Da han rakte en hånd frem imod hende tog hun imod den uden at tøve, og kom op at stå ved hans hjælp. Så kiggede hun kort ned ad sig selv, men endte hurtigt med at kigge op på ham igen. Smillede til ham, før hun endnu engang hørte hendes mave rumle. Hvis hun ikke vidste bedre ville hun næsten tro at det lød som et monster. Det var nok typisk hende at hun havde glemt at få noget at spise, hun havde haft det alt for hyggeligt i Philotanus s selskab, at hun havde glemt at få sig noget at spise. Så begyndte hun at gå tilbage mod boderne, der måtte være nogle mad boder der havde åben nu. Ud fra hendes hurtige overblik kunne det dog godt se ud som om, at alle boderne var ved at lukke. De kunne være heldige, og da hun gik hen imod boderne gav hun ikke slip på hans hånd, faktisk havde hun ikke lyst. Hvis han ikke gad have hans hånd i hendes kunne han altid give slip. Der var ikke så mange mennesker, som tidligere, og hun anede ikke engang hvad klokken var blevet"Der er blevet endnu mere mørkt, det er heldigt der er lidt lys ellers ville jeg ikke kunne se noget som helst"grinede hun lidt, imens hun lod hendes blik glide rundt. 

Da han nævnte at han ikke ville af med kroppen gav hun et nik fra sig, og drejede hovedet hen imod ham. Hun forstod det godt, selvom hun ikke kendte meget til det. Ikke vidste så meget om det, men så længe han var glad for den, og at han faktisk så glad ud var hun glad. Hun nød at gøre andre glade, og tilfredsstille andre. Hvis Philo ønskede noget eller skulle tilfredsstille ville hun også være klar"Hvad har du lyst til at spise"spurgte hun nysgerrigt og undrende som de pludselig kom hen til en mad bod, hvor det så ud til at de solgte lidt af hvert. Der var masser af udvalg, hvilket var godt, så var spørgsmålet hvad de skulle vælge. Duften var fantastisk, duften af mad spredte sig hurtigt i luften og hun blev mere og mere sulten af at stå og kigge på det. 

Det var rart der ikke var så mange mennesker, så de ikke skulle blive skilt fra hinanden igen. Så de ikke behøvede vælte ind i folk. Leah drejede hovedet hen imod Philotanus, og sendte ham et smil, før hun kløede sig lidt på kinden med en finger"Spiser dæmoner normalt mad, eller hvad spiser i,eller du"sagde hun undrende men også en smule nysgerrigt. Hun skulede lidt hen til kvinden bag boden som stod og ventede på deres bestilling, og før hun nåede at svare hende eller kigge mere på hende kunne hun mærke noget. Hun drejede blikket væk fra Philo, og lagde hovedet lidt bagover så hun kiggede op på himlen. Det begyndte at regne, det var måske lidt typisk, de ville begge to være nød til at finde et sted de kunne være i læ for regnen. Var der tag på de boder her,var der overhovedet noget i nærheden, hvor de kunne være i læ for regnen. Leah drejede hovedet hen imod Philo igen, og hun lagde en arm over kors som hun slet ikke gad give slip på hans hånd, selvom hun ikke vidste hvordan han havde det med det. 

Der gik tydeligvis ikke mange sekunder fra at Philotanus havde hevet hende på benene til at de atter havde kurs imod boderne. Han tøvede et split sekund, som han ikke følte, at han kunne overskue det, men samtidig havde han haft mulighed for at slappe bare en smule af, så mon ikke det nok skulle gå. Særligt nu hvor mange af bodene var lukket og dermed var der ikke så mange væsner på pladsen, fordi udvalget var blevet mindre. "Har du husket at åbne øjnene?" lo han en smule drillende, som Leah gav udtryk for at hun havde svært ved at se. For ham var det jo ikke noget problem, da han, som dæmon, sagtens kunne se i mørke og ikke havde de store udfordringer ved at bevæge sig rundt hele natten.

Det forbavsede ham en smule, at Leah valgte at spørge efter hans præferencer i forhold til mad. Var det ikke hende, som var den der var mest sulten af dem begge to? Philotanus var van til at leve på en mindre mængde mad, fordi han ofte havde for travlt til at stoppe op og spise. Desuden så fik de ikke det bedste mad derhjemme, fordi hverken ham eller Orcus kunne lave ordentlig mad. "Jeg kan sagtens spise, hvad du gerne vil spise" svarede han med et nik. Det virkede lidt som om hun bare gerne ville tilfredsstille ham med hvad end han manglede. Tænkte hun aldrig nogensinde på sig selv? "Gå efter den duft, der lokker dig mest" fortsatte han en smule opmuntrerende, for at få hende til at tage valget i stedet for at lade det hele være overladt til ham. Det var der vel intet i vejen med. Hvis hun faldt over noget der var dyrt, så skulle han nok spæde til med nogle krystaller. Hun lignede i hvert fald ikke én, der havde krystaller nok til sig selv.

Hendes spørgsmål fik ham til at slå en latter af, som hun havde fået den opfattelse af, at han ville spise noget andet mad end hende, som om han slet ikke ville være i stand til at spise det samme som hende. "Det skal du slet ikke bekymre dig om" grinede han stadig lettere forbavset over spørgsmålet, før at han gik hen til hende og lagde en arm omkring hendes nakke. Han trak hende med hen til boderne, så hun rigtig kunne stikke næsen i duftene. "Nå, hvad har du lyst til?" spurgte han med tryk på du, fordi hun skulle tænke på sig selv og ikke ham.

Duften af alt det mad som der blev solgt fik hendes mund til at løbe i vand. Hendes mave rumlede mere og mere, og da hun kunne mærke Philo s arm rundt om hendes nakke drejede hun hovedet til hans side. Sendte ham et smil, før hun tænkte lidt over hvad hun skulle vælge. Hendes blik faldt så hen over alt det udvalg der var, hvor skulle hun starte. Alt så nærmest lækkert ud, og rigtig indbydende ud, og selvom hun kunne mærke nogle regndråber på sig, så var det som om duften af mad og synet af det var der hendes opmærksomhed lå. Det var svært for hende at flytte blikket væk fra det, og hun gad heller ikke stå ved boderne i alt for lang tid. Før eller siden var hun nød til at træffe en beslutning, så hun studerede de forskellige mad muligheder lidt mere, imens hun lod et smil blive siddende på ansigtet. Philo s ord havde gjort at hun rømmede sig en smule,og kløede sig lidt i nakken. Han havde vel ret i det han sagde, så hun var nød til at tage en beslutning"Hmm"mumlede hun imens hun studerede mad udvalget lidt mere.

Hun lod blikket falde ned på hendes taske hun altid havde med sig, fik fikset nogle ravstykker, og jadestykker op i hånden. Kiggede på kvinden bag boden, og lagde nogle ravstykker, og jadestykker op på boden foran hende, og kvinden nikkede til hende. Efter kort tid rakte hun en pose frem imod hende, hvor der var noget kød, brød, og frugter. Leah huskede også at købe noget at drikke, det var blevet til en flaske vand, og noget mjød. Så drejede hun hovedet hen imod Philo"Hvor skal vi spise det henne"spurgte hun med et løftede øjenbryn. Kort skulede hun rundt på pladsen, der var måske nogle bænke hvor de kunne sidde. Medmindre de skulle sidde under et træ for regnen, eller måske der var andre muligheder. Hun mærkede flere og flere regndråber på sig, og kiggede væk fra Philo for at se om hun kunne få øje på et sted, hvor de kunne spise"Der må være et sted hvor vi kan sidde og spise"sagde hun og tænkte lidt.

Der var heldigvis ikke så mange mennesker tilbage, og hun kunne heller ikke lade være med at grine lidt over hans kommentar med, om hun havde øjnene åbnet. Uden at svare ham på det, gav hun ham blot et blidt puf med hendes skulder.

Noget kunne tyde på at Philotanus havde haft ret i sin antagelse. Pigebarnet var tydeligvis ikke van til at tage en beslutning. Måske hun var van til at andre gjorde det for hende? Eller også så havde hun sjældent noget valg. Han kiggede længe på hendes påklædning, som han faktisk konkluderede at hun enten måtte leve på gaden eller arbejde i et knap så diskret erhverv. Philotanus havde aldrig overvejet at udnytte hendes krop, men nu hvor han tænkte over det, så var det måske, hvad hun faktisk levede af. Det kunne også sagtens være derfor at hun mente, at dæmoner altid gik efter at skade hende? Så længe de bare betalte for det, så var det måske ikke et problem for hende? Langsomt rystede han på hovedet for at pakke tankerne væk, som han så hendes iver efter at finde det rette måltid.

Hendes beslutning om straks at betale for det og det faktum at hun endelig havde taget en beslutning om hvad hun ønskede, kom en smule bag på ham. Da han nok havde stået lidt i sine egne tanker. Han sendte hende dog et smil, da hun stod med posen og drikkelsen i hånden. Nu måtte han vist hellere holde fat i hende, når hun havde hænderne fulde, for ellers ville hun bare løbe fra ham igen. "Mon ikke vi kan finde et stille dørtrin et sted?" spurgte han lettere afslappet, som han slet ikke behøvede at sidde ved et bord for at spise. Han mærkede først der, at regnen var begyndt at dale ned omkring hovedet på dem. Svagt rynkede han på brynet, som han lænede hovedet bagover og løftet blikket imod den mørke himmel. Han kiggede sig lidt omkring, indtil han fik øje på et mindre halvtag over en lukket bod. "Hvad med der?" spurgte han, som han forsøgte at pege i den retning, som de skulle gå. Gik det helt galt, så kunne han også forhindre regnen i at falde omkring dem. Men så ville det være svært at spise samtidig.

Da hun lagde mærke til at han kiggede lidt på hende, og så ud til at tjekke hende ud nærmest lagde hun hovedet på skrå. Hendes påklædning udstrålede alt andet end rigdom, og elegante klæder, det var mere slidte, til tider beskidte klæder. Men hun smillede lidt for sig selv ved tankerne om det, det var ikke noget nyt for hende. Man kunne tit gætte sig frem til, hvad hun var ved blot et kig på hende. Hun drejede lidt rundt, og puffede til ham, uden at sige noget. Så lod hun hendes øjne glide rundt på omgivelserne, og det så ud til at mørket blev tættere og tættere. Regnen begyndte også at blive mere og mere kraftig, og hun var heldigvis ikke begyndt at fryse vildt meget endnu"Jeg ved hvad du tænker, dit ansigt siger det hele"sagde hun så pludselig, og begyndte at gå hen imod den lukkede bod med et halvtag over sig som han havde peget hen imod.

Hun havde stadigvæk ikke givet slip på hans hånd, men det gjorde vel ikke noget. Han kunne altid tage den til sig, hvis han ikke ville holde i hånd med hende. Da hun nåede derhen satte hun posen på boden, satte sig op på kanten af boden, hvilket betød at hun også gav slip på hans hånd. Kort lagde hun hovedet bagover, lod hendes øjne møde halvtaget og hun smillede for sig selv. Hun vendte hovedet ned mod posen, tog et æble op og tog hurtigt en bid af det. Fik et tilfreds udtryk på ansigtet, og da de få stykker blev spist drejede hun hovedet hen imod Philo"Det er virkelig dejligt med noget at spise"sagde hun med en glad stemme. Så tog hun lidt flere bider af æblet imens hun kiggede lidt mere på Philo, før hun lod hendes øjne vende ud på regnen der styrtede ned. Det var ganske hyggeligt, bare at sidde og være her på pladsen i mørket, med regnen. Der var heller ikke så meget larm mere, fra alle de mange mennesker, det var helt rart. Leah løftede en hånd op til hendes hår for at stryge nogle våde totter væk fra ansigtet. 

Så lod hun blikket glide ned over hende, lod kort hendes øjne betragte hende selv og hendes påklædning. Han tænkte nok de samme ting som alle andre gjorde når de så hende, men det var ikke fordi det gjorde noget. Det var tanker hun var vant til at høre, dog smillede hun lidt mere, og tog en bid af æblet. Det var virkelig lækkert, og det var på tide med noget at spise. Så løftede hun hovedet, og drejede det hen imod Philo"Det er okay, hvis du tænker de samme ting som alle andre, jeg er en skøge, lever nærmest af at tilfredsstille andre, og gøre andre glade"sagde hun og sendte ham et bredt smil.

Noget kunne tyde på, at Leah havde opdaget ham. Hun gav i hvert fald udtryk for, at hun havde set at han tjekkede hendes krop ud. Han havde muligvis ikke det helt samme ønske, som de fleste havde, men altså.. Det kunne jo sagtens ændre sig, hvis hun insisterede. Først ville han dog gerne ud af regnen, så vingerne ikke endte med at blive gennemblødte. Det gjorde dem så fandens tunge og ubehagelige at bære rundt på. Dog kunne Philotanus ikke lade vær med at grine en smule af hendes puf og dernæst ord. Nu havde han jo ikke forsøgt at skjule det faktum, at han kiggede på hende.. Men altså, det var da ganske forfriskende, sådan at skubbe til ham. Særligt når hun havde den forestilling om dæmoner. Men måske han havde givet hende et andet indtryk af ham? ”Så lader jeg vær med at skjule det en anden gang også.” lød det roligt, som han trak let på skulderne og fulgte efter hende imod det halvtag han havde udset sig. Det skulle gøre godt, at komme i ly for regnen.

Det virkede næsten som om at Leah var bange for at tabe ham af syne. Særligt fordi hun insisterede på at holde ham i hånden hele tiden. Han trak dog blot på skulderne over det, som han sagtens kunne leve med det. På et eller andet tidspunkt måtte hun da miste lysten til at holde ham i hånden, ikke sandt? Det gjorde hun også forholdsvis hurtigt, da de nåede boden, hvor hun igen satte sig på den og begyndte at finde maden frem. Philotanus lagde roligt armene over kors, som han blot lod blikket hvile på hendes skikkelse. ”Så var det godt, du tog en hurtig beslutning” svarede han med et svagt grin på læben. Havde hun brugt mere tid på at finde frem til sit måltid, så ville hun nok stadig gå rundt i blandt boderne og lede efter maden, og så ville sulten da for alvor presse på. Philotanus vendte blikket imod pladsen, som de fleste boder var begyndt at pakke sammen. Der var alligevel ingen, som rigtig gad handle, når det stod ned i stænger. Snart ville de måske være de eneste på pladsen.

Noget så forbavset rettede han blikket imod hende, da hun talte til ham. Han rynkede en smule på brynene, som hun gav udtryk for at hun var en skøge og derved brugte det meste af sin tid på at tilfredsstille andre. ”Jeg havde godt nok overvejet, hvad der fik dig til at tænke på mine ønsker hele tiden i stedet for dine egne” svarede han roligt, som han vendte kroppen imod hende og langsomt slap grebet om sin arm, så de ikke længere lå over kors. ”Det giver fint mening nu, hvis du er van til at tilfredsstille alle før dig selv” fortsatte han med et hævet blik, som han kiggede forbi hende og over imod den nærmeste kro. Han skulle nok overveje at finde et sted, hvor han kunne overnatte.

Hendes blik hvilede sig på ham, før hun valgte at tage endnu en bid af æblet. Med et tilfreds smil på hendes ansigt lænede hun hovedet bagover. Lyden af regnen imod halvtaget fandt hun ganske hyggeligt, det gav hende en form for afslapning og ro indeni. Så tog hun endnu en bid af æblet, og lod hendes blik falde på posen. Hun skubbede den hen imod ham som tegn på,at han endelig skulle tage hvad han havde lyst til. Kort skulede hun ud på regnen der styrtede ned, det pludselige grimme vejr - for ikke at nævne kolde vejr havde fået et tag på hende. Den ene arm lagde hun rundt om sig selv i håb om at kunne varme sig selv en smule. Kulden var efterhånden begyndt at nærme sig mere og mere, og hendes ellers varme krop kunne ikke lide det, og hun rystede også en lille smule. Dog havde hun fortsat æblet i hånden, så det var svært at varme sig med begge arme, så det var kun den ene"Jeg har været vant til at tilfredsstille andre, og at tilsidesætte mine egne behov frem for andre"sagde hun og lod blikket glide lidt rundt på omgivelserne. 

Så fik hun spist æblet og kiggede rundt efter en skraldespand, og da hun endelig fik øje på den kastede hun æblet ned i den. Så drejede hun hovedet hen imod hans side,og hun sendte ham et smil. Han havde helt ret i det han sagde, og med begge hænder fri, samt den anden arm var fri lagde hun den også rundt om sig selv. Nu kunne hun varme sig med begge arme, så godt hun nu kunne. Måske det var bedst snart at finde et sted, hvor de kunne være i læ. Leah havde slet ikke fulgt Philo's blik, havde han fundet noget interessant eller hvad havde han fundet øje på. Hun var blevet nysgerrig, så hun drejede hovedet den anden vej for at se om hun kunne gætte sig lidt frem til, hvad han havde fået øje på. Hendes øjne mødte en kro. Måske det var den bedste mulighed, hvor de kunne være i læ' medmindre han ville efterlade hende alene her på pladsen. Hun anede det ikke, men hun fik vendt hendes blik tilbage på ham igen,lod hendes hænder kærtegne hende i håb om at det ville varme lidt. Hendes spinkle krop rystede stadigvæk"Selvom vi ikke kender hinanden, vil jeg gerne gøre alt jeg kan for at tilfredsstille dig, hvis det ønskes"sagde hun og sendte ham et stort smil, hvorefter hun løftede en hånd op til hendes ansigt. Strøg lidt hår væk fra ansigtet. 

Så uden at tænke på, hvad han sagde og ville reagere fik hun flyttet sig lidt tættere på ham. Hun lænede sig lidt ind mod hans ansigt. Lod hendes øjne studere det en smule, før hun løftede en hånd op imod hans ansigt, strøg nogle våde totter væk fra hans ansigt. Kort kunne hun skimte flere og flere folk var begyndt at tage hjem, og der var virkelig meget få bodder der fortsat var åbne. Der var nok ingen der gad være ude i det her vejr, og det var klart. Normalt kunne Leah godt lide regn, men det var mest når hun var indenfor, for hun hadede det når hun var udenfor. Hun rystede lidt mere, og lod hendes blik glide ned over ham. Hvorefter hun så rykkede lidt væk fra ham, måske det var dumt hvis hun troede at han ville være varm. Var han ikke kold som dæmoner var? Eller måske hun ikke skulle tro alle var det, men hun var ikke helt sikker"Vi kan tage maden med hen til kroen, så vi ikke skal blive herude i regnen"spurgte hun med en venlig stemme, og kiggede så ned på posen. Mad var der masser af, samt drikkelse, og kroen kunne de begge se, så det kom an på hvad hans tanker var"Hvis du ønsker mit selskab stadigvæk"grinede hun med en blid stemme, og gav ham et lille puf med den ene skulder. 

Noget kunne tyde på at Philotanus første antagelse havde været korrekt. Pigen brugte ikke meget tid på sig selv og ville langt hellere tilfredsstille andre. Det var også en levevej for nogen, men Philotanus kunne bestemt ikke forstå det, derfor endte han også med at rynke let på næsen, som han gav udtryk for sin undren. Men hvis hun havde levet med den overbevisning hele sit liv, så ville hun næppe være nem at omvende. Ikke at han havde tænkt sig at forsøge. Måske han bare skulle give hende chancen for at opleve det modsatte om end hendes erfaring kunne være nyttig.. Philotanus bemærkede, hvordan hun lagde armen om sig selv, men samtidig forsøgte at bespise ham ved at tilbyde ham posen og det indhold der var i. Han rystede let på hovedet, før at han bevægede sig hen ved siden af hende. Langsomt flyttede han på sine vinger, så den ene lagde sig forsigtig omkring hendes krop. ”Det er vel også en måde at leve på” kommenterede han en smule uforstående, som han bestemt ikke var enig i levemåde, men han kunne ikke benægte at hun jo sagtens kunne leve sådan. Ellers havde hun ikke stået der nu.

Det var ikke i planen, at han skulle stå der og varme hende hele natten. Han havde da bestemt også planer om at finde et sted, hvor han kunne sove, før at han måtte drage videre den næste morgen. Derfor var han heller ikke overrasket over at Leah opdagede hans søgende blik imod den nærmeste kro. Philotanus rettede dog hurtigt blikket imod hende igen, da hun mere eller mindre, valgte at tilbyde sig selv uden videre grund. Så endte han med et ryste let på hovedet, som han løftede armen og lagde imod hendes skulder, på den måde kunne han holde hende tæt. ”Er det ikke farligt at tilbyde den slags, når du slet ikke ved, hvilken type jeg er?” spurgte han en smule undrende, som hun hurtigt kunne komme i problemer ved at tilbyde sig til den forkerte, skumle type. Pigen havde tydeligvis ikke kendt til andet, mon hun havde erfaring indenfor alle mulige teknikker?

Philotanus havde egentlig rettet blikket imod regnen og kroen igen, da han lige pludselig kunne mærke hendes slanke fingre imod hans ansigt og det hår, hun forsøgte at fjerne. Helt automatisk valgte han at kigge ned på hende igen, som han sendte hende et smil. Håret bekymrede ham ikke rigtig, så hun kunne gøre med det, hvad hun ønskede. Leah fik ikke helt så nemt ved at undslippe hans favn igen, som han valgte at holde fat omkring hendes skulder. Der hvilede endnu et smil på hans læber. ”Lad os det” svarede han til hendes forslag om at gå imod kroen. Han ventede dog ikke rigtig på hendes svar, før at han greb ud efter posen og skubbede den ind i hendes favn, så hun kunne tage fat i den. Når hun havde godt fat i posen, ville han bukke sig let ned for at tage hende op i sin favn og begynde at gå med hende imod kroen. Vingerne blev ikke længere brugt, så de var foldet imod hans ryg, som de gik imod kroen. Blot for ikke at være helt gennemblødte endte Philotanus også med at ændre tyngdekraften omkring dem, så regnen faktisk gik i stå over deres hoveder. ”Lidt selskab skader aldrig” indrømmede han med et smil, før at han rettede blikket imod døren til kroen.

Da han havde varmet hende med hans vinger, og holdte hende tæt stoppede hun automatisk med at varme sig selv. Kort havde hun lukket øjnene for at nyde følelsen af hans vinger imod hendes hud, det var også første gang at hun havde mærket nogle vinger. De føltes rare imod hendes bløde hud, og hendes øjne hvilede sig på ham. Det var som om hun ikke kunne slippe tanken om, at hans vinger havde godt af at blive så våde. Men alligevel slog hun tanken væk da hun hørte hans spørgsmål. Hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og kløede sig lidt på den ene kind som hun sendte ham et skyldigt blik. Det var vel sandt det han spurgte hende om, hvordan kunne hun enlig tilbyde hende selv til en person hun ikke engang kendte. Leah havde et tydeligt svar til ham, og hun lod hendes blik fjerne sig fra ham. Ja hun havde virkelig rendt ind i mange problemer, og mødt diverse skumle typer. Men fordi hun havde det erhverv hun havde, var det næsten en pligt at tilfredsstille andre og gøre dem glade. 

"Hvis du var farlig havde du sikkert dræbt eller skadet mig i det samme øjeblik du så mig"sagde hun og strøg en hårtot bagved det ene spidse øre. Ordet farlig kørte igennem hendes hoved nogle gange, og hun tænkte lidt over det. Valgte ikke at svare ham på det lige i øjeblikket, men derimod var hendes blik faldt på hans vinger som varmede hende. Et stort smil bredte sig på hendes ansigt, og hun rakte en hånd ud for at ville røre lidt ved dem. Selvom hun enlig ikke vidste, om det ville gøre noget eller ej men det var bare første gang hun havde set et par vinger. Hun følte sig nød til at røre og mærke dem lidt, ellers ville hendes nyserrighed blive siddende hele aftenen samt den kommende nat. Hun lod nogle fingre stryge blidt hen over et stykke af hans vinge, og hun studerede fingrenes bevægelse lidt nærmere. At hun betragtede og lige nu var optaget af hans vinger kunne hun nok ikke skjule, for det var ret tydeligt at se hvor meget hun kiggede på dem. Efter at have rørt dem lidt kunne hun mærke at han holdte fat omkring hendes skulder, hvilket fik hende til at løfte et øjenbryn. Hvad havde han tænkt sig? Hun var begyndt at blive nysgerrig endnu engang, hvis ikke hendes nysgerrighed bare voksede en lille smule. 

Som Philo svarede hende på hendes foreslag sendte hun ham et smil, imens hun havde drejet hendes hoved mod ham igen. Med hendes blik hvilende på ham, spredte hun læberne for at skulle til at sige noget men kom fra det da hun pludselig fik posen med madvarer og drikkevarer ind i hendes favn, og hun undred sig en lille smule. Hendes undrende mine på ansigtet blev afbrudt ret hurtigt da han havde taget hende op i hans favn. Hun mærkede hendes kinder blev lidt røde og hun kiggede væk fra ham så han ikke skulle se det. Som de gik igennem regnen undrede det hende lidt at de ikke blev våde, men det var sikkert ham som gjorde det. Så lagde hun hovedet lidt ind imod ham, lod hendes ansigt hvile sig på hans bryst imens hun smillede"Jeg synes ikke at du er farlig, har jeg en grund til at syntes det"sagde hun lidt drillende efterfulgt af et grin. Hun kiggede op på ham som han gik med hende i favnen hen imod kroen. Da de stod ved døren vendte hun blikket på døren, som hun ventede på at Philo ville træde indenfor. Medmindre han ville sætte hende ned først, det vidste hun intet om. 

Pigebarnet var klart ude, hvor hun ikke længere kunne bunde. Noget kunne også tyde på, at hun havde hørt ordene før. I hvert fald var det hvad Philotanus konkluderede ud fra hendes reaktion. Det var en smule overraskende at hun ikke gav ham et svar med det samme. Men måske hun skammede sig over det eller bare ikke rigtig vidste hvordan hun faktisk skulle formulere svaret uden at det kom til at lyde helt forkert? Alligevel måtte han give hende ros for at konkludere noget, der gav fint mening også for ham. Men han kunne sagtens lokke hende i en fælde og derved have opført sig ordentligt for at udnytte det senere. Måske det i virkeligheden var det han havde gang i? Det kunne hun jo umuligt vide.

Et smil bredte sig dog alligevel over hans læber, som han selv endte med at tænke et stykke tid over det svar, han gerne ville give hende. Han skulle jo nødig lyde dum i hendes selskab lige nu. ”Hvad hvis jeg er i gang med at lokke dig i en fælde og bare lader som om, jeg er sød og rar?” spurgte han med et hævet øjenbryn. Han kunne dog ikke skjule det smil, der straks bredte sig over hans læber. Nej, han kunne vist ikke være helt seriøs lige nu. Måske hvis han fik varmen tilbage i kroppen inde på kroen. Men så ville det nok være for sent. Vingerne bevægede sig ganske let, som hun rakte ud efter den ene vinge. Han fulgte hendes bevægelse nøje, som vingerne hurtigt kunne blive overfølsom, hvis ikke hun var forsigtig. ”Du ligner én, der aldrig har set vinger før” fløj det nærmest ud af ham, som han var noget så overrasket over, hvis det var sandheden, for hun opførte sig virkelig sådan. Alligevel var hun forsigtig med at røre, så det var ikke nødvendigt for ham at flytte vingen ud af hendes rækkevidde.

Måske Leah ikke var van til den behandling han gav hende, hun reagerede i hvert fald meget morsomt på at blive holdt i hans favn. Men det var nu nemmest at få hende med på den måde og så skulle han heller ikke holde regnen på afstand i et stort område omkring dem begge. Lige nu skulle han jo bare holde det på afstand af et område der var lidt større end ham selv og ikke som to personer. Philotanus undrede sig dog over, at hun endte med at kigge væk fra ham. Havde han gjort noget forkert? Ville hun hellere gå selv? Han nåede dog ikke at spørge, før hun atter kommenterede på hans forrige udtalelse. ”Det har du vel ikke” lo han som svar, da hun havde fat i den lange ende lige nu. Han rettede dog hurtigt blikket imod døren, som han valgte at sætte hende ned på trappetrinnet, så hun selv kunne gå indenfor. De ville nok få en masse underlige blikke, hvis Philotanus endte med at bære hende indenfor. Vandet dryppede end fra taget over dem, som Philotanus havde deaktiveret sin evne igen. Den var ikke længere nødvendig.

Da han satte hende ned på trappetrinnet drejede hun kroppen hen imod ham, så stod hun med fronten til ham. Hovedet lagde hun lidt på skrå, og hun lod hans spørgsmål sidde fast i hendes hoved. Hun var slet ikke sikker på om han var farlig for hende, eller om han faktisk var så sød som han virkede til at være. Hans ord om at han sagtens kunne lokke hende i en fælde fik hende til at lægge hendes arme rundt om sig selv. Hvorfor lød hans ord pludselig som om han havde en lusket plan, som han havde haft fra første blik. Leah stod stille uden at røre sig, og efter at have stirret tomt ind imod hans brystkasse kom hun tilbage til virkeligheden igen. Hun løftede hovedet op, så hun kiggede på ham, og hun fik et smil frem"Så vil jeg sige at du lokker meget godt, og spiller godt skuespil"svarede hun og blinkede til ham for det kunne hun slet ikke lade være med. Selvom hun ikke vidste om han spillede skuespil og bare lokkede hende ved at lade som om han var sød og rar, så havde Leah hoppet i med begge ben.

Så drejede hun rundt og tog fat rundt om hans håndled. Da de stod længere inde på kroen, kiggede hun rundt. Her var varmt, hyggeligt og hun var sikker på at værelserne også var hyggelige og varme. Så gav hun slip på hans hånd og lagde den anden arm rundt om sig selv. Hun stod bare med armene omkring sig selv og næsten pinligt kiggede ned ad sig selv. Hvad skulle de gøre med betaling for værelset, hun havde brugt de sidste penge på maden. Det eneste hun havde var nok nogle få jade stykker, og det var det. Hun sukkede dybt, og drejede hovedet hen imod Philo"Hvordan betaler vi for værelset, jeg har kun meget få jade stykker"sagde hun helt uden at ane hvor meget et værelse ville koste. Kunne hun også tillade sig at lade ham betale? Det var hun nok nød til, medmindre han havde bestilt uden hun vidste det. Hun rettede sig op og stod rimelig afslappet tæt ved siden af Philotanus. Et smil bredte sig over hendes ansigt da han havde nævnt at hun havde lignet en der aldrig havde set vinger før. Hendes øjne hvilede sig på omgivelserne, og hun spredte læberne"Dine vinger er de første jeg nogensinde har set"sagde hun med en varm og blid stemme, og hun betragtede omgivelserne lidt mere. 

Hun huskede slet ikke sidst hun var på en kro, men her var dejligt varm. Regnen udenfor kunne tydeligt høres, og efter at have ladet blikket studere omgivelserne vendte hun hendes opmærksomhed og blik tilbage på ham. Lod hendes blik hvile sig på ham, og imens posen fortsat var i hendes favn kunne hun dufte maden. Duften hang sig i luften, og hun begyndte at blive sulten igen. Men hun kunne umuligt bare gå ovenpå til værelserne før hun havde ventet på Philo, og hans reaktion og handling. Hun fik pludselig øje på nogle mennesker lidt væk fra døren til kroen, og fik pludselig følelsen af at hun ikke passede ind her. Men de lignede ikke selv nogle af de mere adelige folk, men på den anden side lignede de heller ikke nogle som hende. Et suk kom fra hendes læber, og hun lod hendes blik glide ned mod hendes fødder. 

Nogen ville kalde hende ung, uskyldig og naiv, men hun var bestemt ikke uskyldig med den opførelse, som hun havde gang i. Leah forsøgte virkelig at holde sig i skindet, Philotanus kunne se, hvordan hun ikke var sikker på, hvad han mente med sine ord. Hun brugte længe på at overveje sit svar, som han dog ikke kunne lade vær med at sende hende et smil, da hun blot konkluderede, at han var god til at spille skuespil. Nu havde han også årtusinders erfaringer at hive på, så mon ikke han havde lært bare lidt? "Du kan slet ikke undslippe" lød det drilsk, som han blinkede til hende for at gengælde det blink, hun havde sendt i hans retning.

Det var rart endelig at komme indendøre, som Philotanus tog en dyb indånding for at varme sit indre op med den varme luft. Lugten var en smule tung, men tålelig, som han ikke havde i sinde at tilbringe mere tid udenfor. Han skævede kort til sit håndled, som hun stadig holdt fat i ham. Det generede ham ikke, men så snart hun gav slip, valgte han at strække armene over hovedet, som vingerne også svagt baskede bag ham. "Jeg skal nok betale. Det er vist kun på sin plads, efter du købte maden" svarede han med et roligt smil, som han strakte ryggen en anelse. Det var ikke fordi han havde spist af hendes mad, men han havde fået buddet, så derfor så han intet problem i at skaffe et værelse til dem. "Vil du helst have dit eget værelse for natten?" Philotanus havde ikke i sinde at tvinge hende til at dele værelse med ham, men han syntes godt at kende svaret bare lidt.

Philotanus bukkede sig en smule ned imod hendes ører, som hun gav udtryk for, at hun ikke havde set vinger, før hans. "Måske du får chancen for at undersøge dem nærmere" hviskede han ind i hendes ører, før at han atter rettede sig op og greb ud efter hendes arm for at få hende med til disken, så de kunne få bestilt det antal værelser, der nu var behov for.

Da han hviskede ind i hendes øre rejste hårene sig ikke fordi han skræmte hende, men fordi det næsten var lokkende. Selvom det nok ikke var meningen at det skulle lyde lokkende, så havde det fået hendes hår til at rejse sig ved ordene. Et smil blev siddende på hendes ansigt, og da han greb ud efter hendes arm for at hive hende med hen til disken fulgte hun med. Da de stod derhenne sendte hun manden bag disken et smil, før hun drejede hovedet hen imod Philo. Studerede ham en smule imens hun tænkte over hans spørgsmål, og måske vidste han allerede hendes svar. Uden at stirre alt for meget på ham drejede hun hovedet væk fra ham, og kiggede endnu engang på manden bag disken, og da han havde nævnt at han nok skulle betale ventede hun på at han gjorde det, så de kunne komme ovenpå til værelserne. Hun kiggede så ned i hendes favn, hvor posen stadigvæk var. Det ville være trist at spise alt maden selv, og selvom at han ikke havde spist noget af maden havde hun ikke lyst til at sidde alene. Faktisk havde hun generelt ikke lyst til at være alene, og med de tanker løftede hun hovedet en smule op. 

Hun kiggede hen på Philo"Jeg vil dele værelse med dig"svarede hun med et bredt smil. Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, og var fristet til at gå hen imod trappen. Men hun ventede på ham, det var kun fair. Selvom han sikkert ville følge efter hende, eller finde hende hvis hun skulle smutte alt for langt væk. Da det så ud til at han betalt anden gik hun hen imod trappen, stoppede op for at vente på ham. Hun var ikke sikker på at hun nogensinde havde sovet på en kro før, og tilbragt natten inde på én. Men lige nu var her hyggeligt, endnu mere hyggeligt med lyden af regnen imod vinduerne. Så duftede hun lidt til duften af maden i hendes favn, for duften spredte sig pludselig mere og mere i luften. Det var svært ikke at blive mere og mere sulten, så det var vel godt hun snart kunne nyde lidt mere mad. Så tog hun et skridt op på det første trappetrin, og drejede kroppen en smule hen imod ham"Vil du da fange mig, hvis jeg prøvede"drillede hun imens hun blinkede til ham. Efter en kort pause grinede hun lidt over hendes ord. At han nævnt at hun ikke kunne undslippe gjorde hende både nysgerrig, men hun kunne ikke lade være med at drille ham lidt.

Så tog hun endnu et skridt op på det næste trappetrin, og lod hendes øjne hvile sig på ham. Hun besluttede sig bevidst for ikke at gå længere op, før at han fulgte med. Som han nævnte at hun måske ville få chanen for at undersøge hans vinger nærmere fik hun et stort smil på ansigtet, og lagde hovedet på skrå. Det var som om hele hendes ansigt kort lyste op"Den chance vil jeg håbe på, for dine vinger er utrolig flotte og det føltes godt at røre ved dem"sagde hun med en glad stemme, før hun krammede en smule om maden i hendes favn. 

Pigebarnet virkede tilbageholdende, men Philotanus havde alligevel oplevet hende spørge ham noget så direkte om en måde, hvorpå hun ville kunne tilfredsstille ham. Det var en smule besynderligt, men han var ikke rigtig i stand til at bedømme hendes fortid, når han nu ikke kendte den. For at være ærlig, så måtte hans faktisk være langt mere kaotisk end hendes, netop fordi han havde glemt sin barndom og faktisk ikke vidste, hvor han kom fra. Han huskede sit navn, men kun fordi ingen måtte vide det. Philotanus rystede på hovedet for at smide tankerne bort, som han fokuserede på manden bagved disken og afventede Leah's svar. Da det forsigtigt røg over hendes læber, nikkede han til hendes ord, før at han rakte en hånd op for at få mandens fulde opmærksomhed. "Ét værelse, til to" lød det roligt, som han stak hånden ned i lommen på frakken og trak nogle krystaller op af lommen. Han skubbede dem diskret hen over disken imod manden. Hånden hvilede fortsat over dem, indtil manden kom hen til disken, så fjernede han hånden og nikkede.

Manden tog imod krystaller, som han rakte hånden ind under disken og hev en pose frem, som han skubbede over imod Philotanus. Han tog imod den, nikkede til ham igen, og fulgte så med Leah imod deres værelse. Posen luskede han roligt ned i lommen. En legende latter røg over hans læber, som hun lignede en, der faktisk ville forsøge at løbe fra ham, hvis hun fik chancen. "Mon ikke jeg sagtens ville kunne" svarede han på hendes spørgsmål, som han hævede det ene øjenbryn og ellers gav hende tegn til at hun skulle fortsætte op ad trappen, så kunne de altid tage spørgsmålen på værelset. Nøglen havde han i hånden, som han havde rakt frem imod hende. Nummeret, 15, stod på nøglen i et stykke læder, så hun ville sagtens kunne finde værelset uden ham. Philotanus fulgte roligt med op ad trappen, som han sendte hende et smil og baskede ganske let med vingerne, blot for at prikke til hendes nysgerrighed, før at han foldede dem helt imod sin ryg. Ellers ville de nok komme i vejen.

Hans tegn til at hun skulle fortsætte op ad trappen så hun, og da hun næsten var nået helt op kunne hun høre noget. Det gjorde hende endnu mere nysgerrig, og hun var sikker på at det kom fra Philo. Hun grinede lidt som hun tog det sidste skridt op ad trappen. Hendes øjne gled fra den ene dør til den anden, og hun tog så imod nøglen som han rakte hende. Kort studerede hun den, før hun begyndte at gå lidt rundt for at finde frem til døren. Nu var det ikke fordi dørene var svære at se, de stod overfor hinanden på lige linjer, og efter at have kigget og studeret dørene fandt hun den til sidst. Gik tættere på, og skulede hen til Philo, hun blinkede til ham før hun satte nøglen ind i nøglehullet. Nøglen drejede hun så døren gik op, og hun lænede sig en smule op ad dørkarmen imens hun kiggede fortsat på ham"Godt jeg er god til at finde døre"grinede hun med en varm stemme, og hun holdte lidt strammede fast om posen. 

Hans vinger prikkede mere og mere til hendes nysgerrighed, og hun var begyndt at blive ensmule ivrig. Ivrig efter at mærke hans vinger igen, og hun ville skam også nyde at kigge på dem når det var første gang hun så et par vinger. Så gik hun ind på værelset, og smillede lidt ved synet. Langsomt gik hun hen til stolen, tog hendes taske af og hang den over stolens ryglæn. Så gik hun en smule rundt, og lagde så mærke til sengen. Betragtede den lidt før hun satte posen med madvarer og drikkevarer på stolen. Så kastede hun sig ned i sengen og lagde sig med armene ud til siderne"Alt for lang tid siden jeg har mærket en blød seng"sagde hun og kort lukkede øjnene for at nyde det lidt mere. Hun lå meget godt i den. Et tilfreds smil bredte sig over hendes ansigt, og efter få sekunder åbnede hun dem. Hendes hoved drejede hun hen imod ham, og blinkede drilsk til ham"Du er nød til at mærke den seng her Philo"sagde hun med en glad stemme, og lod hendes hænder kærtegne dynen hun lå ovenpå.

Philotanus var lidt i tvivl om, hvordan han skulle se Leah, for til tider opførte hun sig som et lille barn, der havde fået sit yndlingslegetøj, men samtidig så kunne hun også være noget så alvorlig og trist på samme tid. Måske det om handlede hendes erhverv og ikke så meget hendes personlighed. Uanset hvad, så han bare til, da hun hurtigt strøg op af trappen med nøglen i hånden og begav sig til at lede efter døren til deres værelse. Han fulgte roligt med i et knap så muntert tempo, som han dog holdt øje med hende, så han var sikker på, hvilken vej han selv skulle gå for at nå værelset. Hænderne havde han placeret i lommerne på sine bukser, imens at han sendte hende et smil på sin vej, før at hun stoppede op foran en dør og placerede nøglen under håndtaget i nøglehullet. "Gå bare ind" lo han stille, som hun virkede ivrig efter at se værelset, så var der bestemt ingen grund til at hun skulle vente på ham.

Der gik noget tid før at Leah gik ind på værelset, men han kunne straks fornemme hendes begejstring, som han også selv nåede frem til døren og endte med at blive stående lidt i døråbningen. På den måde var hun lidt fanget i rummet, men Leah lod ikke til at bemærke det, som hun vandrede rundt over det hele og hurtigt fik smidt sine ejendele fra sig. Lige pludselig havde hun da også lagt sig i sengen. Han skævede roligt for at lede efter ekstra sengen, men der var vist kun én seng.. Nok var der tale om trekvart seng, men han havde nu troet, at de ville få et værelse med en dobbeltseng. De måtte jo nøjes med det. "Hvor sover du da normalt henne?" spurgte han lettere undrende, som han måske godt vidste svaret, men hvis hun var skøge, hørte hun så ikke til nogen, der kunne give hende en madras for natten eller var hun alene? Leah lod til at insistere på, at han mærkede sengen, så han bevægede sig væk fra døråbningen, lukkede døren og gik hen til hende. Han blev stående lidt for at kigge på hende, før at han satte sig på kanten og hoppede ganske let med benene for at mærke, hvordan madrassen føltes. "Tror desværre jeg har sovet på bedre" lo han stille, som han så en smule undskyldende på hende. Men det var ikke fordi sengen var dårlig, bestemt ikke.

Det gjorde ikke hende noget at der kun var én seng, hun var tilfreds med at dele værelse sammen med Philo, og havde skam heller ikke noget imod at sove i samme seng som ham. Hun lod hendes hænder glide hen over dynen lidt mere. Den her seng var helt klart bedre end hendes egen fordi hendes var ikke nær så blød som den her. Så satte hun sig op, og drejede kroppen lidt hen imod Philo. Et smil bredte sig over hendes ansigt ved hans spørgsmål, og hun lod langsomt hendes blik glide ned over ham. Han var faktisk den første som havde spurgt hende om det spørgsmål, og hun trak det ene ben op under sig. Lod hendes ansigt hvile sig på begge knæ"Jeg sover normalt inde i min hytte i Elverly"svarede hun og løftede en hånd op til hendes ansigt, strøg nogle fingre hen over hendes øre. Så lod hun hendes blik hvile sig på hans ansigt, og hun tænkte lidt før hun så besluttede sig for at forklare lidt nærmere"Min seng er ikke nær så blød som den her"Hun lagde sig bagover igen, og lukkede kort øjnene. Hun lagde en hånd ovenpå hendes mave, og kunne mærke hvor afslappet hun følte sig.

Smilet på hendes ansigt bredte sig, og hun lagde hovedet på skrå. Både følelsen af dynen imod hendes ryg, og at være herinde sammen med Philo var rart, også selvom hun ikke kendte ham. Men det var der sikkert masser af tid til. Efter få minutter åbnede hun øjnene, og lod den frie hånd kærtegne dynen. Fingrene strøg blidt hen over stoffet, og hun drejede hovedet hen imod Philotanus. Da hun hørte ham grine smittede det af på hende, så hun grinede selv. Leah havde det på samme måde for hun havde bestemt også sovet på noget der var bedre end den her seng på værelset. Hun sendte ham et smil, før hun endnu engang satte sig op, og nærmede sig ham. Satte sig ned ved siden af ham"Udover det erhverv jeg er i, så sover jeg tit alene"Svarede hun med et lille smil, og hun strøg lidt af det bølget hår bagved det ene øre. Så kiggede hun lidt rundt, men allerede efter ganske få sekunder vendte hun hendes blik tilbage på Philo. De sad tæt op ad hinanden på kanten af sengen fordi Leah havde sat sig med vilje tæt ved siden af ham. Hun tænkte så lidt før hendes nysgerrig begyndte at komme frem igen. Så tog hun det ene ben op under sig, og lagde hænderne rundt om det. 

Hendes fingre strøg ned over knæet, og hun fjernede ikke blikket fra ham. Hun var stadigvæk nysgerrig, og det var som om hvergang hendes hjerte slog blev hun blot endnu mere nysgerrig"Hvad med dig, hvor sover du henne"spurgte hun med et bredt smil.

Så længe at hun fandt sengen behagelig, så havde han ingen grund til at beklage sig til krofatter, havde det været ham selv eller i en anden selskab, så havde han nok beklaget sig, men der var ingen grund til at skabe en dårlig stemning, når hendes humør var så højt. Det smittede også ganske lidt af på ham, som der normalt aldrig hvilede et konstant smil på hans læber. Måske det var rart med noget anderledes selskab fra tid til anden. "Du er langt væk hjemmefra så.." konkluderede han en smule undrende, som han ikke forstod, hvad hun så lavede i byen, hvis hun faktisk boede i Elverly. Ikke at hun skulle dømme hende for at forlade elvernes by, han ville nok selv være blevet frustreret, hvis han skulle være i Elverly for en længere periode. Måske det var nemmere for elvere faktisk at opholde sig der. "Så må du heller nyde sengen" lo han lettere drillende, før at han gik hen ved siden af hende.

Philotanus bedømte sengen for en stund, før at han bemærkede hvordan hun kom tættere på igen. Der var virkelig noget med hende og selskab. Det stod som malet på hendes ansigt, men han var ikke typen til at skubbe hende væk medmindre han virkelig ikke ønskede selskab. Lige nu var det fint nok. Hendes forklaring forbavsede ham en smule, havde hun ikke altid selskab med i seng? Eller det var måske ham, der var for hurtig til at dømme hende på hendes erhverv fremfor at tænke sig om at se på hende. Leah virkede bare som én, der ikke ønskede at være alene. "Det undrer mig lidt.." indrømmede han, som han havde forventet at hun aldrig eller i hvert fald sjældent sov alene. Stille løftede han en hånd, som han placerede imod hendes lår uden rigtig at gøre mere.

Han smilte skævt til hendes spørgsmål. "I dødens kløft" svarede han oprigtigt og med et mildt smil på læben. Han boede sammen med Orcus i en forladt by, som Orcus' klan havde bygget den gang dæmonriget blev lukket af og dæmonerne blev jaget.

Det meste af tiden ønskede hun heller ikke at være alene, men det kom tit an på hvem hun var sammen med. At hun var en skøge gjorde tit at hun ikke var alene, men det var på en måde også meget rart. Alligevel savnede hun også noget alenetid, bare at være hende uden at skulle bekymre og tænke på hendes erhverv. Hun forstod godt at Philo undrede sig, og da han havde lagt en hånd ovenpå hendes lår kiggede hun først ned mod hånden men hurtigt op på ham igen. Der var nok mange der ville undre sig over det, og selvom hun kunne sove sammen med nogle forskellige folk, så var det ikke altid at hun nød det. Det var bare noget hun gjorde, og var nød til. Hun tænkte lidt som hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt. Enlig var det sjovt, hvorfor hun aldrig havde prøvet at liste væk, men der var nok en god grund til det"Det kan jeg godt forstå, det må også lyde lidt underligt"sagde hun i samme øjeblik som hun gav et nik med hovedet.

Han havde helt i det han sagde for hun var virkelig langt væk fra Elverly, men det trængte hun også bare til engang imellem. Bare at komme lidt væk, så hun heller ikke skulle bruge så meget tid inde i hendes træhytte. Hendes blik gled ned over ham, og hun lod de brune øjne falde på hans hånd. Men hun smillede bare over det, og sagde ikke noget. Ville det være alt for underligt, hvis hun lagde hendes hånd ovenpå hans?. Hun løftede benet ned, så hun ikke længere havde det trukket op under sig, og ved lyden af hans svar løftede hun et øjenbryn. Det sted havde hun hvist aldrig hørt om før, det lød ikke til at være det mest hyggelige sted. Men hun skulle ikke dømme det på forhånd, for der kunne sagtens være hyggeligt"Det lyder som et skummelt sted"sagde hun med hendes blik hvilende på hans ansigt. Hun begyndte at få en masse billeder inde i hendes hoved af stedet, men uanset hvad var nærmest sikker på at det var noget helt andet end Elverly. Han var også en dæmon, hvorimod hun var en skovelver, og hvad der kunne ske hvis hun dukkede op eller besøgte det sted var noget hun ikke turde tænke på. Men måske det også ville være svært for hende at komme hen til stedet uden Philo. 

Leah lod så nogle af hendes fingre stryge hen over håndryggen på hans hånd, før hun bagefter lagde hendes hånd ovenpå hans. Selvom de bare sad der på kanten af sengen ved siden af hinanden, så var det faktisk hyggeligt. Hun kunne høre regnen piskede ind imod vinduet, og duften af mad fra posen henne på stolen spredte sig hurtigt. Duften hang sig i luften, og hun havde været alt for opslugt af Philo og hans nærvær til at hun havde glemt, hvor sulten hun enlig var.
"Har du været Elverly før"spurgte hun undrende med en smule nysgerrighed i stemmen. Hun valgte også at sende ham et stort smil. 

Det var måske en ren og skær refleks at Philotanus valgte at lægge sin hånd på hendes lår. Mest af alt fordi hun sad så tæt på, at det hurtigt kunne blive akavet med hans arm. Så var det langt nemmere at lade den hvile imod hendes lår, og så længe hun ikke flyttede den, så kunne det vel heller ikke genere hende? I hvert fald ikke nok til at hun stoppe ham. "Men der er selvfølgelig kunder alle steder" svarede han med et blink, som hun nemt kunne finde mænd eller kvinder, der ville give noget for en nat i hendes selskab. Der var jo noget ganske eksotisk over elvere, særligt fordi mange elvere helst holdt sig til deres egen race.. Så hvis de kunne få én med i seng, så måtte det da ses som en stor gevinst, eller var det bare hans bedømmelse?

Philotanus løftede hånden ganske let, da hun valgte at flytte benet, men så snart at hun sad ordentligt igen, endte han med at lægge hånden tilbage imod hendes lår. Han kunne godt lide hendes kropsvarme, særligt nu hvor de begge var kommet indenfor og regnen ikke truede med at gøre deres tøj gennemblødt. Han lo ganske let over hendes svar, som han trak en smule på skulderne. "Det er også en smule mørkt.. Men det er et hjem.." forklarede han med et glimt i øjet, som han svagt lænede sig imod hende for at puffe til hendes skulder med hans.

Da hendes fingre strøg hen over hans håndryg, kunne han ikke lade vær med at lade sit blik dale imod hendes hånd. Han skævede imod posen med mad, som lugten nåede hans næse, men da han skulle til at spørge hende omkring hendes sult, bragte hun et andet spørgsmål på banen. "Det er mange år siden, men ja" indrømmede han, det var før Orcus og Dødens kløft, den gang han havde beslaglagt en elvers krop for at leve videre.