
Rosalyn
Lærling hos Aron, i smeden
Black Phoenix 21.01.2020 19:08
Midt i panikken dukkede Jack lige pludselig op, Rosalyn havde dog ikke overskud til at bekymre sig om ham, da hun var mere fokuseret på sin søster. Hvilket tydeligvis var det rette at fokusere på, som den ene mand samlede nettet op og smed Furry over skulderen.
"Slip hende!" skreg hun op, som hun begyndte at bide i metallet og flå i det. Intet virkede og hun vidste ærlig talt ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Jack befandt sig også midt i en kamp, så hun havde ikke planer om at råbe efter hjælp, for hun var samtidig også Furrys beskytter, ellers ville hun da for alvor fejle i sit job. Hun rev og sled i kæderne, som mændene var optaget af Furry og Jack lige nu, derfor lå hun tilbage på jorden med nettet over sig ude af stand til at kunne stille noget som helst op. Hvor var det bare frustrerende! Et hyl undslap hendes læber, som hun blev mere og mere frustreret, samtidig med at vreden tog over, hvor vovede de at gøre dette imod dem! Bare fordi de var børn.
Endnu en gang valgte Rosalyn at forvandle sig midt i det hele. Kjolen endte på jorden, som hun knurrede af den nærmest mand, der kom lidt for tæt på. Han væltede nærmest over i hende, som hun med det samme lukkede kæberne om hans arm og bed til. Hun slap ikke med det samme, men begyndte at flå i hans arm for at vride armen af. Ikke at hun havde nok kræfter til det, men hun kunne da forsøge. Lige pludselig kunne hun høre Furry kalde.. Ild. Det gøs hende ned af ryggen, som hun dog bed tænderne sammen og tog en dyb indånding, hvor hun strakte hals og knurrede. Det forvandlede sig til et hyl, før at en flamme formede sig over hendes mund og voksede sig større, som hun smeltede metallet i nettet og det faldt til jorden omkring hende.
Lige som hun troede at hun kunne komme sin søster til undsætning begyndte himlen at smide lyn i deres retning. Rosalyn måtte springe for livet flere gange for at undgå lynene, som hun dog fortsatte imod hendes søster. Hun sprang frem imod mandens ryg for at vælte ham omkuld.
"Furry!" råbte hun i håbet om at faldet kunne befri hendes søster bare lidt. Som de faldt mod jorden, greb manden dog fat i hendes nak og rev hende rundt, så hun landede på jorden og pev af smerte. Manden holdt hende nede med en arm imod hendes hals. Det var umuligt at sparke ham væk med hendes poter, men hun gjorde et forsøg. Ild var ikke en mulighed nu, da hun kunne ramme Furry ved en fejl.