Alwyn 17.07.2020 22:06
(Det er super. Vi kan evt tage en tråd mere når krys er tilbage så fyrsten kan få noget at skulle have sagt :) )Zahir nikkede smilende til hende. Selvfølgelig foretrak fyrsten at tale om sig selv. Og diplomaten havde naturligvis interesse i, at gøre den høje herre så selvtilfreds som overhovedet muligt. At gøre sig vellidt, var trods alt en af hans stærkeste sider. Krigshistorier, interessant. Han måtte finde nogle af sine gamle historiebøger frem. Trods det var nyere historie og sikker noget, han kunne finde i et par ældre aviser, så huskede han langt fra alt. Og fyrstens krigsgang var ikke ligefrem hans fokusområde.
“Jeg takker, fru Kazimi. Jeg vil læse lidt op på fyrstens tidligere sejre. Måske kan jeg lære noget jeg kan bruge til at overbevise ham. Ikke alle sejre behøver at kræve krigsofre, trods alt.”
Zahir rejste sig, som hans værtinde rejste sig fra bordet. Han foldede armene bag sin ryg og sendt hende er venligt og indbydende smil. Trods han ikke var nået så langt, som man kunne have ønsket, så var han trods alt kommet længer end han egentlig skulle have forventet. Måske var han blevet for optimistisk i løbet af aftenen. Han bukkede derfor dybt for hende - for hun havde uden tvivl gjort nogle gode beslutninger på denne aften.
“Tusind tak for Deres generøse velkomst og behandling her. Det har absolut været en ære og en stor glæde at være gæst i Deres hus.” Sagde han kælent og sendte hende et legesygt blik. Det var ingen løgn at han elskede at være i smukke menneskers selskab, og denne kvinde var absolut ingen undtagelse. Måske ved deres næste møde, kunne de have nogle lidt mere... private samtaler. Han kastede et skævt blik til tjenestefolkene der stadig opholdt sig i deres nærhed. Uanset hvad, så ville han nok skulle varme sin værtinde op lidt mere, førend han kunne håbe på mere.
“Tak for Deres imødekommenhed.” Sagde han igen og lod endelig en tjener føre sig væk fra terrassen og mod hoveddøren. Inden han forsvandt sendte han et sidste smilende blik tilbage mod prinsessen. Så var han ude at hendes liv igen.
Krystallandet
