Coffey Sinope

Krystalisianer

Status: Søger tråde

Godkendt: 19.02.2020

Antal posts: 138

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Coffey Sinope
Kaldet: Slave, Cof, Coffe, Coffey
Køn: Kvinde
Alder: 29
Fødselsdag: 1.11 år 1996
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Avanya
Erhverv: Slave
Nuværende levested: Dianthos - Mellem Dianthos og Lazura, ved Valtor Heina
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Giftig slange.
Fra sit dyr har Coffey arvet en særdeles god lugtesans samt følesans. Hun kan mærke selv små vibrationer i jorden, der kan indikere om nogen nærmere sig og hvilken størrelse objektet eller vedkommende er. Hendes syn er til gengæld nedsat om natten, hvor hun overvejende kun ser skygger, i lys ser hun lige så godt som et menneske.

Udseende

Højde: 150 cm
Vægt: 60 kg
Coffey har langt hår, der starter ud i en kraftig violet nuance, der fader ud jo nærmere det kommer spidserne. Hendes lange spidse øre, er et træk fra hendes slange gener, så vel som hendes flade sorte og kløvet tunge er det. Hendes øjne er helt lyse, med et svagt lilla skær over sig, der giver dem en smule varme. Hendes overkrop er ganske slank og huden uden nogen ar, da hendes krop healer alt hurtigt, og hun igennem hamskifte igennem tiden har fjernet de enkle skader der efterlod ar på hende.

Coffeys hale er overraskende lang, og yderst kraftfuld. Trods hun nedstammer fra giftslanger, ligger der en sådan styrke i hendes hale at hun sagtens ville kunne forvolde alvorlige skader, hvis det var hendes ønske. Hvis hun løfter sig mere op på halen, kan hun hæve sig op til 205 centimers højde, men kun i forsvar eller angreb, hun kan ikke bevæge sig omkring hævet på den måde.

Af klæder bære hun en overdel i samme violette kulør, stoffet er ganske tyndt og yder hende ikke megen varme, og hvor hendes slangekrop begynder, er hun dækket af et helt tyndt og gennemsigt violet klæde, for ikke at føle sig helt blottet, trods der ikke er noget at se på hende.

Hendes lange hale, der strækker sig 2 meter efter hende, er prydet af et flot zigzag mønster, i en dyb lilla farve og hvid, fra hendes bagdel til halespidsen.

Magi

Magisk evne (1): Healing

Coffey besidder store kræfter når det kommer til healing. Hun har ingen problemer i at heale sin egen krop, for ydre såvel som indre skader, da hendes evne på det punkt altid er aktiv, blå mærker forsvinder som oftest efter ganske få minutter hvor større skader kan tage alt fra et par timer til et døgn, når det er hendes egen krop. Især i søvnen restituere hendes krop betydeligt hurtigere.

I hendes tårer hviler modgiften, til den gift der strømmer i hendes blodårer og fra hendes to spidse hjørnetænder.

Healing af andre væsner kræver mere af hende, hun kan sagtens heale de samme skader som hos sig selv, og nogle alvorlige sår, lemmer der er næsten helt afhuggede vil hun over nogle dage kunne heale i en sådan grad at såret vil være væk, og kun et ar vil være til at afsløre skaden, men det kræver al hendes chakra, og vil efterlade hende i en sårbar position hvor hun kun med stort besvær, vil være til at vække.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Toxic bite and blood
Coffey har arvet giften fra slangen, den er yderst potent, blot et par enkle dråber af hendes blod i et åbent sår, indtaget eller fra hendes bid, kan føre til en yderst pinefuld død, hvor huden omkring såret vil dø først og langsomt sprede sig til resten af kroppen, dræbe celle for celle, med muskellammelser til følge som vil føre til kvælning.

Fra et væsen bliver udsat for giften, hvad end det er via et bid eller hendes blod, har man kun et timer til at få modgiften, hvis man skal overleve med alle sine lemmer og organer intakt. Hvis ikke modgiften bliver givet, vil giften før til en lang og smertefuld død, da det tager et lille døgn i voldsomme smerter før man dør af den, som om den er designet til at være effektiv men bringe mest mulig smerte.

Hendes tårer er den eneste modgift der findes imod hendes gift.

Coffey har ingen kontrol over sin evne, da det en passiv evne der altid er aktiv, hun kan ikke ændre på sin gift eller fjerne den, det eneste hun selv er herre over er sine tårer.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker:
- En ukuelig livs vilje.
- Er god til at spille på harpe.
- Loyal over for sin Herre.
- Kan udstå store fysiske skader på grund af hendes helende evne.
- Kan forstå og tale med slanger.

Svagheder:
- Godtroende/naiv.
- Bange for at skade nogen igen med sin gift.
- Hendes dårlige, næsten ikke eksisterende nattesyn.
- Trives ikke særlig godt i kulde.

Generel beskrivelse af personlighed:
Coffey er trods hendes omstændigheder, en yderst mild og godtroende person. Hun ser ikke sig selv, af større værdi, men trods dette elsker hun livets små glæder, der engang imellem tilsmiler hende, for hvor mange ser fysisk afstraffelse som en frygtelig straf, har hun udviklet en dyb glæde og lykkefølelse ved smerte, for Coffey finder ikke større intimitet end det tætte bånd det giver mellem Herre og slave, når smerten gives som belønning, gives det dog som straf med en mærkbar vrede bag, formår hun ikke at opnå nogen glæde ved smerten, da hun dybt inde ved hun har fejlet for at fortjene straffen.

Hun er en pleaser, selv hvis hun er træt og ikke har sovet flere dage, vil hun stadig hvis det ønskes af hende, yde sit bedste. Det kan dog nogle gange være svært som et ungt halvdyr med en formidabel lugtesans, altid at holde fokus hvis hun er nye steder, eller blot fremmede dufte kommer til.

Coffey er ikke typen der sætter sig imod sin Herrens ønske, ej heller hvis det bringer hendes fremtid ud i uvished, hun stoler på at hvis hun yder sit bedste, vil Herren også hende det bedste, trods hendes ringe værdi.

Baggrundshistorie

Coffey blev født af et menneske, hendes mor Adaleen mødte Jack ved et tilfælde i en ganske ung alder. Forført af det mystiske ved slangemanden, som dog ikke bar lige så mange træk fra dyret i sig, som Coffey kom til, måtte de søge væk fra byerne for at skjule graviditeten, da ingen i landbyen brød sig om deres relation til hinanden. Coffeys liv startede ud som et hvert andet barns, i kærlige omgivelser og men under små kår. Som årene gik, blev hun mere og mere styret af sit iltre temperament, flere gange gjorde hun udfald imod hendes forældre, men uden at skade dem. Jack forsøgte i årevis at overbevise Adaleen om den fare det ville være at beholde Coffey, men hun ville ikke lytte. Tanken om at dræbe sin datter, eller endnu værre overlade hende til sig selv, var ubærlig for hende.

Men da Coffey fyldte 13 år, mistede hun sit temperament, hendes moder havde nægtet hende at besøge byen og i ren frustration over aldrig at måtte nærme sig andre væsner, fik hun bidt sin mor i hånden idet hun havde rakt ud efter Coffey. Synet af hendes moder, der vred sig i smerter på jorden, mens giften langsomt dræbte hver en celle i hendes krop, og så det sprede sig op af hendes arm, gjorde hende skrækslagen, ude af stand til at indse hvordan hun kunne hjælpe hende. Jack der var ude at jage, kom tilbage ved lyden af de høje skrig fra Adaleen, tids nok til at sige sit farvel, inden hendes lunger var blevet lammet af datterens gift og hun blev kvalt i en smertefuld brændende død.

Jack, ødelagt af sorg over Adaleens død, svor hævn over den datter han så længe havde ønsket sig bort fra familien, så han solgte Coffey til en slavehandler i Rubinien. Coffey der var knust over at have dræbt sin moder, måtte vende sig til tilværelse som en slave ganske brat, den kærlige tilværelse hun havde været vant til, var revet bort under hende. Daglige afstraffelser for ikke at rette ind, knækkede hende ganske langsomt ned, først da hun mødte Serpico ved et tilfælde, fandt hun igen en mening med livet. Hun begyndte at rette ind under sin Herre, lystrede ethvert ønske han havde, og som han fik øjne op for hendes ændring, tillod han Coffey mere frihed hvis blot hun øvede sig i harpespil. I starten var det hårdt for hende, for hver fejl hun begik afledte afstraffelse i form af piskning, men som årene gik og hendes spil forbedrede sig markant, bad hun til sidst selv om piskning hvis hun formåede at spille fejlfrit for Herren. Et bånd opstod imellem dem, hvor Coffey begyndte at lystre hvert eneste ønske han kom med, for den intimitet hun følte ved Herrens hårde hånd på hendes krop, gjorde det, det hele værd for hende. Serpico derimod forstod aldrig Coffeys ønske om den hårdhændede behandling, hvilket fik Herren af flere omgange til at forsøge at skille sig af med Serpico, skæbnen ville dog noget andet og uanset hvor langt væk han blev fragtet, fandt han vej tilbage igen. Herren måtte til sidst sande at Serpico ikke sådan var at slippe af med, for hver gang mistede Coffey gnisten i øjne, og hendes mærker healede ikke når han var væk.

I sin 23 års fødselsdagsgave fra Herren, fik Coffey noget hun aldrig før havde forventet, hun fik sin frihed. Hvorfor Herren var nået til denne beslutning fandt Coffey aldrig ud af, og selvom hun havde det svært med at skulle rejse, og pludselig efter så mange år selv bestemme over hendes liv, hjalp Serpico hende afsted. Sammen var hun overbevist om det nok skulle gå, men blot dage efter var Coffey ikke nået langt. Friheden mange slaver higede efter, var for overvældende, for hvor skulle hun drage hen? Hvad skulle hun spise? Hvor skulle hun sove? Hvad skulle hun lave? Alle de små ting der ikke før var hendes valg, men blot ordre hun lystrede var overraskende hårde at tage. Derfor kom hendes tilfangetagelse også som en kærkommen håndsrækning, trods hendes besvær med at give sig helt hen til denne nye Herre. Hvor hendes liv nu bevæger sig hen, kan kun fremtiden vise.

Familie: Mor: Adaleen Alterio - Død

Far: Jack Sinope - Formodes levende

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 4 | I dag: 12