mand," påpegede Fabian med et hevet øjenbryn og startede med at tørre resterne af vinen af ansigtet og i håret, inden han gik igang med overkroppen. Uanset hvor praktisk det nogle gange var bare at formskifte sig ud af ting som vin i håret, så var det bare heller ikke særlig praktisk, når det så endelig skulle ud igen, især hvis han ikke havde vasket sig, så han var lidt mere klog af skade på det punkt. I stedet for måtte han forsøge at få det ud af krøllerne, hvilket ligeledes var decideret forfærdeligt.
"Jeg havde ikke forventet at du ville reagere på voldsomt. Plejer du at gøre det mod dine bejlere?" spurgte han endelig, og prøvede nu også at få vinen ud af brystbehåringen... heller ikke nemt.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 28.08.2020 19:04
Adena vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre af dig selv, og hun endte med bare at sætte sig ned ved siden af Fabian igen, folde hænderne i skødet og stirre ned på dem. Hun kunne ikke rigtig tillade sig at rode alt for meget rundt i huset, og hvor meget ville et tæppe hjælpe alligevel? Dertil kom at han jo havde ret. Hun havde kun fået et kort glimt af overkroppen, og hun var kun blevet endnu mere imponeret over formskifterens evner. Han havde været lydhåret, men havde sørget for at selv brysthårene var blevet sorte som Aldamars. Overkroppen så velproportioneret ud og passede til resten af kroppen og hvordan hun ville forvente, at Aldamars anatomi så ud. Men hvad havde hun troet - at Fabian kun skiftede form der hvor hun kunne se hans hud? Ja... Måske havde hun egentlig haft den forventning. Alle tegningerne havde trods alt været med tøj på. 

"Nej, jeg... Det ville have været meget uanstændigt og umodent af mig," svarede hun stadig med blikket på sine hænder. "Jeg kan ikke benægte lysten til det dog. Men det er jo ikke sømmeligt for en kvinde at opføre sig sådan. Det forventes jeg er stille og passiv og kan behage en mands lyster. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig her. Måske var det fordi der ikke er andre..." hun sukkede opgivende. "Jeg er vist bare ikke et godt parti på nogen måde, er jeg?"
Udover at hun tydeligvis ikke kunne opføre sig ordentligt, når en mand kom så tæt på, var hun jo i sagens natur heller ikke et politisk godt parti for Aldamar. Hun var givet til ham af taknemmelighed, fordi han var det gode parti, og hans familie i gæld til hendes. Hun begyndte at føle sig mere og mere som en brik uden egen råderet i et spil. En uduelig brik, så det desværre ud som. Hvad ville han gøre, når han fandt ud af det? Inderst inde var hun bange, for selvom hun kun havde set behagelige sider af Aldamar, havde hun stadig kun kendt ham i et par måneder.
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 28.08.2020 19:28
Man kunne nok komme på rigtig mange undskyldninger for hvorfor formskifteren også havde formået at skabe en unik krop til Aldamar. Måske var han bare så god, eller måske tog hans evne bare form af en person, uanset hvor meget han kunne se den. Virkeligheden, som Fabian vidste, var noget anderledes, og han havde måske ikke overvejet hvor mange detaljer han havde fået med, da han havde taget Aldamars form. Forhåbentlig slog det ikke Deena ind, hvor godt Fabian kendte fyrstesønnen.

Han tog et suk, før han tog plads på sofaen igen. Der var for ham ingen grund til at skifte skikkelse, hvis hun ikke bad ham om det.
"Det kan jeg ikke sige noget om, for jeg ville være et endnu dårligere parti," sagde han og rystede på hovedet. Ikke fordi han havde overvejet overhoved at sætte sig selv i forhold til Aldamar og hans giftemål. Han var i forvejen ikke interesseret i ægteskab. "Men hvis det er så stærke en følelse hele tiden, selv når der intet vulgært er ved det... måske du skulle overveje om der er noget andet der stak under." Hvad fanden var det her. Legede han terapeut, og hvorfor fandt han sig selv værende så sympatisk overfor Deena. Det kunne godt være at det var fordi han vidste at Aldamar i sidste ende ville stå med det, og det ville meget hurtig blive en akavet bryllupsnat.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 28.08.2020 20:02
Det var befriende at Fabian ikke bare affejede hende, eller belærte hende. Eller gik, fordi han syntes hun var en lille, umoden pige. De fleste af de ting ville være sket, havde hun søgt hjælp hos venner og familie. For ikke at tale om den skam, der ville følge, når de aldrig ville lade hende få fred for de intime ting, hun havde delt med dem. Hendes mor ville blive forfærdet, hendes far rasende, søskende...? De ville grine ad hende for evigt. Venner ville være det samme. Måske ville nogen hos Proteaus vise medfølelse, men hun turde ikke stole på, at der ikke ville sive rygter ud. Det var trods alt undergrunden.
Det var bare noget andet, når det var en, der ikke kendte hendes navn, stand, kommende stand, og som fik penge for at være her med hende. Syntes han, hun var en lille uduelig pige, ville han ikke kunne sige det direkte til hende uden at blive 'fyret' og hvem skulle han fortælle det til? Hun lignede ikke engang rigtig sig selv i aften. 

Adena løftede blikket, da han talte. Det sultne blik var forsvundet fra Aldamars øjne, og mens hun stadig pillede ved sine egne fingre, faldt hun lidt til ro igen. 
"Hvad mener du?" spurgte hun. "Der har aldrig været noget, når jeg holdt hans arm ved en gåtur... Men det der..."
Hun bed sig selv i læben og kæmpede for ikke at få tårer i øjnene ved mindet om det blik. Kunne hun bære at bo sammen med en mand, som hun følte havde forgrebet sig på hende? Føde hans børn? 
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 28.08.2020 20:38
Fabian kunne dømme og drille folk omkring meget, men han vidste også godt at det ikke kunne være sjovt at sidde og tænke at der var noget galt en. Han var hurtig kommet sig over sine egne laster med lyst og seksualitet, men det var ikke alle der havde det så nemt. Han havde også haft det hårdt, da det gik op for ham at Aldamar så ned på sine egne lyster. Tanken var ulidelig for ham. Så hvis Deena havde en afvigelse, så var Fabian ikke en til at dømme, selvom han måske kunne have svært ved præcist at forstå.

"Men dit ubehag opstår også når han ikke kigger sulten på dig. Så selv hvis han aldrig gjorde det, ville du kunne komme igennem en nat med ham?" spurgte han og kiggede på hende, en anden intensitet i hans øjne end tidligere. "For måske hvis du ved hvorfor du væmmes ved det, så kunne du også vide hvad der skal til for at gøre det, nu når de arvinger er så vigtige." Desuden var Fabian ret sikker på at Aldamar aldrig ville have lyst i blikket når han kiggede på Deena, så det skulle hun ikke være bange for, men han havde en vis forventning om at Aldamar også nok skulle gøre sin pligt, hvis han kunne. Fabian var dog stadig også lidt mere overbevist om at Deena nok bare ikke ville have sex, end at hun var til kvinder, mest fordi hun virkede så afvisende. HUn havde ikke engang set noget kønslem endnu!
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 28.08.2020 21:03
"Jeg ved det ikke!" udbrød Adena opgivende og begravede sit ansigt i hænderne. 
Hun sad foroverbøjet med albuerne hvilende på knæene, men det var ikke en position som når man skulle til at græde. Hun krummede sig sammen om sig selv, skamfuld og forvirret. Han prikkede til noget i hende, hun havde låst væk og benægtet i årevis. En lyst, der ikke var sømmelig og reproducerende, og som hun derfor havde bidt sig i tungen over og gemt i en kasse dybt, dybt nede i sig selv. 

Det var lysten til at røre lidt mere ved sin venindes hår, når de flettede hinandens. Til at lade hånden glide henover kjolestoffet, når det sad ekstra stramt om hendes hofter. Den rødme, hun havde skyndt sig at male væk med sin evne, når de klædte om sammen, og hun i spejlet havde nået at opdage det - heldigvis! - før den anden. 
Det var at gøre noget ekstra ud af sig selv for pigernes skyld og ikke for drengenes. Det var at liste sig til at danse med en af pigerne, og nyde det lidt for meget - for de var jo bare unge, ugifte piger og det ville være mere usømmeligt at danse med ikke-bejlende drengebørn. Drengebørn og senere unge mænd, der blegnede i Adenas perspektiv til fordel for de smukke kvinder. Kvinder, der blev giftet bort til de ligegyldige unge mænd. Tabt, usagt kærlighed, der var sivet væk mellem fingrene på hende uden at hun havde sat ord på det nogensinde, og uden at kvinden selv selv havde lagt noget i hendes glæde ved at flette håret for hende.

"Det er tanken om en mand," sagde hun bag håndfladerne. "Tanken om at jeg aldrig kommer til at nyde det, fordi jeg hellere vil..." Kunne hun sige det? Et lille hulk brød hendes talestrøm og hendes hårfarve løb over i hendes hud ved halsen. "Hellere vil ses på af en kvinde..."
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 28.08.2020 22:02
De ville bare ikke komme nogle steder, hvis hun ikke ville være ærlig overfor sig selv, og dermed også Fabian. Han kunne kun hjælpe så meget, og især fordi han egentlig ikke var en terapeut eller havde nogen form for referencer til faktisk at hjælpe hende. Der var han lidt for idealistisk. Bare gøre som man har lyst til.
Han gik dog også hurtigt op for ham, at der pludselig var et meget ens problem mellem Aldamar og Deena. Måske havde Aldamar bedre fundet ud af at håndtere det, men inden af de to ville åbenbart nogensinde kunne ønske at indgå et intimt forhold med hinanden. FAbian var ikke helt sikker på om han kunne tillade sig at grine over det, så han holdt det lidt igen.

"Jeg kan altså ikke gøre meget, hvis du bare gerne vil være sammen med en kvinde," indrømmede Fabian, selvom han havde lidt svært ved at skjule et smil. "Måske du bare gerne vil have lov til at prøve at udforske den del, inden du bliver fanget i et forhold med en mand, du aldrig kommer til at føle dig tiltrukket af?" Det var i det mindste noget han kunne opfylde, hvis det var, selvom... følelsen af potentielt at skulle være sammen med Deena..... var sådan lidt underlig. Som var han på vej ind på et område han ikke havde ret til at være. Underligt.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 28.08.2020 22:18
"Jeg tror..." Fabians ord sank ind. Adenas rev sit hoved op fra hændernes gemmested. Ildrød i hovedet og med så store øjne, at de truede med at falde ud, så hun på ham.
"Nej, nej, nej!" skyndte hun sig at sige, som bange for at han pludselig ville ændre form til en kvinde. Det var faktisk præcis det, hun var bange for. "Det ville da så absolut ikke være sømmeligt! Mand eller ej, så forventes det jo, at jeg er urørt til bryllupsnatten. Og, og... Måske ville det ikke gøre så meget med en kvinde, for det er vel ikke det samme... Men nu er du jo en mand, Fabian, altså sådan, eh, oprindeligt, ikke? Kan man overhovedet sige det."

Adena gned sit ansigt med hænderne og masserede panden med fingerspidserne. Hun havde rent faktisk indrømmet over for Fabian, at hun hellere ville se på kvinder end mænd. Før nu havde det været en hemmelighed kun mellem hende selv og hendes malerier. Ikke engang tankerne havde fået lov til at snakke med om det. Følelserne og lysten havde været gemt væk så langt hun kunne... Det var for det bedste, og det var noget rod, at det hele var kommet op igen.
"Er der virkelig ikke noget at gøre? Kan præster hjælpe?" Adena sukkede. "Ellers må jeg fortælle ham det - jeg tror ikke jeg kan lyve om det. Så aflyser han nok brylluppet, og..." Og så slår Athelstan dig ihjel. "Nej, nej det kan jeg ikke bare. Men... Men hvordan kan jeg byde ham at leve med en uduelig hustru?"
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 28.08.2020 22:33
Fabian ville også have forslået at ændre form til kvinde, hvis hun bare skulle have lov til at udforske lidt, uden at det blev for meget ved faktisk at gøre noget, selvom han følte sig lettet da hun forsøgte at stoppe ham, uanset hvor lidt hun egentlig kunne gøre, hvis hun faktisk forsøgte at gøre det.
I stedet for lod han forvandlingen tage over hans krop igen, ikke for at blive en kvinde, men for at Deena ikke skulle sidde og se på sin kommende mand som de havde samtalen. I stedet for var det Fabian krop, som var væsentlig mere muskuløs og overraskende mindre behåret.

Til trods for Deena mindre panikanfald over samtalen, så var Fabian lidt mere afslappet, og han rakte sig derfor frem og hældte noget mere vin op i Deenas glas, før han rakte hende et glas og tog sit eget tilbage. De havde nok behov for vin, siden han ikke forventede hun røg.
"Ingen ville vide at du havde været sammen med en kvinde, men jeg forstår også godt dit ubehag hvis jeg skulle gøre det, selvom du nok ville glemme der var en mand bag det, når jeg først forandrede mig," sagde han og tog en tår af vinen. Han nævnte ikke hvordan ubehaget også lå i ham over at skulle være sammen med Deena på den måde. "Og jeg tror slet ikke at det er så stort et problem som du gør det til. Dit job er at få arvinger til din.. kommende mand. Så om du lyster ham, og om han lyster dig er vel underordnet. Ville du have det bedre hvis du vidste han heller ikke fandt dig attraktiv?" Det virkede som et hypotetisk spørgsmål, selvom det næppe var det.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 28.08.2020 22:54
"Hah, det ved jeg nu ikke," lå Adena nervøst. "Jeg har ikke noget imod at han finder andre attraktive, det ville jo nok hjælpe hvis han kan tage nogle elskere. Men... Jeg har hørt for mange historier om mænd, der bliver voldelige mod deres hustruer, fordi de ikke tilfredsstiller dem. Jeg ønsker ikke at gøre Al... gøre ham til sådan en mand."
Adena bed sig selv i tungen. Hun var ved at blive alt for komfortabel i samtalen, og hun havde lovet sig selv ikke at sige hans navn her - hvis nu Fabian skulle genkende navnet. Hvor mange kunne lige hedde Aldamar på disse kanter? Det var aldrig til at vide, hvilken del af Dianthos' befolkning, der gik op i adelen, og det skulle ikke undre hende, hvis skøger var dem, der havde bedst styr på den slags. Med de elskere, adelens mænd yndedes at havde ved siden af, måtte der jo være et marked. 

Tanken om at Aldamar ikke skulle være til hende virkede på en gang enormt tiltalende og på den anden side skræmmende. Hvis han bare fik det med arvingerne overstået ville det gøre hendes trang til ikke at ligge med ham nemmere at leve med, og hvis han måske selv var usikker, ville hun måske kunne lyve sit grædeanfald væk med at første gang gjorde ondt på nogle kvinder. Men hvis han ikke var tiltrukket af hende, fordi der var noget i vejen med hende? Hvis hendes mangel på lyst gjorde ham ude af stand til at finde sin egen. Hun kunne ikke forestille sig Aldamar lægge hånd på hende nu - men hvad kunne flere års indestængt, frustreret lyst ikke gøre ved et menneske?
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 29.08.2020 10:13
Det var lidt en lettelse at vide, at Deena ikke virkede til at have et problem med at Aldamar ville være sammen med andre, hvis hun havde, ville det trods alt være lidt mere problematisk, siden Aldamar ikke havde virket helt villig til at drope deres aftaler til trods for hans præferencer. For ikke også at nævne at Deena nu også havde åbnet op for at hun var til kvinder. De blev da godt nok et kønt par.
"Jeg tror ikke du skal være bange for det," kom det lidt mumlende fra Fabian, som ikke var helt sikker på hvordan han skulle komme videre med denne her samtale uden at nævne at han kendte Aldamar intimt, og vidste at han ikke ville blive den slags person. Ikke så lang tid han så Fabian på sidelinjen og fik sine behov stillet der.

"Altså, du kunne jo vente med at fortælle ham til I er gift, men så skal du nok tage den lige inden bryllupsnatten...."  Det virkede heller ikke praktisk. Hvis Fabian bare kunne være i rum med dem og tvinge dem til at snakke, mon ikke det gik? Men adelen var selvfølgelig også sart og de ville sikkert bare skændes om det. "Hvad har du lyst til at gøre?" spurgte han så endelig. Han kunne ikke løse problemerne, men han kunne afhjælpe dem, om ikke andet for Aldamars skyld.
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 29.08.2020 13:04
Adena sukkede og stoppede med at dreje vinglasset mellem sine fingre. Så lænede hun sig tilbage i sofaen og tog en slurk af vinen. Det var en sød vin efter hendes egen smag, men den smagte bittert i hendes mund nu og hjalp slet ikke på tørheden, der havde indfundet sig på hendes tunge.
"Hvad jeg har lyst til..." gentog hun mumlende og tog en slurk til, inden hun løftede blikket til Fabians. "Det er der meget få, der nogensinde har spurgt mig om, faktisk."
Hele hendes opdragelse havde gået på at blive til den perfekte hustru for sin kommende mand. Uddanne sig, lære kunst og etikette, gå op i sine fine klæder og sit udseende så hun kunne behage ham.  Hvad Adena selv havde lyst til havde altid været underordnet. Det var noget af den frustration over manglen på egne beslutninger, der havde drevet hende til at sige ja til Evlyns tilbud om at komme med i Proteaus. I undergrunden var hun bare Adena, med et lidt for pænt navn og lidt for nyvasket hår. Selvfølgelig vidste de andre hvem hun var, men de behandlede hende ikke med nogen videre forskel, og de forventede ikke at hun var noget bestemt for dem - udover en kompetent malerinde og en nysgerrig ballademager.

Den sidste kvalitet var absolut ikke en, nogen i de højere sociale lag brød sig om, og derfor holdt Adena det også godt skjult at hun fik afløb for det i Dianthos mindre rene stræder. Men det med ikke at ønske en mand overhovedet... Hun havde ikke kunnet få det ud af systemet, og hun havde tydeligvis ikke kunnet pakke det godt nok væk, så hun nu.
"Hvis jeg kunne fikse det, så jeg kan blive den hustru, alle forventer af mig," sagde hun stille og så ned på den røde væske i glasset. "Måske man med magi kunne slette den del af mig. Men jeg ved ikke om det er det, jeg har lyst til. Det er hvad der er forventet af mig."
Hun trak benene op til sig på sofaen og lagde armene rundt om knæene, stadig med vinglasset i den ene hånd. 
"Han er højere i stand end mig," fortsatte hun. "Så jeg har ikke noget at skulle have sagt alligevel. Det vil bringe vanære over min familie, hvis jeg for afbrudt alliancen. Det vil jeg aldrig blive tilgivet. Jeg tror ikke... Jeg føler ikke jeg har ret til at gøre hvad jeg har lyst til, hvis det giver mening. Min pligt er at fikse det, så han aldrig opdager det, og så han kan blive tilfredsstillet af mig."
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 31.08.2020 17:59
Nøj, hvor var adelige nogle triste mennekser. Det og en god mængde medlidenhed var det eneste der gik igennem Fabian, da hun sagde at det aldrig havde handlet om hvad hun havde lyst til. Det begyndte at ligne mere og mere at de adelige ikke havde noget liv udover hvad de blev opsat til at gøre det, og Fabian følte sig mere og mere sikker i det svar han havde givet til Aldamar for uger tilbage. Han ville ikke være en fyrste hvis han kunne slippe. Heldigvis var det heller ikke ligefrem noget der var på bordet for Fabian.

Og da Deena så bare begyndte at tale om hvad hun ville gøre anderledes, så kunne Fabian ikke andet end at ryste på hovedet. Selvfølgelig var det ubekvemt at være til eget køn når man skulle giftes, men ligefrem ønske det væk, var... trist.
”Det kan ikke fikses fordi der er intet galt med dig,” kunne Fabian ikke lade vær med at udbryde og han lænede sig lidt sukkende tilbage i sofaen, og tog en ordentlig tog af vinen, mens han kiggede lidt mere frem for sig. Hvad var hans liv blevet til. ”Desuden, bare fordi du var til mænd, ville ikke betyde at du ville ønske at have sex med ham, det ville ikke rigtig forandre noget.” Mest fordi Fabian havde erfaret at ingen var så løs om hvem de havde sex med, som Fabian var. Mange havde præferencer, og ingen kunne sige om Deena faktisk ville bryde sig om ham hvis hun var til mænd.
”Jeg ved ikke hvad jeg rent faktisk kan gøre for dig, andet end at lade dig leve livet inden du bliver gift, for jeg formoder at du stadig har tænkt dig at gå igennem det,” han skævede til hende. Hun ville vel ikke trække sig? For Deena virkede nemlig som den idealle kvinde til Aldamar. En der ikke ønskede et seksuelt forhold med ham. 
Adena Selene Isadora Arys

Adena Selene Isadora Arys

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 25 år

Højde / 169 cm

Alianne_ 01.09.2020 17:03
Adena havde lyst til at sukke igen, men selvmedlidenhed kunne også blive for meget. Hun skævede til Fabian, mens han talte og måtte kæmpe mod rødmen og trangen til at stoppe ham i sit talespor. Han talte så umådeligt bramfrit, og det var på en gang behageligt og tryghedsskabende og på den anden side virkelig grænseoverskridende. 

"Tror du virkelig ikke det ville gøre nogen forskel?" spurgte hun, oprigtigt overrasket. "I det mindste ville jeg vel bryde mig om tanken om at få.... Dén der... Sådan... Steder hen."
Ordene var akkompagneret af akavede håndbevægelser, og hun druknede sin pinlighed i resten af vinglassets indhold.
Udsigten til at det ikke kunne fikse var noget af et slag at tage for den unge adelskvinde. At Fabian ikke mente, der var noget galt med hende, var hun selvfølgelig ragende uenig i, men han vidste trods alt mere om hele misæren end hun selv gjorde, så hun stolede på hans ord. Hun kunne næppe være den eneste, der var kommet med et sådant problem. 
"Jeg tror ikke jeg ønsker din hjælp til-eh... Udforskning," sagde hun tøvende. "Det føles ikke... Rigtigt. Måske en dag, men... Brylluppet er snart. Jeg tror kun jeg fylder mig selv med mere dårligdom, hvis jeg indgår i sådan noget før det er fuldført. Som du selv siger, ønsker jeg ikke at bakke ud af det."
Adena tog benene ned fra sofaen igen og satte glasset fra sig. 
"Men du har min dybtfølte tak for at få mig til at indrømme, hvor mine mangler ligger," fortsatte hun. Nok havde hun indrømmet sine lyster for en skøge, men se dem som acceptable, kunne hun på ingen måde endnu. "Alle krystallerne er dine, selvom jeg ikke helt fik, hvad jeg ønskede." 
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 34 år

Højde / 185 cm

Helli 01.09.2020 17:51
Hvis man ønskede at Fabian skulle lægge noget imellem, så ville man nok få lidt svært ved det. Han talte som han havde lært på gråden og i slummen af Dianthos. Ingen grund til at opføre sig som om at man var finere end man var, især ikke når der ingen grund var. Deena vidste vel udmærket hvad han havde købt.

Et lille suk undslap ham, før han rystede på hovedet. ”Du snakkede selv om din veninde tidligere ikke? Hun er vel til mænd og hun havde stadig ikke lyst til at være sammen med hendes ægtemand,” påpegede han, selvom han ikke kendte hele historien bag det. Uanset hvad virkede denne mand som lidt af en lort, for at tvinge sig på en kvinde der ikke ønskede det, til trods for at det var en bryllupsnat. ”Intet er sikkert, men det er bedre at acceptere en selv for den man er, i stedet for at ønske sig et andet sted hen.” Overraskende vise ord for en skøge.

Han tog en sidste tår af vinen inden han satte den på bordet. ”Jeg er ked af at jeg ikke kunne være til mere hjælp,” sagde han, hvilket der var en sandhed i. Hun havde det tydeligvis dårligt over sine lyster, og det gjorde lidt ondt at se. ”Men hvis du ender med at ville udforske, eller forsøge igen, så kan du altid kontakte mig. Jeg kan også finde dig en pæn kvinde, hvis det gør det nemmere.” Viden om at Fabian var en mand, var måske lidt for hård for Deena trods alt, hvis hun ønskede at prøve med en kvinde, selvom Fabians kvindelige skikkelse var ret fantastisk, hvis han selv skulle sige det.
Han gjorde antræk til at række sig, nu når det virkede til at der ikke var mere for dem her, med mindre Deena havde et par sidste ord at sige. 
3 3 0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Helli
Nomineringsårsag:
“Det var helt fantastisk at have en tråd mellem Adena og Fabian, især som deres første møde, hvor de virkelig kunne se hinanden an. Jeg blev i hvert fald udfordret med Fabians lidt blødere sider, især som han pludselig kendte væsentlig mere til Adena end nogle af dem nok var forberedt på. Det er i hvert fald stadig en af de tråde jeg tænker på engang imellem!”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Lux , Krystal , Echo, Tatti
Lige nu: 5 | I dag: 12