Valtor kunne sagtens være tålmodigt anlagt, hvis man havde gjort sig fortjent til det, og det havde Coffey i den grad. Desuden var det hele meget nyt for hende, og han havde ofte en tendens til at give nye slaver lidt mere line, fordi de lige skulle lære rytmen at kende. Det var dog ganske nemt at give Coffey frirum, fordi hun så ud til at kunne håndtere det, uden det steg hende til hovedet. Sandt nok så kendte Valtor absolut ikke til hendes gift, men det var ganske tydeligt, at han viste hende tillid. Det var måske også nemmere, når hun fandt ud af, at han ikke sådan ville dømme hende? Det ville tiden vel vise.

Valtor havde uden tvivl andre metoder end Coffeys tidligere herre. Det ville undre ham, hvis alle var ens på det punkt. Det var i al fald ikke noget, han havde oplevet i sin forholdsvis lange levetid. Det betød dog ikke, at han ikke kunne give hende samme følelse af at være værdsat. Han hævede kort et bryn over hendes lette bid i læben, men han kommenterede det ikke. I stedet stod han tålmodigt og lod hende overveje tingene. Så sendte han hende et smil, da hun nærmede sig.

Valtor nikkede og så lidt mere alvorlig ud, selvom hans lyst nu var blevet mere tydelig i øjnene. Han nikkede dog til hende og kunne ikke helt lade være med at smile over, at hun nærmest bønfaldt ham. ”I så fald vil jeg denne gang bede dig afklæde dig” sagde han i en mere tydelig ordre. Han holdt stadig fast i, at en belønning ikke kom uden, at en ordre blev adlydt. ”Du må selvfølgelig bede om mere, hvis du kan holde til det, men jeg forventer også, at du siger fra, hvis det bliver for voldsomt” fortsatte han, som han helt lukkede afstanden mellem dem. Hvis hun gjorde, som han havde bedt om (han gik stærkt ud fra det), ville han langsomt bevæge sig om bag hende. Forsigtigt placerede han en hånd lige over hendes højre skulderblad, hvor han let gravede neglene en smule ned i huden. ”Hæv dig så op i fuld højde igen” sagde han. Det var igen en ordre, og hvis hun fulgte den, ville han lade sin hånd stå stille, så hun ville blive revet over ryggen. Det var måske i den blide ende, men det var mest en test for at se, hvor meget hun kunne holde til, og det var nemmere, hvis han startede i det små.

Coffey bemærkede godt det ændring der skete, med Herrens blik, som lysten så ud til at skinne mere igennem hos ham. Tage tøjet af? Hun tøvede ikke, før hun lod hænderne finde vej til den broche der holdt silkeklædet om hendes hofter sammen, det var det mest kun for synets skyld, da hun i modsætning til de fleste andre kvinder som sådan intet havde at skjule der. Uden besvær fik hun nålen løsnet, så stoffet gled ned omkring hende og kun blev holdt oppe af hendes højre hånd. Silkestoffet faldt stille til gulvet, inden krydsede armene foran sig, og med en let bevægelse, fik trukket silkeoverdelen op over hovedet med en vrikkende bevægelse, inden håret igen faldt ned omkring hendes ansigt og skuldre, hun lod det falde ned på gulvet ovenpå det andet stykke. Hun forsøgte hverken at skjule sig eller på anden vise dække sin krop til, idet hun rettede sig op med et smil om læberne og lyttede til hans ord. "Det skal jeg nok Herre..." svarede hun roligt, som hun prøvede at give sig hen til underkastelsen, men den virkede så fjern for hende, havde det halsbånd haft så stor betydning for hende, eller var det fordi hun ikke kendte Valtor?

Da han bevægede sig omkring hende, fulgte hun ham med blikket indtil hans forsvandt ud af hendes synsfelt om bag hende. Det sitrede i hele hendes krop, hvad havde han tænkt sig? Hvor ville det ende henne? Det gav et lille sæt i hendes krop, da hun mærkede hans kølige hånd imod hendes nøgne hud, men da hun mærkede hans negle trænge sig ved ned i huden over hendes skulderblad, sukkede hun dæmpet af nydelse. Det var en blid start for hende, men også det hun havde brug for, for at kunne give sig hen til ham. Hele hendes krop faldt til ro, som hun tog fik sig vendt sig den lette ømhed i huden. Lyden af hans stemme skar direkte igennem til hende, og næsten før han fik snakket færdig adlyd hun hans ordre, og hævede sig op, selvom det betød hun blev presset lidt tættere imod hans hånd, og neglene virkelig kunne få fat ned over hendes ryg. 

Hun kunne mærke hvordan hans negle efterlod kraftige røde mærker i hende, som hun nåede op i samme højde som Herren selv. Smilet om hendes læber, og det opmærksomme blik der var opslugt af nydelse, talte sit klare sprog, hun var slet ikke klar til at han ville stoppe der, hendes krop og sjæl hungrede efter at mærke mere. 

Valtor kunne ikke selv undlade at slippe et nydende suk, da det viste sig, at Coffey nød behandlingen. Han lod neglene fortsætte længere ned over, hvad der ville svare til bagdelen hos et normalt menneske. Han øgede med vilje trykket en smule for at teste hendes grænse lidt mere. Så trak han neglene opad igen, til de nåede lænden. Herfra trådte han igen rundt om hende, mens han lod neglene følge med rundt langs hendes side og lidt om ad maven, til han stod foran hende igen. Så flyttede han kort neglene fra hendes hud, mens han intenst holdt øjenkontakten med hende. Så placerede han hånden lige over hendes kraveben, hvor han lod neglene rive hende fra og ned over brystet, til han nåede der, hvor hoften var. Han fortsatte en smule ned ad halen, men kort efter fjernede han hånden igen. Igen havde han øget presset en smule. Han trak sig et halvt skridt tilbage, mens lysten stadig var tydelig i hans ansigt, og han lagde ikke skjul på, at han brugte nogle lange øjeblikke på at beundre hendes krop. Under hele behandlingen havde han sluppet en række nydende suk.

"Coffey, jeg vil bede dig klæde mig af. Hvis det ikke er muligt at holde dig fuldt oprejst, er det dig tilladt at synke ned, men når du er færdig, skal du hæve dig op igen. Jeg vil belønne dig mere, hvis du udfører ordren" sagde han, og det var tydeligt, at han testede hende igen for at se, om hun havde tænkt sig at følge ordren. Hvis hun fulgte den, ville det være tydeligt, at hans krop havde reageret på den behandling, han havde givet hende.

Blot et ganske svagt øjeblik, mærkede hun hvordan balancen var ved at svigte hende, og hun måtte flytte armene ud for at genvinde sin balance, det var så svært at fokusere, som hun mærkede den søde smerte brede sig hele vejen ned over hendes ryg, hvordan det trak i alle de små nerver i huden jo længere han kom. Hendes skuldre og bryst hævede sig hurtigt, ved det sagte gisp efter luft, som hun hev ind gennem den lille revne i læberne. Hele hendes krop havde givet sig hen, men hun ville ikke svigte Herren allerede ved at synke ned, hun måtte holde sig rank for ham, mens hun nød hans behandling af hendes hud. Havde hun dog blot kunne slukke for sin healende evner, som mildnede smerten alt for hurtigt hvis man spurgte hende, og da Valtor først nåede om foran hende, var hans udgangspunkt allerede ved at fade ud på hendes ryg. Hun tvang sine øjne op, og det saglige blik af ren eufori mødte hans blik, og hun mærkede hvordan rødmen skød op i hendes kinder, for hun nød tydeligvis hans negles vandring over kroppen alt for meget, så meget at selv hendes bryst skød lystigt frem imod ham. Hun snappede let efter vejret og skød brystet imod hans hånd, da han kørte neglene fra hendes kraveben, ned over brystet, ned over hoften og ned på den skællede hale, og trak de dejligste røde striber frem med antydningen af små brist i de fine blodårer i huden.

Lyden af hans stemme, fik hende til at bide sig let i læben inden hun gjorde et lille nik. "Ja Herre.." Hendes stemme var helt spæd, fuld af lyst og begær. Hun nærmede sig forsigtigt, fjernede den lille afstand imellem dem, inden hun rakte op til den øverste af hans knapper. Det var svært at finde det fokus det krævede at åbne dem, da hendes hænder dirrede let efter hans behandling. Knap for knap bevægede hun sig ned over hans brystkasse og til den sidste knap ved hans bukser, inden hun rettede sig op igen. Hun lod hænderne glide under hans skjorte ved hans brystkasse, og førte hænderne op over hans skuldre, for at lade skjorten glide ned bag ham. Hendes blik vandrede over hans krop, for selvom hun aldrig havde måtte udføre en ordre på denne måde, ville hun gøre sit bedste for at behage ham, for hun kunne slet ikke udstå ideen om ikke at mærke den søde smerte igen. Da hans overkrop var bar, lod hun blikket vandre ned af hans overkrop, ned til bukserne hvor hans egen lyst viste sig tydeligt for hende. Hun sank let ned foran ham, inden hun kastede et enkelt blik op imod ham, gav hun sig til at løsne hans bukser, fordelen ved halen og hendes i forvejen lave højde var at det var ganske let at komme tilstrækkeligt ned. Da hun fik bukserne åbent, lod hun fingrene smyge sin ind under kanten, inden hun trak dem ned over hans hofter, og helt ned så han let kunne træde ud af dem, inden hun lagde dem til side og vendte blikket tilbage imod ham, imod den herlighed der stod tæt imod hendes bryst og ansigt. Herren havde ikke bedt hende røre ham, men hun så nysgerrig, for det var en helt anden måde at omgåes en Herre end hun var vant til.

Da hun hævede sig op, som ønsket af ham, havde hun måske tilladt sig en smule for meget, som hun havde vendt blikket op imod ham, med et forsigtigt smil om læberne, som hendes fingerspidser havde strøget over hans lår fra knæene og op til hofterne, inden hun havde trukket dem til sig for at rette sig helt op i kroppen med rank ryg. De røde mærker på hendes ryg var nu allerede helt væk og kun mærkerne foran var at se på hendes krop.

Valtor var faktisk imponeret over, hvor meget Coffey lod til at nyde det. Han havde faktisk ikke haft en slave endnu, der i så høj grad nød smerten, som hun gjorde. Det styrkede faktisk hans egen nydelse. Det var lidt et nyt område for ham, at modtageren nød det, for han var temmelig vant til at bruge det som straf og ikke belønning, men det gav ham langt mere nydelse, end han nogensinde havde prøvet før, på denne måde.

Valtor lod tålmodigheden råde, som Coffey lod til at være lidt distraheret, mens hun prøvede at åbne skjorten. Han kunne ikke bebrejde hende, og han gjorde intet, der viste tegn på, at han havde travlt. Han kunne ikke undgå at trække vejret dybt og tungt, da han mærkede hendes hænder mod sin krop, også selvom det kun var for at fjerne skjorten. Han trådte lydigt ud af bukserne, da hun fik dem helt ned, og han lod blikket følge hende. Han lukkede kort øjnene og sukkede dybt, da hun lod fingrene køre ham op ad låret. Han åbnede dog øjnene og sendte hende et smil, da hun var oppe igen. Så vendte han sig rundt og satte kursen mod skabet.

Valtor åbnede det og fremdrog en pisk; Selve stangen på den var temmelig lang og fleksibel og det var kun en lille del for enden, der egentlig var det reelle stykke, man piskede med. Det lignede en, man typisk brugte til at dressere heste med.

Valtor placerede først læderstykket på pisken på Coffeys ene skulder, inden han langsomt lod den glide ned ad hendes arm. Da han nåede håndryggen, lod han den svirpe en gang, så han ramte lige før knoerne. Han slog til gengæld ikke kraftigt til, selvom det ville være nok til, at hun i den grad ville kunne mærke det. Han gentog svirpende, men for hver gang rykkede han pisken en anelse længere op ad hendes arm, og hvis hun ikke sagde noget til det, lod han slagene tage til i styrke jo tættere han nåede på skulderen. Så gentog han processen på hendes modsatte skulder.

Da Valtor så nåede den anden skulder, flyttede han pisken til undersiden af hendes ene bryst, hvor han vippede med den for at løfte det op. Da læderstykket så gav efter for modstanden og vægten, lod han den med det samme svirpe hende over brystvorten. Denne proces lod han gentage sig seks gange. Hver gang øgede han kraften i slaget. Så gentog han det samme på modsatte bryst, men første slag var med samme udgangspunkt i kraft, som det første slag på det første bryst. Så gik han videre til at placere tilfældige svirp over hendes mave.

Under hele processen gav Valtors krop udtryk for nydelsen. Han var efterhånden begyndt at stønne svagt, og han havde været nødt til at gribe sig selv i at tage fat om sig selv med den frie hånd. Hvis Coffey havde været bare lidt vågen, ville hun flere gange kunne se, hånden var på vej mod hans eget underliv. Efter et stykke tid stoppede han dog med at piske hende, og han så på hende med et temmelig sultent blik. Han løsrev sig dog, da han igen satte kursen mod skabet. Denne gang kom han tilbage med et sæt håndjern og en noget kortere pisk, der dog havde gevaldigt mange haler. Så tog han hendes ene hånd for at trække hende over, så hun stod under ringen, der hang fra loftet. Så lod han først den ene del af håndjernene låse sig om det ene håndled. Herefter kørte han kæden gennem ringen, inden han spændte hendes andet håndled fast. Så gik han hen til væggen, hvor rebet sad fast og trak i det for at hæve hende op, så hun kun lige kunne nå gulvet med halespidsen, inden han satte rebet fast igen, så han kunne stille sig bag ved Coffey.

I taktfulde slag lod Valtor nu pisken arbejde sig ned over Coffeys ryg, til han nåede lænden, hvor han stoppede. Så trådte han helt tæt på hende og borede neglene fra den frie hånd i siden på hende. Han sigtede dog bevidst højt for at ramme hendes ribben. Han havde set hendes blik tidligere, men nu ville han dog være sikker, og det blev han kun ved at spørge hende: "Ønsker du, jeg tager dig? Det er tilladt for dig at svare ærligt" sagde han, selvom han egentlig var sikker på, at han ikke længere behøvede at påpege, når han ikke gav hende en ordre.

Glæden ved Herrens lyde, fyldte hendes krop. Bekræftelsen han gav hende ved hver støn, som hun havde tilladt sig friheden at berøre ham under afklædningen, fik kun lysten til at vokse. Hun havde aldrig troet hun kunne savne smerten så meget som hun havde gjort, og hver gang hun mærkede ham bevæge sig væk, vred det sig indeni hende, for sæt det var slut nu? Men i stedet så hun ham nærme sig skabet, hvor han fandt en pisk frem, hendes blik fulgte intenst hans bevægelser, som han kom nærmere og hun mærkede hvordan hele kroppen sitrede af forventnings glæde. Pisken var næsten en af hendes kæreste minder, som hun genkaldt sig hvordan det føltes når den ramte huden, svirpet der sendte en bølge igennem hende. Coffeys smil afslørede tydeligt hvor meget hun glædede sig til at mærke det første slag fra den.

Det kølige læder som gled ned over hendes skulder, fik hende til at bide sig i læben, da hele hendes krop var så varm og følsom, som hun tillod sig at lukke øjne og bare koncentrere sig om følelsen, hun hørte pisken bevæge sig igennem luften, inden den ramte hendes håndryk, og helt instinktivt fik hende til at strække fingrene, som forsøgte hendes hånd selv at aflaste den pludselige smerter der skød igennem hende og frembragte et klynk af nydelse fra hendes hals. Smerten begyndte at bide godt, da han kom nærmere skulderen men hun veg ikke fra slagene, men hun mærkede hvordan hendes hale dirrede under hende, det var hård kost at skulle være oprejst på denne måde, som slagene regnede ned over hendes arm. Det sidste slag på hendes skulder, fik hendes krop til at give et lille ryk sammen med et højt støn, det dunkede så dejligt varmt i hendes arm, hvor alle nerver var kommet på overarbejde. Og da han forsatte med den anden arm, bredte der sig et stort smil om hendes læber, inden hun åbnede øjne for at betragte det smukke mesterværk Herren havde lavet på hende, inden hans behandling af den anden arm, fik hendes krop til at vride sig let med et støn. 

Opslugt af smerterne efter slagene på armene, fik pisken berøring og slag hende til at udstøde i sammenbidt skrig af nydelse, da den følsomme brystvorte tog imod hele stødet, der borede sig ind i hendes brystkasse. Hun måtte kæmpe for ikke at vige for slagene, som halen føltes svagere for hvert slag der ramte hende, drev hendes fokus helt væk og ind i nydelsen. Det 6. slag fik hende til at skrige højt af en blanding af smerte og nydelse, følelsen af at brystvorten kunne give efter og falde af hvert øjeblik dunkede i hendes krop. Hun lod blikket falde på ham, for lyden af ham der nød det mindst lige så meget, betød så meget for hendes egen nydelse, på en måde gav det styrke og kraft til at kunne udholde mere, fordi han nød det. Hendes blik faldt på hans hånd, der nærmede sig hans eget underliv, og fik hende til at smile lidt, inden pisken ramte hendes anden brystvorte og fik hende til at skrige op. Hun gispede efter vejret mellem hvert slag, og da det 6. faldt over hendes bryst var hun så tæt på at bukke sammen, men svirpet der ramte hendes mave fik hende til at skyde op i kroppen, som hendes mavemuskler trak sig sammen i forsøget på at undslippe den bidende smerte. Hun lagde hovedet tilbage og lukkede øjne, mens hendes mave vred sig under hans slag, hele hendes krop dunkede så vidunderligt, lyden af pisken der svirpede igennem luften fik hendes muskler til at trække sig sammen allerede inden pisken ramte hende, men da han stoppede mærkede hun skuldrene sænke sig med et saglig suk. Hvor føltes det vidunderligt, selvom hun stadig ikke havde ramt den følelse hvor hele verden forsvandt, hvor boblen omkring hende opstod, lydene blev forstærket men smerten næsten flød ud i hinanden. Der hvor kroppen var så fuld af adrenalin at det næsten blev en rus.

Hun vågnede lidt fra den milde rus der havde indhyllet inde, som han bevægede sig væk og efterlod et tomrum omkring hende, der fik hende til at klynke efter ham, smilet voksede da hun så han havde fundet en anden pisk frem, selvom de mange haler burde indgyde frygt, vidste hun udmærket hvor meget bedre denne ville føles på kroppen, den ramte bredere og dybere i huden, hvor den første pisk ikke rigtigt trængte ind men gav en mere overfladisk smerte. De mange haler havde mere tyngde og kunne trænge dybt ind ved slagene og hun fulgte ham glad over til ringen, hun følte sig som et lille barn der ventede på den bedste gave i verden, og hun lod sig fastspænde til ringen i håndjernene. Hun gav et lille gisp fra sig, da hun pludselig mistede kontakten til gulvet under sig, hun hang frit tilgængelig for i hans vold. Hele hendes krop skød sig frem i en bue da hun mærkede piskens tunge slag ramme hendes ryg første gang, og sendte et skrig af nydelse over hendes læber. Halen krøllede let op som hver muskel trak sig sammen i hendes krop, inden det næste slag faldt over hendes ryg. Hun bed sig selv i overarmen mens hendes krop forsøgte at vende sig til de første mange hårde og tunge slag, der næsten slog luften ud af hende. Lykkelig for at være immun overfor hendes egen gift, da hun smagte blodet i munden, hvor hendes tænder havde pentreret huden, inden hun slap igen og vendte ansigtet op imod loftet. Den rus hun så længe havde savnet fyldte hendes krop, vægtløsheden, boblede der omsluttede hendes krop, lukkede af for alt, og fik slagene til at flyde sammen. Hendes krop blev helt slap, som hun mistede en del af bevidstheden og blot var til for deres begges nydelse. Lyden af hans stemme føltes så fjern, men hun tvang sig lidt ud af rusen for at være i stand til at svare, trods der ikke kom en lyd over hendes læber, hendes stemme var væk sammen med en del af hendes bevidsthed. Ønskede hun, at han skulle tage hende? Usikkerheden nagede svagt i hendes sind, da hun aldrig havde kommet dertil med nogen, hun vidste ikke hvor meget det ville kræve af hende og om hun overhovedet ville kunne nyde det, hun havde kun oplevet at blive plejet når først hun havde nået dette stadie, som han med lethed havde drevet hende til, med den intense smertepåvirkning af hendes krop. Hun gjorde et lille fjernt nik med hovedet, hun ville gerne gøre forsøget for sin Herrens skyld, nu hvor han havde været så gavmild, for hun kunne jo godt se den lyst der brændte i hendes blik, hørt de lyde han var kommet med, set ham næsten røre ved sig selv mens han piskede hendes krop. "Jeg har aldrig prøvet...." Hendes stemme var blot en svag hvisken, som hun måtte tvinge over sine læber med magt for at der endelig kom lidt lyd ud over læberne, der kunne tolkes som værende ord og ikke blot støn. 

Valtor havde slet ikke forventet, at han havde fået kørt Coffey helt ud i vægtløsheden, så det kom lidt bag på ham, at hun skulle bruge et øjeblik på at finde fokus igen. Han var dog stadig tålmodig, og han bebrejdede hende bestemt ikke noget. I stedet lod han blidt fingrene fra den frie hånd glide over den bare hud på hendes ryg. Hun helede imponerende hurtigt. "Det er skam også okay" svarede han. "Du skal vide, at det er tilladt for dig at sige fra, hvis det på noget tidspunkt bliver ubehageligt, okay?" spurgte han, og alvoren var tydelig i hans stemme. Det skulle trods alt stadig være en belønning, og han ønskede på ingen måde, at hun skulle føle sig utilpas.

Herfra begav Valtor sig igen over til skabet, men denne gang var det kun for at lægge pisken væk. Så fortsatte han over til væggen, hvor rebet var sat fast og løsnede det, så hun kunne komme ned igen. Han var dog klar på at støtte hende, hvis hun ikke selv kunne holde balancen; det var svært for ham at vurdere, hvor meget han havde udsat hende for. Han løsnede hendes hænder fra lænkerne og hjalp hende blidt over til sengen. Om hun så satte sig, lagde sig eller blev stående, ville han lade være op til Coffey selv. Valtors egen krop talte dog stadig sit tydelige sprog om den lyst, der boblede i ham, og han nærmede sig ganske langsomt for at lade sine læber møde hendes. Samtidig lod han langsomt sine hænder glide over hendes overkrop for at lade fingrene udforske. Som han slap kysset, lod han dog læberne fortsætte ned ad halsen.

Coffey forsøgte ihærdigt at skjule den usikkerhed, der boblede dybt i hendes sind. Hun havde aldrig før prøvet det, kunne hun finde ud af det? Ville hun være god nok for ham? Ville hun kunne risikere at skade ham? Hun vidste ikke hvordan hun ville reagere, og hun kendte jo kun til giften i sit bid, sæt der ville ske noget? Coffey mærkede hvordan hun fik kørt sig selv helt op, inden hun trak vejret dybt og lyttede til hans ord. Et svagt smil trådte frem på hendes læber, som han beroligede hendes sind med sine ord. "Tak Herre, det skal jeg nok.." svarede hun med en spinkel stemme, som hun fulgte ham med blikket over imod væggen. Hun mærkede hvordan hun blev sænket ned, og hun pludselig skulle finde balancen igen, hun brugte armene let til hun fandt balancen og løftede et forsigtigt blik op til Herren som hun fulgte ham over til sengen, hendes blik veg kortvarig over til den, som hun mærkede han kom hende nærmere.

Hendes blik fangede hans lystne blik, som hans ansigt var helt tæt på. Hendes blik flakkede over hans ansigt, til hans læber. Hvad ville han gøre? Hun spærrede øjne op da hun mærkede hans læber ramme hendes, hendes vejrtrækning blev bremset, idet hele hendes krop stivnede let under hans nærvær. Hvad skulle hun? Hvad forventede han? Hun havde aldrig kysset nogen før, og selvom hans nærvær og hans læber bestemt ikke var ubehagelige, tvært imod var hans nærvær dragende og hans læber, hun ville mærke mere. Som hun fik stivheden i kroppen rystet af sig, løftede hun forsigtigt hænderne op og hvilede dem imod hans brystkasse, som hun lænede sig ind imod ham og kysset. 

Valtor gav på ingen måde udtryk for utålmodighed, tværtimod; han lod til at tage det helt roligt. Nok førte han an, men det var tydeligt, at han samtidig tog sin tid til at vente på, at Coffey følte sig tryg ved hele situationen. Han havde på ingen måde travlt, og han tog sig gerne den nødvendige tid. Han prøvede også aktivt at vise, at han ikke forventede noget af slaven andet end, at hun følte sig godt tilpas. Det var blandt andet også derfor, han havde sagt, som han havde. Det betød dog også, at han nu og da havde givet sig god tid til at vente; han havde givet hende tid til at genvinde balancen, og han havde absolut heller ikke travlt med at bryde kysset. Han gav dog heller ikke udtryk for utålmodighed, i stedet ventede han blot på, hun fandt sig ordentligt tilpas, inden han overhovedet gjorde antræk til mere.

Valtor kunne ikke helt lade være med at smile svagt gennem kysset, da Coffey lænede sig ind mod ham. Det var for ham et tegn på, at hun havde sluppet det værste af sin nervøsitet, og den ene hånd blev lagt om på ryggen, hvor han forholdsvis blidt lod neglene køre kærtegnende over huden. Han havde opdaget, at smerte havde en effekt på hende, men det her var noget mildere i forhold til de ekstremer, han lige havde udsat hende for. Samtidig lod han sine læber nappe hende hårdere i halsen gradvist, jo tættere han kom på skulderen.

Hun trak vejret ind, i et lille gisp, da hun mærkede han negle glide over hendes nøgne ryg. Følelsen spredte sig i hele hendes krop, men på en behagelige måde, der tiggede om mere. Følelsen var mere intens, end noget hun hidtil havde oplevet, for den berørte ikke kun hendes ryg, hun kunne mærke den sprede sig i hele hendes krop, og få de helt små fine hår på hendes arme til at rejse sig. Og Herrens nap ned over hendes hals, forstærkede kun den følelse hun allerede havde i kroppen, idet hun lagde hovedet ganske let til siden, for at gøre bedre plads. 

Hun bed sig forsigtigt i læben, for at undertrykke et lille veltilfreds klynk, som truede med at flyde over hendes læber. Hendes hænder, der så blidt støttede imod hans bare brystkasse, var hendes eneste faste holdepunkt, for hele hendes krop føltes helt blød, som om hun ingen kontrol havde, eller var tæt på at miste den, som om hun faktisk kunne risikere at miste balancen, noget der ellers ikke skete for slangen. Hun lukkede hænderne en ganske lille smule, så hendes negle hvilede imod hans lyse hud, men da hans læber nåede hendes skulder kunne hun ikke mere, og et lille klynk af nydelse lød fra hende. 

Valtor tog i første omgang Coffeys gisp som et godt tegn, hvilket blot gjorde, at han ikke stoppede. Tværtimod, lod han neglene tage en anelse mere fat. Så kom hendes lille klynk, og han kunne ikke lade være med at smile for sig selv mod hendes hud, inden han for en stund holdt inde med sine nap, så han kunne løfte hovedet og hviske hende i øret: "Der er ingen grund til at holde dig tilbage. Det er okay at følge dine instinkter. Lige nu er du mere eller mindre fri til at gøre, hvad du har lyst til. Jeg kommer ikke til at give dig flere ordrer i aften i al fald" forklarede han med en varm glød i stemmen i et forsøg på at forsikre hende om, at hun ikke behøvede at være tilbageholdende længere. Lige nu i denne stund var hun på en måde fritaget for sine slavepligter, og hun behøvede ikke længere skulle tage imod ordre. I al fald ikke for denne aften.

Følelsen af Coffeys negle mod den bare hud, fik dog Valtor til selv at ytre et nydende suk. Det var egentlig blot et forsøg på at vise, at hun ikke gjorde noget forkert. Nogle gange var det blot nemmere at være udtryksfuld i stedet for at bruge ord. Han vendte dog tilbage til at nappe det nederste af hendes hals, mens han lagde den anden arm rundt om hendes lænd for at støtte hende yderligere; Der var ingen grund til, at hun væltede, hvis hun mistede balancen igen. Han lod dog gradvist sine nap bevæge sig ned over kravebenet og brystet på hende denne gang, og han tillod sig at give den ene brystvorte noget mere opmærksomhed; udover nappene, lod han også sin tunge kærtegne den.

Varmen fra Valtors ånde kærtegnede hendes øre, en skælven af nydelse gled igennem hendes krop, som hun lod sig opsluge af hans ord, hans stemme så fortryllende. Hun vidste ikke hvad der skete med hende, hvorfor Herrens stemme pludselig lød sådan for hende, varmen det brændte i hendes hud, hvor han rørte hende. Det var så fremmede, så blændende, lokkende og helt ubeskriveligt for hende, hendes krop føltes næsten som om den blev trukket imod ham og hans berøringer. 

Tom for ord, gjorde hun et lille nik. Hun var nød til at forsøge, at kommunikere et svar, og et nik virkede som det eneste hun kunne. Armen han lagde bag om hendes lænd, førte deres kroppe tættere sammen, hun mærkede hans hud stryge imod hendes krop, hun mærkede rejsningen trykke imod hendes mave. Men da Herren igen gav sig til at kysse hendes hals, kunne hun ikke holde sig tilbage, hun ville mærke hans krop, hun var jo fri til det? Ikke.. Herren havde hvert fald sagt det, så hun lod sine hænder glide undersøgende ned over hans krop, hun ville mærke hver en lille del af ham. Men hans kys og berøringer, gjorde alt tåget for hende, hun kunne slet ikke tænke klart længere, da hans tunge fandt vej til hendes bryst, kunne hun ikke holde sin klynk tilbage, hendes krop vred sig ganske let og halen føltes helt spændt. Hendes brystvorte stod helt stiv imod hans nap, som tungen gav sig til at kæle for den. 

“Herre....” klynkede hun næsten tiggende, som hun lod den ene hånd vandre frit videre, ned over maven ned til den rejsning der allerede pressede sig imod hende. Hun vidste ikke hvordan, havde aldrig prøvet det før, men hun lod hånden hvile om den, inden hun lod hånden arbejde lidt for sig. 

Valtor var udmærket klar over, at han pressede Coffey lige i øjeblikket. Hun måtte virkelig være uden for sin komfortzone. Han var dog også netop derfor yderst opmærksom på hendes reaktioner; han havde ligefrem ikke lyst til, at hun skulle føle sig utryg ved situationen.

Som Valtor mærkede slangens hænder gå på opdagelse, kunne han ikke lade være med at undslippe en række nydende suk. Det var den nemmeste måde lige nu at indikere, at hun gjorde det rigtige. Han kunne dog ikke holde et par støn tilbage, da hun lod fingrene glide over hans manddom, og han drog et par lange suk mod hendes bryst for lige at komme tilbage til sit eget fokus. Hendes ene ord havde ikke undsluppet hans opmærksomhed, men det virkede som en fjern lyd. Det var dog i hans øjne et godt tegn, og det fik ham til at fortsætte sine kys og nap ned over maven, til han nåede livet. Her sank han ned på knæ, som han lod sine læber fortsætte videre over de øverste skæl. Hånden blev rykket fra lænden og ned til, hvor bagdelen normalt ville være. Her lod han den massere blidt, som han fandt hendes åbning foran. Han kastede et enkelt, lystent blik op på hende, inden han langsomt lod tungen glide rundt om åbningen.

Et behageligt gys gik igennem hendes krop, da Valtor fortsatte sine kys ned over hendes krop. Hårene på hendes arme, rejste sig som kuldegysningerne på bedste vis fortsatte med at sprede sig ud i hele hendes krop. Hvordan noget kunne føles så godt, det vidste hun virkelig ikke, og da han kom så langt ned hun ikke længere kunne nå hans manddom, lod hun den glide ud af sit greb og i stedet lod hun hænderne glide frit op omkring hans krop mens han gled ned på knæ foran hende. Det var en fuldstændig uvant situation for hende, på alle måder, for ingen havde før siddet på knæ for hende, eller rørt hende på den måde han gjorde, men hendes krop skreg efter mere. 
Et gisp af overraskelse, strøg over hendes læber, da hans tunge kælede for hendes åbning for til, mens hans hænder gled over den skællede bagside af hende. Hendes hale snoede sig selv omkring Herrens ryg og pressede ham tættere imod hende, uanset hvor meget hun forsøgte at kæmpe imod instinktet, kunne hun ikke stoppe sig selv fra handlingen, mens hun lod hænderne finde vej til hans hår. Det strøg imellem hendes finger, inden hun let knugede sammen om det. "Igen..." tiggede hun bønfaldende, selvom hun dybest set ikke vidste om han ville tillade hende den nydelse, slet ikke når hun selv bad om den.