Furry hørte sit navn og stoppede op. hun så efter rosalyn og så efter haren. "men lovede mor at skaffe mad" sagde hun lettere opgivene da harren snart var ude af syne. hun slikkede sig om munden og så på rosalyn. hun så pludselig jack igen og kom i tænkte om hvorfro rosalyn havde sagt ikke nu. hun skammede sig over hendes jeg. det med at hun blev distraheret så nemt var ikke altid sjovt for hende. for nolge gange glemte hun omverden fordi noget fangede hendes opmærksomhed.
"undskyld ros" sagde hun stille og så ned i jorden. hun havde bare husket at hun var den der skaffede kød til ros og hende. hun var også lidt sulten. Furry så fra ros til jak der så ud til at gå.

Måske det var fint, at Jack valgte at trække sig lidt i baggrunden, som Rosalyn dog ikke nåede at opfatte det, da hun var mere fokuseret på ikke at tabe sin søster af syne. Det var ikke fordi hun var svær at indhente, Rosalyn vidste bare ikke hvor meget der skulle til, før at hun ville kunne fange sin søsters opmærksomhed. Heldigvis for hende, var det nok at kalde på hende.. Rosalyn stoppede op ved siden af hende, som hun nikkede let til hendes ord. Selvfølgelig koncentrerede Furry sig om at finde mad til dem. Ellers ville de jo sulte. "Vi kan hjælpes ad med aftensmaden bagefter" forsikrede hun sin søster, som hun sendte hende et opmuntrende smil. Måske det var unfair at bede hende om at jage hele tiden, men Rosalyn var nød til at hjælpe sin mor også.

"Det gør ingenting, Fur" sagde hun ganske stille, som hun kiggede efter hvor haren var forsvundet hen. Den var ikke længere tæt på og det ville kræve at Rosalyn forvandlede sig, hvis hun skulle indhente den og så ville hun ikke være i stand til at holde øje med sin søster. Hun sukkede let, som hun kiggede på sin søster. "Du ved godt, hvem han er ikke?" hviskede hun stille, som hun ikke var sikker på, hvordan de skulle reagere på mødet med ham.

også bedst bedst han ikke fik det af vide jack kikket rolige og sagde så stille med et varmt og venlige stemme " fik din søster fanget sit bytte ?? " svaret han med et stille smil på læben og lage ørne  lidt ned men ikke fordi det var på grund af dem men mere for at sikker sig at han ikke Skrammet dem for vid og sans  eller noget i den stil  mem jack kikket rundt for at sikker sig for at se om hun hadet fanget harren men det så ikke  sådan ud måske de skulle tag på jagt sammen vis de hadet lyst til det  altså. jack lente sig op af et træ stille 

furry så på sin søster da hun smilte og sagde hun ville hjælpe bag efter. hun nikkede glad. det var langtid siden de havde jaget sammen. hun så mod jack da søsteren spurgte om ham. hun nikkede. "ham mor fortalte om." sagde hun med et fnys. hvilket hun ikke skulle ha gjort for hun begyndte at nyse. hun så på jack da han kom over til dem. hvorfor spurgte han hende ikke selv. hvorfor spurgte han mon rosalyn.

Furry så rundt efter noget mad de måske kunne finde senere. hun så på rosalyn og så på jack. hun vidste ikke  om han kendte dem eller om det kun var dem der havde hørt historier om ham. men det var vidst kun den sidste. Rosalyn var Furrys bedste ven men også beskytter. hun havde handsker på. hun gik om bg rosalyn og lagde armende på hendes skuldre for at skjule sig. hun følte sig flov over at hun ikke havde fanget et nemt bytte som en hare. hun var jo en ulv. eller 1/3 del ulv.

Egentlig havde Rosalyn haft en bange anelse, som at Furry godt vidste, hvem han var. Det faktum at hun bekræftede det fik hende til at sukke svagt, som hun nikkede til hendes ord. Ja, det var deres far og hverken Rosalyn eller Furry brød sig om ham. Ikke efter de historier, deres mor havde fortalt dem. Havde Rosalyn været der alene, så havde hun nok angrebet ham for længst, men hun følte lidt, at hun ikke kunne gøre det, når hendes søster også var der. Det var ikke den korrekte opførsel for nogen af dem, men Rosalyn kunne ikke helt lade vær med at knurre ganske svagt dybt nede i halsen. Hun måtte virkelig tage sig sammen for ikke at knurre direkte af ham. Halen lå også stille, som ørerne stod lige op og fokuserede på Jacks bevægelser, imens at hun kiggede på Furry. "Desværre ja.." svarede hun Furry, som hun måtte give hende ret. Ja, det var deres fader. Ikke at han kunne kalde sig for deres far, for han havde ikke haft en rolle i deres korte opvækst. 

Blikket vandrede imod Jack, da han turde nærme sig dem. Hun rynkede svagt på næsen, som Jack henvendte sig til hende og ikke Furry. Hun lod blikket kigge på Furry, da hun gik om bag ved hende. Hænderne satte hun stædigt i siden, som hun kiggede retur på Jack. "Nej.." svarede hun køligt, som hun viste tænder for en stund, før at hun måtte bide hadet i sig. "Vi fanger den senere, når der ikke er nogen til at forstyrre vores jagt" fortsatte hun med et nik imod ham.

Furry havde tit tænkt på hvem og hvad denne jack var og så ud. og nu havde hun fået svar. hun gemte sig mest bag rosalyn fordi hun ikke følte sig ønsket. jack talte til hendes søster ikke til furry. Furry så ned i jorden og følte sig mindre værd end sin søster. måske var det fordi hun kun gik på jagt og ikke gik med mor i plantagen. 

Mor havde tit fortalt om deres far jack som de skulle passe på med, derfor de var sådan som de var. Furry så på jack da han vendte sig om. hun løftede de nedsunkende øre og vendte hovedet om. der kom noget. et eller andet. hun kunne høre det. hun satte sig ned på hug og så mod lyden. det lød stort. og måske også farligt. 
hun listede mod lyden. nysgerig som hun var. pludselig fløj et metal net mod hende og fangede hende. hun hvæsede og knurrede så meget hun kunne da hun lå i dette tunge net. grin lød. onde grin. jack flok havde ikke opdaget dem fordi de havde forklædt sig i dyre skind. og derfor lugtede af dyr. også derfor Furry og rosalyn ikke havde opdaget dem. hun lå på alle fire i nettet og kunne ikke rigtigt rejse sig så tungt var det. hun så mod lyden og ud kom noget der lignede vildsvin. de grinede igen. og furry kunne genkende grinet.

Det lod til at Jack havde svaret på deres problem, som Rosalyn straks kunne slappe af igen, da han valgte at gå sin vej. Måske pigerne skulle have dårlig samvittighed over deres behandling, men det var svært at se forbi deres mors historier, og hvordan skulle de ændre synet på ham, når han slet ikke kendte til dem? Rosalyn befandt sig ikke i en position, hvor hun havde lyst til at snakke med sin far eller bearbejde, hvad der var sket imellem ham og deres mor. Det var ikke en rolle, som børn skulle tage, altså var det noget som deres forældre skulle håndtere. Nok kunne Rosalyn virke mere voksen end sin søster, men hun var altså kun 14 år og havde faktisk ikke været så gammel i ret lang tid. Måske nogle måneder efterhånden. "Udmærket" kom det roligt fra hende, som hun så Jack vende rundt og samle sit våben op. Rosalyn vendte sig mod sin søster, men så endnu en gang, at hun var forsvundet. Så hørte hun en underlig lyd og begyndte straks at løbe.

Igennem busken og ud i det åbne område, fik Rosalyn øje på sin søster under et net. Hun hvæste frustreret, men ikke at Furry, som hun straks løb hen til hende og satte sig på knæ for at forsøge at fjerne nettet. Endnu et net fløj over buskene, som Rosalyn blev fanget imod jorden tæt ved sin søster. Hun vred sig, imens at hun forsøgte at rive i nettet. "Slip os fri!" hvæste hun vred, som hun forsøgte at skubbe nettet af sig, men det var som lænket til jorden med de tunge kæder af metal. Der gik ikke lang tid før hun fik øje på skikkelserne, som hun havde misset, da hun var løbet til Furry for at hjælpe hende. De var måske 2 gange hendes egen størrelse og umulig for hende at tackle, selv hvis hun ikke havde været fanget under nettet. "Hvor er vi bare heldige" lød det hæst fra en høj herre forklædt i vildvinskind, som de trådte nærmere og begyndte at hive i nettet for at lukke det samme om fangsten og smide dem over ryggen.

Furry hvæsede under nettet. den ene mand havde nået at få bundet kæde nettet om Furry før jack var kommet tilbage. han hev fast i furrys net og hev afsted med hende før hans kammerater blev angrebet. Furry så tilbage mod jack og rosalyn som også lå i net.
manden tog hende op på ryggen og begyndte at løbe med hende. hun så mod sin søster og jack og bed skrækken i sig. "BRUG ILDEN!" skreg Furry imens alles aura var blandede sammen. men den der havde fat i hende var kul sort. hun prøvede at komme ud af nettet men kunne ikke rigtigt få fat i noget der kunne befrihende. hun havde kun sine knive men de var ikke stærke nok til at befri hende.
hun håbede inderligt at furrys ord nåede dem så de vidste de ikke skulle tage sig af hendes frygt for ild.
manden her havde ikke planer om at furry skulle være hans slave. men han ville med glæde sælge hende da hun var ung. og det var det hun kunne bruges til.

Furry så ned på sine hænder. hun kunne hjælpe sig selv vis manden havde en evne. men hvad vis hun ikke kunne styrre denne mands evne. hun så på hænderne og tog en handske af og rørte hurtigt mandens hals. hun lukkede øjnene  og konsentrerede sig om at få noget til at virke. og vejret begyndte at blive sort, skyet og lyn slå ned. så han kunne styre vejret ? hun prøvede at få lyn til at slå ned ved ham men de ramte helt ved siden af. hun kunne ikke styre lynene. de var ukontrolerene 

Midt i panikken dukkede Jack lige pludselig op, Rosalyn havde dog ikke overskud til at bekymre sig om ham, da hun var mere fokuseret på sin søster. Hvilket tydeligvis var det rette at fokusere på, som den ene mand samlede nettet op og smed Furry over skulderen. "Slip hende!" skreg hun op, som hun begyndte at bide i metallet og flå i det. Intet virkede og hun vidste ærlig talt ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Jack befandt sig også midt i en kamp, så hun havde ikke planer om at råbe efter hjælp, for hun var samtidig også Furrys beskytter, ellers ville hun da for alvor fejle i sit job. Hun rev og sled i kæderne, som mændene var optaget af Furry og Jack lige nu, derfor lå hun tilbage på jorden med nettet over sig ude af stand til at kunne stille noget som helst op. Hvor var det bare frustrerende! Et hyl undslap hendes læber, som hun blev mere og mere frustreret, samtidig med at vreden tog over, hvor vovede de at gøre dette imod dem! Bare fordi de var børn.

Endnu en gang valgte Rosalyn at forvandle sig midt i det hele. Kjolen endte på jorden, som hun knurrede af den nærmest mand, der kom lidt for tæt på. Han væltede nærmest over i hende, som hun med det samme lukkede kæberne om hans arm og bed til. Hun slap ikke med det samme, men begyndte at flå i hans arm for at vride armen af. Ikke at hun havde nok kræfter til det, men hun kunne da forsøge. Lige pludselig kunne hun høre Furry kalde.. Ild. Det gøs hende ned af ryggen, som hun dog bed tænderne sammen og tog en dyb indånding, hvor hun strakte hals og knurrede. Det forvandlede sig til et hyl, før at en flamme formede sig over hendes mund og voksede sig større, som hun smeltede metallet i nettet og det faldt til jorden omkring hende.
Lige som hun troede at hun kunne komme sin søster til undsætning begyndte himlen at smide lyn i deres retning. Rosalyn måtte springe for livet flere gange for at undgå lynene, som hun dog fortsatte imod hendes søster. Hun sprang frem imod mandens ryg for at vælte ham omkuld. "Furry!" råbte hun i håbet om at faldet kunne befri hendes søster bare lidt. Som de faldt mod jorden, greb manden dog fat i hendes nak og rev hende rundt, så hun landede på jorden og pev af smerte. Manden holdt hende nede med en arm imod hendes hals. Det var umuligt at sparke ham væk med hendes poter, men hun gjorde et forsøg. Ild var ikke en mulighed nu, da hun kunne ramme Furry ved en fejl.

Manden holdte fast i rosalyn da jack kom over. Furry var på hans ryg og hun prøvede virkelig at kontrolere evnen med lyn. hun stoppede dog da hendes søster var nær. hun så mod jack der råbte til manden der blot grinede af ham. "derfor er de nettop gode" sagde manden koldt og flyttede sig fra jacks ild sværd og brugte furry som skjold mod grenen. hun fik den lige i ryggen. hun så mod jack og så meget bekymret ud. "Red min søster" mimede hun til jack. hun ville gerne ha rosalyn kom fri for hun vidste at rosalyn nok ville kunne finde en plan med deres mor for at få Furry ud af disse mænds klør.

Furry så op på himlen som det begyndte at øse ned. øv. hun kunne ikke bruge denne evne særlig godt. hun så på rosalyn så blev holdt om halsen af manden. Furry fik bange øjne men også vrede. hun havde hovedet mod hans ryg og valgte at sætte tænderne i hans ryg. han skreg op, slap rosalyn og slå furry hårdt i maven så hun mistede pusten. 

"Fur!" skreg Rosalyn lettere hæst, som hun havde svært ved at trække vejret, men hun kunne ikke lade vær, da grenen ramte hendes søster lige i ryggen. Smerten måtte være ulidelig og det gjorde kun Rosalyn mere arrig, at hendes søster kom galt afsted. Hun trak poterne til sig, som hun fik kløerne frem og forsøgte at flå mandens ansigt, så han ville give slip i hende. Han skreg op, men pressede armen hårdere imod hendes hals, som hun måtte opgive og i stedet grebet fat om hans arm for at få ham til at slippe. "Jeg.." hun havde ikke luft nok til at forme en hel sætning, som hun begyndte at hoste og sparke mere ustyrligt med bagbenene. Hun blev mere og mere panisk i sin opførelse. Der var slet ikke kraft nok til at skubbe manden væk. 

Regnen øsede ned, som hun missede med øjnene et par gange. Det hele var begyndt at blive sort. Hendes syn blev først sløret og hendes vejrtrækning anstrengt, som hun nu hev efter vejret. Det var der Furry valgte at bide manden, som han kortvarigt slap Rosalyn for at vride sig og gå efter Furry. Han forsøgte at genvinde grebet på Rosalyn, men hun formåede at bide ham hårdt i hånden i stedet. Denne gang var det manden som skreg op. Hun valgte dog at trække hovedet til sig, for at flænse hånden bare lidt mere, så han forhåbentlig ikke kunne bruge den. Desværre for hende begyndte hånden at dampe, som såret healede sig selv på sekunder. "Lad os gå" tiggede hun næsten, som mandens blik så noget så forfærdeligt ud, ondskabsfuldt. Det gav hende kuldegysninger.

Furry mærkede et bump og faldt ned på jorden. da jack havde angrebet ham. Furry trak vejret hurtigt da slaget i maven havde været slem. hun så på sin søster og prøvede at komme ud af nettet. hun ville gerne fri. hun så op på himlen og det blev ved at stå ned. Furry kunne ikke finde ud af denne evne. regn.... kunne det ikke ha været noget der fik folk til at vælte omkuld?
hun så på jack da han stilte sig foran dem. hun så mod rosalyn og lagde sig til en lille kugle i skam over at ha bringet sin søster i fare. hun havde nær været død pga hende. Furry græd lidt og vejret blev pludselig værre. det kom efter hendes humør. og lige nu var hun ked af det, så regnen stod ned.

Furry ville jo ikke gøre nogle fortrad af dem hun holdte af. hun havde stadig et jern net over sig og kunne ikke finde udgangen på nettet. det var tungt og det var svært at finde rundt. hun havde prøvet at komme ud men det var svært. alt virkede som det samme her. op og ned var et.

manden kom op på benene og blev ført væk. han så sig tilbage med øjne der nærmest sagde vi ses igen.

Det hele blev vendt på hovedet, som Rosalyn forsøgte at genfinde balance og trække vejret dybt, så hun kunne få sit syn tilbage. Det var blevet en anelse sløret, da manden havde forsøgt at kvæle hende, men nu følte hun atter, at hun kunne trække vejret ordentligt. Rosalyn så ikke Jack eller de øvrige mænd i lysningen, som hun var mere fokuseret på at finde tilbage til sin søster. Hun kiggede dog kort på Jack, nikkede til ham, som et tak, før at hun strøg afsted imod hendes søster. "Furry" sagde hun lettere panisk og bekymret for sin søster. Hun var endnu en ulv, så hun forsøgte at bide nettet i stykker, men det gjorde bare ondt i hendes tænder, som hun hostede let og stadig følte sig lettere omtåget.

Det var frygteligt at se sin søster fanget på den måde, som hun straks forsøgte at hive i nettet af hende. Hun knurrede lidt af nettet, som hun blev irriteret på hende. "Hjælp mig med at få nettet af Furry" beordrede hun næsten Jack og hans bror. Hun kunne ikke helt lade vær med at hvæse en smule af dem, som det kun kunne gå for langsomt lige nu. "Rolig Fur, det skal nok gå. Jeg er okay" beroligede hun sin søster, som hun forsøgte at få hende til at slappe af, så vejret forhåbentlig snart ville stilne af og gå tilbage til solskin.

da furry blev fri for nettet kravlede hun over til rosalyn og puttede sit grædene hoved mod hendes skuldre og regnen begyndte at stoppe. hun havde været så bange for at miste sin søster pga hendes klodsethed.  Furry så op på jack da han talte om manden og hun tørte øjnene. hun så på rosalyn med triste øjne. "for nogle måner siden prøvede han at fange mig også. sammen med en anden mand. Ros jagede dem på flugt tror jeg" sagde hun og puttede hovedet ind til ulven rosalyn og solen begyndte at skinde lige så stille frem. 

Furry følte lidt at hun havde været skyld i sin søster havde været døden nær. hun havde skyldfølelse. hun havde haft svært ved at finde hoved og hale i nettet fordi det var så tungt. men nu var det af hende og hun vidste hun kunne risikere at kopirer evner igen nu hvor hun krammede rosalyn. men hun ville bare sikre sig hun ikke var væk.

Egentlig var Rosalyn taknemmelig for at Jack valgte at hjælpe hende med at befri Furry, men hun kunne ikke helt overgive sig eller lade ham komme al for tæt på, som hun stadig var meget forsigtig omkring deres far. Han havde ikke ligefrem deres mor på hans side, så hvordan skulle han nogensinde kunne overtale dem, når Octavia havde fortalt alt muligt om deres far. Han var tydeligvis ikke i stand til at holde sig til én kvinde og Rosalyn frygtede lidt, at han ville forsøge sig med sine egne børn, så længe at han ikke vidste, at de var hans. Men de var forhåbentlig for unge for ham, så hun ikke behøvede at fortælle ham sandheden. Rosalyn knurrede lidt, som Furry fortalte historien, før at hun lagde snuden imod Furrys skulder forsigtig med kun at røre hendes tøj. "De er blevet bedre til at fange os.." tilføjede hun til sin søsters ord, som metal nettene var nyt og derfor noget de begge var nød til at lære at håndtere, hvis ikke de skulle havne i samme situation igen.

Rosalyn forsøgte at trøste sin søster ved at bevæge snuden hen over hendes ryg, som de krammede hinanden. Hun havde ikke planer om at slippe hende lige foreløbig. "Måske vi skal hjem til mor" hviskede hun til Furry, så de ikke kom i flere problemer og ingen af dem, var vist klar til at konfrontere deres far, medmindre at han virkelig insisterede på at få dem tørret og varmet op først.