Alt omkring ham, og alt det hun følte når hun rørte ham. Fortalte hende en historie om en modig mand, en der tog dagene en ad gangen - ikke så sig tilbage, og bare fortsatte fremad. Han prøvede at nyde hver evig eneste dag, som han kendte det bedst. Og ingen skulle have lov til at stoppe ham i at gøre, hvad han havde lyst til. Derfor spillede hendes øjne også ganske moret, da han lagde en plan for hvad han ønskede at gøre ved hende. Og hendes tunge gled dog også lige så stille hen over hendes læber. En der vidste hvad han lavede, det var altid velset. Så skulle hun trods alt ikke gøre alt arbejdet. Hun tog en dyb indånding, indsnusede hans lugt - og hun blev ramt af træ olie man fandt på skibe. Igen duften af salt og vind. Det var utrolig nok, en ganske rar duft som mødte hendes næsebor. 
“Hmm - er møbler der ikke til for at gå i stykker, så man kan skifte dem ud?” Spandt hun ligeledes tilbage, som hun mødte ham i hans bevægelse. Hendes egne arme gled omkring hans nakke, og  hænderne lukkede sig sammen bag hans hoved. 
Hun undslap et kort støn, som hun mærkede fingrende glide op i hendes hår. Hendes øjne lukkede sig kort, som hun mærkede hans varme ånde mod hans læber. Han ønskede et kys. 
Og inden hun gav hvad han ønskede, kom der et kækt smil på hendes læber. “Det er en plan jeg gerne vil være med at opfylde” også lod hun deres læber møde hinanden. Som hun bragte hendes krop tættere mod hans, og lød dem møde i et passioneret kys. Fornemmede hun lyden af uroligheder i forrummet. Men prøvede så vidt muligt at ignorerer det - hun var helt sikker på hvad end det var, så ville hendes moder tage sig af det. 

Det lille støn der gled fra hendes læber var fantastisk, og Vektor smilede glat da hun kækt nævnte at hun ville være behjælpelig med den dagsorden, inden at hun med passion i læber og udtryk fandt hans lidt mørkere. Vektor tog tilfreds imod, og styrede med den ene af hænderne hendes ansigt ind i en bedre vinkel. Meget kunne siges om hans opmærksomhed, men halvelveren var god til at kaste den fokuseret i en retning. Og lige nu var der ikke andre der søgte eller krævede den, udover Sif's kønne skikkelse ovenpå ham.
Og hun fik den uforbeholdent, lige indtil at nogle insisterende bank på døren, fik Vektor til at stoppe. Tre rappe bank i træk - hvad havde det været? Irriteret over afbrydelsen gled Vektor's øjne fra døren og tilbage til Sif, inden at han med et fnys trak hende ind i endnu et kys, en protesterende tanke sendt afsted til hvem der end stod på den anden side.

Vektor havde efterladt sine våben nede i entreen, og omkring remen de sad i, var 2 grønne tørklæder fastgjort. Metalbeholderne der var fastgjort på disse - og lignede brocher af en eller anden art - indeholdt den levering han havde haft med. Magiske lommer og alt det der. Heroppe, jah der var han knap så nervøs for et møde med hvad han troede det var, idet den insiterende banken nu pludselig lød igen, efterfulgt af en vredladen stemme.
"Hvem end der er derinde, luk op!" en ordre som Vektor ikke nødvendigvis ville følge, medmindre det blev ønsket af ham, når han så på Sif.
Han vidste ikke hvad deres regler her var, men han ville ikke have en 'indsparket dør' på regningen også.

Hun tog glædeligt mod kyssende, de var behagelige - hun havde haft ret, dette var uden tvivl en mand der vidste hvad han lavede. Igen tog hun en god portion af hans duft ind igennem næsen, og lod fingrene begrave sig ind i hans vejrbidte blonde hår. De føltes rare mød de bløde fingre, og den måde han rørte hende på - ja de gav hende en god forventning om hvor dette lille møde ville føre dem hen. 

Sifs eget blik, rettede sig med lyn mod døren. De vidste alle bedre, at hun ikke skulle forstyrres. Det ødelagde fuldkommen hendes ry, omkring at hun var en af de bedste. Og det kunne godt være, at hun var på en af hendes sidste aftner her på bordellet. Derfor skulle ryet ikke ødelægges, fordi at man glemte reglerne. Et grin forlod dog hendes strube, da han trak hende tilbage ind i et nyt kys - meget demonstrativt, at han bestemt ikke havde tænkt sig at give slip på hende nu. Og det sendte et ufrivilligt gys ned igennem hendes rygsøjle. Da hun hørte stemmen, vidste hun udemærket hvem det var - en Brynjolf nede fra byvagterne. 
Hendes bryn knyttede sig mod hinanden, som hun hviskede undskyldende ord. “Giv mig et øjeblik, så skal jeg nok få dem væk.” Hun rejste sig op, og med svajende hofter trådte hun hen til døren. Hendes blik lagde sig dog på skikkelsen der lå på gulvet ved sofaen. “Hvad med du gør dig lidt mere komfortabel, på vejen her hen og stiller dig ved siden af døren - jeg har måske en formodning om det er dig - de leder efter.” Da han havde gjort som hun havde bedt ham om, åbnede hun langsomt døren - og rigtigt nok to byvagter stod bag den - den ene en hun kendte godt. Han var ganske fast kunde os Edna. “Hvad laver du her Brynjolf? Du ved godt at byvagter ikke må være på bordellet - vi har en klar aftale!” Sagde hun og kiggede brysk på den store mand - der nok ganske nemt kunne knække den lette og petit dame over. “Jeg ved der er en forbryder der inde! Luk mig ind, med det samme!” - “Du kan godt smutte igen, jeg lukker dig bestemt ikke ind her!” Hun mærkede hvordan nogle stærke fingre greb hende omkring armen og trak -  halv flået hende ud i gangen.  Og lige som han skulle til at kommentere hørte hun en velkendt stemme. “Kan du få fingrene af min datter i dette øjeblik dit brød! Jeg har en klar aftale - Ingen byvagter på job i mit bordel! Og hvis jeg husker rigtig, har du et udestående hos mig, for hvordan du smadrede halvdelen af rummet sidst!” Grebet slap ganske hurtigt Sifs arm, og hun trådte hurtigt tilbage i rummet “Jeg skal nok tage mig af det Sif - gå du bare ind igen.” 
Sif nikkede, og trådte hurtigt ind og lukkede døren. Hun tog en dyb indånding, samlede sig hurtigt - da hun havde mærket alle de følsomme følelser af lyst der havde summet af Brynjolf mod hende - og de havde ikke været behagelig. Men efter en hurtig hovedrysten, vente det charmerende smil tilbage på hendes læber. “Jeg beklager - det burde ikke være sket.”

En noget teatralsk lyd forlod Vektor da han lænede sig bagover, nu fri for Sif's lille vægt ovenpå sig. Et øjeblik kunne føles som lang tid! Men udtrykket af at være ramt af ulykke ændrede sig ret så hurtigt, idet at hun hentydede til at det var hans ballade der var blevet slæbt med op, og Vektor kunne ikka lade værd med at smile en anelse morende i et grin. Det var ikke en verbal bekræftelse, men da halvelveren adræt kom op og stå, var det ikke med beklagelse han stillede sig ved siden af døren. Her kunne han vel også høre hvad de sagde en smule bedre.
Vektor fulgte med i stilhed, et småbetaget blik på hendes distraherede men stadigvæk kønne skikkelse. Brynjolf hed han simpelthen? Hans dybe stemme var... ru i øregangen, og Vektor sukkede idet han foldede armene foran sig, og lænede sig tilbage imens han ventede.
Da Sif tilgengæld blev trukket ud, jah der var han tæt på at blande sig en smule. Det var kun fordi en meget strengere stemme end Sif's egen, med det samme smældede højt ude på gangen. Og det måtte så være mutter.

Med et undersøgende blik klikkede Sif sig atter inde af døren, og lignede en der hurtigt skulle samle sig. Ikke længe gik der inden at et charmerende smil var tilbage på de røde læber, og fascineret så han hvordan hun beklagede for hændelsen. Hvorfor nu det? Vektor vippede vægten fremad, og gik roligt imod hende, imens han næsten smagte på luften i rummet. "Ingen grund til at du beklager" summede han, og stoppede op en smule foran hende.
Selvom han sjældent havde med byvagterne at gøre, jah så kunne han genkende typen bagved uniformen. Og på armene var der mærker, som ikke kun kom af at Brynjolf havde haft styrken til at hive hende ud. Nej, han havde også haft lysten, og vidnede om en type der følte han havde ret til det.
Det var til at brække sig over.
"Så det er ligeså slemme herinde i storbyen, eh?" kom det en anelse blidt fra ham, og uden at spørge trak han hende ind i en omfavnelse, der uskyldigt holdt hende et par sekunder, men ikke fast nok til at hun ikke kunne vriste sig fri, hvis hun ville. "Mmmh... jeg tror det burde være mig der beklager. Men det ville være en tragisk scene, hvis vi begge gjorde det" fulgte han op med, og smilede imod hendes øre.

Smilet nåede øjnene som han kommenterede, at hun ikke behøvede at beklage. Ja næsten med en undertone, at det burde være ham der skulle undskylde. Måske, men de burde slet ikke være noget at komme så langt ind i bordellet. Normalt nåede de kun op på øvre etage af bordellet, men aldrig i hjørne gangen - da det altid havde været udtrykt mere som et, privat område. Det var også derfor at der ikke var mange stemmer uden for døren. Også at der var så meget roligere, i forhold til hvor mange mennesker der var i frontrummet. Stemmerne var stadig højlydte, og hun hørte hvordan hendes mor skældte heder og ære ud, som hun fik en af pigerne til at hente en af sergenterne fra byvagtskvarterer. 
Hun nikkede med morende. “De er lige slemme hvor end man kommer hen” sagde hun med et blink med øjet. “Men det skal jo ikke - “ hun nåede ikke at færdig gøre hendes sætning, da hans arme pludselig lagde sig omkring hende og trak hende ind til sig. Hun stod først en smule stift i hans arme - dette var nyt. Hun havde aldrig prøvet at folk havde krammet hende - og følelsen der kom fra ham var. Var han vred over at byvagten havde holdt så hårdt fast i hende? 
Følelsen af at han ikke ønskede hun skulle beklage sig, ramte hende også, og smilet var tilbage på hendes læber. 

Hm, det var vel også bedre at komme tilbage på samme spor som de havde bevæget sig hen før. Hendes fingre tog fat i hans trøje - og lod fingrene danse hen over hans nøgne maveskind. “Så lad os glemme begivenheden, og blot se det som lidt ekstra krydderi for aften. Så hvordan vil du gøre op for at jeg blev afbrudt af mit forhenværende før?” Sagde hun med en drillende tone. Selvom hun før havde følt, hun burde undskylde for ham - drejede hun den rundt til noget mere spøgefuldt. 

Som forventet var kvinden professionel i sin håndtering af hvad end den lille episode måtte have betydet for  hende, og der ville ikke være grund til at danse mere om det emne. Ikke at Vektor ønskede det heller - han var forfærdelig god til at sprede en god stemning, men kunne ikke sige det samme om håndtering af mere følsomme emner. Hint til at han hellere ville trække opmærksomheden hen på noget andet.
Hvilket det også virkede til at Sif ville, da hun med en drillende tone mindede ham om at hun faktisk blev afbrudt; Vektor smilede bredere imod hendes øre idet at han nikkede. Ah, jah hvad var det nu han ville gøre.
Det gode ved den krammende omfavnelse, var hvor fint et tag han i forvejen havde om hendes krop. Hænderne begyndte langsomt at køre over hendes ryg og kjole i masserende bevægelser, der langsomt bevægede sig mere nedad, imod lænden. "Jeg vil forsøge at beklage mig med lidt bedre undskyldninger, end tomme ord" smilede han imod hendes lyse hår, og trak sig en anelse tilbage for bedre at se på hende. "Det virker mere... ret-ske-fyldest" grinede han, og lod hænderne ændre retning imod hendes baglår, med et drillende smil om de mørke læber. Vektor gik en anelse ned i knæ, inden at han greb fat - og håbede hun følte at han ville løfte hende - idet at han med et lille grynt vippede hende op omkring sine hofter.

Og prøvede at finde hende i endnu et kys, imens han styrede imod hvad end der var nærmest, at kunne læne hende - eller dem begge to, op ad. 

Hun lo hjerteligt, da han mente han ville forsøge at beklage sig med lidt bedre undskyldninger. Dog var hans hænder dejlige distraherende som de begyndte at bevæge sig ned over hendes ryg og til landende. Dog var det meget tydligt hvor dette begynde at bevæge sig hen af - var det ikke også noget med han gerne ville have hende op ad væggen? 
Hendes fingre gled fra hans maveskin, ned til hans bukser, som hun med adrætte hænder begyndte at snørre op. Dog nåede hun ikke langt, da hun mærkede hans hænder der greb omkring hendes lår og fik hejst hende op således, at hendes lår lagde sig omkring hans hofter. 
Hun spandt i hans øre, som fingrene måtte finde et nyt sted at bevæge deres rejse hen på. Og de fandt tilbage i det bløde hår. Et hår, om efterhånden havde fået en ganske fint forhold til - i sådan en forstand, at hun synes det var utrolig smukt. 

Da deres læber igen mødte hinanden i et lidenskabeligt kys - der kun ville kunne findes hos folk der var fulde - eller fordi de var fortabt i lyst - og i dette tilfælde, hvis det var hvad man levede af. Var den smule svært at holde styr på hvor der blev styret hen. Hun hørte hvordan noget glas faldt mod de høvlede gulvbrædder. Men inden længe, var det dog en væg som hendes ryg ramte - eller døren? Der kom et lille støn og gryn fra hende, da det var en lidt hårde kollission end hun havde regnet med - ikke at det gjorde hende noget. 
Hun brød kysset, og lod nogle dovne øjne betragte ham, som hendes fingre gled op af hans kæbe og fulgte konturen af hans spidse øre. Tænderne satte sig fast i hans underlæbe, som hun lukkede øjnene igen og atter lød deres læber mødes i et kys. 

En god del af vægten blev båret omkring hofterne, og med Sif selv til at holde sig oprejst, hænderne velkomne til at støtte sig med et fast greb om nakken og det hvide hår, jah så var det nemmere for Vektor at finde en flade at skubbe hende op imod. Måske en smule hårdt, men nu var det lige sådan det blev. Hun virkede ikke til at have noget imod det. Den nye og tredje støtte, gjorde det muligt for halvelveren at holde hende fast med en enkelt, stærk arm, imens den anden nu mere frit havde mulighed for helt præcis at lære den løse kjoles stof at kende, og dertil formerne der gemte sig indenunder.
Kort kiggede han på hende - mødte de dovne blå øjne inden at han med et knurrende smil lod hende trække ham ind i endnu et kys.

Med hånden støttende imod hendes lænd og numse, begyndte den frie langsomt at kærtegne ansigtet - hånden knyttede med en bunke af hendes lyse lokker i sig, inden at han slap kaskaden af hår igen med en dyb vejrtrækning. Duften af hendes olier og sæber var overalt.
Fra kæbe til hals - Vektor slap kysset for at lade hans mund overtage håndens kærtegn af halsen, der nu i stedet listede sig om bagved nakken for at finde kjolens snørre. Eller hvordan man nu plejede at åbne så flagrende og tyndt stof som det her var - det føltes næsten kildende, sådan som det flagrede luftigt om hans nøgne overkrop. 

Prøvende skrabede tænderne imod den delikate hud, bare for at se om det fungerede for den blonde kvinde. 

Der løb en glidende værdsættende lyd igennem hendes strube, da hun mærkede hvordan hans hånd gled hen og holde omkring hendes lænd og numse. Fingrene der gled hen over hendes ansigt, fik hoved til at glide tilbage så baghoved støttede mod døren hun var blevet presset op ad. Mærkede hvordan han trak i hendes hår, igen sendte kuldegysninger ned af hendes krop - og en lille selvisk stemme, mente at dette måtte være en god afslutning, når man hun skulle giftes med. Aldrig ville kunne tilfredsstille hende, som manden var igang med nu. Pludselig blev linjerne visket ud, og hun tog sig selv i at begynde at liste over i at hun nød det lige så meget som han selv gjorde. 

Igen lod hun en lyd forlade hendes fyldige læber, som han slap dem, der igen prøvede at overbevise ham om, at det bestemt var det helt rigtige han var igang med at lave. Hvordan han bekymrede sig lige så meget omkring at dette skulle være godt for hende, som for ham - var ganske overvældende. Det skete en ud af måske tyve gange hun havde haft en person inde. Hvis det overhoved var så tit. Mænd var generelt bare mere til at tage hvad de havde lyst til, og gå igen når det var slut. Selv dem der blev natten. For så var det hende der skulle ligge og lytte til, hvordan de beklagede sig over deres koner. Og hvor skønt det ville være at have en som hende, der kunne passe på dem - lidt vidste de, at meget af hvad hun viste dem, var et show. Og hun aldrig nogen sinde ville kunne se sig selv, være en kone for dem. Men løftet der kom, om at hjælpe hende og hendes datter - det havde været hvad der overbevidste hende. 
Med lidt hjælp fra hende selv, fik hun rystet kjolen ned, så den lagde sig omkring hendes liv. Og gav Vektor frit udsyn til hendes bryster der hoppede, hver gang at han bevægede dem. 
Da tænderne begyndte at skrabe hen over hendes lyse hud, skød hun hofterne frem - det fungerede bestemt for den blonde kvinde. 

Selvom det efterhånden var mange år siden halvelveren selv havde haft grund til at være i det erhverv Sif stod med nu, jah så kunne gamle vaner være svære at bryde. Desto bedre fat han fik i hende, desto mere følte han den vandte selvsikkerhed som erfaringen skabte glide igennem hans krop. Og det blev kun bekræftet yderligere, når han fik aflæst hende rigtigt. 
Med en knurrende lyd af tilfredshed - en der vibrerede igennem hele bringen, faldt kjolen ned omkring livet, og Vektor spændte nu op i armen for at kunne bevæge den længere op af hendes ryg, og dermed skubbe hendes nyblottede bryst længere op og mere i øjenhøjde. Han var ikke sen til selv at søge imod dem, nu en anelse mere pirrende i sin brug af tænderne, der trak små mærker over hendes hvide hud. Slet ikke lig dem der næsten var falmet på hendes arme dog.

Vektor's anden hånd - nu fri fra kjolens snørre, fandt i stedet vej til hendes andet bryst også, for med masserende bevægelser at give det noget opmærksomhed på samme tid som det første. Ønskede hun mere, var det med et næsten lusket blik at halvelveren for første gang siden han begyndte, at han kiggede op, lyseblå øjne smalle i hvad der bedst kunne siges var et selvtilfreds smil.
Den øjenkontakt som han søgte, stoppede ham dog ikke i sit stimulerende arbejde - Vektor løfteede hende en anelse prøvende fra væggens mere ru flade, for at se om mennesket ville være klar på at indtage en af de andre steder i rummet. Et sted med lidt mere flade at læne sig over i stedet for op ad.

Tungen fugtede de mørke læber, eller som den gled hen over underlæben - kunne hun smage at meget af den mørkerøde læbestift var ved at forsvinde. Hvilket trods alt blot betød, at det havde - var, en god aften. Igen måtte hun skyde brysterne frem, da hun mærkede hans tænder der gled ned over formen af dem - og hans hånd der havde ligget rundt omkring hans nakke, gled ned og ligeledes greb omkring det blottede bryst. Det føltes vidunderligt, og igen kunne hun mærke at det ikke var hvem som helst, som der var trådt ind i hendes kammer. Manden måtte have erfaring, eller blot være utrolig god til at mærke efter, og føle sig frem til hvad hans partner havde lyst til. Og igen, kunne hun ikke andet end at takke for at hun havde været så heldig. 

Hendes øjne åbnede sig, i det øjeblik som hans søgte hendes. Som havde hun mærke hans øjne, men mest af alt, havde hun mærket hans trang - hans lyst til at se hendes blik. Få lov til at mærke øjenkontakten mellem de to - smilet bredte sig skævt hen over læberne, som hendes øjne hævede sig udfordrende. 
Næsten som at fortælle, han behøvede ikke at spørger - han skulle bare gøre, som han havde lyst og følte for. “Sengen er også dejlig blød - eller sofaen for den sags skyld.” Sagde hun med en hæs og blid stemme - hvor der stadig var en undertone af noget kækt - sådan som øjnene lyste mod hans.

Som Vektor mødte hendes blik, var det med en tavs udfordring af Sif smilede. Så det var med den på? Det var ikke alle der brød sig om at overlade ansvaret, arbejdet eller kontrollen - det kom an på hvordan du så på det - til en anden person. Men så igen, så var det vel ikke fordi hun var i et erhverv man ofte sagde nej i; og Vektor kunne sagtens arbejde med det.
Det gjorde nemlig absolut intet for Vektor, der med en lille latter tog hende op på udfordringen og strammede det pirrende greb han havde fået fanget hendes nipple i. Munden søgte ned omkring den anden, hvor at han med læberne imod hendes bryst fik svaret. "Fantastisk blød" - en kommentar der ikke nødvendigvis var henvendt til hverken sengen eller sofaen, og med et strammere greb om menneskekvindens overkrop - armen stadigvæk støttende omkring hendes fine ryg - rykkede Vektor hende i et enkelt lille hop længere op og sidde omkring hofterne, inden at han med en latter drejede dem begge omkring.

Der var noget mere intimt over sengen, end det som han ledte efter lige nu. Og med Sif's nonverbale accept af at han skulle gøre som han ville, jah der var det ikke meget kontrol menneskekvinden nu fik lov til at få med hvad der skete med hende. Det virkede alligevel ikke til at hun ville have den, eller også så fornemmede hun at halvelveren selv nød den.
Vektor satte hende overraskende blidt ned på sofaen - ryggen imod sofaens ryglæn - men var dertil mere dominerende idet han kort efter greb kvindens hofter, for at rykke hendes underkrop imod sofaens kant i et fast ryk. Et suk at tilfredshed gled over de mørke læber ved synet af hende foran ham - hun var fantastisk smuk, og med et enkelt knæ på sofaens kant, lænede Vektor sig und over hende; begge hænder placeret lidt ud fra hendes tindinger, og et sultent udtryk over sit vejrbidte ansigt. Så smuk.
Vektor kunne ikke holde endnu en knurrende brummen tilbage i ren ophidselse , inden at han endelig gjorde indtog i Sif's mund og senere hals, med intention om at bevæge sig længere ned. Dog langsomt. Han vidste ikke hvor Sif's hænder var, men hans egne hænder blev brugt som støtte idet at han halvt om halvt var kravlet ind over hende... men kun så længe de var nødvendige. Snart ville han nemlig være nået lang nok ned, til at trække det støttende knæ til sig og selv sætte sig på knæ, ved kanten af sofaen.

Det var næsten forfærdeligt. Alt hvad han gjorde sendte næsten en steppebrand igennem hendes krop, som noget hun aldrig havde prøvet før. Normalt anså hun sig selv som værende en umådelig professionel kvinde - glædespige om man ville. Der kunne give folk hvad de ønskede. Og hun var selvfølgelig ikke et sekund i tvivl om, at det var hvad hun gjorde lige nu. Gav denne halv elver hvad han ønskede, og søgte efter. Selvom et måske ikke var hvad, han havde roet der skulle ske denne aften. Nej, så var der noget ganske mærkeligt over deres måde. Hans bekymring hun havde følt, da han havde anset hendes arm, da Brynjolf havde grebet hendes arm - hvis mærke langsomt var ved at forsvinde. 
Den måde han også sørgede for at hun nød, hvad end det var der foregik lige nu, og ikke forventede hun bare gav ham hvad han ønskede. Det var altid en farlig balance for en som hende - aldrig forelsk dig, nyd det så længe det vare, og få dine penge når dagen er omme. Sådan var det, og sådan ville det også have været ved med at blive, havde det ikke været for hendes hæld, at finde en mand der ville tage hende væk her fra. 

Hun undslap en klukkende latter, da han flyttede på hende, og hun mærkede den fløjes bløde sofa under hendes nøgne ryg. Gispede lidt da han trak hende tættere på - det sultne udtryk for næsten Sif til at glemme hvordan man trak vejret. Var han helt sikker på, at hund fortjente sådan et blik - sådan en følelse der summede igennem hans fingre - igennem hendes krop. At hun var smuk? Var hun virkelig det?
Fingre gled først hen over hans ansigt, hans pande, hvor efter de gled hen over hans øre. 
Hun kyssede ham tilbage med samme iver, og pludselig var dette ikke bare et arbejde. Men faktisk et punkt hvor at hun også ville udforske hvor det kunne ende henne - hvad lyst det kunne skabe hos den blonde kvinde.
Hun vred sig under hans berøring, som han begyndte at glide længer ned over hende. Vejrtrækningen hiksede i hende, som han var helt ned og sidde på gulvet foran sofaen.

Vektor var ikke nærig med sin opmærksomhed, og selvom han havde alt ret til at kræve sig selv serviceret før hende, jah så kom det slet ikke på tale hos den unge halvelver. Han fandt unægteligt en fantastisk rus i at se hende vride sig under hans berøring, og hver eneste lille lyd var som et blodspor for Vektor at følge. Han pejlede ind på hvad der fungerede, og måtte til sin store tilfredstillelse indrømme, at det ikke var svært for ham at spille op til kvindens signaler. Slet ikke.
I takt med at han fik bevæget sig længere ned, var det et fugtigt spor af kys som halvelverens mund trak henover hendes hvide krop. Enkelte steder skrabede de hvidlige tænder imod, enkelte steder holdt han ved længere - og som hos så mange andre mænd, så var brysterne et fantastisk kvindemysterie for den sølvhårede elver. Det alene gjorde at de fortjente lidt ekstra opmærksomhed, især.

De bløde fingre over hans hud var ligeså velkomne som enhver anden berøring han havde gået fra Sif, og selv følte han hvordan hans krops temperatur steg en anelse.
Endelig kunne Vektor trække hændernes støtte til sig, idet det første knæ ramte jorden. Med fingre der var grove efter et godt livs arbejde i vind og vejr, trak Vektor dem flygtigt over hendes hud, over hendes hofter og indtil de fik fat under hendes lår. Små sommerfugle kys fulgte dertil med over maveskindet, indtil de ramte kanten af kjolen han stadigvæk ikke havde fået krænget af hende. Men intet problem.
Vektor løftede kort blikket, mødte med et smørret grin kvindens egne isblå øjne, inden at han strammede grebet om lårene en ekstra gang, for at dykke under det flagrende stof omkring hendes underliv og lår, for at fine hendes køn.

Hænderne borede sig en anelse markerende ind i hendes lår i sin iver, inden at han i endnu et ryk skubbede hendes underliv endnu længere imod ham selv, men valgte dertil at prøve at presse sprede hendes ben mere; presse dem mere tilbage. Og smilede, en fornøjet nynnen over elverens læber, der samtidig var opmærksom på at hun ikke skulle ramme klimaks allerede nu, det kunne de ikke have.

Ikke at det var en garanti - det var det aldrig. Men nogle kvinder var utroligt sensitive, og Sif havde reageret som en drøm indtil videre. 

Evnen hun besad havde altid en god og dårlig side - det ene var, at hun kunne følge med i hvad hendes partner lå med ønskede. Kunne mærke hvis han gerne ville have hun reagerede på en bestemt måde, og hun kunne derfor gøre det - som var det helt naturligt for hende at få kroppen til at vride sig på den måde. Eller synes lige præcis det manden gjorde, var en god og fantastisk ting. Andre gange, blev hun dog også ramt med mere end blot hvad de lystet - men også følelsen af nederdrægtighed - få gange havde hun kunne mærke hvor meget personen havde skammet sig over, at de lå med en glædespige som hende. 

Mens hun lå her med denne sølvhåret elver, der lod fingrene glide hen over hendes bløde og hvide krop. Var det ikke magien der gjorde hun bevægede sig som hun gjorde - det var ikke den som fortalte hende at stønne når hun gjorde. Eller fik ryggen til at bukke sig i en bue, som hun mærkede hvordan han bevægede sig længere ned af hendes krop. Nej, det var helt instinktivt, og hun var næsten nervøs for at hun lod sig selv rive for meget med. Men ind til videre, havde hun blot mærket hvordan at det havde gjort ham ekstra pirret til at fortsætte. 
At han næsten hungrede efter mere af hendes lyde, og hendes reaktioner på hvad han gjorde ved hende. 

Hun åbnede øjnene så snart hun mærkede hans havde søgt dem - også forsvandt han, og følelsen der ramte hende fik hende til at bukke hofterne mod ham. Sensationen der skyllede igennem hende var - fantastisk. Hun kunne ikke helt beskrive det anderledes - det var meget, meget længe siden noget havde føltes så godt. 
Hendes ben gled dog også ud til siden, som var en af de ting hun også var unægtelig glad for. Hun havde altid haft en ganske uovertruffen smidighed i kroppen. Det var næsten en underdrivelse, hun var så heldig at kroppen næsten kunne slå knude på sig selv. Så hendes ben gled let ud til siderne uden de mindste problemer. 
Jo mere opmærksomhed han gav det sensitive område, desmere kunne han også mærke det på kroppen. benenes let skævlen, lydene der gled hen over læberne - og ikke mindst den ene hånd der knyttede sig omkring de sølvelokker. Det var bestemt ikke en dårlig måde at afslutte en af hendes sidste aftner i bordellet.

På et eller andet punkt, jah der havde Vektor et overraskende sundt syn på sex, taget hans mere rå og dysfunktionelle kanter i betragtning. Han elskede at føle sig værdsat, og elskede dertil også hvor passioneret fremmede væsner kunne blive omkring hinanden, blev strengen først slået rigtigt an. Og det var den så helt bestemt her.
Derfor var ikke kun for sjov at Vektor greb fat i Sif med et fastere tag nu, sådan som de vridende bevægelser blev mere voldsomme, og mere skælvende. Og selvom han ikke kunne få hele sin hånd rundt omkring hendes lår om, var det alligevel markerende nok til at hun ikke skulle rykke sig for meget. Ikke fordi at han ikke ønskede lydende eller bevægelserne - begge dele var musik og sang for de spidse øre der tog alt hvad hun gav fra sig, til sig. Men nogle kvinder brød sig vældig godt om at den kontrol blev givet fra sig - og Vektor kunne finde begge dele lige fantastisk. Det var lige med at finde ud af hvad hun til gengæld ville. 
I den forstand blev det næsten også en anelse krævende, jah kommanderende, sådan som Vektor forsatte sit arbejde omkring hendes underliv. Endnu en tændt og bestemt ikke dæmpet knurren steg fra brystet da Sif fik bedre fat i sølvlokkerne, men ellers var der for en stund kun fokus på det og på hende. Indtil Vektor selvfølgelig trak sig, og endelig tittede frem under den flagrende kjole igen. Bagsiden af hånden tørrede sig kort om den smilende mund, inden at han kravlede over hende igen.

Her sneg den muskuløse underarm sig ind under den slanke nakke - løftede hovedet en anelse, og halvelveren lod kort sin anden hånd fjerne noget glinsende sved fra hendes tinding i et lille kærtegn. "Min tur.." kom det med et smørret smil, og i en overraskende trænet bevægelse lagde Vektor vægten pludselig til siden, støttede med armen under hendes nakke og  fik skiftet plads med hende, et leende smil omkring de tynde læber som hun nu sad/lå ovenpå ham. Selv viklede han armen fri af den nakkestøtte det havde ageret tidligere, og foldede hænderne afventende i baghovedet.

Det var næsten en åndeløs sukkende lyde der kom fra hendes læber, som hun sugede luft ind igennem hendes næsebor. Hvordan øjnene næsten lidende var lukket sammen, og brynene foldede sammen mod midten. Ikke at det betød hun ikke brød sig om hvad han lavede, hvordan hans tunge gled hen over hendes mest intime sted. Hvordan en følelse af nydelse bredte sig som en steppebrand igennem hende. Det ville være synd at sige, dette var noget af det bedste hun havde oplevet - ja meget længe. Men det var desværre sandheden - hun kunne ikke sætte finger på, men hun var ret sikker på hun aldrig havde ligget og vredet sig sådan under en kundes berøring. Kun med folk, hun havde delt et mere intimt bånd med. Og det i sig selv, var en helt voldsom og pirrende følelse. 

Tankerne forlod hende helt, da han blev mere krævende - gav sig mere tid og dykkede længere ned i hendes velbefindende. Den hånd der ikke lå i hans hår, greb omkring kanten af sofaen og hun mærkede hvordan neglene, borede sig ind i sofaens bløde kant. Hvordan kroppen bukkede og bøjede sig under hans berøring. Hvad han gjorde, var helt fantastisk. En kunden man bestemt skulle passe på - så man ikke blev afhængig. Desuden havde hun også en fornemmelse, at det at være i Dianthos ikke var noget han gjorde sig synderlig meget i. Så dette møde, ville nok ikke være noget der skete igen.
For ej at forglemme, at om nogle ganske få dage ville hun være en anstændig kvinde. 
Hun vågnede hurtigt op, da han forlod hende, betragtede ham med halv åbne øjne som han tørrede sig hen over den smilende mund - inden han kravlede hen til hende.
Hendes hånd der havde grebet sofaens kant, gled lige som den anden ind i de bløde vejrbidte lokker. Smilet dansede ligeledes over hendes, dog formåede han at fremkalde et lille hvin og grin - som han fik dem drejet rundt og hun sad oven på ham - og ham under hende. 
Et drillende blik dansede i de blå øjne, som hun lænede sig hen over ham. Hendes tunge gled frem og lod dem glide hen over hans læber. Smagte sig selv. 

“Det vil være mig en fornøjelse.” Hviskede hun, som hendes fingre gled ned over hans blottede brystkasse - med erfarende hænder greb de snørerne i hans bukser og fik dem åbnet. Derefter gjorde hun ikke meget i, at være nænsom eller langsomt med at tage hans bukser og støvler af.
Hvilket også resulterede i, at hun rejste sig op - lod kjolen glide hen over de bløde hofter. Og til sidst lagde sig på gulvet. Hendes bare fødder trådte ud af kjolen, som hun kravlede hen over ham igen. Hendes skød der kælent gled sig op af ham - dog uden at hun lod dem forene. 
Smilet blev kælent og kækt som hun lagde håndfladerne på hans brystkasse og betragtede ham - læberne gled nænsomt hen over hans kæbe - inden tænderne pirrende nappede uden, små bid efterlod hun ned af halsen - inden tungen igen gled ud, og fugtede hans hud ned til hans køn. 
Hendes øjne gled kort op, for at fange hans - inden læberne omsluttede det. Og efterlignede hans krævende og besluttede bevægelser. Nu var det hendes tur til at vise hvad hun duede til. 

At sige at Vektor ikke glædede sig, det ville være forkert. Han havde ingen tvivl om at Sif vidste hvad hun gjorde, fordi hvordan kunne han? Erfarne hænder greb snørene i hans bukser, og resten - inklusiv støvlerne var ikke sen til at følge med. Men Sif gik ikke uden videre bare igang. Smilende øjne betragtede hende imens at hun fik rejst sig, og bød hende villigt nærmere da hun lænede sig ind over ham.
Vektor hørte sig selv udstøde en halvleende lyd af nydelse, og det var lidt en krig for den solbrune halvelver at holde hænderne bagved hovedet. Men han gjorde det, besluttet på at lade Sif gøre hvad hun egentlig gjorde rigtig godt uden hjælp. Det var spændende hvordan hun pirrende napede ham ned af halsen, og i forventningen blev de isblå øjne lukket ene anelse i.

Og så gjorde hun det endelig.

Vektor åbnede lidt før øjnene, og mødte Sif's egne isblå inden at hun med bløde læber greb om hans lem, og et suk gled over halvelverens mørke læber. Endelig. Forventningens glæde var nogle gange den største, men det kunne ikke helt bruges i den her sammenhæng. Her var selve følelsen der rislede igennem hans krop, nok den største til sammenligning af de to.
Vektor følte dertil også hvordan vejrtrækningen blev en anelse tungere, idet at Sif's erfaring kom til sin ret, og øjnene blev atter lukket idet at han lænede sig mere tilbage; hele tiden et lidt bredere og bredere smil omkring mundvigen. 
Et eller andet sted hen af vejen måtte fingrene flette sig fri fra hinanden i baghovedet, og Vektor flyttede hænderne idet at han langsomt rejse sin overkrop op, for med et lydløst grin at gribe fat om noget af det blonde hår igen. Det var så blødt, og nussende gled fingrene taknemmeligt igennem det og over hovedbunden. 

Lyde var altid en fantastisk ting at gå efter - de fortalte altid så dejligt, om man gjorde det godt. Ikke at Sif tvivlede på hendes evne hvad det angik. Hendes hænder greb omkring hans øvre lår, til det punkt hvor hendes halvlange negle borede sig let ned i hans hud - mærkede musklerne der lå under. Han var tydeligvis en, der ikke tilbragte lang tid liggende eller siddende. 
Et smil begyndte dog også at titte frem på hendes læber, som hun lukkede øjnene - og fortsatte sin udførelse - tog sig tid, gjorde sig omhyggelig med at gøre det bedre end hun havde gjort før. Og alt hvad han gjorde, fik hende bare til at blive mere ivrig. 

Dog stoppede hun op, da hun mærkede hvordan at han rejste sig op. Mærkede hvordan han spændte under hende - og så gled hans hænder ind i det kornfarvet hår. Hendes øjne lukkede op, og et pirrende blik ramte hans, som hun så hans lydløse grin - sukkede da hans fingre gled hen over hendes hovedbund.  Men nu kunne de vel ikke danse længere om den varme grød - nok var det altid lækkert med et godt forspil - en lille forret på hvad hovedretten kunne udrette for dem.
Hun trak munden til sig - lod grådigt hendes tunge glide hen over de våde læber. Hun kravlede op fra gulvet hvor hendes knæ havde ligget på det bløde gulvtæppe. 
Fingrene lagde sig omkring hans nakke - som hendes ben satte sig på hver side af hans - den anden hånd hjalp med at gøre det umådelig nemmere at lade dem forene. 
Og da det skete, kunne hun ikke stoppe nydelses sukket som forlod hendes læber. Øjnene lukkede i. Som hun blot lod sig sidde hen over hans skød. 
Også åbnede hun dem igen - kækt smil på læberne. 
“Og nu?” Spurgte hun stille - og sig lidt tættere på ham - selvom det næsten ikke længere var muligt. 

Det tog ikke lang tid for den kornblonde Sif at forstå hvad Vektor ville, hvilket dog havde været en generel ting hele vejen igennem aftenen. Han havde næppe skulle be om noget førhen at hun bare... gjorde det, og det i sig selv var mere tiltrækkende end han måske ville indrømme. I hvert fald ikke lige nu. Måske når han sad for sig selv igen, ville sådanne tanker kunne finde vej i halvelverens til tider kringlede hjerne, men da han sjældent var helt alene, jah der var det ikke engang en garanti.
Men hvem behøvede også garantier, når man levede som han gjorde? De isblå øjne fulgte troligt hver en trækning, hvert et smil og hvert et blik der forlod Sif's slanke skikkelse, der langsomt kravlede op fra gulvet, og op over ham, vuggende hofter og hele showet. De mørkebrune hænder - en stærk kontrast til hendes næsten mælkehvide hud - greb fast fat omkring den slanke talje, men ikke fordi at Vektor selv behøvede at gøre meget for at styre hende i den helt rigtige retning. Nej, det gjorde hun selv.

Med en rumlende sukken fra Vektor, følte han hvordan Sif gled ned over ham, og de isblå øjne der kortvarigt havde været lukket i nydelsen, åbnedes idet at han fornemmede et kækt blik og smil på ham. Vektor selv smilede en anelse bredere, og borede fingrene ind omkring hendes liv; fik en anelse bedre fat. "Og nu.." en ufærdiggjort gentagelse af menneskets stille spørgsmål, og Vektor's øjne glimtede drilskt i deres gerrige grådighed. Joh, alt der skinnede og alt der havde en god værdi, prikkede til halvelverens higen efter mere. Men selvsamme grådighed gjaldt også med kvinden foran ham, og Vektor havde ikke tænkt sig at lægge skjul på at han ville have hende. Hele hende.
Så det tog han.

Med et opstemt fnys løftede den sølvhårede elver Sif en anelse op, for hurtigt at smække hende ned igen; en saglig trækning over hans vejrbidte ansigt ved den bølge af nydelse der gled over ham. Og så igen. Og igen. Den afslørrende lyd af hud imod hud var en velkommen tilføjelse, og et knurrende støn forlod ham, da han fornemmede kvinden finde sin egen rytme.
Ikke fordi at han havde tænkt sig at blive siddende alt for længe - kun lige til at starte med; han havde trods alt nævnt væggen et par gange nu, så væggen skulle hun op af. Han kunne sagtens løfte hendes petite og delikate form.